Havenyt uge 31, 2005

Hvis vi havde haft valget i den forløbne uge, så havde vi valgt time out mange gange i ugens løb, når regnen atter væltede ned i stride strømme og gjorde udeliv og havearbejde umuligt.

I denne uge ser det ud til, at vi får en hel dag med time out i forhold til regnvejr. Tirsdag skulle være dagen med sikkerhed for, at vi kan få slået plænen tør tilstand. Alle andre dage er der risiko for regn eller byger, men heldigvis i helt andre beskedne mængder end i de to foregående uger. Så der er måske lys forude – der skulle endda være udsigt til en del sol.

Sygdomme og skadedyr i fugtigt vejr

Det ville være rigtig godt med en periode med mere tør luft og sol, da det fugtigvarme vejr har resulteret i angreb med kartoffelskimmel, ikke kun på kartoflerne, men også på tomatplanter. Kartoflerne er så store sidst i juli, at udbyttet er tilfredsstillende, og det betyder derfor ikke så meget, at toppen er blevet fjernet for at undgå at svampesporerne inficerer kartoffelknoldene. Derimod er kartoffelskimmel på tomater meget ødelæggende. Den eneste mulighed er omhyggelig at fjerne alle angrebne blade og håbe på, at angrebet går i stå, når der kommer en varm og tør periode.

Det fugtige vejr har også betydet en del gråskimmel i hindbærrene, og hvis man ikke løbende har fjernet de angrebne bær, har det givet mange angrebne bær.

I det hele taget har svampesygdomme og skimmelangreb kronede dage i fugtigt vejr. Det giver til gengæld færre bladlus og kållarver, og kållusene har tordenbygerne nærmest spulet af kålbladene. I haver, hvor der er gode forhold med insektvenlige planter, kan man glæde sig over, at der nu er masser af svirrefluer og snyltehvepse, som sørger for mad til deres larver ved at lægge æggene i bladlusekolonier på vore planter.

Lys og luft i bedene

De fleste haver bliver let lidt forsømte i ferietiden – mens andre bliver passet ekstra godt. I år vender mange efter flere ugers ferie hjem til en have med et godt lag ukrudt, da den sidste halve snes dages våde vejr har givet ukrudtet uhørt gode vækstbetingelser. Det derfor en god ide hurtigt at få fjernet ukrudt, afbårne planter og i det hele taget tynde lidt ud i bedene, så der bliver mere lys og luft.

Desværre er det lettere sagt end gjort i en meget våd jord og med udsigt til risiko for regn næsten hver dag. Under de betingelser skal alt det optrukne og hakkede ukrudt omhyggeligt samles sammen og fjernes, ellers gror det igen. Selv helt småt ukrudt, som ellers ødelægges, når man kultiverer, gror igen i en så fugtig jord. Men det har svært ved at komme i god groning, når det væltes jævnligt med kultivatoren, så derfor kan det selv i fugtigt vejr betale sig at kultivere, så snart det kan lade sig gøre, og efter man har fået fjernet det store ukrudt.

Det eneste gode, man kan sige om en meget våd jord i forhold til ukrudt, er, at det er meget let at rykke stort ukrudt om med rod, f.eks. mælkebøtter. Nogle slags ukrudt har dog så stort et rodsystem, at der er fare for, at vore blomster og grønsager hives med op, hvis de står lige ved siden af.

Det pæne ukrudt giver flotte buketter

Ofte er det gode hjerte løbet af med os, og vi har ladet små selvsåede planter stå, f.eks. blomsterkarse, morgenfruer, valmuer, hjulkrone, dild, katost osv. – det såkaldt »pæne ukrudt«. Det hævner sig sidst på sommeren, hvor en hjulkrone fylder flere kvadratmeter, og blomsterkarse er ved at overvokse bl.a. kål, porrer og salat. Også grønsager som græskar og asier kommer let på afveje og indtager områder, hvor de ikke skal være.

En oprydning i grønsagshaven giver masser af grønne plantedele til komposten, måske så meget, at det er muligt at sætte en helt ny varmkompost. Derudover giver en sådan oprydning nogle fantastiske flotte buketter af det pæne ukrudt, hvis man både har blomster, frøstande af valmuer, dild og persille samt blomstrende løg, porre og salat.

Det er bedst at beskære i tide

Hvis det er for vådt at hakke og luge, så kan man i stedet for kaste et kritisk blik på haven øverste etage – her kan der være brug for udtynding og beskæring af træer og buske. Man skal beskære mindst muligt og så tidligt i plantens udvikling som muligt, da »sår« altid giver indfaldsvej for sygdomme, og jo mindre sår, jo bedre mulighed har træet for at danne en god sårheling. Så måske er det beskærersaksen, der skal gang i, kombineret med en plan for, hvordan de forskellige træer og buske skal udvikle sig de kommende år. Alt for ofte har vi slet ikke en sådan plan, vi saver først, når træer og buske er vokset fra os med flere meter. Det giver ikke kun store sår på træerne, det er også pokkers besværligt at komme af med alle de grene.

I modsætning til den almindelige praksis med vinterbeskæring, så er sommerbeskæring i juli og august faktisk det bedste tidspunkt at udføre arbejdet på, da træet bedre læger sår i vækstperioden. Dette er især vigtigt ved stenfrugt som kirsebær og blommer. Det er i øvrigt også meget lettere at vurdere virkningen, når der er blade på træet.

Kirsebærtræer er til de store haver

Hvis man er i den modsatte situation – masser af plads og lyst til at plante træer for at få skygge, så kan man jo overveje at plante kirsebærtræer. Sidst i juli og først i august er det højsæson for både spise- og syltekirsebær. Det er således nu, at man skal ud og smage på sorter, hvis man vil plante sødkirsebærtræer til efteråret. I butikkerne er der som regel ikke sortsnavn på – en rigtig uskik som også gælder jordbær. Hvis man køber sødkirsebær i boder ved vejen, kan man måske få sortsnavnet at vide. Man kan også holde udkig efter nabolagets kirsebær og kan måske få lov til at smage – og være så heldig, at haveejeren kender sorten.

Når man skal plante sødkirsebær, skal man være opmærksom på, at ikke alle kirsebærsorter er selvbestøvende. Hvis man kun har plads til et kirsebærtræ, skal man vælge en selvbestøvende kirsebærsort og har da disse tre gode sorter at vælge imellem: Stella, Sunburst og Sweetheart. Sorter som Ulster, Büttnes Rote og Merton Late skal bestøves af andre sorter og kræver derfor mindst to træer. I Praktisk Økologi 6/2002 findes der i en artikel af Maren Korsgaard, som er økologisk frugtkonsulent, en oversigt over disse seks gode kirsebærsorter med angivelse af sæson, farve, smag, vækst, sundhed, oprindelse og bestøvning. I samme artikel findes en tilsvarende oversigt over blommesorter.

Såning i køkkenhaven omkring 1. august

Muligheden for at så nye afgrøder aftager hastigt, når vi når når hen omkring 1. august. Kun hurtigtudviklende planter og planter som tåler lave temperaturer i efteråret kan nå at udvikle sig til høst, f.eks. salat, majroer, ræddiker, kinesiske bladgrønsager. Og så er der de arter, som kan overvintre og give grønne blade i foråret, f.eks. spinat, vårsalat, vinterportulak og spinatbede.

Spinat og spinatbede til efterårsbrug kan sås nu – de kan også overvintre. Spinat til overvintring klarer sig bedst, hvis det er store planter, så det er en fordel at så indenfor de næste to uger i stedet for først i september. Det er vigtigt at tynde planterne til en afstand på 12–15 cm, hvis de skal udvikle store blade. Til høst i efteråret som småblade kan man nøjes med 6–8 cm afstand mellem planterne. Spinatplanter som står for tæt, går lettere i stok.

Vinterportulak har sukkulentagtige blade og er en af mulighederne for frisk vintergrønt. Planten giver også et fint grønt vinterdække af jorden – i frostperioder lægger den sig ned og kan blive helt rødlig, men bliver igen strunk, når det er tøvejr. Den skal sås indenfor de næste par uger og kan være svær at få til at spire. Det er nødvendigt at holde jorden fugtig, indtil den er spiret frem, hvilket kan tage flere uger. Den tyndes til 10–15 cm. Det er en fordel at lade den selvså.

Med lidt held kan man også overvintre spidskål og andre tidlige kål til tidlig afgrøde. I England, hvor man har et lidt mildere klima, er disse tidlige forårskål, helt almindelige i køkkenhaven, og man har særlige sorter til dette brug. I Danmark kan man i drivhus få kål i april og på friland fra sidst i maj måned. Den mest sikre afgrøde fås ved såning først i august i store potter eller på såbed. Det er vigtigt at have fiberdug over fra såning til kålsommerfuglene holder op med at lægge æg, da planterne ellers ender som føde for kållarver i stedet for at blive til gode kraftige planter.Planterne kan plantes i drivhus i efteråret eller overvintres her i nedgravede, store potter til udplantning i foråret. Det er mere usikkert at plante ud på friland, hvor planerne skal beskyttes for at det lykkes, og det er svært, da sne tynger overdækning med fiberdug ned og let beskadiger kålplanterne.

Stiklingeformering

Stiklingeformering er den letteste måde af formere en lang række arter. Det kræver bare, at man gør det på det rette tidspunkt. Lige nu kan man f.eks. stiklingeformere salvie. Riv et skud af med hæl – det er det udtryk, man bruger for, at man river skuddet af en mere forveddet gren og får en lille stykke med af grenen. Skuddet sættes i en sandblandet jord og med 1 cm sand øverst. Sæt en hvid plastpose over og sæt potten eller kassen med stiklingerne et sted i skyggen. Man kan let se, om det lykkes, da de så sætter nye skud.

Mange drømmer om lave buksbomhække rundt om blomsterbede og urtebede, og så kan det godt betale sig selv at lave planterne. Buksbom stikkes her i august–september i sandblandet jord med sand øverst, enten i kasser eller direkte på bede. Stiklingerne klippes 8–12 cm lange, og bladene fjernes på den nederste tredjedel af stiklingen. Dæk med hvid plast eller et par lag fiberdug og de skal stå et skygget sted. Til forår begynder planterne at slå rod og kan plantes ud i rækker eller i potter til næste efterår eller næste forår igen. Der findes flere arter af buksbom. Det er en rigtig god ide at tage alle stiklingerne fra en busk, hvis man skal lave en hæk af dem, da man så er sikker på, at hækken bliver ensartet at se på.

Ny rapport om fiberdug og insektnet over kål

Her på Havenyt.dk har vi flere gange gjort opmærksom på, at kål om sommeren skal dækkes med insektnet (f.eks. Bionet) i stedet for med fiberdug, som giver højere temperatur og fugtighed end insektnettet.

Danmarks JordbrugsForskning i Årslev har undersøgt virkningen af forskellige dækkematerialer på udvikling og kvalitet af blomkål. Man har valgt blomkål som forsøgsafgrøde, fordi den er den mest følsomme overfor høje temperaturer. Undersøgelserne har vist, at selv meget tynde fiberdug giver for høje temperaturer til, at blomkålen altid kan udvikle en ordentlig kvalitet. Insektnet giver derimod næsten ingen temperaturstigning og kan anvendes til alle sorter. Rapporten »Netafdækning som alternativ til kemisk bekæmpelse i kålafgrøder« kan læses på Miljøstyrelsens hjemmeside. Forsøget er forestået af Kai Grevsen.