Havenyt uge 1, 2007

Som helt ny haveejer er havearbejdet en udfordring, og det spændende, om hver enkelt lille ting lykkes. Erfarne haveejere mangler nogle gange disse udfordringer, en hel masse bliver rutine – man gør, som man plejer. Men her i starten af 2007 har selv de garvede haveejere fået nye udfordringer, og de nye haveejere kan ikke helt forlade sig på, hvad der står i bøgerne passer helt til vinteren 2007.

Ingen af os har oplevet så mildt et efterår og start på det, der plejer at være vinter. Juleroserne står med store knopper, vintergækkernes spidse knopper har brudt jorden, vinterjasminen står helt i gult og kejserbuskens hvidrosa blomster ses på lang afstand inde i haverne. Selv forsythia har på lune steder udsprungne blomster.

Hvordan påvirker det milde vejr havens mange planter? Skal vi gå i gang med at forberede foråret nu, eller skal vi forberede haven på en kommende vinter med sne og frost? Måske skal vi spille på begge heste.

Gør dine egne erfaringer med mildt vintervejr

Ingen kender de kommende måneder, men det vil være næsten usandsynligt, at vi ikke får en eller flere perioder med sne og frost. De sidste par år har vi haft en sådan periode så sent som først i marts. Den garvede haveejer har antagelig gjort, som han plejer. Taget de frostfølsomme planter ind, dækket de sarte planter, lagt gulerødderne i sand, høstet hovedkålene osv. Men om det er den bedste løsning i år, kan kun klimaet i de kommende måneder vise.

Den milde vinter giver i øvrigt et endnu tydeligere billede af, at Danmark har forskellige klimazoner. På de udsatte steder i Danmark har der været nattefrost en del gange, mens der i milde områder, især ude ved kysterne, kun har været lidt frost, som ikke har gjort ret megen skade. Her kan man se citronverbena stå udenfor med grønne blade, de store grønne figner har endnu ikke taget skade af vinteren, i køkkenhaven kan der stadig hentes bla. sprøde bladselleri og saftspændte spidskål og hvidkål. Man må derfor gøre sine egne iagttagelser af, hvordan havens planter reagerer.

Høje temperaturer nedsætter holdbarhed

Hvis man bor et sted, hvor der har været meget lidt nattefrost, så har de haveejere, som har gjort mindst muligt for at sikre afgrøderne, trukket det længste strå – indtil nu. Man har fået friskere afgrøder fra køkkenhaven ved at lade mest muligt blive stående på roden. Det gælder alle rodfrugter, bladselleri, rødkål, hvidkål, spidskål m.m. Mange steder er der stadig grønt at plukke som spinat, spinatbede, pak choi og andre orientalske bladgrønsager, new zealandsk spinat, rucola og måske endda salat. I drivhuset er der måske endda stadig chili.

De høje temperaturer nedsætter holdbarheden på det, vi har høstet. Normalt plejer vi i at have problemer med, hvor vi kan opbevare rodfrugter og æbler, så de ikke fryser i vintermånederne. Nu er problemet, at vi har dagtemperaturer på 8–10°, som betyder, at man allerede nu kan finde ellers holdbare vinteræbler, som rådner i kernehuset, og kartoflerne spirer i kasserne. Dette er en helt ny situation, som vi må overveje, hvordan vi takcler, hvis det her bliver mere end en enlig svale. Måske skal vi til at overveje, om man kan køle opbevaring med den køligere luft, som udendørsdelen fra luftvarme leder ud. Det vil dog ikke være uden problemer, da luftfugtigheden også skal være høj ved opbevaring af frugt og grønt. Jordtemperaturen er så høj, at selv en jordkælder, ikke har ideel opbevaringstemperatur.

Normalt er det en fordel af dække rodfrugterne ude i haven mod frost med et tykt lag blade. I år har et tyndt lag fint kunnet klare de få nætter med nattefrost. Men det er godt at have nogle sække med blade stående klar til at supplere med, hvis det bliver nødvendigt.

Hvidløg kan sættes i januar/februar

Hvidløgene har efterhånden en 10 cm grøn top, også selv om de blev sat sent i efteråret. Sidste år kom de først op i februar, men i andre milde vintre har de haft en lige så høj en grøn top og klaret det sig fint.

Hvis man ikke har fået sat hvidløg, så bør man overveje at gøre det nu, hvis man har en jord, som kan bearbejdes. På lerjord bør man vente til den er fintsmuldrende, da man ellers ødelægger jordstrukturen. Jo tidligere, man sætter i foråret, jo større bliver hvidløgene. Normalt er det sidst i februar, at man sætter hvidløg. Der er ingen erfaringer med, hvad der vil ske med nysatte hvidløg i januar, hvis vejret pludselig vender på en talllerken, og jorden fryser i en længere periode. Antagelig vil de klare det fint. Men for at blive klogere, må man nogle gange tage en chance og afprøve nye måder at gøre tingene på.

Såning i drivhus

I drivhuset kan man også tage chancer og forsøge med at så, bedst under en overdækning af plast, som kan give jorden et par ekstra grader. Måske er der nogle frø i skuffen fra sidste år, som man kan forsøge med. Her sidst på ugen stiger temperaturen igen og kommer døgnet rundt til at variere mellem 5 og 10° C. En række plantearter spirer allerede ved 4–5° C, men med en længere spiretid end ved højere temperatur. Det logiske er at prøve med de arter, som man ellers ville forsøge at så i februar, nemlig: karot, radis, spinat, salat, kørvel, spinatbede, dild og de orientalske bladgrønsager. Selvfølgelig er der en risiko for, at Kong Vinter tager hele herligheden, hvis man får held med såningen. Men et dobbelt lag fiberdug kan beskytte planterne mod ret megen frost.

Den ekstra varme i drivhuset kan også være nok til at sætte gang i purløg, hvis man graver et par blokke op og sætter dem ind.

Lidt forår, farve og duft i stuen

Der er en del haveejere, som har forsythiablomster, der er sprunget ud ude i haven, så det tager ikke mange dage at drive grenene indenfor. Begynd med at sætte dem et lidt køligt sted, til knopperne får gul spids. Det er godt at overbruse grene til drivning med mellemrum, så knopperne ikke tørrer for meget ud. Der er ingen grund til ikke at klippe i forsythiabusken – faktisk skal de blomstrende grene klippes tilbage efter blomstring, så der kan dannes nye kraftige skud med masser af blomter til næste forår.

Den milde vinter har betydet, at der i haver kan ses blomstrende buske. Det er arter som kejserbusk, vinterjasmin, troldhassel og Prunus subhirtella autumnalis, som er først på færde. Hvis man har sådanne træer og buske i sin have, så har nytårsbuketten kunnet hentes derude. Hvis de ikke allerede er sprunget ud i haven, så kan de drives frem i blomst på få dage. I år kigger man ekstra langt efter disse tidligt blomstrende buske og træer – det kribler næsten i fingrene efter at kunne plukke blomsterbuketter i januar. Så måske er det i år, at der skal plantes en eller flere af slagsen.

Hvis man ikke har den mulighed, så må man trøste sig med, at der lige nu er masser af hyacinter billigt til salg, og de giver en fin duft i stuen. I det milde vejr kan man endda plante nogle stykker ude i en krukke. Plant dem med potten, så de hurtigt kan flyttes indendøre.

Dæk med juletræets grene

Hvis man følger den gamle tradition med, at juletræet skal stå til efter Hellig Tre kongers aften den 6. januar, så er juletræet knap ledigt til at vinterdække med. Og vejret er også så mildt, at det ikke er vinterdækning, man tænker mest på. Man overvejer måske helt at droppe den forestilling i år.

Men det er faktisk ofte i det tidlige forår, hvor frost veksler med klart solskin, at grangrene yder deres største beskyttelse, så de gør mest gavn i det tidlige forår. Derfor er det under alle omstændigheder en god ide at lægge grenene hen over de mere sarte af havens planter. Eller i hvert fald at beholde grangrenene i haven til senere dækning.

Hvis der pludselig bliver udsigt til frost og hård vind, er det en god ide at have en stak ret lange grangrene liggende til at bruge til at beskytte sarte buske med i haven. De lange grangrene stikkes ned i sneen eller jorden, hvis den ikke er frossen, de arrangeres eller bindes rundt om busken.

Hvis man ikke har nok fra juletræet, kan man måske få lov til at hente nogle af de grene, som ligger i områderne i skovene, hvor der er klippet pyntegrønt inden jul. Måske ligger der stadig en stak usolgte juletræer nogle steder – og de må være billige her efter nytår.

Beskæring af birk, ahorn og vin

Der skal være en helt klar og vigtig grund til at beskære træer og buske, for når man beskærer, fjerner man dele af plantens produktionsapparat. Der bliver færre blade til at forsyne træet med energi, og man skaber mulige indfaldsveje for svampeangreb.

Hvis man har et birketræ eller en ahorn, som man har planer om at beskære, så er det ved at være allersidste chance, da de har tidlig saftstigning og vil bløde ved såring (miste masser af saft og dermed energi). Valnød har saftstigning allerede fra december. Selve blødningen er dog ikke så alvorlig for træet, det er det derimod, at træer i vinterperioden i dvale ikke har mulighed for at »reparere« på den skade, vi påfører dem ved at beskære. Det har de derimod i vækstsæsonen, så det er bedst at vente med med beskæringen til juli–august. Om sommeren er der desuden bedre mulighed for at vurdere virkningen, når man kan se træet med løv på.

I alle havebøger står der, at vin skal beskæres inden starten af det ny år. Men det kan ifølge vores vinekspert Michael Gundersen gøres helt hen i starten af marts, når vinterens frost er ovre. Det skulle være af mindre betydning, at vinplanten kommer til at bløde lidt. Til gengæld kan man bedre vurdere evt. skader fra vinteren, inden man beskærer. Michael Brat, Landbohøjskolen, er enig heri, og har i artikel i tidsskiftet Praktisk Økologi 6/2005 skrevet, at man kan vente helt frem til 1. maj med at beskære vinplanter på friland.

Frugttræer kan beskæres her i vintermånederne, men den bedste sårheling får man også her ved sommerbeskæring.

Man kan godt beskære i frostvejr, men ikke når det fryser meget. Kraftig frost kan betyde, at grene på flere træer bliver som glas og springer, det gælder f.eks. ask. Kraftig frost kan også betyde, at der kan komme efterfølgende frostsprængninger ved de friske beskæringssår.

De første frøkataloger

De første frøkataloger er ved at dumpe ned i postkassen, og man kan så småt begynde at planlægge, hvad man skal have i haven i år. Har du ikke modtaget nogle frøkataloger, kan du på de fleste frøfirmaernes hjemmesider se frøkataloget online eller bestille et frøkatalog – se Forhandlerguiden.

Redaktionen modtog allerede før nytår det ny frøkatalog fra Solsikken, som udelukkende handler med økologiske frø og løg til haven, både krydderurter, grønsager og blomster, og desuden gødninger, jord, potter osv. Man kan desuden bestille økologiske udplantningsplanter til senere levering.

Selv om det spændende ved frøkataloger er de nye arter og sorter, så er det ofte næsten nervepirrende at se efter om de gode gamle sorter stadig er der. Hvis man har gode erfaringer gennem flere år med en sort, er det næsten ikke til at bære, hvis man pludselig ikke længere kan købe den. Derfor er det mindst lige så stor en kvalitet, at et frøfirma har et stabilt udvalg af de samme gode sorter år efter år, som at de kommer med nye mange spændende sorter.