Havenyt uge 25, 2007

Det er midsommer, når roserne, lupinerne og valmuerne springer ud, når jasminen dufter sødt, når hyldeblomsterne og marguritterne lyser hvidt i skumringen, og når det er lunt nok midt på dagen til at gå på bare tæer og ligge på ryggen i græsset og se op i de drivende hvide skyer. Sådan plejer det at være.

I år er marguritterne visne, hyldeblomsterne og jasminen er på retur, men roserne blomstrer stadig, og det har længe været varmt nok til både de bare tæer og middagssøvn i græsset. Det er bare lidt for vådt lige nu efter al regnen – og der kommer mere hen mod weekenden. Den traditionelle hæklipning inden sankthans kan godt risikere at blive udskudt lidt, for det er ikke så sjovt at klippe regnvåde hække. Lad os håbe, at vi i hvert fald får lov til at have en tør og dejlig sankthansaften.

Menu fra haven sankthansaften

Til menuen sankthansaften kan man hente masser af grønsager fra egen køkkenhave: små nye kartofler, de allersidste asparges, inden man holder op med at stikke, dild, koriander, persille, salat af flere slags, små nye drivagurker og måske et lille kålhoved af de allertidligste. Sommergulerødderne er stadig for små til andet end slik til de helt små munde. Jordbærrene er på deres højeste, så i år kan de serveres i kæmpeskåle og ikke kun de første som pynt på desserten. Er man allerede træt af jordbær, så er er grønne stikkelsbær, og de er allerede begyndt at få farve.

Få lys og luft i haven – klip hækkene

Hækkene er i år vokset en halv meter ud til hver side og i toppen. Så de tager både meget plads og lys fra havens andre planter. Derfor er det god ide at få dem klippet snarest, hvis vejret tilladet det. Den fugtige jord betyder også, at tidspunktet er godt, da de bedre tåler så mange overkippede grene og blade i en fugtig periode end i en tørkesituation.

Det er ikke kun de løvfældende hække, som skal klippes nu. Det er også bedste klippetidspunkt for buksbomhække og de formklippede buksbom nu, hvor nytilvæksten er ved at ophøre. Taks klippes bedst sidst i august. Har man en fritvoksende hæk af laurbærkirsebær, så er det også nu, at man kan skære den ind ved at fjerne grene og skud.

Kartoflerne blomstrer – måske

Kartoflerne er snart meterhøje, hvis de har fået rigeligt med gødning. Og med den megen regn har de måske allerede nået at lægge sig ned og ud over naboplanterne. Det kan man ellers nogenlunde forhindre ved i tide at sætte nogle ris op som støtte.

De tidlige kartofler er i blomst, og det er normalt tegn på, at der er ved at være kartofler under. Det er dog ikke alle sorter, der blomstrer, så hvis planterne er meget store uden antydning af blomsterknopper, så prøv og se om der er kartofler under i stedet for at vente på blomster, der ikke kommer. Hvis man ikke har vandet, og jorden har været meget tør, er udbyttet måske lidt pauvert. Men spis alligevel løs af de nye kartofler, mens de er små og lækre. Tidlig høst giver også mulighed for at så eller plante en ny afgrøde på jorden.

Hvis man ser lidt nærmere på kartoflens blomster kan man let se slægtsskabet til tomater, auberginer, peber, tomatillo m.fl. De lilla kartoffelblomster på sorten Folva ligner næsten aubergineblomster.

Allerede alvorlig risiko for kartoffelskimmel

Der er allerede fundet kartoffelskimmel i mange marker, også i de mere resistente kartoffelsorter. Kartoffelplanter, der er vokset op fra efterladte kartofler i jorden er ofte årsag til de tidlige udbrud, så tag en tur rundt i haven og fjern dem. Der er nemlig også registreret angreb på spildkartofler.

Der er netop udsendt en advarsel om, at den kommende uge vil der være ekstrem fare for udvikling og spredning af kartoffelskimmel på grund af vejrsituationen i den kommende uge. Specielt i de modtagelige sorter, som er langt fremme i udviklingen. Så hold øje med kartoflerne, måske især de tidlige, som er langt fremme. Lad os håbe at det ikke går så galt, for der er endnu ikke særligt store kartofler under andet end de tidlige kartofler, så det vil være rigtig slemt med kartoffelskimmel i haven allerede nu.

Følg udviklingen på Planteinfo.dk. Man se de forskellgie sorters resistens (modstandskraft) mod topskimmel i et skema med kartoffelsorters resistens overfor forsklellige sygdomme. I den her situation hjælper det ikke, at sorterne har høj resistens mod knoldskimmel, da der jo er minimalt med knolde, hvis toppen først visner ned.

Spis rødbedebladene fra udtyndingen

Rødbedeblade til salat kan man købe i små plastbakker i supermarkedets grønsagsafdelinger for ca. 15 kr for 150 g. Gjort op efter den målestok står der for mange penge rødbedeblade ude i køkkenhavens rækker, og en del af dem skal alligevel væk, når man tynder ud. Så det er oplagt at spise de udtyndede. Man kan også så et par rækker bare til salatskålen.

Ikke alle sorter er dog smagsmæssigt lige gode. Rødbedeblade til salat er så nyt, at der er få oplysninger om sorter til salatdyrkning. Det ser ud til at der bladmæssigt er to typer rødbeder. Nogle glatte ret tynde blade, som er velegnede, og nogle lidt tykkere blade, som er knap så velsmagende. Sorten ‘Bull’s Blood’ med blade, som er mere røde end »normale rødbeder«, er berømmet for bladkvaliteten til salat. Og den er måske en tand mere velsmagende end en almindelig sort som ‘Forona’ – den er i hvert fald flottere farvemæssigt.

Slut med at stikke asparges i år

Efter sankthans skal aspargesene forkæles, så de sætte en stor grøn top, som kan samle næring til rødderne, så der igen næste år kan komme mange asparges. Det er derfor vigtigt nu at fjerne al ukrudt, og hvis man ikke har gødet i foråret, så giv dem en gang gødning og/eller kompost nu.

Da det er svært at luge mellem høje aspargestoppe, er det en fordel at jorddække. Jorddække nummer 1 er tang, men det kan være vanskeligt at skaffe om sommeren. Ellers kan man bruge halvt omsat kompost, plænegræs og hækafklip. Desuden hø og halm, men de to ting tilfører ikke næring, snarere tværtimod, så her skal om nødvendigt gødes, inden der dækkes.

Aspargesstængler bliver lange med en tung top – især når den er våd. Stænglen sidder ikke specielt godt fast på roden. De fleste aspargesdyrkere har sikkert mere end en gang prøvet at komme til at knække en af. Det er derfor en god ide at få spændt nogle snore uden om og gerne lidt på kryds og tværs i bedet, så de ikke kan piskes ned og dermed knække på en af sommeren mindre gode dage med regn og kuling.

Aspargesbillernes larver æder planterne

Det er lige nu, hvor vi begynder at lade aspargesene vokse op, at aspargesbillerne er på plads for at placere deres æg. Billen er meget smuk, men skønheden blegner, når det går op for haveejeren, at det er dens larvers gnaveri, der er årsag til den ene aspargesplante efter den anden står som en vissen pind tilbage, helt uden blade.

Er der – eller kommer der – visne planter i aspargesbedet, så er med at være hurtig og få aflivet både biller og larver. Æggene er små og sorte, men desværre så små, at de er svære at få øje på. Kig på blomsterknopper og –stængler, det er ofte her, de er anbragt. Se fotos af skaden på planten, og af aspargesbille, æg og larver i artiklen Aspargesbiller på spil.

Drivhuset stortrives

Der er stortrivsel i drivhuset lige nu. Agurkerne er begyndt at sætte sideskud af 2. orden på sideskud af 1. orden og disse skal knibes over 1. blad, mens sideskud af 1. orden skal knibes over 2 blade. Melonerne skal bestøves med pensel for at sætte frugt, og frugterne skal opbindes.

Selv om planterne ser ud til at trives, er der god grund til at holde udkig efter bladlus. De findes som regel på aubergine-, peber- og chiliplanterne. Hvis man har været forudseende, står de i potter, så de kan tages ud af drivhuset og overbruses. Ellers må man forsøge med insektsæbe og evt. bestille nyttedyr til udsætning.

Drivhusplanterne må ikke mangle gødning

Men selv om alt ser ud til at trives, skal man være opmærksom på, om topskuddene på tomaterne pludselig mister deres vitalietet. Det er første tegn på, at de mangler gødning. Hvis man dyrker i selve drivhusjorden er det en god ide nu, hvor jorden er blevet godt og grundigt varmet op, at lægge jorddække ud i drivhuset i form at klippet græs, gerne med kløver i, eller delvis omsat kompost. Et sådant lag vil løbende tilføre drivhusplanterne næringsstoffer. Samtidig med at det nedsætter fordampningen og dermed forbruget af vand, som i denne tid nemt kan være 40 liter for et 8m2 drivhus med bar jord.

Dyrker man i plantesække er det endnu mere nødvendigt at være på vagt over for manglende gødning, da der i de fleste plantesække ikke vil være gødning nok til hele sæsonen. Hvis man bruger en købt gødning, følges doseringen, så længe planterne ser ud til at få tilpas. Hvis tomaterne begynder at krølle bladene eller de er meget mørkegrønne over mod det blågrønne, så får de for meget gødning. Er de derimod lysgrønne til gulgrønne og med aftagende bladstørrelse, får de for lidt.

Har man valgt at dyrke drivhusplanterne i plantesække, er man nødt til at bruge en vandig form for gødning. Men man kan godt selv lave gødningsvand ved at lave udtræk af brændenælder, kompost eller husdyrgødning, f.eks. tørret hønsegødning – eller man kan sætte herren i huset til at levere urin i en spand. Det er en overset, men fortræffelig gødning, og den er steril uden smitstoffer. Så det er mest vores kultur, der gør, at vi ikke udnytter den i haven.

Hold på vandet – dæk jorden

Nu, hvor vi har fået fyldt jordens »svamp« godt op med vand, så gælder det om at passe godt på det. På alle arealer med bar jord, skal jorden som minimum løsnes efter regnvejr, så vandet ikke bare fordamper op i den blå luft. Bedre er det at dække med et lag plantemateriale, som kan forhindre fordampning. Laget behøver ikke at være ret tykt for at isolere mod fordampning – det er kun hvis jorddækket skal forhindre fremspiring af ukrudt, at det skal være et tykt lag.

Såning af overvintrende grøngødning

Efter sankthans kan man begynde at så overvintrende grøngødning. Jordkløver og sneglebælg, der sås fra nu af, vil ikke blomstre i år, men overvintre grønne og først blomstre næste år. De er begge to kvælstoffikserende planter. Sår man dem på et stykke jord, vil de både tilføre jorden organisk materiale og kvælstof til gavn for næste års dyrkning. Begge arter er lette at hakke om i foråret, inden man skal plante en ny afgrøde.

De kan sås under majs og vinterkål, hvor de vil fungere som et grønt jorddække frem til næste forår, samtidig med de samler kvælstof, som de deler lidt ud af til naboplanterne. Kløver og sneglebælg skal dog ved 1–2 klipninger holdes ned sidst på sommeren under kål. På majsarealet kan de vokse frit, når majshøsten er ovre.

Jordforbedringskur eller 2. afgrøde

Hver gang, man graver et par toppe kartofler op, bliver der et nyt stykke ledig jord. Man kan vælge at så det til med grøngødning og på den måde få en ekstra god jord til næste års dyrkning. Eller man kan vælge at så eller plante en ny afgrøde. Det kan f.eks. være salat, dild, koriander, bønner, knoldfennikel, gulerødder, rødbeder eller udplantning af grønkål eller spidskål.

Hvis jorden ikke er særlig god, er det en god ide at give den en jordforbedringskur. En jordforbedringskur virker dels ved den direkte jordbearbejdning, dels ved at rødderne gennemvæver jorden og endelig ved, at jorden tilføres en mængde organisk stof, når den store grønmasse indmuldes sent efterår eller formulder efter nedfrysning.

Bærrene får vand nok ovenfra

Normalt er det vigtigt omkring sankthans at holde øje med, at der er vand nok i jorden til både jordbær og hindbær til deres bærudvikling. Men i år er det næsten modsat, at den megen regn får de flotte jordbær til at få skimmel eller rådne. Der er mange hindbær i år, og selv om jorden er meget fugtig, så hold alligevel øje med situationen, da planterne står på et ret lille areal og har både mange store blade og en stor bærsætning. Får de ikke vand nok, bliver de ikke så store og flotte. Chedk også opbindingen, for grenene begynder nu at tynges ned af den tiltagende bærvægt.

Indtil nu færre lus end normalt

Indtil nu har der ikke været specielt mange lus i haverne set som helhed. Hvis man har den indstilling, at der i haven ingen skadedyr må være, har man sikkert allerede oplevet mange bladlus. Accepterer man derimod, at haven er en del af naturen, så synes man sikkert, at der er få eller ingen med bladlus indtil nu.