Havenyt uge 32, 2007

»Når rønnebærrene er røde, er bondens middagssøvn øde«. Sådan lyder en gammel talemåde og hentyder til høstens travle tid. Høsten er i gang, rønnebærrene er røde, og i landbohaverne blomstrer de traditioenelle høststauder som floks, havefuchsia, kattehale, pragtrøllike, solbrud og staudesolsikke. De dominerende staudefarver er lige nu især gule og lilla farver.

Men det er ikke kun ude på markerne, at høsten er i gang. De danske nyttehaver bugner lige nu af høstklare afgrøder. I drivhuset er der sprøde salatagurker, søde fuldmodne tomater og de første modne pebre og chili. Ude i køkkenhaven er der nu masser af bønner, sylteagurker, sommerkål, gulerødder, squash, tomater, salat, forårsløg og snart også majs. Og havens frugter modner usædvanligt tidligt her i 2007.

Frugterne modner tidligere i 2007

Der er i år en generel tendens til at alle frugterne modner 1–2 uger førend de senere år. For 10 år siden var Clara Friis pærer modne i september. I år kan man plukke de første modne her først i august. Opalblommerne er på sit højeste lige nu – sidste år var det godt 14 dage senere.

Det er dejligt at få tidligere blommer og pærer, men det kan jo godt bekymre lidt, om vores vinteræbler i år skal høstes så tidligt, at det nedsætter holdbarheden, hvis dag- og nattemperaturen er høj det første stykke tid efter plukning. Det ser ud til, at man skal til at tænke i de meget sene æblesorter, når man skal plante nye æbletræer, som skal kunne gemmes til vinterforbrug.

Masser af bønner af alle slags

Når man har levet af frosne bønner i trekvart år, har man helt glemt, hvor godt friske bønner smager. Især er de uovertrufne, når man er påpasselige og lige får dem taget fra kogningen, når der stadig er lidt bid i bønnen. Men det er vigtigt, at bønnerne altid gennemkoges, da de indeholder giftstoffer, som kan give madforgiftninger. Disse stoffer nedbrydes af varme. Det gælder for alle bønner af Phaseolus-familien, hvortil de almindelige havebønner hører.

Hvis man har sået sorter med forskellig udvendig farve, så er der lige nu en hel farvesymfoni at hente med grønne, gule, lilla og grønne bælge med rødlige striber. Har man ydermere sået både de flade og brede snitbønner, de små fine haricot vert, almindelige grønne bønner og de gule voksbønner, så har man et udvalg, som selv specialbutikker ikke kan tilbyde.

Samtidig kan man jo så glæde sig over, at bønner høstet i egen have er både friskere og billigere. Faktisk koster 500 g bønner ca. 20 kroner. Og bare et par meter bønner giver mange portioner bønner fordelt over flere uger. Bønner er en afgrøde, som betaler godt tilbage for en minimal arbejdsindsats.

Det er vigtigt at høste alle bønner, inden de udvikler frø, da planterne ellers holder op med at blomstre og sætte nye bønner. Vil man selv høste frø af bønner skal man i stedet for udvælge en enkelt eller flere planter til frøhøst.

Overmodne ærter kan høstes til frø

Den lidt kolde sommer har givet en meget fin kvalitet af dejlige søde og fine ærter, ikke mindst fordi de har fået vand nok. Men som regel er der altid nogle ærter, som man overser, og som bliver for store og grove til at spise. Hvis man lader dem sidde og modne på planterne, kan man høste dem til frø, som man kan så næste år. Når de begynder at bliver tørre kan man trække planterne op og hænge dem op i et bundt til tørre i en carport eller under et tagudhæng.

Ærter er som regel selvbestøvende, så hvis bare der er nogle meter mellem ærtesorterne, vil der som regel ikke ske bestøvning mellem sorterne. Og har man kun en sort i haven, er der slet ingen problemer.

Majskolber skal vindbestøves

Majs kan godt lide varme somre, og de fik en god start, mens juli ikke har været helt efter deres behov. Alligevel er der majkobler på vej – lige nu er bestøvningen i gang. Nu har de til gengæld både vand nok og varme.

Hver majsplante har både hun- og hanblomster. Hanblomsterne sidder i toppen af planten – som stjernen på juletræet – og støvet herfra fordeles med vinden til blomsternes støvfang, som er den silke, som hænger ud af toppen på majskolberne. Bestøvningen sørger vinden for, og for at få en god bestøvning er det bedst at majsplanterne står i en firkant. De kolbeformede hunblomster har hvert sit støvfang, og hver eneste kerne i kolben har således sit eget støvfang og skal bestøves særskilt. Har man plantet en lang række majs, risikerer man, at hunblomsterne ikke bestøves ordentlig, og man får da kolber, som ikke er fuldt besat med majskorn.

Gitterrrust er mindre udbredt i år

Den afstemning, som vi startede i sidste uge omkring gitterrust har givet et fingerpeg om, at gitterrusten ikke er helt lige så slem som i 2006, men der er angreb. Kun 5% mente at angrebet er værre end i 2006, 16% at det er det samme og 17% at det er mindre. Hele 18% har endnu ikke set angreb. 44% af de 216, som stemte, dyrker ikke pærer.

Ny afstemning om kartoffelskimmel på tomater

Det fugtige vejr har for lang tid siden ødelagt kartofffeltoppene. Men selv om de for længst er fjernet, så er der mange tomatplanter, som lige nu bliver angrebet både i drivhuse og på friland. Man kan forsøge at holde angrebet i ave ved at fjerne angrebne blade. Er det først stænglen, som er angrebet, er det ikke så meget andet at gøre end at rydde planten, hvis man vil forsøge at dæmme op for angrebet. Det er næsten ikke til at bære, når det er en stor tomatplante med masser af umodne tomater, som skal fjernes.

Du kan deltage i afstemningen her.

Masser af nyttige insekter i år

Den gode varme forsommer har betydet, at der er sket en god opformering af nyttedyrene. Der er også masser af snyltehvepse og svirrefluer. De letter næsten i sværme, når man nærmer sig de planter, som de er særligt glade for. Det er en god ide at bide mærke i, hvilke planter i haven, de søger føde i. Ved at plante disse insektplanter, kan man få flere af disse nyttige insekter i haven, som kan være med til at holde antallet af skadedyr nede på et minimum.

Nogle af de sikre insektplanter er vild merian, græsk oregano, koriander, anisisop, persille, dild, mynte, løgblomster og honningurt. Hvis man studerer de enkelte arter kan man se, at nogle insekter foretrækker bestemte plantearter i højere grad end andre. F.eks. ser det ud til at snyltehvepse tiltrækkes ekstra af bla. mynte, kinesisk purløg og karryplantens blomster – de besøges dog også af svirrefluer.

Musvitter og blåmejse fodrer med larver

I havens træer og buske er der et sandt lebend af musvit- og blåmejseunger fra nye kuld, som kalder på forældrenes opmærksomhed. Man kan hele tiden høre, hvor de nu er i haven, og glæde sig over, at de voksne fugle støvsuger omgivelserne for larver og insekter, som proppes i den sultne ungers åbne næb. Man siger at et musvitpar på en sæson spiser og fodrer med 15 kg larver.

Så det er en god ide at have et antal musvit- og blåmejsekasser i haven, så en eller to af dem finder nåde som yngleplads. De to arter har territorier, så der er i en almindelig parcelhushave kun plads til 1–2 ynglende par. Har man ingen fuglekasser i haven, så sæt dem op alllerede nue nu, så fuglene har vænnet sig til at de er der, inden de skal bygge rede igen i foråret.

Så nye afgrøder midt i august

Fra midt i august er der stort set ikke flere grønsager, man kan nå at så. Den tilbageværende vækstsæson er efterhånden begrænset – og der bliver gradvis færre lyse timer i døgnet. Man kan dog stadig så japanradis og ræddiker. Og til høst i småbladsstadiet kan man så orientalske bladgrøntsager og forskellige salattyper. Lige nu er det også tid for såning af almindelig rucola, vårsalat og vinterportulak til høst næste forår.

Spørg Eksperterne er klar igen efter ferien

Vores eksperter har holdt en velfortjent ferie, så det er nu muligt igen at stille spørgsmål. Da vi får rigtig mange spørgsmål – mange flere end vi kan overkomme at besvare og navnlig at redigere med de ressourcer, vi har til rådighed, vil vi gerne bede jer om kun at stille spørgsmål, som I ikke kan finde svar på ved at bruge søgefunktionen på de emner, som I søger på. Prøv flere gange med et par af de nøgleord, som indgår i jeres spørgsmål.

Der er desværre ingen garanti for, at man får besvaret sit spørgsmål, og der vil ofte gå 1–2 uger, inden der kommer et svar. Da Havenyt.dk drives af Landsforeningen Praktisk Økologi prioriterer vi naturligvis spørgsmål fra vore medlemmer til besvarelse. Men det er dog først og fremmest emnet, og om andre også kan have glæde af svaret, som har højeste prioritet ved udvælgelsen. Hvis man har mulighed for at sende et foto til redaktionen af det, man spørger om, så er det ofte meget lettere at besvare spørgsmålet, og ikke mindst giver det andre læsere et større udbytte.

Hurtigere svar på akutte spørgsmål i forum

Forum er det sted, hvor man hurtigt kan få svar på enkle og almene havespørgsmål. Vi vil gerne opfordre alle, som har viden og erfaring om havebrug, til at være med til at hjælpe de haveejer, som beder om hjælp i forummet. Mange spørgsmål drejer sig om enkle forhold, som en erfaren haveejer kan besvare, andre kræver lidt mere ekspertviden, men det er der også en del af brugerne, der besidder, kan vi se af nogle af kommentarerne.