Havenyt uge 10, 2008

Når man kigger rundt i haven, er man slet ikke i tvivl – heller ikke selv om der skulle komme lidt nattefrost eller en haglbyge forbi. Det er marts og tidlig forår. Vintergækker og krokus er næsten afblomstrede, mens haven nu domineres af gule, hvide og blå krokus, gule og blå dværgiris, juleroser fra hvid over gul og rød til næsten sort. Der er blå og hvide snepryd, tidlige rhododendronarter med store blomsterknopper, og pil med bløde, dunede »gæslinger«.

Vi er på overgangen fra det nye dyrkningsår i køkkenhaven. Der er stadig masser af vintergrøntsager at hente i haven, samtidig med at vi sår inde i vindueskarmen, og purløg og rabarber er på vej op ad jorden, og vi begynder at se frem til at høste årets første lille bundt purløg og de første røde rabarberstilke.

Planlæg din have – måske med professionel hjælp

Der er mange, som står med en helt ny have i år, eller bare vil have gjort noget ved den, man allerede har. Spørgsmålet er, om man bare skal gå i gang med selv at planlægge, eller man skal overveje at søge professionel hjælp. De fleste erfarne haveejere med passion for planter kunne ikke drømme om andet end indrette haven selv.

Men hvis man ikke har ret megen viden om planter, og hvordan de vil udvikle sig over de næste mange år, så kommer man let til at betale dyre lærepenge ved forkert plantevalg. Man får f.eks. let plantet dyre træer for tæt, plantet alt høje træarter, som kommer til at skygge for de steder, hvor de ikke skal skygge, eller man ender med et staudebed som ikke passer sammen farvemæssigt sæsonen igennem. Stauderne kan man dog flytte senere, mens træer og buske helst skal plantes rigtigt fra start. Når man skal vælge sorter, kan det være svært at gennemskue, hvilke der er bedst, får den flotteste vækst eller er hårdføre nok til stedet, hvis man ingen erfaring har.

Det kan derfor, især hvis man ikke har nok plantekendskab, være en rigtig god ide at bruge 5–20.000 kr på at få hjælp til at lave en haveplan, som passer til ens drømme og huset i haven. Prisen afhænger af havens størrelse, hvor detaljeret den skal laves, og om der skal laves plantelister. Der er mange havearkitekter landet over – du kan finde have- og landskabsarkitekter i forhandlerguiden eller ved at søge på nettet. Men du skal være opmærksom på, at haveartitekt og havedesigner ikke er en beskyttet titel, så det er en god ide at spørge om uddannelse og erfaring.

Formering af vin og figen

Først i marts måned er det tid for at stiklingeformere vin og figen. Det er meget lettere end det lyder, men sæt lidt flere end du skal bruge, da der altid er nogen, som ikke slår an. Og et evt. overskud er det næsten altid muligt at afsætte til familie, venner og bekendte

Man skal bruge den nederste del af en vinranke og lave stiklinger med 3–5 knopper. De stikkes enten inde i drivhuset i potter eller direkte på friland i løs jord. På friland stikkes de gennem et lag sort plastik, så kun den øverste knop er synlig. Knopperne under jorden blændes, så det kun er den øverste knop, der kan bryde. Stiklinger af figen skal stikkes i potter eller kasser inde i drivhuset for at lykkes.

Mange steder er der måske frostskader på figen, og de døde grene skal da klippes af, når foråret er her og risiko for vinter er minimal. Figen tager i øvrigt ikke skade af med års mellemrum at blive klippet lidt ind, da grenene ellers bliver meget lange og bladløse inderst. Det betyder selvfølgelig, at der ikke kan høstes så mange figener, da de ansættes yderst på skuddene. Til gengæld får man mere forgrening og dermed flere figner de kommende år – hvis de altså ikke fryser tilbage. Og stikkemateriale oveni, som kan blive til mange små nye figentræer, der kan foræres væk til nye hjem, når der ikke er plads til flere i egen have.

Jordskokker og hvidløg kan sættes i marts

Her i starten af marts kan man nå at sætte hvidløg, hvis man ikke fik gjort det i efteråret. Det giver mindre udbytte, og hver dag tæller i det regnskab, så det er med at få sat dem, så snart jorden tillader det. Desværre loves der regn i denne uge, så jorden bliver hurtig alt for våd til at begynde at grave og kultivere i. Man kan evt. overdække et stykke jord på regnvejrsdage og så tage det af, når det ikke regner. På den måde kan man få et stykke jord, som man kan komme lidt hurtigere til at så og sætte i.

Jordskokker kan man sætte i både februar og marts på et tidspunkt, hvor jorden er til bearbejde. Det er bedst at få sat jordskokker, inden de begynder at danne spirer. Især hvis de ikke kan plantes umiddelbart efter opgravning. Hvis man vil kunne skrælle sine jordskokker, så er det en fordel at vælge så runde og lidt knortede knolde som muligt som sættemateriale.

Den Økologiske Have har ikke mindre en 17 sorter af jordskokker til salg – også blomstrende sorter. Du kan se sortsbeskrivelser og billeder af sorterne i artiklen Salg af 17 sorter af jordskokker.

Friskhøstede grøntsager direkte fra haven

Indtil forårsvarmen sætter ind for alvor, kan der stadig hentes masser af friske grøntsager ude i haven. Hvis man har planer om at være helt eller delvis selvforsynende med vintergrøntsager, så er det nu, man skal vurdere, om det såede og plantede sidste forår har været for lidt, tilpas eller for meget. Det er nemlig lige nu, der skal planlægges, da vintergrøntsager skal sås fra nu af og de par måneder. Vi er allerede i gang med forkultivering af selleri og løg i vindueskarmen, sidst på måneden skal der sås til forkultivering i drivhuset af løg, porrer og mange forskellige slags kål. Så det er på tide at begynde at danne sig et overblik. Frøene skal jo også købes hjem.

Lige nu kan man i køkkenhaven stadig hente vinterporrer, rosenkål af vintersorter, pastinak, jordskokker, skorzonerrod og havrerod. Hvis man har vinterdækket afgrøderne er der også friske sprøde gulerødder, persillerødder, majroer og knoldselleri. Det er også muligt at hente frisk persille, små grønne blade af vårsalat og spinatbede samt ‘Green in Snow’.

Hvis man har gemt afgrøderne i kasser med sand, er der måske stadig masser af rodfrugter, som dog efterhånden er mindre sprøde end dem ude i jorden. I den milde vinter har det klart været en fordel at dække rodfrugterne og lade dem stå i jorden. Zittauerløg, rødløg og hvidløg er så småt begyndt at spire under opbevaringen, mens skalotte holder skansen længere. Hvis skalotteløgene var sygdomsfri sidste år, er det en god ide at gemme lidt til at sætte i april.

Høst og frys porre, rosenkål og grønkål ned

Grønkålene er begyndt at vokse med nye lysegrønne blade, og snart begynder rosenkålen også at gå i gang med at danne blomsteranlæg. Det ses på rosenkålene ved, at de små kål bliver løsere og bliver aflange i stedet for tætte og runde. Hos porerne kan man se blomsteranlægget nederst i skaftet, når man høster dem – det er en tyk lidt glasagtig stilk på vej op inde i porren. Spisekvaliteten vil snart være for hastigt nedadgående.

Det er derfor nu, at man skal overveje, om der flere kål og porrer, end man kan nå at spise i løbet af de næste 3–4 uger. Er det tilfældet, er det en god ide at høste dem nu og fryse dem ned. Porrer kan nedfryses uden blanchering – skær dem i mindre stykker, så de kan kommes direkte i suppegryden eller en sammenkogt ret. Rosenkål og grønkål skal blancheres inden nedfrysning.

Porrer kan man også grave op og sætte ned i jorden helt tæt et sted med total skygge – det vil forsinke blomsterdannelsen.

Beskæring af brombær og efterårshindbær

Med det lidt lune vejr kan man godt gå i gang med at beskære efterårshindbær og brombær. Der er to slags hindbær – de sommerbærende og de efterårsbærende:

De sommerbærende hindbærsorter sætter nye skud fra basis i foråret, og disse skud vokser i løbet af sommeren op til 1,5–2 meters højde. Næste år sætter disse skud sidegrene med bær. Og efter høst fjernes disse afbårne grene, mens de nye får lov til at stå. Hvis man ikke har fået fjernet de gamle grene i eftersommeren, så gøres det nu. Hvis de skud, som skal give bær i år, er meget høje, bør de enten bindes op til et stativ eller de kan kortes af i 1,5 meters højde.

De efterårsbærende hindbærsorter sætter bær på et forskelligt tidspunkt, alt efter beskæringstidspunkt. Hvis man vil have flest mulige hindbær i efteråret, skal de skæres helt ned til jorden i marts, inden de begynder at vokse. De nye skud sætter bær fra først i august og frem til frosten ødelægger dem. Man kan også vælge at lade nogle 2. års skud stå. De vil give hindbær samtidig med de sommerbærende i juli, mens de nye skud fra foråret giver bær i efteråret.

Brombær sætter ligesom de sommerbærende hindbær først bær på andet års grene. De brombærranker, som gav bær sidste år, fjernes helt nede ved jorden i marts. En del af de afbårne ranker er helt visne, mens andre efter den milde vinter stadig er grønne. De afbårne kan kendes på. at man kan se, hvor brombærrene har siddet. Det er rankerne, som voksede op sidste sommer, der giver bær i år. De etårige ranker bindes fast eller snos omkring tråde på et espalier.

Det kan også være en god ide at efterse evt. espalier og opbindingsystemer til brombær og hindbær for at være sikker på, at det også holder denne sæson.

Så inde i vindueskarmen i marts

Lige nu er det såtid for tomater til drivhuset, chili, selleri og en lang række sommerblomster.

Om 1–2 uger kan vi begynde at så i kasser i drivhuset – det plejer vi i hvert fald at kunne de fleste år. Med det milde vejr kunne man godt fristes til at tyvstarte i drivhuset med såkasser med undervarme, men hvis der kommer frost senere, skal man kunne holde drivhuset frostfrit. Så indtil videre må vi nøjes med at så i potter og kasser i husets vindueskarme. Og her kan man lige bestemt få sat lidt hurtigere gang i en række sommerblomster, som ved tidlig såning kan nå at blive til store planter, inden de kan plantes ud fra midt i maj.

Hvis man f.eks. vil have tidligt blomstrende lathyrus, skal de sås her midt i marts i potter i drivhuset eller evt. inde i vindueskarmen. Frø af lathyrus er hårde og ret store, og de kan derfor have svært ved at suge fugtighed nok. Det er derfor en god ide at lægge frøene i lunkent vand i 12–24 timer inden såning. Man kan også med fordel slibe frøene lidt med groft sandpapir. Lathyrus fås både i rene farver og i poser med blandede farver. Der findes gamle sorter med en mere udpræget duft, men de har ofte mindre blomster. Der kan også fås lave lathyrussorter.

Forkultiver tidlige grøntsager i vindueskarmen

Man kan få ekstra tidlige grøntsager ved at så et par potter med tidlig salat, sommerporrer og spidskål. Hvis man vil så sine løg og plante dem ud sidst i april, er det ved at være sidste udkald, hvis de skal kunne nå at udvikles til store flottte løg. Ved at så kan man prøve nogle mere sjældne sorter som f.eks. sommerløget ‘Vernina di Firenze’ (også kendt som ‘Long Red Florence’), som er et såkaldt torpedoløg med rosa ydre og et lysere indre. I Praktisk Økologi 2/2007, er der en længere artikel af Philippe Plöninge om at så og sætte løg i haven og om løgarter og -sorter.

Drivhus, vanding og vask

Efterhånden som solen får mere magt, skal man huske at vande de planter, som står inde i drivhuset. Det er dog stadig vigtigt, at de ikke vandes for meget.

Hvis man ikke har fået ryddet drivhuset for gamle planterester fra sidste år, er det en god ide at få ryddet det snarest, da der kan være skadedyr og smitstof fra plantesygdomme i de gamle planter. Og på en dejlig solskinsdag, kan man sagtens holde varmen inde i drivhuset til en gang oprydning.

Hvis man har drivhuset fyldt med planter, er man nødt til at flytte planterne ud, mens det rengøres. Man må derfor finde en tilpas stille og lun dag til projektet. Hvis man har planter i drivhusjorden, må man i stedet for dække af, da de ikke tåler varm sæbevand.

Fuglekasser skal rengøres

Fuglene er begyndt at udse sig, hvilke kasser, de skal bruge her i foråret, så det er på høje tid at få fjernet alt det gamle redemateriale. Hvis vi ikke fjerner det gamle redemateriale, så er der stor risiko for at de små unger skal døje med utøj. Det er kun stærene, som selv muger tilstrækkeligt ud, inden de kommer nyt redemateriale ind. Kontroller også at kassen sidder forsvarligt fast, så den ikke falder ned med æg eller unger i.

I enhver have er der plads til 2–3 fuglekasser til musvitter og blåmejser, men de skal sættes op med god afstand. Og det er en rigtig god ide at sætte fuglekasser op. Et blåmejsepar fodrer et kuld unger med ca. 15.000 stk larver, så det er noget, der kan mærkes på skadedyrsbestanden i en have. Stære er derimod sociale og har ikke noget imod nabostærekasser helt tæt på.

Det er ved at være sidste chance for at nå at sætte et par ekstra fuglekasser op – men er der for få i et område, så ser fuglene dem ikke an i ret lang tid, før de flytter ind. Nu eller til et senere kuld i år.

Frøbutikken har gamle grønsagssorter

Frøbutikken har som en af sine mærkesager frø af gamle sorter. Her finder man rigtig mange grønsagssorter, hvis oprindelse ofte er mere end 100 år tilbage. De gamle sorter er ikke altid helt så yderige som moderne F1 sorter, men de har den fordel, at de er frøægte, og at de modner over en længere periode, og det er jo en fordel i privathaver. Frøbutikken har dog også mere moderne grønsagssorter og et stort sortiment af sommerblomster.