Havenyt uge 15, 2008

Mirabellehegnene lyser hvidt rundt om haver og gårde ude i det åbne landskab. I skoven er underskoven sart lysegrøn og anemonetæppet er gult og hvidt med lilla hulrodede lærkesporer og lungeurt. I haverne gløder de gule forsythiabuske, påskeliljer og gemserod mod de lilla blåpuder og farverige tulipaner, men også de lyserødt blomstrende blodblommetræer ses på lang afstand, mens hvide påskeliljer og Tulipa tarda er mere diskrete. Med andre ord hvidt, gult, lilla og lidt lyserødt.

I drivhuset er der stor forskel på indholdet, alt efter hvornår man er gået i gang med at så. Lige fra små røde radiser til at radisernes kimbladene først er på vej op nu. Hvis man har sået udplantningsplanter i drivhuset, så er det måske i den kommende uge, at kål, porrer, løg og sommerblomster spirer frem. Det betyder påpasselighed med vanding, luftning og dække mod nattekulde og evt. frost.

Køkkenhavens jord er kold og mange steder også for våd at bearbejde, og der er udsigt til nætter med frost. Lige nu er der få ting, man kan så med fordel, men det er en god ide at lægge i hvert fald nogle af de tidlige kartofler under plast. Stikløgene skal også lægges, så snart forholdene er til det.

Nattefrost og skade på frugt- og bæranlæg

Nattefrosten kan godt bekymre, når man tænker på, hvor langt fremme frugttræer og bærbuskene er i udviklingen. Solbær er længst fremme, men de skal være helt udsprungne, inden de frostskades, og det er de heldigvis ikke endnu. Det sker i fuld blomst dog allerede ved -2,2°C.

Frugttræernes knopper tåler mindre frost, jo mere udviklede de er henimod ballonstadiet og fuldt udsprungne – her kan der ske skader ved bare nogle få graders frost. Men det udviklingstrin, de er på nu på vej mod er tæt klynge (de små blade rundt om knoppen foldes ud), og her er grænsen ca. -5° C for æbler og et par grader lavere for pærer, kirsebær og blomme.

Gør plænen forårsklar

Græsplænen ligner mange steder noget, der er løgn, især hvis plænen er blevet brugt flittig i vinterens løb til færdsel eller leg. Hvis der er bare pletter, hvor græsset er helt væk, så er det her nødvendigt at reparere ved at så græsfrø, men det kan ikke lade sig gøre, førend hen omkring 1. maj, når det bliver lidt varmere. Er græsset helt væk på et større stykke, så kan man overveje at bestille rullegræs til at erstatte det manglende græs med. Men igen først når vejret bliver lidt varmere. og græsset kommer i groning. I foråret kan der være risiko for, at der kan blive kø for at få leveret rullegræs, så bestil nu. Ikke mindst, hvis man skal have et større areal, måske helt ny plæne.

Græsset er vokset lidt i den milde vinter, og måske har man allerede slået den første gang. Hvis ikke, så start med at rive grene, kviste og evt. sten af græsset, så den er klar til at blive slået. Vent gerne til den har en længde på min 8 cm. Det er vigtigt ikke at slå den for tidligt, da den skal have lov til at vokse og sætte nye rødder, inden den brutalt får kappet toppen af ved første slåning. Det ser uordentligt ud med en lang græsplæne, men det vidner om, at man ved, hvad der er godt for plænen på sigt. Slå første gang lidt højt til en græslængde på 6 cm, og derefter de sædvanlige 4,5 cm.

Man skal heller ikke gå i gang med mosriver og maskiner, som fjerner mosset, førend græsset er i god vækst, da man ellers gør mere skade end gavn. Og topdressing skal man også lige vente med, til græsset er i god vækst.

Krukker med forårsblomster

Der skal selvfølgelig krukker i gården, ved indgangen og på terrassen nu, hvor foråret er her. Men der er ikke det store udvalg, som kan tåle det lidt barske aprilsvejr og de frostnætter, som vi får i den kommende uge og sikkert også senere i april.

Stedmoderblomster i alle farver kan købes på stort set hvert et gadehjørne lige nu. Lige fra gule, orange, mørkeblå, lyseblå, rødlige til næsten sorte. Man kan også få en række stenbedsplanter, som kan bruges, men de kommer først i blomst i maj. Er de i blomst ved køb, så er de drevet frem og tåler dårligere udplantning.

Hvis man kan få det, så køb forglemmigej. De springer ud om en til to uger og blomstrer overdådigt med sine lyseblå blomster lige til vi er klar med sommerblomsterne i anden halvdel af maj. Når man fjerner forglemmigejplanterne, så læg de et sted, hvor de må kaste frø. Med lidt held, så spirer der en masse planter frem, som overvintrer og kan bruges til næste års forårskrukker.

Skal man gå i gang ude i køkkenhaven

Lige nu er jordtemperaturen 6–7,8° C, Men den er i følge prognosen på vej ned i den kommende uge til 5,0–6,4° C den 12.april, dvs. ca. 1,5° den forkerte vej. Det skyldes selvfølgelig nattefrosten. Den skulle forsvinde igen hen mod weekenden. Så check prognosen for jordtemperaturen i dit lokalområde til weekenden på Planteinfo.dk, så kan du se, hvad du kan risikere at lave i køkkenhaven.

Mange steder, især på lerjord, er jorden heller ikke tør nok til, at man bør gå i gang med at bearbejde den med greb, kultivator, fræser osv. Og desværre kommer der også regn i ugens løb. Hvis man bearbejder en jord, der ikke er tjenlig, så ødelægger man jordstrukturen og påvirker plantevæksten negativt resten af sæsonen. Lav en prøve med kultivator og rive. Kan man ikke rive jorden fint, så lad den være i fred og vent.

Hvad kan spire ved lave temperaturer?

Der er med lovede jordtemperaturer ikke ret mange ting, der kan sås i køkkenhaven lige nu, heller ikke selv om man har en let jord, som man falder godt for redskaberne. Hvis man ikke kan holde fingrene fra frøposerne, kan det tilrådes kun at så følgende grønsager, og kun en lille række af hver til tidligt forbrug. Det er en god ide at dække med fiberdug for at få en lidt højere jordtemperatur:

• Ved 4° C spirer dild, løg, majroe og salat.
• Ved 5° C spirer hestebønner, kålroe, persille, porrer, radis, og ærter. For ærters vedkommende er det dog kun de tidlige skalærter, der kan klare den kolde jord. De almindelige søde marværter skal man ikke så førend midt i april, når jorden begynder at føles lun.

Gulerødder spirer først ved 8°C, men det er så attraktivt med tidlige gulerødder, så der næsten må sås et par rækker under fiberdug, hvis man har et stykke med fint smuldrende jord. Kommer de ikke, kan man altid nå at så om

Tilbage er spørgsmålet, om det kan betale sig at så nu, eller det er bedre at vente 14 dage til det bliver rigtig forår. Jo højere temperatur, jo hurtigere spirer frø – i hvert fald indtil en vis øvre grænse. Så hvis man sår persille nu, vil frøene nok tage 3–4 uger om at spire, men får vi pludselig en varm periode, vil persillen spire hurtigere, og vil komme næsten lige så hurtigt, som hvis den var sået meget tidligt. Og en hurtigere spiring er ofte også en mere sikker spiring. Tidlig såning er kun en god ide for de kulturer, som kan spire ved helt lave temperaturer.

Persille, spinat og stikløg skal i jorden tidligt

Der er dog tre afgrøder, som det er en god ide at komme i gang med så snart det er muligt at komme i jorden, da der gælder særlige forhold for disse.

Den ene er persille, der som omtalt ovenfor tager lang tid om at spire, og som skal have fugtig jord under spiringen, og det kniber det ofte med, hvis vi kommer hen først i maj. Det er i øvrigt en god ide at ofre de sidste par kroner på at købe persillefrø som såkaldt Vitalfrø. Det er vistnok kun Albertines Have, som sælger det. Vitalfrø er forbehandlet, så de spirer hurtigere, og for persilles vedkommende er det overbevisende, at det kommer op en hel del dage tidligere.

Spinat skal sås tidligt, hvis man skal nå at få et stort udbytte, inden den går i stok sidst i maj måned. Derfor er det udmærket at så den nu – så spirer den, så snart jorden er varm nok.

Så snart jorden er bekvem og kan bearbejdes, skal der sættes stikløg. Det er vigtigt at få dem sat så tidligt som muligt i april, da man får større løg, jo længere vækstperiode, de har inden sankthans. Det påstås flere steder, at sætter man stikløg for tidligt, så de får frost, går de i stok. Det holder ikke i praksis – og selv om der skulle gå nogle enkelte i stok, så bliver bliver det samlede udbytte større, når de sættes tidligere. Rødløg er dog i større risiko for stokløbning, så dem kan man vente lidt med.

Men igen – kun hvis jorden er klar til at gå i. Ellers ødelægger man ikke kun jordstrukturen i bedet. Det man sår, kommer heller ikke til at vokse optimalt.

Tidlige kartofler under plast

Endnu er jorden for kold til at sætte kartofler direkte på friland. Sætter man kartofler i for kold og ubekvem jord, kan man risikere at få dårlig plantevækst og få kartofler. Jorden skal stadig varmes op med plastoverdækning i en lille uges tid, førend de tidlige kartofler kan lægges, og plasten skal blive over.

Pas på med varmeskader under plastdække

Solen kan virkelig varme både jord og luft op, når der er lagt plast over. Både når det gælder fladt på jorden og hen over buer. Det kan give så meget varme, at planterne kan blive varmeskadede. Så derfor skal man være helt oppe på mærkerne og parat til at lufte eller erstatte plasten med fiberdug, så snart planterne er på vej op.

Gødning til køkkenhaven

Det er helt nødvendigt at gøde sin køkkenhave, for her frafører vi jorden rigtig meget organisk stof, og det vi selv spiser kommer ikke tilbage. Det grønne affald kommer selvfølgelig tilbage, hvis vi er gode til at kompostere, men selv i en effektiv kompostering og brug af den, går der især kvælstof tabt. Hvis man kun har en lille køkkenhave og masser af kompostmateriale fra resten af haven og genanvender alt grønt affald, kan man godt producere nok kompost til køkkenhaven, men der vil være for lidt kvælstof i komposten. Man er derfor nødt til at tilføre en større eller mindre mængde kvælstof.

Den grønne løsning er at dyrke en kvælstofsamlende grønafgrøde på en fjerdedel af køkkenhaven hvert år. Det giver også en god jordstruktur. Men de færreste har så stort et jordareal til rådighed, at det er en reel mulighed.

Den anden løsning er at tilføre kvælstofrig husdyrgødning til komposten. Det kan være købt tørret gødning med et højt indhold af kvælstof eller frisk hønse- eller kaninmøg, som har så højt et kvælstofindhold, at det ikke bør bruges direkte på jorden.

Hvis man har mulighed for det, kan man også tilføre husdyrgødning direkte, men kun få afgrøder tåler frisk husdyrgødning. Kartofler er en af dem. Ellers skal man bruge det i en komposteret form. Halm skal ikke arbejdes ned i jorden, da det forbruger den kvælstof, som man ellers har tilført til jorden, til at omdanne strukturstofferne i halmen med, og så kan planterne komme til at lide af kvælstofmangel i en periode.

Hvis man hverken har nok kompost eller nogle af de andre muligheder, så kan man bruge tørret gødning, f.eks. Øko-Farmergødning af hønsegødning eller Økogødning af lupiner fra Farmergødning. Produkterne kan købes mange steder og er økologisk produceret, og de typer fås i to udgaver med henholdvis højt og lavt N-indhold.

Men det er også vigtigt at undgå at overgøde, da det kan give problemer med skadedyr og sygdomme.

Hvornår skal køkkenhaven gødes

Groft sagt skal jorden gødes inden sætning af løg, kartofler og udplantning af kål, porrer osv. Mens den ikke skal gødes inden såning, da højt indhold af især kvælstof kan svide de små fine rødder. Det er sikrest først at tilføre kompost eller tørret gødning, når de såede planter er kommet i god vækst. Stikløg kan man også vente med at gøde til de har sat grøn top, hvis man hurtigt skal have dem i jorden og ikke har tid til at gøde først.