Havenyt uge 17, 2008

De færreste af os ville i februar og starten af marts have spået, at vi først ville kunne komme i køkkenhaven for alvor allersidst i april.

Hvis man har tidlige kartofler, som er kommet op under drivtunnel eller fiberdug, så har man i den sidste uge måttet dække ekstra mod nattefrost. Og selv om der er varmt i drivhus og drivbænke om dagen i det dejlige solskin, så spirer og vokser udplantningsplanterne slet ikke så hurtigt til, som de plejer. Det er simpelthen for koldt om natten.

Til gengæld går det rigtig godt i vindueskarmene, bortset fra at der her er ved at være alvorlig trængsel. Normalt ville man have kunnet flytte nogle af de lidt mere hårdføre planter ud i drivhuset nu, men ikke i år. Kun på dagsophold.

Ugens vejr

Heldigvis ser det ud til at vi fra midt på ugen slipper af med de kølige nætter og nattefrosten, og når det hele ikke længere nedkøles til næsten 0° om natten, så stiger jordtemperaturen hurtigt og vil i weekenden være på 8–10° C over det meste af landet. Bortset fra Bornholm, som ligger ude midt i den kolde Østersø.

Det betyder at vi kan komme i gang i køkkenhaven for alvor, de sidste roser, lavendler, hortensiaer kan beskæres, græsplænen vokser godt og kan slås i normalhøjde, og vi kan begynde at plante stauder ud og om.

Der er stor forskel på, hvor fugtig jorden er. På den stive lerjord er det først nu, at den er ved at være tør nok til at bearbejde, mens sandjorden til gengæld er ved at tørre ud. Så nogle haveejere ønsker regn, mens andre bestemt helst er foruden den næste uges tid.

Vi har kunnet glæde os længe over forårsblomsterne

Heldigvis er der også fordle ved det kolde vejr i april. Det har betydet, at vi har haft ekstra megen fornøjelse af forårsblomsterne i år. Påskeliljer, hyacinter og primula har snart blomstret i en hel måned, og forsytiaen står stadig med gule blomster.

Vårkærminde, kærmindesøster og forglemmigej står med de dejligste himmelblå blomster, som får gemserodens gule blomster til at se endnu mere gule ud, og vorterodens gule skinnede blomster skal også nydes, selv om vorterod ikke altid er lige ønsket i havens bede.

Nu er tulipanerne, hundetand, vibeæg, kejserkrone ved at indtage scenen sammen med duftsnebolle, rhododendron, japankvæde og mange andre dejlige forårsblomster.

Småt med mad fra haven

Til gengæld er det meget småt med mad fra haven, bortset fra de allersidste rester af overvintrede rodfrugter og lidt nyt bladgrønt fra overvintrende spinatbede, spinat og vinterportulak. Og så er der måske spæd radiser. Blomsterskud på kålplanter kan også spises som asparges. Selleri, som har stået på voksestedet hele vinteren, er ikke begyndt at gå i stok endnu, og her er kvaliteten stadig fin. Rabarberstilke kan man nu høste i de fleste haver takket være den milde start på foråret.

Det er derfor ekstra vigtigt at overveje, hvordan man hurtigt får gang i nye afgrøder derude. Det er virkelig et savn her i det dejlige forår ikke at kunne hente de helt friske grønsager fra egen have, som man ved, hvordan er dyrket.

Den første rigtige grønsag, man kan høste er asparges. Og heldigvis kan titter den allerede op med spidserne af de første skud. Men der skal varme til, førend skuddene vælter op.

Anlæg et aspargesbed

Hvis man drømmer om et aspargesbed i haven, så er det i de kommende 1–2 uger, at man skal købe planterne. Inden man køber planterne, skal aspargesbedet være gjort klart. I hvert fald hvis det er såkaldte kroner, man køber og ikke aspargesplanter i potter. Kronerne er rødder med småbitte skud inde ved plantebasis. De må ikke tørre ud fra opgravning til plantning. Hvis de skal transporteres, skal de pakkes i f.eks. fugtige aviser.

Når man køber planter, så sørg for at få gode store planter, så man måske kan høste nogle få skud næste år og næsten fuldt udbytte i 2010. I fagsproget hedder de store planter AA planter. Når først planterne er etableret, kan der høstes asparges de næste 10–20 år i bedet.

Hvis man synes, at det er for dyrt at købe aspargesplanter, så kan man selv så sine planter og have tålmodighed 1–2 år længere. Der er ikke så mange sorter af asparges at vælge mellem, men den gamle sort Mary Washington er udmærket. Nogle af de nyere F1 sorter kun med hanplanter kan man tilsyneladende kun få fat i som planter.

Kartoflerne skal i jorden snarest muligt

Kartoffelskimmelen kommer efterhånden hvert år og ødelægger toppene allerede først i juni. Derfor er det meget vigtigt at få kartoflerne i jorden så hurtigt som muligt, så de kan nå en rimelig udvikling og størrelse inden da.

De økologiske kartoffelavlere, som selvfølgelig ikke sprøjter mod skimmel, er allerede bekymret for kartoffeludbyttet, da de indtil nu ikke har kunnet komme i jorden og lægge kartofler. Så måske bliver økologiske kartofler dyre til vinter.

Hvad kan der sås ved en jordtemperatur på 8°?

Alle planter har en minimumstemperatur, hvor deres frø kan spire, og den er langt under hvad der er optimal, og hvor spiringen sker hurtig. En tommelfingerregel siger, at man ikke skal så, førend jorden er 8° varm.

En del afgrøder kan spire ved 4–5° C: Dild, valske bønner, kålroe, knudekål, løg, majroe, pastinak, persille, persillerod, porrer, radis, salat, skorzonnerod, spinat. Men de spirer meget langsommere end om 1–2 uger, når jorden bliver varmere. I år er vi så langt henne i april, at det kan være godt at få nogle af dem i jorden hurtigt, da de er virkelig længe om at spire, og de risikerer ikke at spire godt, hvis vi får en varm og tør maj. Det drejer sig om persille, dild, pastinak, persillerod, gulerod, løg og porre

Radiser og salat spirer hurtigt selv ved lave temperaturer, så de skal bare sås nu. Persille og dild er der heller ikke så meget tvivl om, da vi har brug for hurtig ny persille og dild. Rodfrugterne kan man derimod overveje om man vil så nu eller vente en god uge til jorden er lidt varmere.

Du kan i artiklen Spiretemperatur og spiretid se hvornår jorden er varm nok til at du kan så de forskellige slags grønsagsfrø.

Rodfrugter kan sås de næste 3 uger

Det er vigtigt at finde det rigtige tidspunkt til at så rodfrugter. De skal have mindst 8° C for at spire nogenlunde hurtigt og godt. Jorden skal være fugtig nedad, når der sås, og gerne med udsigt til nedbør, da de er længe om at spire. Desuden skal jorden være fint smuldrende til de fine frø. Jorden må også gerne være løsnet i dybden – rødderne bliver jo lange.

Det er vigtigere at disse forhold er i orden, end at man sår lige nu. Lige bortset fra de tidlige sommergulerødder, som selvfølgelig skal sås hurtigst muligt. Det er dog en god ide at så, så snart vejr og jord er til det, for hvis maj bliver tør, kan det ødelægge spiringen. Men skorzonerrod, pastinak og persillerod kan fint vente med at blive sået til første halvdel af maj. Vintergulerødder sås først sidst i maj til først i juni.

Minuset ved at så de langsomtspirende rodfrugter tidligt er, at første hold udkrudt ikke er spiret, så man kan hakke det omkuld inden såning. Det kan man gøre inden såning, når jorden først er 10° C. Der bliver derfor mere ukrudt at luge i rækker, hvor såning sker i en ret kold jord, og hvor spiringen er langsom.

Klargøring af jord til såning

Det er en god ide at klargøre bedene, så snart jorden er bekvem at bearbejde. Jorden får dermed mulighed for at »sætte sig« efter løsningen og inden såning af f.eks. rodfrugter – det svarer til at man i potter presser jorden let sammen, inden man sår. Hvis man sår umiddelbart efter løsning af jorden, kan det være en god ide at presse jorden ganske let sammen i bunden af rillen. Det giver frøet bedre jordkontakt, og navnlig har man bedre styr på sådybden. I en rille i løs, men måske ikke perfekt smuldrende jord kan frø dumpe ned mellem jordkrummerne.

Såbede skal ikke gødes før såning, da de helt små planter ikke behøver ret megen næring, og en høj koncentration af næringssalte kan virke spirehæmmende. De såede bede gødes mellem rækkerne, når planterne er kommet godt op og har fået et par blivende blade.

Græsset vokser og skal slås

Græsset er nu for alvor i vækst, og det er tid at slå græsplæne igen. Der er få ting, som kan få en have til at se så pæn og nydelig ud, som at slå græsplænen første gang i foråret, når den er virkelig lang.

Hvis man har valgt at forskønne plænen med løgblomster her i foråret, skal der slås udenom om de afblomstrede planter. Det er helt nødvendigt, da bladene skal nå at samle ny næring til næste års blomsterflor. Man kan først slå bladene af den enkelte art, når de begynder at se lidt slatne og gamle ud. I maj kan man slå erantis og vintergæk og krokus, mens de fleste andre først kan slås af i første halvdel af juni. Nogle arter selvsår desuden, hvis de får lov til at visne ned i fred og sætte modent frø. Det gælder ikke mindst erantis.

Ferskentræet skal bestøves

Lige nu blomstrer ferskentræer i drivhusene, og hvis man vil være sikker på, at de bestøves, og dermed sætter ferskner, kan det være nødvendigt at lege bi med en lille pensel, som føres fra den ene blomst til den anden. Det er vigtigt at luften er tør i drivhuset, når ferskenblomsterne skal bestøves.

Også på friland er de første ferskenblomster begyndt at åbne sig, og det kan derfor godt bekymre, at der loves ned til frysepunket i første halvdel af ugen, da det kan beskadige blomsterne. På friland skulle der gerne være bier nok nu til at sørge for bestøvningen, men ellers må man selv hjælpe lidt til.

Georginer kan forspires eller sættes direkte

Georginer, som egentlig hedder dahlia, skal sættes i jorden her i det sene forår, så det er nu, de skal købes. Hvis man gerne vil have dem til at begynde blomstringen hurtigst muligt, skal de forkultiveres, f.eks. i en kasse i drivhuset, så der kommer spirer på inden lægningen i maj.

Georginer kan ikke tåle frost og kan derfor først lægges direkte ude i jorden først i maj. Senere eller under fiberdug, hvis man bor er sted, hvor sen nattefrost er almindelig.

Køb udplantningsplanter lokalt eller via nettet

Hvis man ikke allerede har sået udplantningsplanter af sommerblomster, enårige krydderurter, udplantningsplanter til køkkenhaven, så er tiden ved at rinde ud for at kunne nå at så mange af arterne. I hvert fald for sommerblomsternes vedkommende, hvis de skal i blomst sidst i maj til først i juni. Kål- og porrer kan man også vælge at så direkte på friland, ligesom de hårdføre sommerblomster. Men de bliver senere end ved forkultivering.

Mange fravælger at så selv, da det tager virkelig mange timer at opfostre små planter. Og det er let nok at finde masser af udplantningsplanter til salg over det ganske land fra sidst i april og langt ind i maj. I forhandlerguiden kan man under Udplantningsplanter finde en lang række forhandlere, hvor man kan købe udplantningsplanter, både til køkkenhaven og havens blomsterkummer og krydderurtebede. De fleste steder kan man også bestille til senere levering, så man er sikker på at kunne få de ønskede sorter. Hos mange af leverandørerne af udplantningsplanter kan man selv komme og købe planterne.

På Fuglebjerggaard holder Camilla Plum Tomat- og chilidag på lørdag, og på Gartneri Toftegaard åbnede butikken den 16.april, så man selv kan komme og se det store udvalg og få planter med hjem.

Men selv om man kan købe planter til drivhuset, så er det stadig for tidligt at plante ud endnu, med mindre vejret pludselig skifter helt karakter og det bliver sommervarmt. Hvis man køber nu, er det lettere at få fat i de sorter, man gerne vil have, men planterne skal passes 1–2 uger, indtil de kan plantes endeligt ud i drivhuset.