Havenyt uge 19, 2008

Maj er en vidunderlig havemåned, især når solen skinner fra morgen til aften og det er dejligt lunt. Alt er lysegrønt her først i maj, ikke mindst de nyudprungne bøgetræer, men også hegn og hække, som nu giver mere privatliv i haverne. Æble- og pæretræerne blomstrer, bierne summer og det er lidt et løfte om et godt frugtår.

Klokkescillaer, forglemmigej og tulipaner sætter i den grad kulør på blomsterhaven. Men der er også mere stille eksistenser i haven som bispehuen med de små sartgule, hvide eller røde blomster, men som lige nu står med de nye rødlige blade.

I drivhuset kan hentes små røde radiser og måske salat og spinat, hvis man har fået sået i tide. I køkkenhaven er der masser af rabarber og med et aspargesbed kan man hente lækre håndfulde af asparges. Fra sæson til sæson glemmer man let den fine og lidt søde smag, som friskhøstede asparges har, i modsætning til de bundter fra middelhavslandene, som sælges i supermarkeder og grøntbutikker for en 20’er stykket. Asparges fra egen have er en helt ekstra kvalitet. Spinat kan også høstes i stor mængde nu, hvis den er overvintret fra en såning omkring 1. september. Det samme gælder kørvel, som er ved at blomstre. Men ellers er det mest krydderurter, der kan hentes derude. Lige fra de trofaste purløg og persille til timian, rosmarin og laurbær, som har overlevet vinteren derude eller inde i krukker.

Sol og stigende jordtemperatur

Solen varmer dejligt, men jordtemperaturen stiger kun behersket, så længe nattemperaturen er helt nede på 3–5° C. Men fra midt på ugen bliver det lidt varmere om natten, og det kan man straks se på jordtemperaturen. Her ved starten på uge 19 ligger temperaturen fra 8° C i Vestjylland til 13,6 ved Næstved. Prognosen for 10. maj siger fra 11,1° i Thy til 14° i de sydlige egne af landet. Der er således ved at være mulighed for at så majs direkte på friland – anbefalet spiretemperatur er min. 12° C.

Et hold tidlige bønner kan lykkes med lidt list

Vi er kun i starten af maj, og alligevel er der sikkert mange, som overvejer at så bønner i denne dejlige tid med masser af sol og varmt vejr om dagen. Men det er koldt om natten, og jordtemperaturen er stadig for lav til at så bønner direkte ude på bedet, dog når den nogle steder i landet op på de 14° C, som er minimumstemperatur for såning af bønner.

Det vil jo være dejligt med nogle tidlige bønner fra haven. Det er da også muligt, hvis man vælger at hjælpe lidt til med spiringen. Det er nemlig ikke mindst her, at temperaturen er meget vigtig for, om projektet lykkes eller mislykkes. Man kan hjælpe bønnerne på vej ved at forkultivere i potter inde eller i drivhus, forspire frøene eller varme jorden lidt op med plastoverdækning. Det sidste er dog en balancegang, da jorden også kan blive så varm, at bønner ikke spirer. Læs mere om metoderne i artiklen En lang bønnesæson

Skal det såede vandes?

Vi skæver til alle de mange meter af såede rodfrugter og satte stikløg og måske en nysået græsplæne, som endnu ikke er kommet op, og hvor jorden ser mere og mere tør ud på grund af sol og varmt vejr. Og overvejer, om der bør vandes.

Det er sikkert kun overfladen, som er tør. Prøv forsigtigt at fjerne lidt af den øverste jord i såriller og se, om ikke jorden ser fugtig ud i den dybde, hvor frøene er. Hvis man har vandet rillen godt, bør der være fugtighed stadigvæk.

Det kan være en god ide at vande de satte løg, hvis jorden virker tør i rodzonen, da løg foretrækker fugtig jord i vækstperioden frem til sankthans.

Det er mere betænkeligt at vande de såede rækker, da man derved risikerer at slemme jorden så meget sammen, at der ikke er ilt tilstede, når frøene skal spire. Og når jordoverfladen tørrer op igen, danner den skorpe, som små kimplanter har svært ved at komme op igennem. Selvfølgelig kan det blive nødvendigt at vande, hvis jorden virkelig er tør, men det er sidste valg. Man skal have lidt is i maven på det punkt. Hvis man først er begyndt at vande såede riller, så er det en god ide om aftenen lige at bruse jorden over ganske let, så skorpen opblødes. og kimplanterne får mulighed for at bryde igennem i løbet af natten.

Hvis der skal vandes, f.eks. en nysået græsplæne, er nummer et at gøre det med forstøvning, som ikke giver skorpe som efter en vandkande eller en almindelig firkantvander. Sådan en forstøvning kan man opnå med en type flade slanger, som kan lægges med hullerne opad, så vandet forstøves op i en god meters højde og falder som finregn. Hos Gardena kaldes det en sprinklerslange, men typen findes også i andre mærker.

Vent med at plante kål, porrer og løg ud

Vi er kun først i maj, og med det varme og tørre vejr, vi har lige nu, er det en god ide at se tiden an og vente med at plante de planter, hvor rødderne rives over inden plantning. Det vil i praksis sige alle udplantningsplanter i bakker. Hvis man forkultiverer sine egne udplantningsplanter er det en god ide at overveje, om der er mange flere planter, end man har plads til. En udtynding kan give mere vækstrum til den enkelte plante og dermed bedre planter.

Står planterne i potter eller enkeltvis og har et godt stort rodsystem, som er intakt efter udplantning, så kan man overveje at plante i varmt vejr. Især hvis de er meget store og trænger til mere plads til rodudvikling.

Men det er vigtigt, at man enten planter ud under fiberdug, som giver et beskyttende mikroklima, eller afhærder planterne først ved at stille dem uden for nogle dage, inden udplantning på friland. Lige nu er det en god ide at benytte det lune og stille vejr til at afhærde planterne udendørs, så de er klar til at plante ud, når der forhåbentlig kommer en periode med regn og overskyet vejr.

Udplantning i drivhuset bør vente lidt

Indtil nu har der ikke været mange nætter, hvor temperaturen i drivhuset har været over de 8° C, så tomatplanterne har kunnet blive stående ude i drivhuset. Hold øje med vejrudsigten og den lokale temperatur for natten – der loves fortsat i underkanten af de 8° C om natten de fleste steder.

Risiko for lave nattemperaturer og frost kan stadig ikke udelukkes. Så det er en risiko, man tager, hvis man vælger at plante tomatplanter ud i drivhuset, især hvis man bor i de koldere dele af Danmark. Derfor kan det være en god ide at træde vande og vente og se tiden an. Det bedste, man kan gøre, er at sørge for, at planterne vokser i tilstrækkelig store potter i endnu en uge. Derefter kan man se endnu en uge frem og tage bestik af situationen.

Hvis man dyrker i drivhusjord, skal man desuden tage højde for at jordtemperaturen skal være min. 14–15° inden udplantning, da rødderne først tager fat ved den temperatur. Og selv i plantesække er jordtemperaturen for lav, hvis lufttemperaturen om natten er under de 8°C, som der mindst skal være for at tomaterne ikke skades på deres vækstkraft. Se sidste uges nyhedsbreve om gode ideer til, hvordan man hæver nattemperaturen i drivhuset.

Under alle omstændigheder er det for tidligt at plante agurker og meloner ud i drivhuset – de er stadig kun på dagophold for at blive kraftige og gode planter i store potter.

På forkant med ukrudtet

Frøukrudtet vrimler op af jorden alle steder, hvor der er bar jord. Det er naturens svar på, at her er spild af god solenergi, når der ikke er planter.

Det er helt klart en fordel i køkkenhave, blomsterbede og på gangarealer at være på forkant med ukrudtet, så det bør skuffes eller hakkes, mens det er helt småt. Og det tørre vejr lige nu giver alle muligheder for at komme på omgangshøjde med ukrudtet.

De frodige, gule mælkebøtter

Modsat alt det andet ukrudt, som vælter op af jorden lige nu, så kan kan blive i godt humør af at se på de mange gule, livsbekræftende mælkebøtteblomster. Især hvis det er en græsmark, som er helt gul af mælkebøtter, og ikke ens egen græsplæne. Hvis man vil have dem fjernet – så er den eneste miljørigtige måde at slippe af med dem på, at stikke dem. De gule blomster er lette at finde – de »rækker selv hånden op« og afslører, hvor de er.

Et mælkebøttejern er det mest effektive og koster ca. 40 kr pr. stk og holder et helt liv. Men en almindelig kniv kan også med lidt øvelse bruges. Det er vigtigt, at man får skåret roden over minimum 1/3 nede, da den ellers vil gro igen. Mælkebøttejernet skal stikkes ganske lidt skråt i forhold til mælkebøtten, så man først skærer roden over langt nede. Man kan også stikke skråt ned 5–6 cm udefra i en vinkel på 45°, vippe jernet lidt op og så hive det meste af roden med op. Eller man kan finde sin egen metode. Hvis hele familien sættes i sving, kan man i løbet af en formiddag rense en almindelig parcelhusplæne nogenlunde. Derefter går man ud med mælkebøtttejernet hver gang, der er igen er blomsterende mælkebøtter at se i plænen.

Det er vigtigt at slå plænen så tit, at der ikke kommer blomster, der når at sætte frø. Stik også mælkebøtterne alle andre steder i haven, så de ikke smider frø. I en fugtig periode kan man løsne lidt med gravegreben, tage fat om roden og med et langsomt og sejt træk hive mælkebøtten op med hele roden.

Mælkebøtter kan komposteres, men det er kun en god ide, hvis de ikke har knopper. På kompostbunken kan mælkebøtter sagtens udvikle modne frø fra knopper, selv knopper fra græsslåningen kan nå at udvikles til frø. Hvis man vil være helt sikker på at de ikke når at sætte frø, kommes knopperne i skraldesækken. Man kan dog også komme mælkebøtter i knop og blomst ned i den sorte plastsæk med det flerårige ukrudt, så de hurtigt rådner. Frøene vil blive ødelagt, hvis man kan få sin kompostbunke op på 60–70° C ved at varmkompostere.

Landesgartenschau 2008 Schleswig – Shleiregion

Den 25. april åbnede den store Landesgartenschau 2008 Schleswig – Shleiregion og udstillingen varer til 5. oktober. Beliggenheden lige syd for grænsen giver masser af danskere mulighed for at lave en søndags- eller weekendudflugt til den meget stort anlagt haveudstilling. Der er masser af temahaver og endda undervisning for skolebørn i en have for børn og unge naturforskere. Ud over selve udstillingsområdet i Schleswig giver adgangkortet også mulighed for at besøge en række museer og museumshaver i området. På hjemmesiden kan man se en kalender med hver enkelt dags særlige arrangementer.

Majnummer af Praktisk Økologi

Har du lyst til at læse et tidsskrift om økologisk havedyrkning, så er Praktisk Økologi måske noget for dig. I det ny majnummer er der artikler om vildtvoksende orkidéer, dyrkning af bladbede og knudekål, om sorter og smag af basilikum, dejlige artikler om pæoner og stjerneskærm, en artikel om bekæmpelse af dræbersnegle, og desuden lækre opskrifter på sommermad og sunde hjemmefremstillede havregryn. Du kan se en fyldig indholdsfortegnelse på Praktisk Økologis hjemmeside. Som medlem får man ikke kun tidsskriftet Praktisk Økologi 6 gange om året, men også medlemsadgang til at se masser af medlemshaver på Havelyst.dk.