Havenyt uge 26, 2008

Det er midsommertid, når roserne, lupinerne og valmuerne springer ud, når jasminen dufter sødt, når hyldeblomsterne og marguritterne lyser hvidt i skumringen, og når det er lunt nok midt på dagen til at gå på bare tæer og ligge på ryggen i græsset og se op i de drivende hvide skyer. Sådan plejer det at være.

Det passer ikke helt i år – jasminen og marguritterne er ved at være på retur, men roserne, valmuerne, kornblomsterne og hylden blomstrer stadig. Det har længe været varmt nok til både de bare tæer og middagssøvn i græsset, men lige nu er jorden heldigvis lidt for våd – og det nyder vi – og ikke mindst planterne – efter den lange tørre periode.

Desværre har vi ikke fået så meget regn, at risikoen for tørke er forsvundet, og mange steder er der stadig høj risiko for tørke – se DMI’s tørkeindeks. Lad os håbe at vi får mere regn end den lille halve snes mm, der er udsigt til. Det opvejer ikke engang den kommende uges fordampning.

I år er det svært at vælge, om man vil have en tør og dejlig sankthansaften eller en fugtig. Det tørre vejr har nemlig mange steder betydet afbrændingsforbud, som gælder alle former for afbrænding, herunder sankthansbål, samt ukrudtsbrænding. De fleste steder er forsigtig brug af havegrill dog tilladt. Du kan se de aktuelle regler på din kommunes hjemmeside

Menu fra haven sankthansaften

Til menuen sankthansaften kan man hente masser af grønsager fra egen køkkenhave: små nye kartofler, de allersidste asparges, inden man holder op med at stikke, dild, koriander, persille, salat af flere slags, små nye drivagurker. Måske er der et lille kålhoved af de allertidligste og grønne sprøde ærterbælge med små fine, søde ærter. Sommergulerødderne er stadig for små til andet end slik til de helt små munde. Jordbærrene er på deres højeste, så i år kan de serveres i kæmpeskåle og ikke kun de første som pynt på desserten. Er man allerede træt af jordbær, så er er grønne stikkelsbær, og de er allerede begyndt at få farve. Måske kan man endda plukke de allerførste hindbær her til midsommer.

Jordbær og roser i skøn forening

Nu har vi spist masser af friske jordbær, så nu er tiden måske til at bruge dem mere kreativt – måske sammen med roser, der også blomstrer lige nu. Det er dog ikke alle roser, som kan bruges, men de fleste kan finde en hybenrose, hvor der kan plukkes lidt blade. Se Camilla Plums opskrifter med jordbær og roser i artiklen Jordbær og roser i skøn forening.

Klip buksbom i overskyet vejr

Buksbom ser så robust ud, når den står grøn og med stor nyvækst og venter på at blive klippet her i juni. Men faktisk er den lidt sart, netop når den bliver klippet. Den kan blive solskoldet, så bladene bliver helt svedne. Så udnyt de overskyede dage til dette arbejde. Eller dæk mod den værste sol de første dage og væn gradvis bladene inde i planten til det stærke sollys ved at dække den midt på dagen.

Det er i øvrigt også en god ide at udføre dette arbejde, når jorden er godt fugtig, da der er mange sårede blade, der skal heles.

Ingen angreb af kartoffelskimmel endnu

På hjemmesiden Planteinfo.dk er der en speciel side, hvor man i sæsonen kan følge udviklingen af kartoffelskimmelangreb i Danmark. Der er indtil nu ikke rapporteret om angreb af kartoffelskimmel i Danmark, hvilket er helt usædvanligt. Normalt er der spredte angreb allerede i maj. Men i år har luften været så tør og relativ kold, ikke mindst om natten, at det endnu ikke har været »skimmelvejr«. Dette er ændret nu, hvor vi fra weekenden og ind i den kommende uge får både fugtigere og lidt varmere vejr, og denne vejrtype giver forventninger om at kartoffelskimmel kan opformeres og spredes. Du kan følge udviklingen på Planteinfo’s side Kartoffelskimmel.

Hindbærrene skal have masser af vand

Der er i mange haver masser af hindbær i år, og selv om jorden er fugtig i overfladen, så hold alligevel øje med situationen, da planterne står på et ret lille areal og har både mange store blade og en stor bærsætning. Får de ikke vand nok, bliver de ikke så store og flotte. Med mindre man har fået meget regn den seneste uge, skal de antagelig grundvandes. Det gentages en gang om ugen, hvis ikke der kommer masser af regn, og det er der ingenting, der tyder på for den kommende uge.

Check også opbindingen, for grenene begynder nu at tynges ned af den tiltagende bærvægt.

Have, drivhus og ferie

Det er dejligt at komme på ferie, men lidt af et problem at skulle tage væk fra drivhus og have i længere tid. En uge er ikke noget problem, for da kan ukrudtet ikke nå et overvokse grønsagerne, og man kan faktisk også tage på ferie fra drivhuset en hel uge, hvis man gennemvander det og jorddækker godt. Det gælder dog kun, hvis man dyrker planterne i drivhusjorden.

Dyrkes der i plantesække, skal der vandes dagligt, og så må man fri til naboen. Har man automatisk vanding, bør man også træffe aftale med naboen om at holde øje med, at det fungerer, så man ikke kommer hjem til et drivhus med tør- og ødelagte planter.

I køkkenhaven dækker masser af afgrøder nu jorden, så her er ukrudtsproblemet overskueligt selv efter flere ugers ferie. Alle de steder, hvor der er bar jord mellem rækkerne, vil der være massivt af ukrudt efter 2–3 ugers ferie. Ikke mindst nu, hvor man har fået godt med regn, så jorden er fugtig. Her fjerner man ukrudtet inden ferien, løsner jorden og jorddækker.

Græsplænen er man nødt til at få en aftale med naboen om at slå, hvis man er væk mere end 8–10 dage – også for at undgå indbrud i ferien.

Krukker i ferien

Et særligt problem i ferien er alle de potter og krukker, mange haveejere får plantet til i maj og juni. Hvis man ikke skal på ferie, så er det jo også bare skønt med den fantastiske frodighed, som de kan tilføre en gårdhave eller en terrasse. Planterne er nu så store i forhold til den mængde jord, der er i potterne, at de i solskin og varmt vejr skal vandes hver dag, og det giver problemer ved en evt. ferie. Bedste løsning er at finde naboer eller venner med samme mængde pottetilbøjeligheder og forskudt ferieperiode, så man kan bytte pasning. Eller måske aflevere dem til pasning hos venner og bekendte, som så kan glæde sig over dem, mens de vandes.

Hvis man ikke har den mulighed eller en tålmodig sjæl, som gider vande de mange potter, må man etablere sig så godt som muligt og håbe på, at planterne overlever. Hvis de ikke har huller i bunden, så kan man efter en regnrig periode komme hjem til druknede planter. Men tørke plejer trods alt at være modstanderen. Det gælder derfor om sætte dem et skyggefuldt sted, sørge for at vande dem lidt rigeligt, men ikke drukne dem, sørge for undervanding – f.eks. ved at stille dem lidt ned i jorden, som kan vandes rigtig godt. Rødderne vil så søge ned i jorden – det giver problemer, når de skal flyttes tilbage igen, da rodnet så ødelægges. Ellers kan man sætte potterne ned i et kar med småsten i bunden og vand op til en fjerdel af pottens højde.

Hvis man har en vander, der kan tilsluttes en timer, så kan man sætte krukkeplanter helt tæt sammen og lade den vande et antal minutter hver dag. Men det kræver, at der er drænhuller i bunden, ellers drukner planterne, hvis der også kommer regn ovenfra. Det kan også give anledning til mistrivsel, hvis de overvandes. Det kræver en indstillingsperiode inden ferien.

En helt anden mulighed er at forære blomsterfloret væk og købe nye, når man kommer hjem. Gartnerier med egen produktion af udplantningsplanter er i gang med et nyt hold, som hjemvendte ferierende med nedvisnede potter er kunder til.

Høst af de første frø fra egen have

Samtidig med at man stadig sår salat, dild, korinander m.m. i nye hold, så man sikrer en stadig forsyning, kan man nu høste de første frø ude i haven. Det er vårsalat, skorzonerrod, havrerod og stedmoderblomst.

Vårsalatens frø ser umodne ud, de er gulgrønne, men drysser af for et godt ord. Her hiver man hele planten op og lægger til tørre.

Havrerodens frø ligner mælkebøtternes bolde med frø, og her skal man høste næsten dagligt, ellers ender frøene på jorden og bliver til fremspirende ukrudt.

Stedmoderblomsternes frøkapsler åbner sig i tre flige, så de små lysegule frø sidder frit. Man kan indsamle det til kontrolleret såning eller lade det drysse ned i bedet og lade være med at kultivere her, så kommer der ny små planter af sig selv.

Kållarver og netoverdækning

Desværre er de første kållarver allerede på færde. Netop som hovedkålene skal til at begynde at danne hoved, kommer de små hvidlige og grønlige kållarver. De er svære at fjerne, da de gemmer sig inde i midten af kålen mellem de små, sprøde kålblade, som let knækker. Fjerner man dem ikke, ødelægger de ofte dannelsen af kålhovedet. Ikke kun direkte, men sommetider også ved at deres ekskrementer derinde kan give råddannelse, hvis regnen ikke opløser og skyller dem bort.

Så det er en god ide allerede nu at se både efter de æg, som kålsommerfuglene lægger på kålbladene og larverne og få fjernet dem.

En anden mulighed er at overdække kålene med et net, som er med så små masker, at sommerfuglene ikke kan komme igennem, men som til gengæld er så åbent, at luften kan cirkulere. Fiberdug er en dårlig løsning midt på sommeren, da høj luftfugtighed og varme man give rådangreb, og kålen trives dårligere under varme forhold. Et godt net er Bionet, som desuden kan holde i flere år. Maskerne i insektnet må højst være 1,6 mm for at beskytte mod kålflue og højst 1,2 mm for at beskytte mod gulerodsfluen, mens der mod kålsommerfugle kan være væsentlig støre masker, men det er jo nemmest at have insektnet, som kan bruges mod alle slags insekter i på forskellige afgrøder.

Især ved dyrkning af broccoli og blomkål er det en god ide at overdække med net, da larver inde i hovederne ikke er særligt befordrende for appetitten, når de dukker op ved middagsbordet. Hvis man overdækker med net nu, skal man det første stykke tid en gang i mellem have nettet af og fjerne evt. larver, da nyttedyrene jo også holdes ude, så evt. larver er fredet og har frit spillerum.

Frugttræerne regulerer antallet af frugter i junifaldet

Man kan have flere holdninger til æble- og pæretræerne i haven. Måske er de store gamle frugttræer mest prydtræer. Frugten tager man, som den kommer – små eller store, ingen det ene år og masser det næste. Når frugttræer er mest til pynt, er det vigtigt, at træenes grene ikke knækker under vægten af for megen frugt, Hvis man bruger æbler, pærer og blommer, vil man gerne have store flotte frugter, og helst høst af alle sorter hvert år. Også her kan alt for bugnende frugttræer være et dårligt tegn. Der er derfor al mulig grund til at se kritisk på frugttræernes bæring.

Lige nu er det, man kalder junifaldet godt i gang. Det kender alle haveejere, især hvis æbletræerne står på græsplænen, og alle de små irriterende æbler går i plæneklipperen, hvis man ikke har revet dem væk med løvriven. Junifaldet er resultatet af træets vurdering af egne kræfter, og i år lader træerne et stort antal falde, da de er påvirket af mere eller mindre tør jord. Nogle år med godt med blæsevejr afsluttes junifaldet i juni, andre år kan det vare et stykke ind i juli.

Der sker et tilsvarende fald af blommer og pærer, som træerne ikke kan bære.

Hvis man har nyplantede eller ret unge træer, og man går og glæder sig til en dejlig og måske endda den første høst, kan man godt komme ud for, at et træ smider stort set alle frugter. Man må så glæde sig over, at træet vælger tilvækst fremfor frugtsætning, og at det giver udsigt til mere frugt næste år, end hvis det brugte kræfter på frugtudvikling i år.

Udtynd æbler og pærer

På nogle træer er der selv efter junifaldet alt for meget frugt tilbage. Hvis de alle udvikles, bliver der mange små æbler, pærer og blommer. Det er derfor en god ide at udtynde frugterne. Fjern de frugter, hvor du kan se, at frugterne er angrebet af skadedyr eller misdannede. Dernæst fjerner man små frugter og frugter, som sidder dårligt og ikke får ret megen sol. Er der stadig for mange, udtynder man efter behov. En tommelfingerregel siger at der skal være en håndbredde mellem frugterne for at få store pæne æbler og pærer, men nogle træer bærer med 3–4 stk samlet og med længere afstand, f.eks. Filippa og Ingrid Marie, så her må man lave et gennemsnit.

Hold udkig efter asiatisk træbuk fra Kina

I Holstebro har man på en virksomhed, der importerer granitsten fra Kina, fundet en levende bille og pupper af den asiatiske træbuk Anoplophora glabripennis. Den er på listen over insekter, som ikke må indføres til EU, og som skal udryddes, hvis de findes. Den er fundet flere steder i EU. I Italien har en nærbeslægtet træbuk nu spredt sig til et område på 100 km2 i løbet af 8 år, og man er nu nødt til at fælde løvtræer i stort omfang i et forsøg på at nedkæmpe angrebet.

Det er den asiatiske træbuks larver, som gør størst skade på træerene. De lever inde i træet og gnaver tuneller lige under barken i vækstlavet. Ved alvorlige angreb dør træet. Den går på løvtræer, bl.a. helt almindelige danske træer som ahorn, bøg, birk, poppel og pil.

Plantedirektoratet overvåger virksomheder, som importerer varer med træemballage samt bonsaiplanter fra Asien samt havneområder for denne skadegører. Men det er en stikprøvekontrol, så alle opfordres til at være med til at holde øje med disse træbukke. Hvis man mener at se en eller flere, så indfang dem og rapporter til Plantedirektoratet, så vi kan undgå at få endnu en ødelæggende invasiv art. Du kan se billeder af insekt, biller og pupper samt tv-klip i artiklen Asiatisk træbuk er fundet for første gang i Danmark på Plantedirektoratets netsted.

Fund af harlekinmariehønen efterlyses

Der er blevet rapporteret om flere fund af en anden ny invasiv art: Harlekinmariehønen her i 2008. Men på Skadedyrslaboratoriet under Århus Universitet vil forskerne fortsat meget gerne høre om nye fund – ikke mindst i det jydske. Evt. fund kan indrapporteres via den ny side Harlekinmariehønen i Danmark

Du kan læse mere om arten i artiklen Harlekinmariehøne – ny art i hus og have