Havenyt uge 51, 2008

Haven har vi ikke ret megen tid til her i den sidste uges tid op til jul – den er sat på standby til efter nytår, hvor der skal bestilles frø. Vi har lige nu mere fokus på julemenuer, julegaver, værtindegaver til juledagene, juletræer og juledekotationer.

Det er de færreste af os, som kan hente juletræet i egen have, men de fleste kan klippe lidt pyntegrønt og finde naturmaterialer, som kan give husets dekorationer et naturligt og personligt præg.

Vi har en tendens til, at når vi skal lave de store fine middage og frokoster, så skal det være med købte råvarer, som helst skal væer eksotiske og dyre. Men hvorfor ikke bruge sine egne hjemmedyrkede grønsager, frugt og bær. Hvorfor ikke bruge de dejlige friske råvarer direkte fra haven til julemiddagen og julefrokosterne?

Hjemmeavlede grønsager til julemenuen

Glaskartofler er let, men ikke så velsmagende som de hjemmedyrkede. Og hvis man har en kasse kartofler, som man ved er kogefaste, så er det bare at sortere de mindste fra til de brunede kartofler. Og de kan fint koges dagen før, de skal bruges.

Æbleflæsk er en gammel ret, men til julefrokosten nyt – det er der sikkert ikke så mange, som har fået det til de allerede mange julefrokoster, som de fleste har været til. Lav den evt. med røget mørbrad i stedet for flæsk, så bliver det også en kalorielet ret. Et par andre gamle retter, som især spises i visse dele af landet til jul, er grønlangkål og julekål. Det sidste er hvidkål, som hakkes meget fint og stuves, og det smager bedre end det lyder.

Vi trænger faktisk til noget nyt i julen, selv om vi gerne vil holde på traditionerne – vi har jo spist julemad i snart en måned. Måske især noget lidt mere grønt og let fordøjeligt. Og så er det jo ikke forbudt at indføre nye gode ting, som kan blive traditioner for de opvoksende generationer, som ikke er vilde med medisterpølse, sylte osv.

Så gå på opdagelse i kogebøgerne efter spændende retter, der kan laves med nogle af de friske afgrøder ude i haven og i forrådskasser: løg, grønkål, palmekål, rødkål, savoykål, pastinakker, persillerødder, gulerødder, kartofler, havrerødder, jordskokker, rosenkål, porrer, timian, æbler, valnødder, hasselnødder osv. I fryseren er der måske ribs, brombær, bønner m.m.

I haven kan man måske endda høstes lidt fine små grønne blade af vårsalat, brøndkarse og rucola. Måske er der stadig både friske små spinatblade og sprøde stængler af bladselleri og bladbeder, hvis man har beskyttet dem godt på friland mod frosten, eller de står i drivhus eller -bænk. Hvis man har ræddiker, kunne det måske vække smagsløgene med tynde skiver til julefrokostens osteanretning. En anden mulighed er knudekål i tynde stænger – de er sprøde og saftige.

Måske er der stadig et glas syltede figner på hylden eller bagte i fryseren. Hjemmeavlede og -syltede rødbeder og drueagurker er også fint at kunne stille på julebordet. Og så selvfølgelig julens rødkål, som ud over et par timers simretid kan laves på næsten ingen tid.

Værtindegaver fra haven

Hvis man har mange syltede rødbeder og drueagurker, nogle fine små glas med hjemmelavet marmelade eller gele, så er det de fineste værtindegaver, man kan komme med, hvis værtinden ikke selv laver den slags. Har man mange dejlige æbler eller valnødder, så kan man lave flotte værtindegaver, hvis man bruger fantasien og laver en flot indpakning.

Havehjælp i julegave

Til de ældre i familien eller travle børnefamilier kan man forære et gavekort på en dags havearbejde eller et konkret stykke havearbejde som at klippe hækken, hvis det er her, det kniber med at overkomme i haven. Et andet projekt kunne være at komme og hjælpe med at gøre drivhuset rent.

Naturens julepynt i stedet for købt glimmer

Der er så meget glimmer i butikkerne, at vi sommetider forblændes og tror, at det er nødvendigt for at fejre julen. Men faktisk er det flotteste tit lige ude i haven – vi skal bare lige få øje på det.

Der er de smukkeste grene, f.eks. kristtorn med røde bær, mistelten, vedbendranker og vedbend med bær, thuja med kogler, buksbom, gran og meget mere. Måske er der også grene med farve, f.eks. hvid kornels knaldrøde grene og pil med grønne og orangerøde grene. Hvis man har ladet dem stå, er der visne staudetoppe, f.eks. af iris, hosta og merian. Og ikke at forglemme bispehuens blade, hvis de har nået at få den flotte bordeuxrøde vinterfarve. De er flotte, men skal stå i vand.

Måske skal der føjes lidt julepynt til, men den grønne grund og en hel del naturligt »pynt« kan hentes helt gratis ude i haven.

Inspiration til grønne kranse og dekorationer

Du kan finde inspiration til at bruge havens grønne grene til at lave dekorationer og binde kranse af her:

• Bind en krans med materialer fra haven
• Pyntegrønt fra egen have
• Bind en pæn rund krans af tynde grene

Røde bær på kristtorn

Kristtorn er en utrolig smuk busk/træ, og man lægger især mærke til den her i vintertiden. Det kan næsten ikke blive mere juleagtigt derude, end når sneen lægger sig på kristtornens blade og røde bær.

Desværre – til mange haveejeres fortrydelse – så kommer der ikke røde bær på netop deres kristtorn. Derimod kan man i andres haver se buske, som er næsten røde af bær.

Hvis man har en stor kristtorn uden bær, er det antagelig en plante, som kun sætter hanblomster. Man kan selvfølgelig også have en hunplante, som mangler bestøvning fra en hanplante. Enkelte planter kan være tvekønnede. For at afgøre det, skal man se på blomsterne i maj. Normalt skal man således have mindst en hunlig plante i egen have og i nærheden en hanlig til bestøvning. Hvis man skal ud og købe kristtorn, kan man i planteskolen få råd og vejledning omkring hun- og hanplanter. Der findes sorter, som er hunlige, og man kan købe gode DAFO sorter der er hun- og hankloner.

Hvis man gerne vil have en kristtorn med røde bær, er det sikrest at lave en aflægning af en, som allerede har bær. Hvis man kan bøje en gren ned og lægge lidt jord og en sten eller mursten over, vil grenen slå rod i løbet af et års tid. Kristtorn kan også formeres ved stiklinger.

Kristtorn sår sig villigt. Måske kan man finde nye små planter under store gamle kristtorn. Men med hensyn til røde bær, så er man jo her lige vidt, da man ikke kan se, om det er hun- eller hanplanter før senere. Man kan dog plante flere og så håbe, at nogle af dem er hunplanter og så fjerne nogle af hanplanterne senere. Men husk, at der også skal være en hanplante – der skal normalt være to for at give røde bær.