Havenyt uge 21, 2009

Grøn er den dominerende farve i øjeblikket i haverne, medmindre man har masser af blomstrende rhododendron og syrener. Borte er de farverige forårsløgblomster og de overdådige blomstrende frugttræer.

Sommerblomsterne er endnu knap i fuld udvikling og blomstring, og de juniblomstrende stauder er først ved at springe ud. Akelejer i alle mulige farver er der dog masser af, hvis man har turdet lade dem selvså i havens hjørner og kroge.

Der er dog også mange dejlige træer og buske, som blomstrer lige nu: japanske kirsebær, kastanjetræer, dronningebusk, guldregn og snedrivebusk. Når man ser en smuk fritvoksende hæk af snedrivebusk, Spiraea × cineria, i blomst, er man ikke i tvivl om, at navnet er helt rigtigt.

I køkkenhaven begynder der at blive sirlige grønne rækker med løgtoppe, kartoffelrækker, næsten selvlysende grønne salatrækker, og der tegner sig spæde, kun lige synlige rækker af gulerødder, der er ved at få første hold rigtige gulerodsblade. Udplantede kål- og porrerækker er synlige med det samme, og måske bor man et sted, hvor risikoen for nattefrost er så minimal, at man tør begynde at supplere med rækker af majs, squash, selleri og græskar.

Et flittigt hakkejern er dog lige nu ret nødvendigt, hvis de fine rækker ikke skal forsvinde og biive til en grøn ukrudtsmark i løbet af få uger. Det er nu, det gælder om at være på forkant med udkrudtet.

Nyd din egen og andres haver

Det er en travl tid i haven, der skal sås, plantes og ikke mindst luges og hakkes, især hvis vi får lidt væde kombineret med varme. Det er derfor tit, at man ikke når at nyde sin have – og andres haver – nok i denne hektiske tid. Og det er lidt synd, for netop nu blomstrer der så mange dejlige, træer, buske og ikke mindst stauder, at man bør rette ryggen og give sig tid til i det mindste at nyde sin egen have, men også at gå på besøg i andres haver, besøge de botaniske haver og andre åbne haver.

Det er her man henter inspiration, så man ikke kun køber lidt på må og få i supermarkedernes tilbudsstativer eller blandt det, som planteskolerne har valgt at forhandle. Man kan faktisk bestille planter, de ikke har, eller gå på jagt efter de ønskede arter og sorter i de efterhånden mange netbutikker. Man skal ikke altid lade sig nøje med hyldevarer.

Et andet sted, hvor man kan hente inspiration er på vores havenetværk Havelyst.dk, hvor vi netop har passeret 10.000 havefotos, og hvor man kan følge med i, hvad der plantes og så og anlægges i en masse haver. Og ikke mindst kan man spørge om alt det, man ser og få svar. Der er virkelig livlig debat. Medlemmerne nøjes heller ikke længere med at se på hinandens digitale haver, der er blever udvekslet planter og frø, og der er blevet afholdt flere spontane plantebyttedage.

Stæreunger i kasserne

Stære er underholdende fugle at have i haven – i øjeblikket skræpper de vredt, hvis man kikker for meget på dem, når de fodrer unger. Men husk at nyde synet af de flittige fugle lige nu, for om få dage går ungerne af reden, og så er al spektaklet væk, og haven bliver igen mere stille. Nyd også synet af de mange næbfulde larver, som stærene dagligt fodrer ungerne med. De fleste er larver fra havens træer og buske.

Brug erfaringen eller prøv lykken

Det er ikke altid lige let at finde ud af, hvornår det er bedst at plante og så tingene, men dybest set er det måske en af de parametre, som er med til at få havedyrkning til at virke lige udfordrende hvert år. At få planterne til at vokse og gro under de givne forhold. Hvert år har sine udfordringer, nogle år er det tørke og brændende sol, andre år koldt eller blæsende vejr.

Man kan følge haveejererfaringer for, hvornår det er de rigtige forhold for at så og plante, og så kommer man normalt ikke helt galt afsted. Det er den slags råd, som vi giver her på Havenyt. Eller også kan man bare forsøge sig frem og så og plante, når man mener at det er en god ide ud fra de givne forhold. Nogle gange går ikke så godt, men herregud, hvis det kun er en pose frø. Andre gange får man succes og kan glæde sig over tidlige afgrøder. Især hvis man bor i områder med ringe risiko for frost fra sidst i april, kan man få gode resultater med at så og plante tidligere end »normalt«. Se billedet til venstre af bønner sået i april og store kraftige ærterækker fra Gunvor Thorsens have på Vestlolland – hun så stort på alle advarsler om at så bønner i det fine aprilsvejr og vovede et par rækker, og vil nu kunne høste bønner flere uger før normalt. Jordtemperaturen er faktisk ikke blevet meget højere siden. I følge alle gode erfaringer, så skal jordtemperaturen være 14° C, inden man sår på friland, og den er stadig kun 11–13° C. Men en række til tidligt brug kan man jo godt forsøge sig med.

Det er helt sikkert sjovt at udfordre vejret, og gør havearbejdet mere spændende. Der hvor man ikke skal eksperimenter er med sjældne eller dyre frø eller planter, man ikke umiddelbart kan skaffe nye af.

Sommerblomster og frostrisiko

Det er slet ikke til at modstå plantestativer fyldt med sommerblomster, spanske marguritter og pelargonier til at fylde havens krukker og beholdere med. Og der er nok ikke ret mange, som ikke allerede har både købt og plantet lidt eller meget. På potterne står der ingen advarsler om, at de ikke tåler nattefrost – det er bare noget, man forventes at vide.

Men hvornår kan man risikere at plante sommerblomsterne ud? Det afhænger af risikoen for frost, hvor man bor. I de mest udsatte områder er frost helt hen først i junij ikke usædvanlig, mens man i milde kystområder næsten kan se bort fra risiko for nattefrost.

Så det er helt i orden at købe og plante sommerblomster nu, hvor udvalget er størst, men man skal være klar over, at man tager en stor eller lille risiko, alt efter hvor man bor.

Hvis man har krukker med hornvioler og stedmoder, så står de stadig flotte og er slet ikke tjenlige til udskiftning med sommerblomster. Krukker med afblomstrede løgplanter kan godt ryddes nu, hvis man planter påskeliljer, tulipaner m.fl. ud på et bed, hvor de kan vokse videre og visne naturligt ned.

Jordbær, kartofler og løg skal vandes

Heldigvis ser det ud til, at der kommer omkring en snes mm regn i den kommende uge i det meste af landet. Men det er kun lige nok til at det går lige op med fordampningen. Og mange steder i landet er der risiko for udvikling af en tørkesituation – de gule og især orange områder i tørkeindekset på DMI. Det er især de østlige og nordlige egne af Danemark, hvor det er ved at være lidt tørt.

Det betyder, at man i tørre områder, hvor man ikke begunstiges af en ordentlig tordenbyge eller regnvejr, kan blive nødt til at begynde at vande jordbær og kartofler, som skal bruge meget vand de kommende uger til at udvikle bær og kartofler.

Ikke alle planter har lige dybtvoksende rødder. Store kålplanter f.eks. sender rødderne ned i godt to meters dybde, mens jordbær, kartofler, løg og salat kun har rødder i de øverste 15 cm jord. Hvis jorden er tør i den dybde, så skal de vandes snarest. Jordbærene har rigtig meget brug for vand for at sikre et godt udbytte af store lækre jordbær.

Som tommelfingerregel siger man, at kartofler ikke må mangle vand fra de har størrelse som hasselnødder, da vandmangel efter det tidspunkt går ud over udbyttet. Udviklingsmæssigt passer det med, at man kan se blomsterknopperne. Nogle kartoffelsorter sætter dog slet ikke blomster. Passer man de tidlige kartofler godt med vand, så vil mange sikkert kunne servere nye små kartofler til pinsefrokosten.

Ærteris og ærtehegn

Ærterne – og for den sags skyld også ærteblomsterne – står i lange lige rækker, og det er nu – inden de starter længdevæksten for alvor, at vi skal have sat ærteris eller de høje ærtehegn op. Det er vigtigt, at man får sat et tilstrækkeligt højt ærtehegn op, da et for lavt ærtehegn let resulterer i knækkede stængler, og at man dermed går glip af de mange ærter i toppen af planterne.

Se på bagsiden af frøposen, hvor høje ærterne bliver. Selv såkaldte lave ærter bliver 50 cm høje, og her kan det godt betale sig at sætte nogle smågrene i jorden som ærteris. Især hvis børn selv skal kunne plukke ærtebælge, da de ellers let får ødelagt ærtestænglerne.

Udplantning inden Grundlovsdag

Det er en gammel regel, at udplantning af vintergrønsager som porrer, kål og selleri skal være afsluttet senest til grundlovsdag, hvis grønsagerne skal kunne nå at udvikles godt. Er de ikke allerede plantet ud, så er der nu kun godt 14 dage til at få det gjort. Jord kan man grundvande (30mm), hvis den er meget tør og man ikke har været heldig at få en god kraftig byge.

Det svære er at finde nogle dage med lidt skyet vejr til udplantningen, men denne uge er et godt bud, hvis vejrudsigten holder med lidt regnbyger og noget skyet vejr sidst på ugen og regn fredag.

Selleri tåler ikke frost, og porrer kan danne flere stokløbere, hvis de udsættes for frost, så begge dele kan fint vente lidt endnu. Kål haster det mere med at få plantet ud, især hvis planterne er store.

Slappe blade er ok ved udplantning

Det er få år, at man får udplantningsvejr med en hel række overskyede dage og regn, så planterne bare strutter og kommer helt uproblematisk i gang. Det normale er, at planterne står nogle dage med slappe blade midt på dagen, hvis solen skinner, selv om de ikke mangler vand. Når planterne ikke kan skaffe nok vand til fordampningen fra bladene, bliver de slappe. Men planten prioriterer bladene – de største og ældste bliver først slappe, mens de mindste normalt beholder saftspændingen. Hvis vejret er for stressende for planten, ofrer den et eller to af de ældste blade og lader det visne ned og bruger energien herfra til at udvikle nye rødder og sikre nyvækst af små nye blade. Så længe planterne om morgenen står strunke og saftspændte, skal de nok klare sig.

Det er en god ide at sørge for, at jorden er fugtig, indtil planterne har fået etableret et godt rodnet og kan skaffe vand nok. Men hvis man fortsætter sjatvandingen, så udvikles der fortrinsvis rødder i jordoverfladen og ikke de vigtige rødder, som skal hente vand fra dybden. Kål sender rødder helt ned i 2 meters dybde, og derfor klarer de sig godt, når først de er kommet i gang.

Skygge til nyudplantede planter

Kan man slet ikke finde dage med overskyet vejr til at plante planter ud i, så kan man skaffe dem lidt skygge på forskellig vis. Det letteste ved større arealer er at overdække med fiberdug. Hvis man kun har et grænset antal planter, kan man sætte en stor omvendt plasturtepotte over den enkelte plante. Det er især brugbart ved kålplanter og stauder. Bedst er de potter med størst hularel i bunden, så der kommer lidt lys ned. Planterne kan godt tåle at have en potte sat over i op til to døgn, uden at den tages af. Efter nogle døgn har plantens rødder etableret sig, så de kan forsyne planten med tilstrækkelig vand til at de kan holde saftspændingen.

Hvis man har mulighed herfor, kan potterne tages af fra sidst på eftermiddagen til først på formiddag. Hvis nætterne er kolde, kan potterne flyttes hen over f.eks. nyudplantede selleri og squashplanter om natten og tilbage over kålen om morgenen.

Sen udplantning og porremøl

Der er mange, som har hørt noget om, at man kan undgå angreb af porremøl, hvis man først udplanter porrer efter grundlovsdag. Der er noget om snakken, men det er kun under ganske bestemte forudsætninger.

Porremøl har flere generationer, og den første æglægning foregår inden grundlovsdag. Hvis der ingen porrer er i området, så bliver der ikke en anden generation, som er den, der virkelig skader porrerne.

Men det kræver at ingen i et lokalområde på størrelse med en landsby, planter porrer før efter grundlovsdag. Dels er det svært at holde styr på, dels er det svært at finde udplantningsplanter efter grundlovsdag, og endelig er det som regel sværere at få planter i groning i juni end i maj. Desuden skal man så undvære muligheden for at lave tidlige sommerporrer. Og man skal være sikker på, at der ikke står overvintrede porrerplanter i en eller anden have i maj. Så denne strategi kan der sikkert kun findes vilje til at gennemføre i et lokalområde, hvis der er virkelig massive problemer med porremøl.

Tomater, agurker og spansk peber i drivhuset

Jordtemperaturen er afgørende, når man planter ud i drivhuset, og i år har den været meget længe om at blive lun. Men nu skal det snart være, især hvis planterne har udvokset de potter, som de står i. Fra midt på ugen ser det også ud til, at nattemperaturen stiger nok til at jordtemperaturen følger med, og vi kan plante tomatplanterne ud, uden at de går i vækststandsning.

Hvis man dyrker i plantesække, er jorden lidt hurtigere varm end drivhusjorden. Drivhusjorden vil med de mange solskinstiner blive lun nok til at tomaterne kan plantes ud. De skal helst i jorden, senest når blomsterne springer ud, da de skal nå at etablere et godt rodnet, inden tomaterne skal til at vokse.

Agurker skal dog have minimum 18° C og helst 20° C i jordtemperatur (også nat og morgen), inden de trives for alvor, så her kniber det stadig med, at jorden er varm nok, og nattemperaturerne er også fortsat lave, så agurkplanterne har stadig bedst af at komme ind for natten. Hvis planterne er blevet meget store og ranglede, bliver de sværere at få i gang efter udplantning. Hvis man har flere frø tilbage, kan man overveje at så en backup plante. Får man ikke brug for den, kan man prøve at plante den ud et lunt sted på friland.

Spansk peber og chili er det også en god ide at lade stå en uge endnu i potterne. Spansk peber og chili kan man fint dyrke i store potter. Det har den fordel, at de kan flyttes ud senere – f.eks. hvis de får lus, eller vi får en rigtig dejlig varm sommer i år.

Majs, selleri, squash, agurker og græskar

Alle disse afgrøder kan ikke tåle frost. Så her skal man vurdere, hvor stor risikoen er for, at der kommer frost i de kommende uger. Mange steder er risikoen ovre nu, men med års mellemrum kommer der mange steder i landet en overraskende frostnat helt ind i juni.

Hvis man ikke bor i et udsat område, så kan man godt plante majs, selleri, squash, græskar og agurker ud nu. Hvis man ikke har forkultiveret, kan man endnu nå at så squash og agurker til udplantning senere. Ellers må man købe planter. Majs kan man så direkte nu, og hvis man vælger en tidlig sort, vil den i hvert fald i de milde egne af landet kunne nå at udvikle majskolber, hvis vi får en god sommer. Jorden er endnu lidt for kold til at så squash og agurker direkte, men det er muligt om en uge eller to.

Tomater til friland må vente

Tomater bør ikke plantes ud på friland endnu. Jorden skal være minimum 14° C, og det når den ikke op på nogen steder i denne uge, og der skal også helst være udsigt til lune dage og nætter. Det er derfor en god ide at lade de udendørs tomater stå i drivhuset en ekstra uge i store potter. Det kan give problemer i mange mindre drivhuse, hvor det er en forudsætning for at få plads til at plante tomater m.m. ud, at de fleste udplantningsplanter kommer ud.

Først når nattemperaturen holder sig på minimum 10° C, er det en god ide at begynde at afhærde de tomatplanter, som senere skal plantes ud på friland. Måske kan vi komme derop ad sidst på ugen.

Sideskud på tomaterne

Det er vigtigt at kende sine tomatplanters måde at vokse på, da det er afgørende for, om de skal have knebet sideskud af eller ej. Kniber man sideskud af busktomater, får man næsten ingen tomater. Derimod skal de sorter, som er snoretomater, have knebet sideskud af. Ofte vil man på cherrytomater får et væsentlig større udbytte, hvis man lader 1–2 sideskud vokse med op, så man får flerstammede tomatplanter.

Husk at så nye hold udplantningsplanter

Mange haveejere synes, at der er for alt lidt plads i køkkenhaven. Men med lidt planlægning kan man nå at høste to afgrøder på en del af arealet.

Der bliver plads til nye afgrøder, efterhånden som man graver kartofler op og høster salat, spinat og ærter. Sidst i juli tager man desuden alle løgene op og fjerner det ældste hold jordbærplanter. Derfor er det nødvendigt at så nu og igen om 2–3 uger, så man har udplantningsplanter i rette størrelse klar, til der bliver ledige jordstykker. Efter sankthans er udvalget af grønsager, man kan nå at så direkte, ret begrænset.

Til sommerudplantning er det især salat og kål med en kort udviklingstid, f.eks. grønkål, sommerhvidkål, spidskål, fennikel, tidlige broccoli og salatkål, der kan nå at udvikles.

Til sommerudplantning er det bedst at så i potter, så man kan plante ud næsten uanset vejret. Potterne skal stå udenfor og passes godt med vand. Når man har udplantningsplanter i potter i stedet for bakker eller lignende, beskadiger man ikke rødderne ved udplantningen. Planterne kan derfor vokse videre uden vækststandsning, hvis man bare vander dem i den første tid.

Man kan også så i mistbænk eller på et såbed på friland, som er lettere at holde vandet end potter. Hvis man planter ud i en periode med gråvejr og gerne regn, kan man som regel få planterne i gang, uden at de sættes for meget tilbage i væksten. Men det kan være problematisk i en varm og tør sommer.

Ny bog: Din bog om ukrudt

En hel bog om ukrudt – det lyder bestemt kedeligt. Heldigvis har forfatteren, englænderen Ken Thompson holdt den i sin sædvanlige underholdende tone og med lidt provokerende rubrikker. Man kan næsten høre det på titlen: Din bog om ukrudt. Hvordan du håndterer havens uopdragne planter.

Hvis man er en erfaren havedyrker er der nok ikke så meget nyt at hente. Men der er en gennemgang af de mest almindelige ukrudtsarter og hvilke, man især skal sørge at bekæmpe i tide, og kender man ikke ukrudtet, så er her muligheden. Der er billeder af de omtalte ukrudtsarter, men desværre ikke af kimplanterne, og det er lidt ærgerligt, for de er gode at kende, når der skal luges og hakkes. De forskellige bekæmpelsesmetoder gennemgås i bogen, men kun de miljøvenlige.

Bogen er oversat fra engelsk, og derfor forekommer der omtale af enkelte ukrudtsarter, som vi ikke er plaget af her til lands. Og det kan man så glæde sig over.

Dyrker du asparges – hvide eller grønne?

Lige nu kan man høste de lækreste grønne og hvide asparges i haven – men hvor mange dyrker overhovedet asparges, som kræver meget plads. Og er det hvide eller grønne, eller begge dele. Deltag i afstemningen.