Havenyt uge 46, 2009

En efterårshave kan se meget forskellig ud her i november. I nogle haver nyder haveejeren efterårets smukke henfald og det smukke dække af gule og brune blade. Andre haveejere rydder op, river blade sammen og efterårsgraver, så køkkenhaven ligger helt brun og øde hen. I andre haver igen er der i køkkenhavens bede sået efterafgrøde, og i år er bedene her stadig helt grønne, da der endnu ikke har været så hård frost, at efterafgrøden er dejset omkuld. Og har man sået vintervikke og rug med i efterafgrødeblandingen, så er der grønne bede vinteren igennem.

Haven i november

Vejret er lige nu lidt trist, grå og våd, og her i november kan det være svært at finde et godt tidspunkt til havearbejde. Dagene er korte, og planterne er ofte våde hele dagen. Men alligevel er det dejligt at gå derude og rydde op, vinterdække og plante nyt – især når man tænker på, at det hele er forberedelse til havens vintersøvn og ikke mindst næste forårs komme. Der er faktisk kun to måneder til de første gule erantisknopper kan dukke op af jorden – og det er rart at tænke på, når de fleste blade efterhånden ligger på jorden, og træernes nøgne grene kommer til syne.

Vi er ikke længere i tvivl, vinteren er på vej. Mange har allerede haft nattefrost en del gange, og natten til torsdag er der igen risiko for nattefrost. Så det nu, man skal tænke igennem, om man har fået lavet alle de nødvendige forberedelser til vinterens komme.

Når man skal vinterdække, er de mange nedfaldne blade en stor hjælp, en nyttig ressource i haven, og ikke et irritationsmoment. Hvis naboerne river blade sammen, så få en aftale om at overtage dem, især hvis naboerne ellers bruger brændstof på at køre dem væk.

Hvis man har køkkenhave med kål, porrer og rodfrugter skal man følge med i vejrudsigten og tage sine forholdsregler. Det er bedst at kunne have det hele stående længst muligt derude, så man hver dag kan hente sprøde nyhøstede grønsager. Men en del af vintergrønsagerne tåler ikke ret meget frost og skal dækkes eller tages ind til opbevaring.

Dæk jorden under de stedsegrønne

Alle de stedsegrønne buske i haven går en svær tid i møde, hvis vi får en vinter med længerevarende frostperioder, ikke mindst hvis det er kombineret med barfrost og blæst. Når jorden fryser for alvor, kan de stedsegrønne planter ikke optage vand, men der skal stadig bruges vand til fordampning. Det kan give bladsvidninger, særligt udsatte er arter med grønnne blade, og især nyplantede fra i år, mens nåletræer klarer det langt bedre.

Derfor kan 8–10 cm bladdække af jorden, ikke mindst af rhododendronbedet, gøre en stor forskel, da det kan forhindre, at jorden fryser de første mange dage i frostperioder. Hvis der er problemer med, at bladene vil blæse væk, så kan man stikke grangrene ned til at give den fornødne læ til, at de bliver liggende. I skovene er man nu ved at klippe pyntegrønt og fælde juletræer, så her kan man måske gratis eller billigt få et stort bundt af de grangrene, som ikke er flotte nok til pyntegrønt.

Krukkeplanter i vinterhalvåret

Dyrkning af planter i krukker og potter er blevet meget populært, men det kræver en hel del arbejde, også ud over vanding og gødskning. Hvis man vil være sikker på, at flerårige planter overlever vinteren, skal planternes rodsystem beskyttes. Det gør man bedst ved at tage rodklumpen op og grave den ned i jorden. Den kan så sættes tilbage i potten i foråret, hvor der samtidig kan tilføres kompost og måske gives en større krukke.

Det afhænger helt af art, hvor og hvornår rodklumpen skal graves ned. Hvis planten normalt tåler klimaet på friland, er det godt nok at grave den ned på friland, men gerne et beskyttet sted, f.eks. inde langs en husmur eller plankeværk. Er det en mere sart art, kan man grave den ned i drivhuset. De mere hårdføre arter, kan man vente med at grave rodklumpen ned, til der er udsigt til dagsfrost, så krukkerne ser pæne ud længst muligt. Hvis arten ikke tåler frost, skal krukken med planten tages ind og opbevares frostfrit, jo før jo bedre. Det gælder f.eks. rosmarin og laurbær. I en mild vinter klarer de sig dog i drivhuset, og hvis man er heldig, selv ude i havens bede. Men om vi kan regne med at de milde vintre fortsætter, kan jo kun tiden vise.

Ikke alle krukker tåler frost, så overvej, om de skal i hus for vinteren, eller de kan tåle at stå ude, evt. fyldt med gran og andet stedsegrønt.

Husk at tage georginerne op

Georginerne har virkelig været flotte i år, men de fleste steder har frosten sikkert ødelagt plantens grønnne blade og stængler, og blomstringen er stort set slut for i år. Det er vigtigt at få dem taget op, inden frosten når ned og ødelægger knoldene. Og selv om der ikke er udsigt til frost, så er der fare for at glemme dem, hvis først de er visnet ned. Det er vigtigt at tage dem op på nogle tørre dage, da mest mulig jord skal fjernes og knoldenes overfalde skal nå at tørre inden opbevaring. De skal opbevares frostfrit indtil næste forår. Det gælder også de andre blomsterknolde som ikke tåler frost, bl.a. gladiolus og knoldbegonier.

Chokoladekosmos er en knoldplante

En ny plante, som vi skal overveje at grave op, er chokoladecosmos, som vi køber som en meget smuk sommerblomst, der blomstrer flittigt hele sommeren. Men chokoladekosmos er ikke en enårig plante, men en knoldplante, der ikke er hårdfør i en dansk vinter, men kan tages op på linje med georgineknolde.

Når toppen bliver ødelagt af frost, tages knolden op, stænglen skæres af 5–10 cm over knolden, knolden tørres og lægges i tør spagnum et frostfrit sted. Hvis den dyrkes i krukke, kan man overvintre den i krukken et frostfrit sted, men potten må ikke vandes i vinterperioden. Nogle har haft held med opbevaring i krukken i drivhuset, men det er en usikker metode, som kræver en mild vinter.

Rodfrugterne om vinteren

Her midt i november skal man beslutte, hvordan man vil opbevare sine rodfrugter vinteren over.

Pastinakker, skorzonerrod, havrerod og jordskokker er fuldt hårdføre. Den eneste grund til at tage nogle af dem op og lægge dem i sand er, at det i frostperioder kan blive umuligt at grave dem op. Men de perioder har været få de sidste par år.

De andre rodfrugter (gulerod, persillerod, majroer, ræddiker, rødbeder, selleri, julesalat til drivning, kålrabi) kan man enten forsøge overvintret i haven under bladdække, hvor de bevarer sprødheden og friskheden optimalt, eller man kan vride toppen af dem og lægge dem i sand et frostfrit sted.

Hvis de dækkes med bare lidt blade, kan de måske klare det nogle uger endnu på friland – hvor længe afhænger helt af, hvor tykt bladdækket er, hvornår vinteren sætter ind, og hvor hård vinteren bliver. Det kan være en god ide at have et par sække med visne blade stående, som kan bruges til at dække ekstra med ved hård frost. Med et tykt bladdække kan de måske blive stående ude hele vinteren. Har man ikke blade, kan man bruge halm eller ålegræs fra stranden. Musene elsker at bo i halmdække, mens de ikke bryder sig om våde, snaskede blade.

Det er selvfølgelig sværest at frostsikre de grønsager ude i haven, som har knolden over jorden. Har man mange knoldselleri tilbage kan de graves ned, så kun toppen stikker op og derpå dækkes med et tykt isolerende lag.

Hvis man stadig har kartofler i jorden, er det en god ide at få taget dem op, inden frosten sætter ind, og inden de ødelægges af rådangreb eller bliver ædt delvis af knoporme og smælderlarver. Forhåbentlig er der ikke så mange i jorden mere, for de er stort set umulige at få tørret dem hurtigt og godt inden opbevaring på den her årstid.

Efterårs- eller vintersorter af kål og porrer

Efterhånden, som vi kommer tættere på vinteren, er det vigtigt at vide, om det er efterårssorter eller vintersorter, man har af porrer og rosenkål. Vintersorter tåler frost og kulde og kan blive stående til helt hen til foråret uden at tage skade, med mindre vinteren bliver ualmindelig streng. Efterårssorterrne tåler derimod kun en vis mængde frost, og skal derfor bruges inden eller høstes ved udsigt til vedvarende frost.

Det er en god ide at fylde nogle af de mange nedfaldne blade ned mellem vinterporrerne. Så er det muligt i kortere frostperioder stadig at kunne grave dem op. Sommerporrer er det bare med at nyde i rigelige mængder, for de tåler ikke vinterkulde. Efterårsporrer klarer sig normalt til december eller længere, afhængig af hvor meget frost vi får.

Hovedkål skal opbevares frostfrit

Hvid- og rødkål tåler ikke andet end let nattefrost. Hvornår man vælger at høste dem til opbevaring, afhænger af hvor man bor i landet, og hvor meget is i maven, man har. Man kan vælge at dække med fiberdug, så længe det kun er nattefrost, hvis man gerne vil have helt sprøde kål til salatskålen.

Hovedkål kan enten hives op med stok og rod, eller de kan skæres af et par cm under hovedet, evt. med dækbladene bevaret, hvis disse er friske og fine. De kan opbevares i et frostfrit udhus dækket med et lag halm. Hvis man ikke har den mulighed, så kan man lægge dem tæt ind under et tagudhæng eller lignende, som beskytter mod det meste nedbør. De vil her være beskyttet mod ret megen frost, når de dækkes med et godt lag blade (30 cm) og et par lag fiberdug. Den udendørs opbevaring giver mere sprøde kål, men det kan blive nødvendigt at flytte dem ind, hvis vinteren bliver streng.

Savoykål tåler en del frost og kan blive stående ude et stykke tid endnu. Det er først ved temperaturer under -5 til -7 ° C eller ved frost i længere perioder, at de tager skade. Jo mere udvoksede de er, jo mere frostfølsomme.

Chili i november

Chili er en utrolig afgrøde, for selv om den kræver masser af varme i forsommeren, førend den trives, så står den helt hen i november i drivhuset, og der kan stadig hentes chilier. De modner næsten ikke mere, så det er ved at være tid til enten at flytte planterne ind, og måske endda overvintre dem, eller at plukke de sidste til fryseren, hvis man kan lide grønne chilier.

Chili kan tages ind og overvintres, da det er en flerårig plante. Nogle af arterne skal endda helst være to år, inden de giver et godt udbytte. Se mere herom i artiklen Besat af chili.

Dæk bar jord inden vinter

Hver gang man høster endnu en afgrøde, er det en god ide at dække til, så jordstrukturen beskyttes mod vinterklimaet. Det er især vigtigt at få lagt et lag vinterdække på, hvis der slet ingen plantevækst er på jorden vinteren over. Det er svært at få dække materiale nok, hvis man har en stor køkkenhave. Men lige nu er det måske let at få fat i ekstra blade, hvis man har naboer, som endnu ikke har opdaget, hvor fantastisk en jord, blade giver, både fordi de beskytter jorden og tilfører jorden organisk stof. Komposterede blade giver efter nogle år en meget fin bladmuld. Undgå dog blade fra roser, som ofte er inficerede med svampesygdomme, og blade fra frugttræer med skurvangreb.

Hvis man mangler dækkemateriale, kan man få fat i nogle halmballer. Halm skal lægges ud i stille og fugtigt vejr med udsigt til regn, så det ikke blæser væk og en gang regn får det til at falde sammen.

Den bedste løsning er dog at planlægge haven, så man får sået efterafgrøde og undersået f.eks. kål- og majsbede med kløver eller sneglebælg, så en stor del af havens bede er grønne hele efteråret. Selv om efterafgrøden ødelægges af frosten, så holder rødderne effektivt på den gode jordstruktur.

Gem visne blade til kompost og jorddække

Hvis man har mange blade, så gem evt. nogle sække med tørre blade til at blande mellem det grønne køkkenaffald i den lukkede kompostbeholder. Kompostmaterialet bliver her ofte både for vådt og uden nok strukturstof i vinterperioden, hvor omsætningen næsten går i stå. Visne, tørre stauderester kan også gemmes til dette brug.

Man kan også gemme sække med blade til at jorddække med i maj måned, hvor der virkelig mangler dækkemateriale. Men det kræver, at det ikke er blade fra frugttræer, da de kan indeholde smitstof, bl.a. skurv, som kan overvintre og smitte træerne næste forår. Men har man et sted i haven med prydtræer, som ikke er sygdomsangrebne, så kan man samle her.

Jordtemperaturen og sidste græsslåning

Normalt er det i foråret, at vi interesserer os for, hvor varm jorden er. Men faktisk er det også relevant lige nu at vide, at f.eks. græsset endnu ikke er holdt helt op med at gro nu, da jordtemperaturen stadig er over 8° C. Når den når ned omkring de 5° C stopper væksten.

Den praktiske konsekvens er, at man nøje skal overveje, om plænen skal slås mere i år, da den ikke skal slås i bund inden vinter, som det ofte ses. Plænen skal helst være lidt lang i vinterperioden, da længden er afgørende for udbredelse af rødderne. Er græsplæne lidt lang, gør det den også lidt mindre sårbar for færdsel om vinteren, og mosset får sværere ved at udkonkurrere græsset.

Check for rådne æbler i kasserne

Det er vigtigt at huske jævnligt at tilse kasser med nedplukkede æbler, da æblerne også i kasserne kan blive angrebet af gul monilia. På få dage er de helt rådne. Og de smitter de æbler, som de rører ved, hvis de ikke fjernes i tide.

Æblerne har det stadig bedst med at stå udenfor overdækket mod regn, indtil det bliver frostvejr. Æbler er så søde, at de fint tåler lidt nattefrost.

Den ny selvforsynende have

Det er sikkert DR2’s program Bonderøven, der har sat så meget gang i selvforsyningstanken, at Gyldendal har valgt at udgive en ny udgave af Den selvforsynende have af John Seymour fra 1980. Den ny udgave hedder Den ny selvforsynende have, og de mest synlige ændringer er, at de de gamle brune billeder er blevet peppet op med farver. Ellers er det den gode gamle tekst, som har inspireret mange haveejere gennem snart 30 år til af fylde haven med grønsager, krydderurter, bær og frugt. Hvis man vil købe bogen, skal man lige være opmærksom på, der til bogen skal være et rettelsesark med til side 78, hvor det gode skema over Havegrønsagernes forskellige vækstkrav er trykt uden informationer.

Bonderøven er i øvrigt tilbage med en række nye afsnit på DR2 søndag aften kl. 21.

Ny udgave af Gyldendals Havebog

Den danske havebog skrevet af Rie Post, Lulu Jakobsen, Jens Thejsen og John Norrie udkom sidste sommer. En rigtig god havebog, som kommer hele vejen rundt om både pryd- og nyttehave, og ikke kun på plantesiden, men også på anlægssiden og i valg af havestil og havetype. Der er mange inspirerende fotos og instruktive tegninger, og det er ikke mindst en god bog for den ny haveejer. Bogen er i september udkommet i en ny og redigeret udgave og i større format. På billedsiden er der kommet en hel del nye billeder ind. Titlen er også ny, selv om indholdet i store træk er identisk med indholdet i Den danske havebog. Den ny udgave hedder Gyldendals Havebog.

Pometets Æblenøgle

Pometet har lavet en meget avanceret bestemmelsesnøgle for æblesorter, hvor man har en god mulighed for at finde sortsnavnet på sit æble – hvis æblesorten altså er med i nøglen. Det er lidt interessant at sidde og forsøge at finde frem til en sort, man ikke kender navnet på. Med en kendt sort kan man afprøve, om man kommer frem til den rigtige sort. Æblets egenskaber er inddelt i fem kategorier: ydre, indre, anvendelse, egenskaber for træet og egenskaber for blomsten, og inden for hver kategori er der flere parametre, man skal taste oplysninger ind om. Så det tager en lille halv times tid at komme frem til et bud på en æblesort, eller rettere de nærmeste, som man så kan klikke ind på og se, om de foreslåede sorter ligner den, man sidder med. Lidt sjov tidsfordriv til en mørk novemberaften.

Tak for de mange gavebidrag til Havenyt.dk

Tak for de mange gavebidrag, der er kommet i ugen løb – og tak til de mange, som har ønsket at støtte os. Vi tager de mange gavebidrag som udtryk for, at man er glade for Havenyt.dk og gerne vil støtte os i vores bestræbelser for at gøre Havenyt.dk til et endnu bedre sted.

Vi har i den forgangne uge modtaget lige godt hundrede bidrag og omkring 10.000 kr. Vi mangler dog stadig et halvt hundrede bidrag for at være berettiget til at søge driftstilskud fra tips- og lottomidlerne. Dette tilskud betyder virkelig meget for foreningens økonomi, da det drejer sig om ca. 90.000 kr på næste års budget. Så vi håber, at flere har lyst til at støtte os med et gavebidrag på minimum 50 kr.

Man kan fortsat indbetale gavebidrag til Havenyt.dk via Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmeside. Pengene går til udvikling og opdatering af Havenyt.dk.