Havenyt uge 11, 2010

Af Karna Maj, tidligere redaktør for Havenyt.dk, Karnas Køkkenhave

Når solen lyser over landskabet her i marts, er man ikke i tvivl om, at foråret er på vej. Ikke mindst hvis man er et sted med læ og kan mærke solens varme.

Med den tilbagevendende nattefrost med jævne mellemrum er jorden stadig kold, de fleste steder kun lige over frysepunktet, men sidst på ugen sniger jordtemperaturen sig nok op på 2–4° C. Det er med andre ord alt for koldt at begynde at så udenfor. Men det er en god ide at få klargjort drivhuset, beskåret brombær, efterårshindbær, vin og måske figen. Og det er ved at være sidste chance for at plante løvfældende buske og hække. Indenfor skal de sene kartofler lægges til spiring, og måske skal der sås eller prikles planter til vindueskarmen.

Tidlig julerose

Juleroserne havde store knopper, da sneen smeltede, og efter en god uges tid er de første knopper ved at åbne sig. Foto: Karna Maj

Foråret er på vej

Sneen er de fleste steder ved at være smeltet – nordjyderne har dog stadig en del snedække. Og nu ser det ud til, at foråret endelig er på fremmarch her fra midt på ugen, hvor temperaturen stiger til 5–8° C om dagen og uden nattefrost. Vi skal have helt normalt martsvejr med overskyet vejr og regn.

Vi har forårsjævndøgn i denne uge – det er i år den 20. marts. Her ved forårsjævndøgn tiltager dagen med 5 minutter pr. dag, og det er den største stigning på hele året. Samtidig kommer solen dag for dag højere på himmelen, står dag for dag lidt længere op mod øst og går lidt længere ned mod vest.

Den ekstra daglængde og det tiltagende lys giver os masser af energi til at tænke på at begynde havearbejdet, og der er nok at gøre derude. Men inden man går i gang, skal man lige overveje, hvor man træder. Undgå at træde i bedene, da det ødelægger jordstrukturen – jorden er blød. Undgå så vidt muligt at gå alt for meget på græsplænen lige nu. Den er endnu ikke i vækst, jorden er blød, og måske er plænen delvis ødelagt af sneskimmel. Derfor er det en god ide at begynde havearbejdet fra faste stier og gange.

Dobbelt vintergæk

Dobbelte vintergækker trives fint i græsplænen. Foto: Karna Maj

Græsplænerne er ramt af sneskimmel

Med tre måneders vinter og snedække var det næsten givet, at græsplænerne ville være angrebet af sneskimmel. Det er ekstra ærgerligt lige nu, hvor vi har glædet os til at nyde en flot grøn græsplæne.

Sneskimmel er en svampesygdom, og denne svamp har optimale udviklingsforhold under fugtige og kolde forhold, som der er under et snedække. Svampeangrebet viser sig som hvidlige plamager på græsset. Kigger man nærmere efter, er græsset helt lyst og ser dødt ud. Og det er dødt. Ukrudt og mos er fint grønt. Det er en god ide at fjerne det angrebne græs, da man på den måde begrænser smittespredningen. Varmere eller mere tørt vejr vil standse udviklingen. Læs mere i artiklen Sneskimmel

Sneskimmel

Mange græsplæner har lyse plamager, hvor græsset er gået ud. Hvis man ser nærmere på de lyse pletter, kan man se, at græssets blade er helt hvide og døde, mens ukrudt og mos er fint grønne. Miseren skyldes sneskimmel, som er en svamp, der trives godt i kulden under snedække. Foto: Karna Maj

Lige nu kan vi ikke reparere skaderne – det er først omkring midten af april, at det bliver varmt nok til at reparere skaderne ved at så nyt græs på de udgåede pletter. Indeholder græsplænen krybende græsarter, kan de lukke mindre huller i løbet af forsommeren, men det er bedst at efterså i forbindelse med topdressing af plænen.

Hvis man har planer om at udskifte hele plænen med rullegræs, kan det være en god ide at bestille snarest, da producenternes arealer antagelig heller ikke er gået ram helt forbi, og det kan give mangel på rullegræs senere.

Foråret spirer og gror i vindueskarmen

Tomatfrø plejer at være hurtigt til at spire og selv mange år gammelt frø spirer ofte forbavsende godt. Derfor går der kun få dage fra såning og til kimplanterne er på vej op. Er der noget dejligere end grønne små tomatplanter – og tanken om solvarme tomater?

Når de små planter kommer op, skal de passes med vanding, men det er vigtigt, at jorden ikke vandes for meget. Doser vandingen meget omhyggeligt, da vandmættet jord kan resultere i svampeangreb og planter, som går ud, inden de får ordentlig gang i livet.

Forkultivering kræver en vis mængde lys og varme

Vi er nu midt i marts, og de nyspirede planter kan klare sig med dagslyset, hvis de placeres i et lyst vindue. Et sydvendt med masser af sol er selvfølgelig det bedste, et sydvest- eller sydøstvendt vindue kan også gå an, mens et vindue vendt mod øst over nord og til vest ikke giver sol og lys nok – her bliver planterne for lange og ranglede. Tagvinduer giver mere lys, så her er retningen ikke helt så afgørende.

Mere lys

Hvis tomatplanterne mangler lys, kan man sætte et stykke blankt hvidt papir op som baggrund, der kan kaste lyset fra vinduet tilbage på planterne. Bemærk at rækken længst væk fra vinduet, men tættest på papiret strækker sig mindst mod vinduet. Foto: Karna Maj

Hvis man ikke har et egnet vindue og gerne vil forkultivere sine egne planter alligevel, så er der ingen vej uden om ekstra lys her i marts. Ellers kan man vente til april, hvor både øst- og vestvendte vinduer til nød kan bruges, og i april er der ofte også mulighed for at sætte planterne på dagophold i drivhuset, hvis man har et sådant.

Tilskudslys skal være såkaldt plantelys – husets almindelige belysning dur ikke. Man skal ud og investere i specielt plantelys – enten som lysstofrør eller LED lysarmaturer. De sidste er stadig lidt dyre i anskaffelse, men billige i brug. LED plantelys er rødligt til blåligt, så det påvirker rummet ret meget. Planter skal ikke have lys døgnet rundt – en nat på 8 timer er passende til de fleste planter.

Lyset er dog ikke det eneste afgørende, men det er den væksbegrænsende faktor i marts. Jo mindre lys, jo mindre varme skal planterne forkultiveres ved for at blive pæne, kompakte planter. Men selvfølgelig er der en nedre grænse. Sommerblomster, tomat og chili har det fint i et lyst vindue ved 15–18° C under opvæksten.

Ikke alt frø spirer lige hurtigt og godt

Det er dejligt livsbekræftende at se de mange kimplanter dukke op af jorden i potter og bakker inde. Nogle frø kommer hurtigt op, mens andre er mere træge til at spire, selv om det er samme art. Det hænger sammen med det enkelte frøs spireenergi. Jo ældre frøene er, jo længere tid kan de være om at spire, og jo mere uensartet spirer de.

Hvis chilifrø er friske, kan de små kimplanter dukke frem af såjorden allerede på 3. dagen, mens andre med mindre spireenergi først dukker op efter 10–14 dage. Derfor oplever man ofte, at hjemmehøstet frø fra sidste år spirer rigtigt godt.

Der er liv i køkkenhaven

Køkkenhaven er et lidt trist syn i år, for der er ikke meget grønt at få øje på. Timian og spinat har overvintret fint under sneen, mens persillen er noget fladmast, når sneen smelter, men den vil hurtigt sætte nye blade. Rabarbernes røde knopper kan man lige ane i jordoverfladen, men der er ikke meget liv endnu.

Hvidløgene er først ved at komme op, hvis de er sat tilstrækkeligt sent omkring 1. november. Hvis hvidløgene har haft top i efteråret og ikke ser ud til at overleve, kan man nå at sætte nye fed nu som supplement i rækkerne. Skulle de alle komme alligevel, kan man tynde ud senere og bruge den grønne top i køkkenet.

spinat har overlevet vinteren

Den sensommersåede spinatrække har overlevet meget fint under flere måneders snedække. Foto: Karna Maj

Læggekartofler skal sættes til spiring

De tidlige kartofler skulle gerne begynde at have pæne spirer. Hvis man har lagt plast over bedet ude i køkkenhaven, og vi pludselig får lune dage med masser af sol, så kan det blive aktuelt at lægge kartofler sidst i påsken.

De senere sorter skal købes og lægges til spiring nu – de tager 4–6 uger om at udvikle gode spirer, og det sandsynlige tidspunkt for at lægge dem er sidste halvdel af april. De placeres lyst og ved en temperatur på 15–18° C og i et lag, så der udvikles gode tykke spirer, som ikke knækker ved lægningen.

Hvis man har gemt egne kartofler til at lægge, og de er spiret i kassen med for lange spirer, så fortvivl ikke. De skal frem i lyset, og så kan de lægges med forsigtighed, når det bliver tid. Alternativt kan man fjerne spirerne og lade kartoflen sætte nogle nye. Det kræver dog, at der er tale om store kartofler, hvor der er næring nok.

Drivhuset skal vaskes og klargøres

Hvis man ikke allerede har fået gjort drivhuset rent, så er det ved at være på tide, hvis der skal forkultiveres planter herinde eller dyrkes tidlige afgrøder frem til maj, hvor tomater, agurker osv. skal bruge pladsen.

Det er en god ide at vælge en mild dage til rengøringen, da man ikke undgår at blive lidt våd, og hvis der er planter i drivhuset er det også bedst med en lun og ikke for blæsende dag, hvor de kan flyttes udenfor imens. Ellers skal de dækkes af, da de ikke tåler sæbevand på bladene.

Hvis ikke man fik fjernet alle de visne planter i efteråret og fik det vasket af, så er det nødvendigt hurtigst muligt at få dette arbejde overstået, så man kan komme i gang med så de første radiser, lidt spinat og salat. Man kan evt. tyvstarte lidt ved at så i kasser inde, som kan flyttes ud. Men lige nu skal man finde et par timer til at klargøre drivhuset med en grundig afvaskning med brun sæbevand både ud- og indvendigt og efterfølgende afskylning.

Afvaskningen har to formål: at fjerne algevæksten, så der kan komme mest mulig lys ind, og at man kommer ind i revner og sprækker med sæbevandet og får bugt med eventuelle overvintrende skadedyr. Her i foråret er det netop lyset, der er den begrænsende faktor for plantevækst, så det er vigtigt, at vinduerne er helt rene.

Hvis man planlægger at dyrke tomater og agurker i drivhusjorden, så skal man have taget stilling til, om der skal ske en udskiftning af drivhusjorden i år i en større eller mindre del af drivhuset. Hvis man bruger sædskifte, kan man nøjes med at skifte jorden med års mellemrum, og det tunge arbejde med at skifte jord ud, kan yderligere nedsættes, hvis man bruger kompost.

Hvis man vil dyrke i drivhusjorden, så skal den gennemvandes meget grundigt, inden man går i gang med at forkultivere herinde, da det efterfølgende er næsten umuligt at få det gjort. Sæt en havevander til at vande mange timer, så jorden bliver gennemvandet og ikke kun i overfladen.

Har kompostormene overlevet?

Kompostbeholderen er måske ikke blevet brugt så flittigt i denne snevinter, og derfor kan det være spændende at rode lidt op i den og se, om kompostormene har overlevet kuldegraderne. Mange kompostbeholdere har været isoleret af pæne snemængder, så derfor er der en god chance for, at der er liv i kompostormene. De søger ind i midten og lægger sig i en stor klump, når det bliver koldt – måske er det deres måde at overleve på.

Kompostorm

Kompostormene her har overlevet i fin stil – men den lukkede kompostbeholder har også været begravet i en snedrive. Foto: Karna Maj

Plantning af barrodede hækplanter

Den lange vinter har været en streg i regningen for mange planlagte havearbejder. Det gælder både beskæring af træer og hække samt plantning af nye hække. Så nu må man gøre op, om det skal nås eller udsættes. Bortset fra styning, som skulle være sket i januar, så er det faktisk bedre for træerne, at beskæringen udføres i juli–august end i foråret, så det bør udsættes. Kraftig tilbageklipning af hække kan man nå, men det haster meget – tag kun en side eller toppen pr. år.

Løvfældende hække planter man normalt som barrodede i efterår/vinter. Ved plantning lige omkring løvfald får man rodvækst allerede fra efteråret, og det er det optimale. Ved forårsplantning har hækken en periode frem til løvspring til at få etableret et godt rodnet, inden planterne skal bruge meget vand, og derfor er plantning i februar og starten af marts lidt dårligere, men acceptabelt. Jo nærmere, man kommer løvspring, jo dårligere muligheder har hækken for at komme godt i gang, og man skal påregne at passe hækken med vand hele sommeren. Den kan ikke være alene hjemme i 3 uger i en varm og tør sommerferie. Det er sidste chance de næste 14 dage at plante ny løvfældende hæk, og optimalt er det ikke.

Hvis man vælger at plante, kan det være en god ide at bestille planterne hurtigst muligt. Der bliver travlt i planteskolerne op til påske.

Beskæring af brombær og efterårshindbær

Her først i marts kan man godt gå i gang med at beskære efterårshindbær og brombær. Der er to slags hindbær – de sommerbærende og de efterårsbærende:

De sommerbærende hindbærsorter sætter nye skud fra basis i foråret, og disse skud vokser i løbet af sommeren op til 1,5–2 meters højde. Næste år sætter disse skud sidegrene med bær. Og efter høst fjernes disse afbårne grene, mens de nye får lov til at stå. Hvis man ikke har fået fjernet de gamle grene i eftersommeren, så gøres det nu. Hvis de skud, som skal give bær i år, er meget høje, bør de enten bindes op til et stativ eller de kan kortes af i 1,5 meters højde.

De efterårsbærende hindbærsorter sætter bær på et forskelligt tidspunkt, alt efter beskæringstidspunkt. Hvis man vil have flest mulige hindbær i efteråret, skal de skæres helt ned til jorden i marts, inden de begynder at vokse. De nye skud sætter bær fra først i august og frem til frosten ødelægger dem. Man kan også vælge at lade nogle 2. års skud stå. De vil give hindbær samtidig med de sommerbærende i juli, mens de nye skud fra foråret giver bær i efteråret.

Brombær sætter ligesom de sommerbærende hindbær først bær på andet års grene. De brombærranker, som gav bær sidste år, fjernes helt nede ved jorden i marts. En del af de afbårne ranker er helt visne, mens andre efter den milde vinter stadig er grønne. De afbårne kan kendes på. at man kan se, hvor brombærrene har siddet. Det er rankerne, som voksede op sidste sommer, der giver bær i år. De etårige ranker bindes fast eller snos omkring tråde på et espalier.

Det kan også være en god ide at efterse evt. espalier og opbindingsystemer til brombær og hindbær for at være sikker på, at det også holder denne sæson.

Beskæring af vin og figen

Har man endnu ikke beskåret sin vin, så er det på høje tid. Når man venter til marts, kan man tage højde for evt. frostskader i løbet af vinteren. På den her årstid vil vinen bløde nogle dage efter beskæringen, hvis saftstigningen er i gang, men det er af mindre betydning.

Figen er sikkert frosset mere eller mindre tilbage i mange haver, og det vil påvirke udbyttet i år. Når man kan se, at grene er døde, skærer man dem tilbage til frisk ved. Hvis de er frosset helt ned, vil de normalt skyde fra jorden igen. Man kan godt lade figentræet eller – busken stå op til et par uger, inden man foretager beskæringen. Figen skyder først nye skud sent. Men hvis man vil formere figen ved stiklinger, skal man skære dem nu og stikke dem i en kasse eller stor potte inde i drivhuset.

Et potteskur til prikling og omplantning

Mange haveejere drømmer om et potteskur, hvor potterne står pænt ordnet i stakkevis på hylder og bare venter på, at det er tid til at så, prikle og omplante. Og med en god forsyning pottejord anbragt lige ved pottebordet. Det behøver ikke at blive ved drømmen. Potteskuret behøver ikke at være så stort, måske bare et halvtag og evt. et par sider sat op til at give læ.

Placeringsmæssigt kunne man jo godt have lyst til at sætte det et sted, hvor forårssolen varmer. Men tænk på, at der senere skal kunne prikles planter, og det er et arbejde, som bestemt ikke skal foregå i stegende sol. Det kan man selvfølgelig regulere ved at plante et løvfældende træ, som kan give skygge i sommermånederne.

Svensk bog om jorddække og dyrkning i sand

For snart mange år siden kom der en bemærkelsesværdig bog på Natur och Trädgård
Bokförlag – de udgiver også tidsskriftet Natur och Trädgård. Titlen var »Boken om marktäckning – och om odling i sand«, skrevet af trädgårdsmästare Nils Åkerstedt, som i bogen giver sine erfaringer med at dyrke i sand og med græsklip som jorddække videre. Alle hans planter trives udmærket i sand gødet med græsklip, både grønsagar og blomster.

Denne bog har Natur och Trädgård Bokförlag nu lagt ud på nettet i sin helhed, da den forlængst er udsolgt. Hvis man kan læse svensk, kan man læse bogen her: Boken om marktäckning – och om odling i sand.

Mød Claus Dalby på bloggen

Claus Dalby og hans blomstrende have og drivhuse kender vi fra haveprogrammerne på DR2. Nu kan man dagligt møde Claus Dalby på bloggen Mit haveliv, hvor han i tekst og meget flotte havefotos fortæller om det aktuelle havearbejde og glæden ved at dyrke planter. Han giver også læserne masser af gode og praktiske tips til det aktuelle havearbejde, se f.eks. såning af lathyrus, som dog i følge Claus Dalby skal vente til begyndelsen af april.

Bestil et medlemsskab og få en hel årgang gratis

Er du mere til selvforsyning end til overforbrug, så skal du måske se nærmere på, hvad Landsforeningen Praktisk Økologi står for. Her går vi ind for selvforsyning, genbrug og at spare på ressourcerne. Det kan man læse mere om i medlemsbladet Praktisk Økologi, hvor omdrejningspunktet er økologi i have og hus.

Hvis man her i marts bestiller et medlemsskab, får man helt gratis årgang 2007 med. Det vil sige masser af læsestof til at hente inspiration i til forårets have. Samtidig starter man med at modtage det ny martsnummer af Praktisk Økologi, hvor der er nogle rigtig gode artikler om bl.a. rabarbersorter, lilla blomkål i april, frilandsmeloner, østrigsk pærermostkultur og sprøjteskader. Med i medlemsskabet får man også fuld adgang til at bruge Havelyst.dk og evt. oprette sin egen have her.

Bestil et medlemsskab af Landsforeningen Praktisk Økologi

Erantis

De gule erantis er flottest, når de får lov til at selvså og brede sig under træer og buske. Foto: Karna Maj

Her er du: Forsiden > 2010 > Havenyt uge 11, 2010

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider