Nu kommer sommeren, samtidig med at vi er ved at være færdig med at plante og så i haven. Vejret har været køligt og regnfuldt indtil nu, og det har været let at plante ud og få planterne i god vækst uden at vande ret meget, og planterne stortrives. Kålplanter har vel aldrig været større inden sankthans, end de er lige nu. Og ingen har fået hold i ryggen at at slæbe vand i år. Og selv i drivhuset står det hele godt set i forhold til den kolde start i foråret.
Den hvidblomstrende smukke busk hedder pibeved, Philadelphus coronarius, men kendes bedre under navnet uægte jasmin. Foto: Karna Maj
Her midt i juni ændrer havelivet sig fra at plante og så til at hakke ukrudt, klippe hæk, jorddække både i blomsterbede, i køkkenhavens grønsagsbede og under frugttræer og frugtbuske. Væk er de nye sarte lysegrønne blade, nu er det hele sommergrønt og foråret løgblomster er væk. Det er grøn frodighed, farveeksplosioner af junistuder og blomstrende uægte jasmin, mens både roser og hyld ser ud til at vente til sankthans med at springe ud.
I køkkenhaven er der nye kartofler, rødmende jordbær, grønne stikkelsbær, ny persille, sprød salat og de første spidskål er begyndt at forme et lille hoved. Asparges kan man også høste endnu en uge, hvis det er gamle store planter, mens det er bedre at holde inde nu, hvis det endnu er et af de første år, der høstes.
Stikkelsbær har intet mod et køligt forår og masser af regn – det er lige før de er store nok til en gang grøn stikkelsbærgrød. Foto: Karna Maj
Det er altid bedre at forhindre ukrudt end at skulle hakke og luge. Bar jord mellem planterne øger ikke kun fordampning, det giver også perfekte forhold for ukrudtsfrø til at spire. Og bar jord er der stadig meget af i junihaven. Lige nu spirer ukrudtet lystigt i den fugtige, så der skal hakkes og fingerluges
Når grønsager og krydderurter er 10–15 cm høje, men endnu ikke dækker jorden, er det en god ide at jorddække. Ukrudtsfrøene kan ikke spire, hvis dækket er så tykt, at der ikke er lys nok. Og samtidig mindsker det fordampningen fra jordoverfladen og giver en dejlig fugtig jord helt op i jordoverfladen.
Under kål og majs kan man i stedet underså med jordkløver eller sneglebælg som jorddække. Jorden er perfekt fugtig til det lige nu.
Netop nu nærmer tidspunktet sig for den årlige hækklipning af de løvfældende hække, som man traditionelt siger skal være afsluttet inden sankthans. I år er de nye skud på hækkene så lange, at man har lyst til at klippe hurtigst muligt, og mange har allerede klippet i weekenden, kan man se på kommunens genbrugsplads. Men man kan sagtens vente til omkring 1. juli med at klippe de løvfældende hække, og hvis man satser på kun at klippe en gang, bør man vente lidt endnu.
En hæk skal ikke have lodrette sider, da bladene nederst så får for lidt lys. En hæk skal være smallere foroven end forneden, så siderne får en let hældning, og alle blade får del i sollyset. En ny hæk klippes først i toppen, når den har nået den ønskede højde.
De år, hvor jorden er meget tør, kan det være en god ide at vente, til der er kommet regn, da en klipning stresser hækken – det behøver vi ikke at tænke på lige nu, hvor jorden er godt fugtig. Det er især vigtigt ved buksbom, at der er rigeligt med vand i jorden. Buksbom skal klippes her i juni, selv om man næsten ikke nænner at klippe i de nye lysegrønne skud. Buksbom skal helst klippes i en skyet periode, da solskinsdage kan give bladsvidninger. Man kan evt. skygge de første dage efter klipning med fiberdug.
Hækklipning er en dejlig beskæftigelse. Det giver lys og luft til havens planter, når hækkens lange, bløde grønne skud falder. Efterhånden er det de færreste, der klipper hæk med en almindelig hæksaks, da det går hurtigere med en elektrisk. Men til en almindelig parcelhushave er det en udmærket løsning både uden støj og energiforbrug, og der fås idag gode, lette hækkesakse med udveksling, så det slet ikke er hårdt at håndklippe.
En af fordelene ved at klippe med hækkesaks er, at man bedre kan beskytte havens fugleliv. Man kan nå at registrere, at der er en fugl, der opfører sig nervøst, så man når at opdage reden, inden det er for sent.
Hvis man bruger el- eller motordreven hækklipper, så undersøg hækken først. Hvis man følger den gamle regel med at klippe hæk før Sankthans, er der mange fugle, der har æg eller unger i rederne endnu. Solsorte skal nok gøre opmærksom på, at de har rede, men man overser let den mere sky havesanger.
Tragisk ende på en havesangerrede med æg. Den blev ikke opdaget i tide under hækklipningen. Foto: Karna Maj
Hvis der er en rede i hækken, er man nødt til helt at undlade at klippe hækken mindst en hel meter til hver side og på begge sider af hækken. Og man må endelig ikke klippe toppen af hækken her. Fugleungerne har behov for al den læ, ly og skygge, de kan få. Hvis man fjerner løvet, kan katte og andre med fugleunger på menuen også lettere finde reden.
Hækaffaldet er en gave. Masser af grønt affald på et tidspunkt, hvor man desperat mangler dækkemateriale til at lægge ud mellem f.eks. kartofler, porrer eller kål. Det er en god ide hurtigst muligt få dækket jorden og holde på det vand, som der lige nu er masser af i jorden, men som hurtigt fordamper på varme dage med sol.
Hvis hækaffaldet er alt for langt, er det svært at lægge ned mellem grønsagerne. Det er lettest at klippe det i længder på max. 15 cm, mens det sidder på hækken. Man kan også bruge en kompostkværn, hvis man selv og nabolaget kan holde støjen ud. Eller det kan findeles ved, at man lægger det på jorden og hakker det i småstykker med en skarp spade. Den lette løsning er at lægge hækaffaldet et sted, hvor længden er underordnet, f.eks. under frugttræer, bær- og prydbuske samt i aspargesbedet, hvor stikningen ophører her til sankthans. Hækaffaldet kan selvfølgelig også komposteres, men skal blandes med andet haveaffald.
Hækafklip er fint som jorddække under kål, her store planter af Filderkraut spidskål. Foto: Karna Maj
Hækafklip af stedsegrønne er det ikke en god ide at bruge til kompost eller jorddække i køkkenhaven. Det komposterer langsomt, og bl.a. taks og thuja indeholder spirehæmmende stoffer. Taks klippes først sidst i august.
Har man en plæne med forårsløgblomster, så er den ikke særlig pæn lige nu, hvor græsset er på vej i blomstring og løgplanterne har slappe blade. Medmindre man har sene løgvækster – eller de skal stå og kaste frø for at give flere planter, kan man godt slå løgplænen i denne eller næste uge, lidt afhængig af, hvor nedvisnede løgplanternes blade er.
Nu er de sidste forårsløgblomster ved at være visnet ned, så de sidste slappe blade kan fjernes. Det giver anledning til at benytte lejligheden til at få luget og løsnet jorden i bedene, hvis man endnu ikke har nået det. Lige nu er jorden perfekt fugtig, så det også er muligt at hive flerårigt ukrudt op med rode.
Løs jord holder desuden bedre på fugtigheden – og det skulle blive en sjælden sommer, hvis ikke planterne i vore haver får brug for al den væde, der overhovedet kan forhindres i at fordampe. Så det kan være en god ide også i blomsterbedene at jorddække, f.eks. med grov kompost eller dækbark. Kompost giver samtidig lidt næring til stauder og sommerblomster.
Hvis dækbarken også skal forhindre, at ukrudt kan spire, er det nødvendigt med et lag på 15 cm. Et tykt lag dækbark er dog ikke en god kombination med små løgblomster som vintergækker, krokus og vintergækker, da de har svært ved at komme op igennem.
Uanset om man bedst kan lide de store farvestrålende stauder eller stauder med små blomster, så er der masser af dem lige nu, bla. iris, blodrød storkenæb, knopurt og af de mere vilde er der oksetunge med de smukke blå blomster, som bier og sommerfugle er så glade for. Forsommerstauderne i al deres farvepragt er på sit højeste lige nu. Hvis man har mange arter, er der næsten hver dag nye arter eller sorter, der springer ud.
Så det er nu, man skal kigge over hækken eller i planteskoler og udse sig nye arter og ikke mindst sorter. Den bedste plantetid er eftersommeren til de forsommerblomstrende, men købt som veldrevne planter i potter, kan de plantes nu, hvis man hører til dem, der er øjeblikkelig er der med vandkanden resten af sommeren, hvis der kommer tørre perioder. Lige nu er der de fleste steder dejlig fugtig jord at plante i.
En del af de flotte stauder kan man også selv så og på den måde få mange planter for næsten ingen penge. Det er en god ide, hvis man er ved at anlægge en have, hvor der er store arealer, der skal tilplantes, eller der er en stor vennekreds, som man holder af at forære nye planter. Hvis man kun har plads til en enkelt plante i et lille staudebed, er der stort set ikke sparet noget ved at så selv, og på nettet kan man finde mange spændende stauder i de mange staudeplanteskoler – se i forhandlerguiden.
Nye stauder til haven kan også være gode gamle stauder i andre farver. Her en daglilje i gul, som står i mange haver, men dagliljer fås i mange farver. Foto: Karna Maj
Hvis man er uheldig, har man aspargesbiller i haven, og de er parat til at placere deres æg, når vi i løbet at det næste stykke tid, lader aspargesplanterne vokse op. Er man ved at etablere et aspargesbed, har man sikkert allerede set skaderne.
Billen er meget smuk, men skønheden blegner, når det går op for haveejeren, at det er dens larvers gnaveri, der er årsag til den ene aspargesplante efter den anden står som en vissen pind tilbage, helt uden blade.
Er der – eller kommer der – visne planter i aspargesbedet, så er med at være hurtig og få aflivet både biller og larver. Æggene er små og sorte, men desværre så små, at de er svære at få øje på. Kig på blomsterknopper og –stængler, det er ofte her, de er anbragt. Se fotos af skaden på planten, og af aspargesbille, æg og larver i artiklen Aspargesbiller på spil.
Det gode er, at man med en effektiv indsats gennem et par sæsoner, hvor de visne planter også ryddes og brændes i efteråret, kan komme billerne til livs.
Bønner, squash, asier og drueagurker skal ikke sås på friland, førend vi går med solhat og bare tæer fra morgenstunden. Lige nu er jordtemperaturen kun i underkanten af 14° C. Frøene er for længe om at spire, og det giver større risiko for svampeangreb. Så vent med at så, eller forkultiver planterne inde i drivhuset i potter.
Lige nu haster det lidt med at få sået stangbønnerne, der helst skal i gang nu, hvis man skal nå at få en stor høst.
Når bønner sås i en varm jord, kommer de op på en uge, og man får flotte hurtigvoksende planter. Mange har sikkert allerede sået en række bønner, og nogle er kommet op fint op, mens andre ikke spirer. Mange har sikkert også oplevet, at de grønne tykke »kimblade«, som i virkeligheden er bønnen delt i to, er brune og helt eller delvis ødelagte, når de dukker op af jorden. Hvis man trykker på det brune, vælder snasket brunt indhold ud, og undersøger man det nærmere, finder man små larver. Det er bønnefluens larver, som går efter ærter og bønner, hvis man sår dem i en jord, hvor bønnefluen har lagt æg.
Inde i de rådne bønnekimblade kan man finde synderne, små hvidlige bønnefluelarver. Foto: Karna Maj
Men den manglende fremspiring kan også skyldes det det kolde vejr i sidste uge, som fik jordtemperaturen ned på 12–14° C, og massiv regnvejr er ikke det bedst for spirende bønnefrø. Det forklarer, at der i nogle haver måske ikke kommer ret mange bønner op i rækkerne, nogle kommer slet ikke, andre er halvædte eller ser miserable ud. Og de, der kommer op, er ikke sprudlende planter, som vokser med lynets hast.
Jorden er stadig lidt for kold til bønner, og måske gentager historien sig fra sidste år, hvor jorden først var rigtig varm til sankthans. Heldigvis kan man så bønner to uger ind i juli, så vi skal nok nå at få bønner, men det bliver bare senere. Og det er rigtig ærgerligt, hvis man elsker friske bønner.
De næste varme dage burde dog varme jorden nok op de fleste steder, så der kan sås bønner. Jordtemperaturen er lavest i Vestjylæland. Læg evt. bønnerne til forspiring først på ugen og så sidst på ugen. Når bønnerne er forspirede, undgår man også spring i rækkerne. Bønner forspires ved at anbringe dem i et fugtigt gammelt stykke stof og lægge det i plastpose. Hold øje med at der er en passende fugtighed – bønnerne suger en del vand. Bønner bør ikke forspires i vand, som man gør med ærter.
Bønner er andet end grønne buskbønner. De lave bønner kan også fås lilla og gule – de gule hedder voksbønner.
Snitbønner har brede, flade bælge og har en meget bedre konstistens og smag end de almindelige grønne bønner. En særlig delikatesse er borlottobønner, hvor det er de umodne kogte bønnefrø, man spiser. Både snitbønne og borlottobønner har en længere udviklingstid og bør derfor sås så snart som muligt. Flageoletbønne er en speciel type, hvor det også er de umodne, kogte bønnefrø, man spiser.
Stangbønner bliver 2–3 m høje og kræver et solidt bønnestativ. Stangbønner fås både som grønne og blå snitbønner og som gule voksbønner. Borlottobønner er oftest til salg i form af stangbønner, men fås også som buskbønne.
Rødbedeblade til salat kan man købe i små plastbakker i supermarkedets grønsagsafdelinger for ca. 15 kr for 150 g. Gjort op efter den målestok står der for mange penge rødbedeblade ude i køkkenhavens rækker, og en del af dem fjerner vi ved udtyndingen. Så det er oplagt at spise de udtyndede. Man kan også så et par rækker bare til salatskålen.
Ikke alle sorter er dog smagsmæssigt lige gode. Rødbedeblade til salat er så nyt, at der er få oplysninger om sorter til salatdyrkning. Det ser ud til at der bladmæssigt er to typer rødbeder. Nogle glatte ret tynde blade, som er velegnede, og nogle lidt tykkere blade, som er knap så velsmagende. Sorten ‘Bull’s Blood’ med blade, som er mere røde end »normale rødbeder«, er berømmet for bladkvaliteten til salat. Og den er måske en tand mere velsmagende end en almindelig sort som ‘Forona’ – den er i hvert fald flottere farvemæssigt.
Når man tynder ud i rækker med persillerod, kan man bruge bladene på de udtyndede planter som persille. Derimod bør man ikke spise blade fra pastinak. Det kan også være ukrudtet, man spiser, f.eks. selvsåede amarantplanter.
Det er tid for udtynding af gulerødder, pastinakker og persillerødder, hvis de er store nok. Her kan lugningen ikke vente til der skal tyndes. De selvsåede små amarantplanter vokser hurtigere end gulerødderne, så de skal væk. De kan evt. kommes med i salatskålen. Foto: Karna Maj
Kartoflerne har haft gode vækstforhold, og hvis man er begyndt at grave kartofler op allerede, så får man hver dag et lille stykke bar jord, hvor man kan så en ny adgrøde. Det passer fint til med nogle dages mellemrum at så en ny række dild, salat, koriander, rødbeder, fennikel eller hvad man nu har lyst til af de hurtigudviklende planter.
Den ledige jord kan også bruges til såning af toårige som stedmoder, gyldenlak, studenternelliker samt til forkultivering af kålplanter til udplantning efter jordbær eller løg, når de høstes midt til sidst i juli. Og allerede om et par uger høster vi de første friske løg i rækkerne. Man kan kun nå at så de hurtigudviklende sorter af spidskål plus grønkål og palmekål.
Ved man allerede nu, at der skal plantes grønkål ud, hvor der står løg, kan man forsøge sig med at så mellem løgrækkerne. I et bed på 110 cm er der plads til tre rækker grønkål. De når ikke at blive helt så store som 2. afgrøde, så her satses på lidt mindre planteafstand.
Tjørnepragtbillen er en ny skadegører i træagtige planter af rosenfamilien. Den har kun været kendt her i landet siden 2007, men har allerede betydet at Pometet har måttet fælde hele deres samling af gamle pæretræer. De har dog mulighed for at opformere nye træer af de gamle sorter.
Institut for Jordbrug & Økologi, KU-LIFE vil gerne have indrapporteret fund af tjørnepragtbillen i 2010 – se mere i artiklen Tjørnepragtbillen angriber pometets pæretræer.
Der er gang i de gamle sorter af bl.a. kartofler. De sidste par år har det været muligt igen at købe Æggeblommekartoflen, men andre sorter kun kan fås fra andre haver med de risici, som der er for at få sygdomme slæbt ind i haven. Denne sort skulle være den navnkundige Rød amerikaner, som var en almindelig tidlig kartoffel i mange haver helt op i 1980’erne. Foto: Karna Maj
Kålplanterne har nydt godt af den rigelige nedbør og det lidt kølige vejr. Foto: Karna Maj
Blodrød storkenæb er en af de mange letdyrkelige junistauder. Den kan på nogle lokaliteter findes vildvoksende i Danmark, f.eks. på Samsø. Foto: Karna Maj
Normalt kan man tillade sig at stikke asparges frem til sankthans, men har man unge planter, bør de fredes for stikning nu. Foto: Karna Maj
Valsk bønne blomstrer nu, og blomsterne kan være hvide, tofarvede som på billedet eller røde, alt efter sorten. Der findes både tidlige og sene sorter, høje og lave. Foto: Karna Maj
Lidt ude af kontrol, men meget dekorativt med blomstrende timian, rød salat og May King salat med svag rosa farve på de lysgrønne blade. Foto: Karna Maj
Uge for uge bliver der mere at hente ude i køkkenhaven – her knasende sprød Little Gem hjertesalat og dild. Foto: Karna Maj
De første rødbeder skal udtyndes, og bladene fra de borttyndede planter skal ikke på kompostbunken, men i salatskålen. Der bliver hurtigt en håndfuld, som i supermarkedet koster en tier. Foto: Karna Maj
Der findes mange flotte geranier. Flot i buketter, men den drysser hurtigt. Foto: Karna Maj
Man kan næsten ikke vente på at få årets første agurk af egen avl. Her har agurkplanten fået lov til at sætte en enkelt agurk direkte på stammen. Det giver hurtigere agurker, men på sigt er det bedre med agurker sat på sideskud. Foto: Karna Maj
Aspargesbillen er smuk, men dens larver æder lynhurtigt det grønne løv på aspargesplanten. Foto: Karna Maj
Pludselig hænger en eller flere kålplanter i bedet, og de kommer sig sjældent igen. Det er som regel et eller andet, som er i gang med at æde dele af roden. Ofte ser man roden gnavet helt tynd lige under jordoverfladen. Er der myrer på stedet, kan det være deres værk. Foto: Karna Maj
Lammeøre dyrker vi mere for de grå lodne blades virkning i blomsterbedet end for blomsterne, men blomsterstilken er dekorativ midt i alt det grønne. Foto: Karna Maj
Tjørnepragtbillen og det D-formede hul i stammen, som er karakteristisk. Foto: Susanne Harding, Institut for Jordbrug & Økologi, KU-LIFE