Havenyt uge 27, 2010

Roser og lavendler klæder hinanden, og lige nu blomstrer roserne næsten overdådigt i de danske haver, selvom de er sprunget ud ca. 14 dage senere ud end i de sidste mange år. Havens krukker er fyldt med masser af flotte blomster, men kræver meget vanding, når solen skinner fra morgen til aften. Det gælder også tomater i krukker, som lige nu sætter masser af tomater og er ved at modne. I drivhuset er de første tomater røde og der er sprøde lækre agurker, og i køkkenhaven er der nu også nye gulerødder, spidskål og måske ærter.

Stauderne er store og kraftige efter en forsommer med køligt og fugtigt vejr, og det giver risiko for at de vælter, hvis de ikke bindes op. Også aspargesplanterne skal bindes op, og der skal sikres klatremuligheder for stangbønner, lathyrus og andre klatrende planter. Vinrankerne vokser også kraftigt lige nu og skal tilses.

Haven er frodig, og overordnet har planterne det fint, selv om de har lidt skader på blade og blomster. Planter uden skader er ren ønsketænkning – de er det naturlige fødegrundlag for mange af havens dyr og insekter. Men er der tale om et mere udbredt angreb, kan det være en god ide at overveje at gøre noget ved det – eller beslutte at vente på at havens nyttedyr klarer skadedyrene.

Regn ønskes i de fleste haver

Varme sommerdage giver øget fordampning, og lige nu er jorden alt for tør i langt de fleste haver i Danmark, hvis man ikke har vandet løbende eller har været så heldig at få en virkelig god tordenbyge. Med udsigt til kun få mm regn i de kommende dage og en ny hedebølge i weekenden, så er der ikke andet at gøre end at ofre en vanding af køkkenhave og nyplantede stauder, træer, buske og hække. Eller håbe på en tordenbyge sidst på ugen. I de fleste haver er der også en del planter, som ikke tåler længere tid med for lidt vand, f.eks. hortensia. Roser og agurker får let meldug, hvis de har det for tørt.

Hvis man skal afsted på ferie, så må man gøre det bedst muligt for planterne og derefter tage afsted og nyde ferien. Planterne har det næsten altid bedre, end man har frygtet. Inden man tager afsted, grundvander man de nødvendige områder med 30 mm vand, løsner jorden og jorddækker med et lag organisk materiale. Har man ikke nok planteaffald til formålet, kan man dække aviser mellem rækkerne. Men husk af samle dem ind efter ferien, inden solsortene laver konfetti af dem. Uden jorddække klarer planterne sig en uge i sol og varme efter en grundvanding. Med jorddække går det godt i 10–14 dage, selv om solen bager. Er man væk i 3 uger, må man håbe på en god gang regn ovenfra.

Bind op inden planterne vælter i regn og blæst

I juli er der en masse planter, som det er en god ide at binde op. I staudebedet er det år efter år de samme planter, som lægger sig ned, når regnen pisker ned, eller det blæser. Det er ikke nok med læ, for hvis der er læ, er der ofte også mere skygge, og skygge giver højrere og ofte også mindre stiv plantevækst. Det er derfor en god ide at give støtte til de kendte væltepetere i staudebede og krukker.

I køkkenhaven skal stangbønnerne have opsat tilstrækkeligt høje stativer, inden de får brug for støtte. Det er oftest bedst at sætte stativet op, inden man sår. Valske bønner kan for de høje sorter også have brug for støtte. Dyrker man asparges, er det tid at få sat støtte op, så de lange stængler ikke brækker af helt nede ved jorden, hvis vejret går amok. Majs kan også vælte, hvis de dyrkes et vindudsat sted – her kan man dog nøjes med at hyppe jord op omkring stænglen.

Det er dog ikke det hele, der skal bindes op. Nogle af de afblomstrede buske skal beskæres efter endt blomstring, f.eks. uægte jasmin og snart den smalbladede sommerfuglebusk, som står i fuldt flor lige nu.

Frugttræerne regulerer antallet af frugter i junifaldet

Man kan have flere holdninger til æble- og pæretræerne i haven. Måske er de store gamle frugttræer mest prydtræer. Frugten tager man, som den kommer – små eller store, ingen det ene år og masser det næste. Når frugttræer er mest til pynt, er det vigtigt, at træenes grene ikke knækker under vægten af for megen frugt, Hvis man bruger æbler, pærer og blommer, vil man gerne have store flotte frugter, og helst høst af alle sorter hvert år. Også her kan alt for bugnende frugttræer være et dårligt tegn. Der er derfor al mulig grund til at se kritisk på frugttræernes bæring.

Lige nu er det, man kalder junifaldet godt i gang. Det kender alle haveejere, især hvis æbletræerne står på græsplænen, og alle de små irriterende æbler går i plæneklipperen, hvis man ikke har revet dem væk med løvriven. Junifaldet er resultatet af træets vurdering af egne kræfter, og i år lader træerne et stort antal falde, da de er påvirket af mere eller mindre tør jord. Nogle år med godt med blæsevejr afsluttes junifaldet i juni, andre år kan det vare et stykke ind i juli.

Der sker et tilsvarende fald af blommer og pærer, som træerne ikke kan bære.

Hvis man har nyplantede eller ret unge træer, og man går og glæder sig til en dejlig og måske endda den første høst, kan man godt komme ud for, at et træ smider stort set alle frugter. Man må så glæde sig over, at træet vælger tilvækst fremfor frugtsætning, og at det giver udsigt til mere frugt næste år, end hvis det brugte kræfter på frugtudvikling i år.

Udtynd æbler og pærer

På nogle træer er der selv efter junifaldet alt for meget frugt tilbage. Hvis de alle udvikles, bliver der mange små æbler, pærer og blommer. Det er derfor en god ide at udtynde frugterne. Fjern de frugter, hvor du kan se, at frugterne er angrebet af skadedyr eller misdannede. Dernæst fjerner man små frugter og frugter, som sidder dårligt og ikke får ret megen sol. Er der stadig for mange, udtynder man efter behov. En tommelfingerregel siger at der skal være en håndbredde mellem frugterne for at få store pæne æbler og pærer, men nogle træer bærer med 3–4 stk samlet og med længere afstand, f.eks. Filippa og Ingrid Marie, så her må man lave et gennemsnit.

Er træet for tæt, så frugterne ikke får nok lys og sol, starter man med at tynde ud i antallet af grene, inden man går over til at udtynde frugterne. Fra juli og frem til september er den bedste tid for beskæring af træer – den såkaldte sommerbeskæring.

Masser af dejlige hindbær -hvis de får vand nok

Hindbær og brombær kan man næsten kun kan få, hvis man kan gå ud i sin egen have og plukke dem. I hvert fald hvis de skal være friske, fuldmodne og solvarme. Og gratis – når planterne først står der. Hvis man kan finde dem i butikkerne koster en lille bakke let 30 kr, og friske er de langt fra altid. Det er meget sarte bær, som ikke ret godt tåler transport.

Hvis man ikke allerede har hindbær i haven, bør det måske overvejes. På få kvadratmeter kan man få mange dejlige søde bær, hvis de passes med beskæring, gødning og vand. Hvis man normalt ikke er hjemme i juli, er det en god ide at vælge såkaldte efterårshindbær, som først giver bær fra august og langt ind i efteråret. De har dog ikke helt samme smag som sommerhindbær, men er til gengæld normalt helt fri for larver, såkaldte orm.

Lige nu, hvor hindbærrene vokser i størrelse og modner, må de ikke mangle vand. Vandmangel går ud over både størrelse, kvalitet og mængde. Der skal vandes 1–2 gang om ugen. Det er en god ide at lægge en siveslange ud i hindbærbedet i bærperioden og evt. lægge jorddække over.

Solsorte og bærbuske

Hvis man bor i områder med mange solsorte og få bærbuske i haverne, er det en god ide at overdække ribsbuske med net mens de endnu er næsten grønne, da man ellers er ret sikker på, at buskene pludselig er bærfri, måske endda inden de er ordentligt modne. I de fleste andre haver sker det først på det tidspunkt, hvor bærrene er godt modne og klar til at plukke.

Som regel spiser solsortene ikke stikkelsbær, jostabær (solstik) og solbær, som de ikke synes så godt om, og hindbær har normalt for bløde grene til, at de kan finde ud af at lande i dem.

De grønne net, som man bruger over jordbær har dog det problem, at fugle let kan blive fanget i nettet og filtret ind i nettet. Det kan man undgå ved at bruge fiberdug eller bionet. Fiberdug kan ikke bruges i regnvejr over hindbær, da det øger fugtigheden og dermed rådangreb.

Planter er ikke perfekte

Det er meget få planter, som er fuldstændig perfekte gennem hele deres liv. Planternes blade er spisesteder for havens dyr og insekter, og der er plantesygdomme, som kan angribe de enkelte arter. Det kan derfor ikke undgås, at bladene får lidt gnav, huller, visner, får pletter osv., og blomster og frugter får huller og skader. Men langt de fleste gange, tager planten ikke nævneværdig skade, og der er ingen grund til at gribe ind. Der er masser af nyttedyr ude i haven, som stille og roligt æder eller snylter på skadegørerne, så de aldrig bliver en trussel for planterne.

Man skal ikke gå i panik, hvis man ser lidt angrebne blade, men vurdere, om det er nogle tilfældige angreb. En del af havens skadedyr går på mange forskellige plantearter, og så er angrebet ikke så alvorligt. Er det derimod et skadedyr, som man kan se mange af, og som kun går efter enkelte arter, så er der grund til at overveje, om man er nødt til at gribe ind.

Hvis man har et angreb, som man kan se rammer en specifik planteart, så er det en god ide at prøve at finde ud af, hvilken skadegører, der er tale om. Her på Havenyt.dk har vi en database med nogle af de meste almindelige skadedyr og plantesygsomme, men ikke alle endnu. Her kan man bl.a. søge på den enkelte planteart, f.eks. se hvilke skadegørere, der går på rose.

Selleribladplet

Selleribladpletsyge, Septoria apii, er en alvorlig svampesygdom, som af og til ses i både knold- og bladselleri. Sygdommen viser sig som brune til grå pletter på især de ældste blade, men også nye blade og bladstilkene kan angribes. Der er frøsmitte, og sygdommen kan kan overleve i frøene i op til 15 måneder. Sygdommen er meget smitsomt og spredes især med vanddråber og redskaber. Det eneste man kan gøre er at fjerne angrebne blade, så snart man ser pletter. Hvis der kun er enkelte angrebne planter, kan man overveje at fjerne dem helt.

Sommerkål og kållarver

De første spidskål og sommerhvidkål er høstklare, og det er virkelig lækker sommermad, både kogte og i salatskålen. Men netop nu begynder kållarver også at blive et problem, og man skal til at overveje, hvordan man skal bekæmpe kållarverne. I hovedkålene dukker de små grønne og hvidlige kållarver op, og de graver sig helt ind i hovederne netop nu, hvor hovedet er ved at blive dannet. Den flerfarvede kållarve, som er stor kålsommerfugls larver, bliver dog først et alvorligt problem i august.

Hvordan man vil minimere skaderne på kålplanterne, afhænger af temperament og angrebets styrke. Ofte er det nok at pille larver af et par gange om ugen, og helst fjerne æggene, inden de klækkes. Andre metoder er overdækning med insektnet, f.eks. bionet, men her skal man de første 3 uger efter overdækning fjerne larver, da der kan gå op til 12 dages fra sommerfuglene lægger æggene, til de klækkes, og i starten er de så små, at de er lette at overse. Husk at fiberdug er for tæt til i højsommeren – det kan give rådangreb i varme og fugtige perioder. En anden mulighed er bakteriepræparatet Bacillus thurigiensis.

Net over broccoli og blomkål

Inden broccoli og blomkål begynder at danne hoved – og inden at lille kålsommerfugl begynder at placere sine æg, er det en god ide at overdække dem med insektnet, da larver gør disse kål næsten uspiselige, hvis de dukker op på middagstallerkenen. Det er stort set umuligt at få alle larver ud, selv om de lægges i saltvand flere timer inden kogning.

Udplantning af kål og lille kålflues 2. generation

Hvis man har kålplanter, som skal plantes ud nu, kan det være en god ide at dække dem med insektnet. Ikke kun for at undgå kållarver, men først og fremmest for at undgå besøg af lille kålflue, hvis larver gnaver i plantens stængel og rod, så planten sygner hen. Æglægningen af 2. generation af lille kålflue kan variere lidt – i 2007 skete det usædvanligt tidligt lige omkring 1. juli. Læs mere på Landbrugsinfo i artiklen Den lille kålflue – 2. generation.

Her kan man også læse om hvidløgsproduktet ECOguard, som er godkendt til bekæmpelse af kålfluer i broccoli, blomkål og hovedkål. Det er godkendt til brug i økologisk dyrkning, og der er ingen behandlingsfrister. Virkningsgraden er dog svingende og normalt kun 50–60%. Hvidløgproduktet er ret nyt, og kan endnu kun fås i store portioner til erhvervsbrug.

Til små arealer i haver er dækning med insektnet, f.eks. bionet, den bedste og sikkert også den billigste løsning set over år, når først nettet er anskaffet. Et jordbærnet kan også holde sommerfuglene ude, men det er kun helt sikkert, hvis det hæves op over kålbladene. Og det kan ikke holde kålfluerne ude.

Lav risiko for kartoffelskimmel i øjeblikket

Vi er nu i juli, og dermed stiger risikoen for at der kommer kartoffelskimmel. Indtil nu har der været få angreb, og de sidste ugers varme og ret tørre vejr har ikke været godt vejr for kartoffelskimmel. Man kan følge varsling mod kartoffelskimmel på Skimmelvejr på Planteinfo.dk. Der er i øjeblikket lav risiko for skimmelvejr, men det kan hurtigt ændre sig med varmt vejr og tordenluft.

Sommerferie på Havenyt.dk

Det er ferietid og tid for at nyde sommeren. Derfor besvarer vores eksperter ikke spørgsmål igen førend fra midt i august. I mellemtiden kan man måske hente hjælp hos de andre brugere her på Havenyt.dk via vores forum.

Ugens Havenyt udkommer dog som sædvanlig alle uger, mens antallet af nye artikler vil være begrænset.