Havenyt uge 35, 2010

Af Karna Maj, tidligere redaktør for Havenyt.dk, Karnas Køkkenhave

Sommeren er slut, men september vil vise sig fra sin flotteste side, når vi får sol og stort set ingen regn. Måske lidt kølige septemberdage og -nætter, men det bliver dejlige dage i haven, hvor vi kan gå i gang med at plante nyt.

Sensommer i Orø Urtehave

Sensommerstemning i Orø Urtehave. Farverne fortæller at efteråret er på vej, men der er stadig frodighed og farver. Foto: Karna Maj

Vækstsæsonen er ved at være slut, de flerårige planter begynder at indstille sig på, at de skal til at gemme deres ressourcer til vinteren. Derfor er det også nu, at der skal plantes stedsegrønne, deles stauder og plantes nye, samt høstes frø. Og det er nu, man skal købe nye løg til lægning – både forårsblomsterløg og spiseløg til overvintring og tidlig høst fra sidst i maj. Blomsterløgene finder man snart sagt alle steder, og det kan være svært at komme forbi uden at købe en pose. De mere specielle arter, sorter og farver, finder man dog ikke i supermarkedernes tilbudskasser, men hos planteskoler og netbutikker.

Men først og fremmest er september overflodens måned. Vi spiser æbler og pærer på fuld kraft, der er stadig blommer, og i køkkenhaven er der lige nu både masser af sommergrønsager med bønner, tomater, chili og majs i front, og vintergrønsager som kål, porrer, gulerødder og rødbeder. De mange forskellige slags grønsager, bær og frugter giver god mulighed for at afprøve nye opskrifter. Der er da også netop lanceret en helt ny hjemmeside med opskrifter fra Nyt Nordisk køkken, og der er kommet en dejlig ny bog fyldt med opskrifter med årstidens afgrøder.

Knoldfennikel

Knoldfennikel kan man næsten dyrke alene for den smukke top. Knoldfennikel udvikler her i efteråret fine knolde. Knoldfennikelsalat med helt finthøvlede skiver i en olie-citrondressing er frisk velsmagende. Foto: Karna Maj

Det er også i den kommende weekend, der er økologiske høstmarkeder landet over.

Havearbejde i restance

Hen over sommeren når vi ikke altid alt det, som vi burde have nået. Her er en liste over de vigtigste ting, som vi burde have nået i august. Og for en del af dem er det sidste udkald nu.

  • Fjernelse af de gamle hindbærskud, så de nye skud fra i år kan få plads, og sygdomssmitte mineres.
  • Sommerbeskæring af træer og buske skal helst ske i juli og august, men kan nås frem til 15. september.
  • Klipning af takshække skal foretages sidst i august og senest nu. 2. klipning af de løvfældende arter, som har fået en ny »pels« af skud, skal også udføres senest nu.
  • Optagning af kartofler. Der er stor risiko for, at de begynder at tage skade af at ligge i den fugtige jord. De skal tages op så snart jorden er tør nok tll det. Kartofler skal eftermodne ca. 3 uger i jorden efter at toppen er fjernet, førend de kan tages op.
  • Plantning af nye jordbærrækker og hakning af de gamle rækker, som skal give jordbær igen næste år.
  • Lugning af ukrudt i køkkenhavens bede er især vigtigt i bede med såede afgrøder sået i juli og august som spinat, salat, vårsalat, kinesiske bladgrønsager. Der skal antagelig også tyndes lidt i rækkerne.
  • Anlægge eller omlægge græsplæne.

Forbered forårets blomsterflor

Foråret er tæt forbundet med løgblomster som vintergækker, erantis, krokus, påskeliljer og tulipaner. Der findes dog mange flere spændende forårsløg, f.eks. vibeæg, hundetand, dorothealilje, klokkescilla, våriris, perlehyacint, scilla, fuglemælk og pinselilje.

Det er i september, at man skal forberede forårets blomsterflor ved at sætte nye løg. Frøfirmaerne plejer netop nu at udgive deres efterårskataloger, hvor man kan finde masser af inspiration ved at se på billeder af arter og sorter. Og i butikkerne dukker poserne med de fristende forårsløgblomster op nu.

Forårsløgene er ikke kun til glæde for os mennesker, men også for insekterne. Når de kommer frem fra deres vinterskjul i det tidlige forår, er det vigtigt, at der er blomster med masser af pollen og nektar til dem.

Forårets løgblomster pynter også i køkkenhaven. hvor man bedre kan skære kæmpebuketter til huset og til at forære væk, end i blomsterbedene. Når toppen er visnet ned først i juni, kan man nå at udnytte pladsen til at plante f.eks. grønkål, porrer, tomater og salat eller så bønner.

Forårsløgblomster

Der er mange smukke løgblomster, man kan vælge – her er perlehyacinter plantet sammen med elegante hvide narcisser. Foto: Karna Maj

Plantetid for stedsegrønne

Det er nu, der skal plantes stedsegrønne, så de kan nå at få dannet rødder inden vinteren. I år er jorden dejlig fugtig, så det er nok lige at vande jorden til efter plantning, så rødderne får god jordkontakt. I modsætning til de løvfældende træer, skal de jo vinteren igennem forsyne bladene med vand til fordampning, så det er vigtigt, at de får sendt nogle rødder ud, som kan skaffe vandet til planten.

Nyplantede stedsegrønne skal vandes, så jorden holdes fugtig i efteråret, og om nødvendigt vandes der også den første vinter i tøvejrperioder, da det forholdsvis lille rodsystem kun kan hente vand fra et meget begrænset område. Det kan være en god ide at dække med flis- eller barkdække efter plantning, da det nedsætterfordampningen. For at hjælpe på vandforsyningen om vinteren, kan det være en god ide at jorddække med et lag blade, så jorden ikke fryser så hurtigt til omkring rødderne, som derved kan optage vand de første dage i frostperioder.

Plantetid for stauder

Det er nu tid for at omlægge og nyplante staudebede. Forårs- og sommerblomstrende stauder kan deles og forynges ved, at man kun planter de yderste nye dele og kasserer midten af de planter, som bliver kedelige og bare i midten.

Efter 1. september er nætterne så lange, og der falder så megen dug, at de nyplantede planter kan klare selv varme septemberdage, når bare der vandes godt i plantehullet inden plantning. I år er jorden så fugtig, at det ikke er nødvendigt at grundvande inden plantning. Købte planter i potter skal altid sænkes ned i en spand vand, indtil der ikke længere bobler luft op, inden de plantes. Det er som altid vigtigt at vande jorden til efter plantning. Jorden skal slemmes ind omkring planterødderne, så der bliver 100% god jordkontakt. Hvis september skulle blive solrig og tør, kan der være behov for vanding med jævne mellemrum.

Jo hurtigere man får plantet, jo bedre når stauderne at få dannet nye rødder inden vinter. Vækstsæsonen er kort nu.

Panax japonicus.

Japansk ginseng, Panax japonicus, er en af de lidt mere udsædvanlige planter, men meget smuk her i sensommeren. Set i Orø Urtehave. Foto: Karna Maj

Sensommerblomster

Men selv om det nu er september og tid for at plante, så er der stadig mange flotte sommerblomster i haverne, men det nogle andre sommerblomster end i højsommeren, man lægger mærke til. Der er stadig de flittigblomstrende cosmos, som efterhånden kan nærme sig mandshøjde på næringsrige havejorde. Men efterårets dominerende etårige er bl.a tobaksblomster, verbena bonariensis, sommerasters, olieplante, rævehale og ikke mindst tagetes, som nu står høje og fyldt med masser af gule, orange og rødbrune blomster. Også de farvestrålende gladiolus og georginer lyser op i havens bede med masser af farver og iøjnefaldende store, flotte blomster. De står og bliver næsten flottere hele efteråret, lige til en rigtig frostnat får dem til at klappe sammen. Men det varer forhåbentlig længe endnu.

Natlys i tusmørket

Det er lidt synd, at det bliver så tidligt mørkt nu, men man kan gå en tur i tusmørket og se natlys åbne et nyt hold af sine store citrongule blomster i løbet af kort tid. På den her tid af året passer det gamle navn klokken otte faktisk, de springer næsten ud på slaget otte. Her i efteråret kan man om morgenen godt nå at nyde blomsterne, inden de i dagens løb visner helt.

Natlys, Oenothera biennis, er en to-årig plante, og det korrekte danske navn er da også toårig natlys, mens nogle af de andre Oenothera er flerårige. Hvis man gerne vil have den i sin have, er det nu, man skal finde en have, hvor man kan få lov til at grave nogle selvsåede planter op. På den måde har man natlys i blomst allerede næste år, og de kommende år vil den selvså villigt.

Læg græskarrene op på en forhøjning

Der er i år mange flotte græskar ude i haverne, selv om de gemmer sig godt under de store frodige blade. Det skyldes selvfølgelig den dejlige varme juli måned og masser af væde i august.

Fritvoksende hokkaidoplante på kompostbeholder.

Den frodige hokkaidoplante er ikke længere tilfreds med at vokse i kompostbeholderen, men er på vej ud i den store vide verden. Foto: Jens Johan Dahlkild, Orø Urtehave.

Men hvis græskar ligger på en fugtig jord, kan de store græskar begynde at rådne nedefra. Det er derfor en god ide at lægge dem op på en forhøjning, så det får et mere tørt underlag, indtil de er modne og kan høstes. Man kan f.eks. lægge dem op på en mursten.

Så spinat til overvintring

Spinat til overvintring og tidlig høst i foråret er dyrkning med risiko. Den første betingelse for at få succes er, at planterne når at få en vis størrelse inden vinter. Det betyder, at de skal sås nu, hvis det skal kunne nås. Dernæst kræver det en ikke alt for hård vinter. Navnlig kombinationen frost og blæst kan udtørre planterne, hvis de ikke kan hente vand til fordampningen fra bladene. Men hvis det lykkes, er det jo lækkert med tidlige spinatblade til salatskål og store blade efterfølgende til spinatretter.

Der kan købes særlige sorter til overvintring, bl.a. ‘Winterriesen stamm Verdil’, men ellers bruger man de tidlige forårssorter. Måske er der lidt frø tilbage i posen med spinatfrø fra foråret, og så prøver man bare med dem i stedet for at investere i ny frø.

Hvis man har erfaring for, at spinat overvintrer dårligt der, hvor man bor, så kan man i stedet for så i kasser om en uges tid og sætte kasserne ind i drivhuset til overvintring engang i oktober.

Så de tidlige kål til overvintring

Tidlige kål i haven er dejligt, men for at få rigtig tidlige kål, skal man så tidlige sorter her først i september. Succes eller ej – det afhænger i høj grad af vinteren, men bliver vinteren mild, så skulle der gerne være store planter til udplantning under plast engang i marts.

Så planterne i potter nu udenfor og sæt dem ind i drivhuset i oktober, når der bliver plads. Det er en god ide at dække potterne udenfor med fiberdug eller andet for at beskytte mod et evt. sent hold kållarver, som kan ødelægge de små planter helt, inden man når at opdage det.

Man kan så hurtigt udviklende sorter af spidskål og blomkål. To velegnede sorter af spidskål til overvintring er Hispi og Erstling og desuden Salarite, som er halvt savoykål. Erstling kan fås mange steder, mens Hispi, som nok er den bedst egnede, og Salarite p.t. bl.a. købes hos Lindbloms Frö og Mr. Fothergill. I England fås en del forskellige sorter beregnet til overvintring, bl.a. hos Thompson & Morgan.

Køb zittauerløg til at lægge i efteråret

I velassorterede havebutikker og postordresalg kan man i september købe stikløg. Hvis man ikke kan finde dem lokalt, kan de bestilles hos frøfirmaet Solsikken, men de skal bestilles hurtigst muligt, hvis man vil være sikker på at få efterårsstikløg og hvidløg.

Zittauerløg skal sættes fra midt i september og allersenest i efterårsferien. De vil overvintre og give tidlige, friske zittauerløg. Fra midt i maj i drivhus og fra først i juni på friland. I drivhuset kan de evt. lægges i store kasser, som kan flyttes ud først i maj, når der bliver brug for pladsen, og inden det bliver for varmt til løg. På friland er det ikke altid, at løgene overlever vinteren i hårde vintre og på udsatte steder, og løgenes størrelse vil afhænge meget af vejret i maj måned. Men uanset størrelsen, er det friske løg på et tidspunkt, hvor man trænger mest til det.

Hvis man alligevel skal ud og købe kepaløg til sætning, kan man samtidig købe hvidløg til sætning i oktober. Man kan dog fint bruge egne fed hvidløg til sætning, hvis man har høstet masser af store, fine og sygdomsfri hvidløg.

Ny nordisk hverdagsmad på Idegryden.dk

Kombinationen Ny nordisk køkken og sund mad er omdrejningspunktet for forskningsprojektet OPUS, som samtidig ønsker at få dit bud på, hvordan man gør det. Til det formål er oprette netstedet Idegryden.dk. På Idegryden kan man finde de opskrifter til Ny Nordisk Hverdagsmad, der udvikles under OPUS. OPUS forestås af Claus Meyer og hans madhus og opskrifterne kommer fra gastronomer og videnskabsfolk. Men helt almindelige mennesker er også velkomne med deres opskrifter til sund, velsmagende mad lavet af nordiske råvarer. Læs mere om forskningsprojektet OPUS

Aarstidernes nye livretter

Når man har masser af grønsager i sin egen have, så er det godt med opskrifter, der lægger vægt på at der skal spises masser af grønsager. Derfor er opskriftbøgerne fra Aarstiderne populære hos køkkenhavefolket. Der er netop udkommet en ny stor moppedreng på ikke mindre end 339 sider med titlen: Aartidernes nye livretter, udgivet på Politikens Forlag (ordet nye er vigtig, da en tidligere udgivet bog hedder Aarstidernes livretter). Også i den ny bog er danske råvarer basis i opskrifterne, men det er mad, som smager af hele verden. Forfatterne er Aarstidernes gamle kendinge: Søren Ejlersen, Thomas Hess og Sanne Venlov samt tre gæstekokke: Carsten Kyster, Pernille Skjødt og Umahro Cadogan. Der er flotte og inspirerende fotos af maden.

Økologiske høstmarkeder i weekenden

Den 4. og 5. september byder Økologisk Landsforening og økologiske landbrug over hele landet til åbent hus med økologiske høstmarkeder, og det kan være en god udflugt her i weekenden, især hvis man har børn og børnebørn. Her kan man opleve, hvad økologisk landbrug er, klappe dyrene, hilse på landmanden, gå en tur i marken, smage på varerne og måske købe noget med hjem. En god måde at nyde en fridag på med venner og familie,. Der er i år mange økologiske høstmarkeder fordelt over hele landet – Find høstmarkeder i din nærhed.

Hestevognskørsel til høstmarked

Hvis man er heldig, er der muiighed for at få en køretur med hestevogn, eller børnene kan få en ridetur på en hest eller et æsel, når man tager til høstmarkeder rundt om i landet. Foto: Økologisk Landsforening

Høstmarked på Fuglebjerggaard

På Fuglebjerggaard i Nordsjælland lige uden for Helsinge gør man ekstra meget ud af det økologiske høstmarked den 4. og 5. september. Fuglebjerggaard drives af Camilla Plum og Per Kølster, og de sætter de to markedsdage særlig fokus på Camilas dejlig mad, Pers økologiske øl, økologisk have og selvforsyning. Der er begge dage ruspændende demonstrationer af bl.a. podning, ølbrygning, maltning og foredrag om havebrug og meget andet. Se programmet på Fuglebjerggaards hjemmeside.

Landsforeningen Praktisk Økologi, som driver Havenyt.dk og Havelyst.dk har en stand på markedet, hvor man begge dage kan møde aktive medlemmer i foreningen. Hvis man kommer forbi, kan man få et gratis prøvenummer af tidsskriftet Praktisk Økologi med hjem, og man kan selvfølgelig også melde sig ind i foreningen på markedet.

Her er du: Forsiden > 2010 > Havenyt uge 35, 2010

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider