Havenyt uge 4, 2010

Af Karna Maj, tidligere redaktør for Havenyt.dk, Karnas Køkkenhave

Hvordan kan den her isnende kulde blive ved midt i en tid med global opvarmning? De fleste er ved at være ret trætte af vintervejret og håber hver aften på, at det er nu, at Peter Tanev vil fortælle os, at tøvejret er på vej for alvor. Vi får faktisk lidt tøvejr her midt på ugen, men med nattefrost, og det hele ender sikkert i regn og glatte veje eller snestorm. Derefter kommer den bidende kulde igen med nattefrost ned mod de 15 minusgrader om natten. Og en isvinter rykker lidt nærmere og dermed rykker foråret lidt længere væk.

I haven er der ikke mange ting, vi kan udrette ud over at tage os godt af fuglene med foder, vand og nye fuglekasser. Frosten er hård ved planterne, og man skal være glad, hvis der er et pænt snedække, som beskytter jorden, så den ikke fryser til i dybden. De vinter- og stedsegrønne træer, buske og stauder kan let få frostskader, hvis deres rødder ikke kan optage vand, når jorden fryser til.

drivhus i sne

Et pænt lag sne beskytter havens planter – og det er utroligt flot hver gang, der er kommet et nyt fint lag sne, og solen titter frem. Foto: Karna Maj

Foder til fuglene

Fuglene skal have let adgang til foder, når det er så koldt, da de ellers bruger for megen energi på at skaffe det. Især de små fugle har brug for masser af fedtholdigt foder – det er sørgeligt at finde en lille gærdesmutte, som er bukket under for kulden. Solsortene elsker æbleaffald og æbler med begyndende råd.

Du kan læse mere om fuglefodring i artiklen Vinterfodring af havens fugle

Hæng fuglekasser op

Fuglene er så småt begyndt at synge, og det giver jo uværgeligt forårsfornemmelser. Men det bør også få os til at overveje, om der er nok fuglekasser til havens fugle at yngle i.

Har du ingen eller for få fuglekasser i haven, så er det nu, der skal købes eller bygges en eller flere. Det er vigtigt, at de bliver hængt op snarest og i hvert fald senest sidst i februar. Det bedste er, at de har hængt nogle måneder, inden fuglene skal bruge dem, men hvis de er i bolignød, så begynder de hurtigt at undersøge de nye kasser.

Det er vigtigt at fuglekasser har den facon og ikke mindst hulstørrelse, som passer til den enkelte art. Det med hulstørrelsen er der en fuglekasseproducent der har løst – en fuglekasse til små fugle, hvor der er mulighed for at skifte mellem en række forskellige hulstørrelser, som følger med kassen.

Multiredekasse

En redekasse med udskiftelig huldiameter. Foto: Karna Maj

Hvis du har lyst til at bygge dine egne fuglekasser, så kan du finde en byggevejledning til fuglekasser hos Dansk Ornitologisk Forening.

Hvis du vil købe kasser, så kan du se flere netbutikker med speciale i foder og fuglekasser i Forhandlerguiden.

Trangen til at så

Som haveeejer kan man få en næsten ustyrlig lyst til at så og se små grønne spirer pible op. Men det er for tidligt, hvis man ikke vil ud i at etablere plantelys i de næste 1–2 måneder. Planterne bliver simpelthen lange og ranglede, hvis de ikke får lys nok. Det eneste, man kan forsvare at så nu, er de chilisorter, som man ved tager mange uger om at spire. Især Capsicum chinense er længe om at spire, og det samme gælder ofte, hvis man sår frø af ældre dato. Fra sidst i februar kan chiliplanter godt trives i et lyst vindue. De bliver ikke så ranglede i væksten som tomat og de fleste andre planter, hvis lyset er til den karrige side.

Så kimplanter a la karse

I stedet for kan man kaste sig over at dyrke kimplanter til spisebrug. Karsefrø er billige og lette at få til at spire, og karse på æggemadder er et oplivende moment midt på vinteren. Men der er mange andre frø, som man kan så og spise som kimplanter. Firmaet Rosanova Grønt AS lancerer lige nu små bakker under navnet Økopift med økologisk mikrogrønt af karse, rød og grøn basilikum, sennep, rødbedeurt og rucola. Rødbedeurt er der sikkert mange, der studser over, men det er såmænd en rød amarant, hvis spirer er rødbedefarvede.

Måske er det en god ide til at se nærmere på resterne af krydderurtefrø fra sidste år. Der er sikkert flere, som kan bruges til at lave spirer af – f.eks. gamle radisefrø, hvor man er usikker på spireevne. Hvis man får held med spiredyrkningen, kan man overveje at gå efter at dyrke frø af de mest velegnede arter, så man har masser af gratis frø til næste vinters kimplantedyrkning.

Hjemmedyrkede bønnespirer er vist gået af mode, men det er en anden mulighed for at få afløb for spiretrangen. Man kan spire mange forskellige bønner, ærter og frø, bl.a. mungbønner, lucerne, radise og rucola. Ved spiredyrkning er det vigtigt at skylle jævnligt under spiringen, som skal foregå et godt lunt og mørkt sted. En spireboks er en god hjælp.

Hent grønt i køkkenhaven mens det er tøvejr

De få timer med tøvejr midt på ugen kan man passende udnytte til få kigget på grønkål og rosenkål og få plukket en forsyning. Hvis man har rodfrugter under et godt dække på friland, så kan det også give anledning til lige at se, hvordan de har det. Det er jo lidt spændende, for det er lang tid siden, at vi har haft så megen kulde i så lang tid. Tilbage i 80’erne var det tilsvarende koldt, men da havde vi ikke rodfrugter stående på friland tildækket. Det er en metode, som er kommet til, og som også de professionelle nu bruger.

Hvis rodfrugterne ude i køkkenhaven er godt dækket og yderligere er dækket af et godt lag sne, er frosten ikke trængt ret langt ned, og man kan stadig grave rodfrugter op. Det er en fornøjelse at se fugtig jord midt i al sneen, men en kold fornøjelse at få taget rodfrugterne op.

Grønkål i snedrive

Det kan være lidt besværligt at få fat i sine grønkål, hvis de er begravet delvis i en mindre snedrive. Foto: Karna Maj

Frostfri opbevaringsforhold skal revurderes

Det er efterhånden svært at finde et frostfrit sted at anbringe kartofler, æbler, rodfrugter, løg osv., hvis man ikke har et isoleret rum beregnet til det samme eller en rigtig jordkælder.

Frosten trænger nu ind i udhuse og rum, hvor der ellers plejer at være frostfrit. Hvis det ikke er muligt eller rimeligt energimæssigt at sætte en varmeblæser med frostsikring til at køre, er eneste mulighed at flytte kasserne ind i husets køligste rum. Og det er i vore moderne huse som regel både for varmt og tørt til at være ideelt til opbevaring af frugt og grønsager i længere tid. Men lige nu må man bruge de forhold, man har, og så overveje, hvordan man fremover får bedre opbevaringsforhold.

Hvis man har etableret en jordkule med rodfrugter og kål, er det vigtigt ikke at åbne den i frostvejr, da det kan resultere i, at frosten trænger ind. Her er man henvist til at hente en portion ind, når det er tøvejr.

Frønyheder fra Urtegartneriet

Urtegartneriet sælger både frø og planter og deres sortiment af frø er økologiske frø, hvoraf nogle biodynamisk fremavlede, bl.a. frø fra Bingenheimer Saatgut. Sortimentet omfatter krydderurter, lægeurter, blomster, grønsager, grøngødning, vilde planter. I år har man en række nyheder, bla. citronkatteurt, makedonsk persille og malabarspinat.

Ny leder i Den Økologiske Have

Marie Christensen er netop tiltrådt som ny leder i Den Økologiske Have, som hun kender godt som besøgende, når hun har hentet inspiration til sin egen have i det sydlige Århus. Hun ser det som en udfordring at få endnu flere til at besøge Den Økologiske Have: »Haven er unik, man kan ikke gå andre steder hen og se noget tilsvarende. Den er mange år forud for sin tid og rammer nu tidsnerven, så det er vigtigt at få kendskabet til den ud til den brede befolkning. Der skal være plads til såvel børnefamilier, der vil have en hyggelig eftermiddag, som specialister, der søger ny inspiration.«

Ud over at få flere besøgende i den kommende sæson, er Marie Christensens opgave lige nu at stabilisere økonomien og forenkle hele forretningsgangen i administrationen. Marie Christensen er marketingsuddannet og har stor erfaring med ledelse, administration og kommunikation, og hun har været ansat i flere store private virksomheder, senest som marketingchef i Syddanske Medier.

Lederjobbet er et meget politisk job og et netværksjob, hvor Marie Christensen skal i gang med at skabe flere og nye kontakter til politikere og andre samarbejdspartnere og informere om Den Økologiske Haves indsats med at formidle økologisk havebrug.

Marie Christensen har ikke en faglig uddannelse indenfor havebrug, men har dyrket egen usprøjtet have i mange år og glæder sig til få mere viden på området. Havens udvikling skal planlægges sammen med bestyrelsen, og den nødvendige faglige sparring vil hun hente hos Havens gartnere og Havens bestyrelsesformand Jens Thejsen.

Hun peger på, at mens økologi førhen var noget ydre, som folk gerne betalte for at lade andre producere, vil stadigt flere mennesker fremover lukke den økologiske tanke ind i egen have. Og her kan de hente inspiration og viden i Den Økologiske Have.

Her er du: Forsiden > 2010 > Havenyt uge 4, 2010

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider