Vi er lige midt i det dejlige efterår med æbler og pærer, nødder, vindruer og brombær, bladselleri, porrer, kål og sprøde gulerødder. For nu bare at nævne nogle af havens dejlige afgrøder her midt i oktober. I blomsterbedet er der lilla og rødlilla asters, orange tallerkensmækkere, morgenfruer og tagetes og georginerne gløder i alle mulige nuancer. I drivhuset kan der stadig plukkes tomater og chili. Hvis man vel at mærke endnu ikke har haft besøg af nattefrosten.
De røde georginer gløder i efterårshaven – men snart er det måske forbi, og knoldene skal tages. Foto: Karna Maj
Desværre er der igen i denne uge risiko for nattefrost og dermed kan det være slut med bl.a. tomater og chili, bønner, salat, dild, brombær og sommerblomster. Man kan høste det modne og måske forsøge at dække mod frosten. Jorden er jo stadig dejlig lun, så vil to lag fiberdug eller lignende kunne forhindre let nattefrost i at ødelægge de afgrøder, som ikke tåler frost.
De nyhøstede vintergræskar skal eftermodnes i 1–2 uger ved høj varme, gerne ca. 25°, inden de lægges til opbevaring ved 10–13° C. Foto: Karna Maj
Nattefrosten har nu truet i flere omgange, men de fleste haver er indtil nu sluppet. Desværre er der igen risiko for nattefrost både først i denne uge og sidst i ugen. Følg derfor med på DMI dag for dag – hvis du bor tæt ved det varme havvand, er du måske heldig at gå fri, hvis vinden kommer fra den kant. Vi kan fint undvære første frostnat i mange uger endnu, kun grønkål og rosenkål har gavn af den, de kommer til at smage bedre.
Det er en god ide at gå en tur rundt i haven og finde ud af, hvad der skal høstes inden evt. nattefrost, om der er nogle afgrøder, som skal dækkes eller krukkeplanter, som skal flyttes ind eller dækkes.
De planter, der ikke tåler frost overhovedet, er tomater, græskar, squash, agurker, chili, mange sommerblomster, dild, bønner, bladselleri, salat. De samme som i foråret skal plantes sent af hensyn til frostrisiko. Desuden de mere eksotiske krydderurter – se nedenfor. Alle disse skal enten høstes eller overdækkes mod frost. Da jorden stadig er varm, vil to lag fiberdug være beskyttelse nok for lave planter. Hos blomsterne gør selv let frost det bl.a. af med georginer, landløber og flittiglise, som slet ikke tåler frost. Enkelte sommerblomster overlever mere eller mindre den første lette nattefrost.
Hvis nattefrosten er umiddelbart forestående, er det en god ide at plukke tomaterne af og lægge dem til modning indenfor. Det er kun tomater, som er orange, som kan modne og give en god smag. Foto: Karna Maj
Der er også en række afgrøder, som ikke tåler frost, men som kan tåle let nattefrost. Her må man vurdere ud fra DMI og sit lokalkendskab, hvor hårdt nattefrosten vil slå til, om der skal dækkes eller ej. Her er der tale om afgrøder som hovedkål, sommerporrer, æbler, druer, pærer og blommer. De sidstnævnte kan tåle lidt frost på grund af deres høje sukkerindhold, men pluk dem, hvis de er modne nok. Sene æbler er ikke plukkemodne endnu, så de må blive på træet. Kartofler, som endnu ikke er taget op, klarer også nattefrost – jorden er jo endnu varm.
De, der kan tåle nattefrost uden problemer, er grønkål, rodfrugter, vinterporre, knudekål, savoykål, knoldselleri, persille. Først når der bliver udsigt til mere vedvarende frost, behøver man at dække gulerødder, selleri og persillerødder – eller tage dem op. Lige nu sidder de beskyttet i en lun jord og med top hen over. Selleri skal man overveje at dække op omkring knoldene, hvis der loves hård nattefrost.
Udsigten til nattefrost, giver store problemer i vore haver, da udbuddet af planter, som ikke kan tåle frost stiger – og vi synes ikke problemet er så stort i maj måned. Det finder vi nok ud af, tænker vi, når vi køber ind.
Men nu står vi der. Der er tre muligheder: Planterne får lov at dø en stille død, og vi køber nogle nye næste forår, vi forsøger at beskytte dem bedst muligt ved at bruge drivhus, udhuse, udestuer og vindueskarme, og hvis planterne er store, så er et plantehotel måske eneste mulighed.
Det er vigtigt at have udtænkt en handlingsplan på forhånd.
Det et er en god ide at overveje, hvordan de forskellige krydderurter klarer vinteren. Arter, som slet ikke tåler frost, er man nødt til tage ind i en frostfri vindueskarm, udestue eller udhus. Det gælder f.eks. rosmarin, laurbær og citronverbena. Andre kan man nøjes med at slå ind i drivhuset – det gælder også rosmarin og laurbær, hvis vinteren bliver mild. Og atter andre klarer fint vinteren på friland.
Hvis man bor i de meget milde dele af Danmark kan man endda vælge at satse på, at f.eks. rosmarin og laurbær overlever vinteren derude, hvis de er plantet i en veldrænet jord og står et beskyttet sted. Men det er usikkert. Laurbær vil måske skyde nedefra, selvom den er frosset ned.
Det er dejligt at kunne hente friske laurbærblade i haven. De fine grønne blade her vil næppe overleve på friland i vinter – grenene når ikke at modne ordentligt af. Foto: Karna Maj
Dyrkning af flerårige planter i krukker og potter er blevet meget populært, men det kræver en hel del arbejde, også ud over vanding og gødskning. Hvis man vil være sikker på, at planterne overlever vinteren, skal planternes rodsystem beskyttes. Det gør man bedst ved at tage rodklumpen op og grave den ned i jorden. Den kan så sættes tilbage i potten i foråret, hvor der samtidig kan tilføres kompost og måske gives en større krukke.
Det afhænger helt af art, hvor og hvornår rodklumpen skal graves ned. Hvis planten normalt tåler klimaet på friland, er det godt nok at grave den ned på friland, men gerne et beskyttet sted, f.eks. langs en mur. Er det en mere sart art, kan man grave den ned i drivhuset. De mere hårdføre arter, kan man vente med at grave rodklumpen ned, til der er udsigt til dagsfrost eller i november, så krukkerne ser pæne ud længst muligt.
Alternativt kan man forsøge at isolere potten mod kuldepåvirkninger. F.eks ved at stille dem i plastsække og fylde op uden om potten med isolerende materiale som vissent løv, halm, tørt ålegræs m.m. I meget hårde vintre er det dog ikke lige så godt som at nedgrave potteklumpen. Potterne skal desuden være frostsikre for at man kan vælge den løsning. Hvis man vælger denne løsning, skal man også passe potterne med vand mere omhyggeligt, end hvis de er nedgravet i jorden.
Hvis man har planter, der ikke tåler frost, så er der to muligheder. Enten skal krukken med planten tages ind og opbevares frostfrit, eller også må man indstille sig på, at der skal købes ny plante næste år.
Har man store planter, som man gerne vil bevare, og ikke selv mulighed for frostfri opbevaring, er der flere steder i landet mulighed for at købe plads hos professionelle gartnere, der har indrettet plantehoteller til vinteropbevaing af alle de mange store planter, som er blevet købt i de seneste år. Prisen herfor ligger typisk på omkring 500 kr pr. m² (incl.moms). Nogle steder er der mulighed for at få aftale om at få hentet og bragt planter til opbevaring. Nogle steder tilbydes beskæring, gødskning og bekæmpelse af sygdomme og skadedyr.
I øjeblikket forsøger vi her på redaktionen af finde flere udbydere af vinteropbevaring for private rundt om i landet, så hold øje med kategorien Vinteropbevaring her på Havenyt.dk.
Persillefrøene er modne og det samme gælder frø på mange sommerblomster. Sommerblomsterne kan være F1 sorter, og så ved man ikke, hvordan næste generation vil komme til at se ud. Men mange sommerblomster er frøægte sorter, hvor næste generation bliver magen til de planter, som man tager frø af. Hvis man har flere sorter af samme art, som kan have krydsbestøvet hinanden, kender man heller ikke efterkommernes udseende.
Det er her midt i oktober, at græsplænen normalt slås sidste gang. Og det kommer nok til at holde stik med den faldende temperatur og måske nattefrost, som vil få græssets vækst til at aftage. Det er vigtigt at slå den til en passende længde inden vinter, dvs. at man i de kommende uger skal tænke på, at det her kan være sidste slåning i år.
Der er ingen tvivl om, at det er efterår – nedfaldne æbleblade, æbler og svampevækst. Det er tæt på, at græsset standser væksten. Græsset er så langt, at det skal slås endnu en gang, men ikke helt i bund. Foto: Karna Maj
I mange haver slår man græsplænen helt i bund for at have en kort plæne i vinterhalvåret. Det er ikke en god ide, da det giver en mindre slidstærk plæne til færdsel og leg i vinterhalvåret, og desuden har mosset bedre muligheder for at udvikle sig i vinterens løb, end hvis man slår plænen sidste gang i en højde af 5–6 cm. Top- og rodvækst følges ad, så en helt kort plæne giver minimalt med rødder hen over vinteren.
En lang plæne kan dog give lidt større risiko for pletvis angreb af sneskimmel i vintre. hvor der ligger sne i meget lange perioder. De fleste vintre er mos dog et større problem end sneskimmel. Sneskimmel kan give bare pletter, som kan repareres ved at så ny græsfrø i foråret.
Har man store problemer med mos i hele plænen, og det er mange år siden, plænen er kalket sidst, kan det være en god ide her i efteråret at give græsplænen en gang kalk. Er det kun på de skyggefulde steder, at plænen er fyldt med mos, skal der ikke kalkes, da mosset trives på grund af skygge. I dette tilfælde er man nødt til at acceptere mosset eller tilplante stedet med andre og flottere skyggeplanter.
Man kan selvfølgelig også overveje at skaffe mere lys til græsplænen, så mosset forsvinder, ved at beskære, opstamme eller fælde de skyggegivende træer og buske. Juli- september er det bedste tidspunkt at beskære, da træerne på det tidspunkt hurtigst og bedst lukker sår fra beskæringsarbejder. Set ud fra et træbiologisk synspunkt, bør man vente med at beskære til næste sommer. Men man kan jo godt planlægge, og i vinterhalvåret skygger de løvfældende jo alligevel ikke. Man bør ikke beskære træer og buske her i efterårsmånederne.
Jorden er lige nu rigtig god at bearbejde, så det er med at få lavet mest muligt jordarbejde, hvis der skal anlægges nyt og gøres klar til at plante barrodede træer og buske lige omkring løvfaldstid. Bladene er begyndt at få efterårskulør, og nogle få arter er allerede i gang med at smide bladene, så vi får i år nok løvfald til normal tid omkring 1. november.
Jorden har også en tilpas fugtighed til at grave flerårigt ukrudt op, stikke græskanter af og lignende. Hvis man får den slags gjort nu, så er man et skridt foran i foråret, når der er så meget andet, der skal gøres i de travle forårsmåneder. Når ukrudet er væk, kan man stille og roligt lade løvfaldet dække jorden i haven, så den er beskyttet vinteren over.
Skal der anlægges nye stier, eller skal der lægges fliser på de gamle, så er det også et fint efterårsarbejde.
I staudebedene bør planterne have lov til at visne naturligt ned og stå visne til i marts. Det er en meget dårlig ide at begynde at grave mellem stauderne, da man ødelægger planternes rødder.
Hvis der er bar jord i prydhaven, kan man i stedet for overveje at dække med barkflis mellem stauderne og under buske og træer. Et tykt lag dække med store stykker barkflis kan desuden give problemer for de mindre prydløg, som kan have svært ved at kæmpe sig vej op igennem.
Inden udlægning af barkflis fjernes evt. ukrudt, og man kan tilføre lidt halvt omsat kompost, inden der dækkes, da det er svært at gøde senere. Komposten må ikke være for kvælstofholdig, da det giver bladvækst på bekostning af blomster.
Barkflis er meget pænere end vedflis, som er næsten skinnende hvid som ny. Barkstykkerne vil beskytte jordstrukturen godt. Lægges der 10–15 cm dækkemateriale ud, vil det desuden betyde, at der næste forår næsten ikke spirer etårigt ukrudt frem. Flisdække har dog ingen virkning mod flerårigt udkrudt som skvalderkål, padderokker, kvik, snerler og mælkebøtte. De finder bare vej op igennem. Fugtig og leret jord bør ikke dækkes med flis, da det giver en for fugtig og klæg jord. Læs mere om fordele og ulemper ved flisdække i et svar om flisdække under roser.
Prydkål er blevet populære »blomster« i forhaven og i krukker ved hoveddøren her i efteråret. De fås både i kradse pink nuancer og mere afdæmpede farver. I England har man flere sorter, bl.a. sorter med fjersnitdelte blade. Men også blandt vore spiselige bladkål findes et par pyntlige udgaver. Purpurkål er grønkål, men kål med rødlige blade kan man ikke kalde grønkål, derfor det danske navn purpurkål. Der findes en hel del sorter, f.eks. ‘Redbor F1’ og ‘Red Russian’.
‘Nero di Toscana’ er en dekorativ kålsort fra det 19. århundrede med lange smalle blade, som er buklede. Bladene er mørkegrønne, og her er det ikke farven, men plantens form, der er det dekorative element. Palmekål er dens danske navn, og den kan blive over 1 meter høj og ligner en lille palme, specielt hvis der plantes helt lave afgrøder som f.eks vårsalat eller blomster under. Den er så dekorativ, at den kan bruges solitært i blomsterbede og i plantekrukker. Palmekål er ikke kun smuk. Den er en fantastisk god spisekål.
Vores almindelige grønne krusede grønkål er ivrigt også meget smuk og pynter i vinterhaven, og de kan fås i flere farvenuancer fra friskgrøn til blågrøn, i lave, halvhøje og høje sorter.
Måske kan man lykkes med at flytte et eksemplar af en af de flotte kål over i en krukke – der skal en god rodklump med. Lykkes flytningen, kan man lade kålen står og blomstre i foråret – det er virkelig smukt. Mislykkes det, kan man jo altid spise bladene. Grønkål smager dog først rigtig godt, når de har fået frost.
Det har ikke været et særligt godt efterår for de afgrøder, som blev sået sidst på sommeren til brug her i efteråret. August var så våd, at de små planter ikke trivedes optimalt. De skulle nu være store og flotte og klar til brug, men opgiv dem ikke, hvis de er små, de vokser stadig.
Det er højsæson for at spise efterårsporrer, som har længere skaft og er finere i strukturen end vinterporrerne. De er meget delikate og ikke kun i supper, men også kogte og marinerede. Sommer- og efterårsporrer tåler let nattefrost, og normalt klarer de klimaet til engang i december, når der kommer hård nattefrost eller dagsfrost.
Det ser meget efterårsagtige mange steder i Danmark, hvor der står høje flotte kastanjetræer – de står med næsten brune blade, hvis de ikke allerede ligger på jorden. Det skyldes angreb af kastanjeminermøllets larver. Den røde hestekastanje ser ikke ud til at blive angrebet af kastanjeminermøllene. Ægte kastanje er en helt anden art og angribes heller ikke.
Da angrebet startede i 2002, var eksperterne optimistiske og mente, at minermøllene ville få naturlige fjender, men indtil videre er angrebene både i Danmark og det øvrige Europa kun blevet forværret. Visner bladene med tidligt løvfald til følge flere år i træk, kan det svække træerne så meget, at de går ud. De visne træer er meget lidt pæne fra midt på sommeren, så alene af æstetiske grunde vil mange sikkert blive fældet i de kommende år, selv om de stadig er flotte i udspring og blomstring.
Indtil videre kan man forsøge at minimere antallet af minemøl ved at samle bladene sammen og fjerne dem. Er bladene visne, skal de indsamles i fugtigt vejr, da bladene ellers smuldrer og pupperne, som sidder inde i beskyttende kokoner, ender på jorden. Læs mere i artiklen Hestekastanjeminermøl
Her ses kastanjeminermøllets puppe i kokonen, som er åbnet. Foto: Karna Maj
Gennem generationer har der været tradition for at lave kastanjedyr med sine børn omkring spisebordet. Og foreløbig har vi kastanjer nok. En bøtte kastanjer i varierende størrelser, en æske tændstikker, tandstikker og/eller grillspyd og en god portion fantasi kan skabe flotte figurer lige fra skildpadder til snemænd og giraffer. Man skal også lige bruge en syl eller spids kniv til at stikke hul i kastanjerne, så børnene kan mase tændstikarme og -ben på plads.
Der findes mange forskellige bøger om fugle, og interesserer man sig bare lidt for fugle, er det godt at have en fuglebog at slå op i, når man ser en fugl, som man ikke kender. Det er vigtigt at vælge en fuglebog, som passer til det behov, man har. Ser man kun på de fugle, som er i haven, bør man vælge en bog om havens fugle eller en fuglebog til danske forhold.
Holder man af at studere fugle i have og natur, er det en god ide med en mere omfattende fuglebog, hvor man har alle forekommende arter med, og hvor der er gode beskrivelser og tavler med fugle, som giver mulighed for at finde frem til den rigtige art. Her er bogen Fugle i felten af Lars Svenson og med illustrationer af Killian Mullarney og Dan Zetterström et rigtigt godt valg. Den er netop udkommet i en ny udgave med opdateret viden og 50 nye arter. Bogen omfatter alle forekommende arter i Europa helt til Uralbjergkæden og omfatter også en stor del af Mellemøsten – der er ialt 900 arter med i bogen. Det er således også en god bog at tage med på ferierejsen i hele dette geografiske område. Bogen indeholder over 4000 illustrationer, og der er udførlige artsbeskrivelser i tekst og farveplancher. Målgruppen er ornitologer, men kan fint bruges af alle, da alle fagudtryk er forklaret indgående og den er nem at bruge.
De lilla asters lyser op i blomsterbedene i oktober, og de tåler heldigvis fint lidt frost. Foto: Karna Maj
En god gang nattefrost kan hurtigt få havens sommerblomster ned med nakken. Foto: Karna Maj
Der findes store gamle pæretræer rundt om i haverne, som har sent modnende frugter. Foto: Karna Maj
Det tager ikke mange minutter at overdække et stykke dild med et »telt« fremstillet af et par vækstbuer og fiberdug. Måske kan det sikre frisk dild flere uger endnu. Foto: Karna Maj
Figentræerne har en kort overgang helt gule blade, inden de falder af. Fluen er allerede gået til de evige jagtmarker. Foto: Karna Maj
Man skal kun plukke de æblesorter, som er plukkemodne. Æbler kan godt tåle nogle få graders frost. De sene æblesorter skal først plukkes om et par uger. Her et par flotte Jonagold æbler. Foto: Karna Maj
Fine bønner midt i oktober. De blev sået som 2. afgrøde midt i juli efter hvidløg. Foto: Karna Maj
Vedbend står i fuldt flor lige nu – vi lægger måske ikke mærke til det, men insekterne er ikke i tvivl. Det er ikke kun bierne, der kommer på besøg, men også et utal af meget små insekter, antagelig er det snyltehvepse. Foto: Karna Maj
Mange roser blomstrer langt ind i efteråret – mon den når at springe ud? Foto: Karna Maj
En potte sået først i september med spinat, orientalske urter og rucola. Disse arter kan tåle frost, så høst til salatskålen kan vente lidt endnu. Foto: Karna Maj
Høstanemonerne blomstrer over en meget lang periode – her en yndig lyserød sort. Foto: Karna Maj
Hvis der er tørrede bælge på bønnestativet, kan man høste dem til frø. Er de ikke nået at bliver udviklet nok til at bruge til frø, kan de høstes og spises som umodne frø. Foto: Karna Maj
De fuldtmodne chili er høstet, men der er stadig mange umodne chilier på denne plante. Foto: Karna Maj
Hold øje med de store kålhoveder – de kan pludselig begynde at udvikle råd.
Fugle i felten af Lars Svenson, udgivet på forlaget Lindhardt og Ringhof.