Havenyt uge 42, 2010

Af Karna Maj, tidligere redaktør for Havenyt.dk, Karnas Køkkenhave

Det er på den her årstid, at de klimamæssige forskelle viser sig i vores lille land. Inde i landet slår nattefrosten til tidligere og med større kraft end ude langs kysten, hvor havet stadig er omkring 10° varmt. Der er derfor stor forskel på, om sommerblomster, georginer, dild, salat og tomater er bukket under for nattefrosten, eller de lige klarer sig nogle uger endnu.

Tallerkensmækker med rim

Tallerkensmækker skal kun lige have et lille frostsmæk, før de klasker sammen. Foto: Karna Maj

Hvis man er så heldig at have efterårsferie i denne uge, så er bliver det både lidt koldt, lidt vådt, ret blæsende og måske får vi en gang hagl eller slud. Med andre ord skal man være parat til at udnytte hver et lille ophold i regnen og hvert et solstrejf. Og det gælder om at finde et sted, hvor der er læ i haven, hvis det er havearbejde, der står på programmet.

En cykle- eller gåtur i efterårsskoven er også en mulighed. Træer og buske har endnu de fleste blade i behold, så der er dejlig læ. Skoven er så småt ved at komme i efterårsfarver, og landskabet står i afdæmpede lyse grønne nuancer, som kan give mindelser om lysegrønne forårsskove, og så alligevel ikke – der mangler friskheden. Det er dog kun nogle arter, der har dette lysegrønne, lidt gennemskinnelige løv, løvet på mange andre er så småt ved at blive rødt, gult og brunt efter de første nætter med frost. Der er i år også rigtig mange fine svampe, som man kan nyde synet af eller tage med hjem til fortæring.

Brombærrene modner ikke mere

Det er slut med brombær for i år – nu modner bærrene ikke længere, men grene med røde bær kan bruges i buketter og dekorationer. Foto: Karna Maj

Blomsterknoldene skal tages op inden vinter

Georginer (dahlia) og knoldbegonier tåler ikke frostnætter, så i mange haver er det slut for denne gang at glæde sig over deres farvepragt. Men hvis man gemmer knoldene, kan man få de samme smukke sorter igen næste år.

I modsætning til alle de hårdføre løgplanter, som fint overvintrer derude, så vil knoldplanterne normalt ikke overleve vinteren ude i jorden. Når nattefrosten har ødelagt bladene på georginer, knoldbegonier, kanna, haveranunkel, tigerblomst, gladiolus, chokoladekosmos og Acidanthera bicolor, er det derfor en god ide at tage knoldene op, så de ikke går i glemmebogen, og man først kommer i tanke om dem, når jorden er frosset.

Der er sikkert mange flere knolde, end der blev lagt i foråret. De strutter af oplagret energi, som de skal bruge til at danne ny planter med til foråret, når de igen sættes. Toppen skæres af et stykke over knoldene. Knoldene skal opbevares tørt og frostfrit. Knoldene tørres først nogle dage, inden de lægges i meget lidt fugtigt sand eller spaghnum i et enkelt lag. Selv om de skal opbevars tørt, må knoldene ikke tørre ud. De opbevares køligt under 10° C, bedst ved ca. 6–8° C. Det kan være svært at skaffe opbevaringforhold i et moderne parcelhus eller i en lejlighed, hvis man har kolonihave.

Georgineknolde skal tages op inden vinter.

Inden vi for alvor får frost skal georgineknoldene graves op, tørres og lægges et køligt og frostfrit sted vinteren over. Foto: Karna Maj

Med georginer er der erfaring for, at man i stedet for at bruge sand/spagnum med held kan opbevare knoldene i åbne plastposer, som sikrer mod udtørring. Når man graver dem op, skal der efterlades 10–15 cm stilk. Ikke alle georgineknolde overlever vinteropbevaringen – og udtørring er lige så stor en risiko som frost. Det er en balancegang mellem en tilpas tør opbevaring, og at knoldene tørrer helt ud. Jo større knoldene er, jo mindre risiko er der for udtørring, og store gamle blokke af georginer kan faktisk opbevares i kasser uden tildækning. Placering i en kasse på jorden i et skur og overdækket med noget isolerende i frostperioder kan faktisk være bedre end opbevaring indenfor i en tør luft, dog skal man løbende vurdere frostrisikoen. Ved dækning må det ikke være for lufttæt, så undgå plastoverdækning, da knoldene ellers kan rådne.

Frostnætter, hagl og køkkenhave

Hvis man har haft dækket mod nattefrosten, har man måske stadig dild, salat og bladselleri m.m. Desværre fortsætter det med en enkelt frostnat onsdag, og her kan det bliver sværere at dække planterne mod frost, hvis det også blæser. Hvis der som varslet kommer hagl, kan de skade planternes blade.

Der er dækket over mod nattefrost

Det kan godt betale sig at dække de frostfølsomme afgrøder, når der begynder at komme lidt nattefrost. Her er dækket plast over bladselleri og hovedkål, og plastdrivbænken er sat over to rækker salat. Den tredje række blev reddet af en kasse og en knæpude. Foto: Karna Maj

Af vintergrønsagerne skal man især tage sig af hovedkål og bladselleri, som ikke tåler andet end let nattefrost. Rodfrugterne er beskyttet af jorden og fryser ikke ved en enkelt nats frost. Mest udsat er de »rødder«, som stikker op af jorden: Rødbeder, selleri, kålroe, kålrabi, majroer. Let nattefrost klarer de, men det er en god ide at begynde at lægge et lag visne blade, halm eller ålegræs ned mellem rækkerne.

I artiklen Vinteropbevaring af gulerødder, kan man se mere om mulighederne for at opbevare gulerødderne hen gennem vinteren. De nævnte metoder kan også bruges til de andre rodfrugter, men de, der stikker op af jorden, skal dækkes ekstra meget, eller graves op og slås ned i jorden.

Hovedkål skal helst stå så længe på roden som muligt i efteråret, da det giver den bedste kvalitet til vinterbrug. Der dækkes ved enkelte frostnætter, eller de høstes og lægges til opbevaring et frostfrit sted med stok og rod intakt. Opbevares de udenfor under isolerende dække, er det bedst at tage de løse yderblade af. Opbevares de inde i et udhus eller lignende, kan de evt. beholde bladene på. Savojkål tåler fald ned til 5 minusgrader, men som fuldt udviklet bliver savojkål lettere frostskadet.

Konservering med mælkesyregæring

Mælkesyregæring af grønsager er en glemt konserveringsmetode, og den tyske sauerkraut morer vi os lidt over. Men egentlig er det synd, at vi ikke tager dette meget velsmagende og sunde produkt alvorligt. Man kan selv fremstille det og på den måde gemme havens produkter og ikke mindst deres vitaminer, som bevares fuldt ud ved mælkesyregæring. Har du mange hvidkål og rodfrugter i haven, kan du eksperimentere med at lave mælkesyregærede produkter. Læs mere herom i Camilla Plums artikel Mælkesyregæring.

Pluk æbler i egen have eller i pluk selv-plantager

Hvis man stadig har æbler og pærer, som ikke er nedplukket, er det en god ide at tjekke, om de er plukkemodne – det bliver ret blæsende i denne uge, og der er midt på ugen risiko for lave temperaturer. Evt. hagl kan skade frugterne. Fuglene er desuden begyndt at hakke i de æbler, som endnu hænger på træerne.

Jonagold skal først plukkes sidst i oktober.

Jonagold er blandt de sorter, som bliver sent plukkemodne. Jonagoldæbler bliver smukke gyldne, hvis de vokser i sol. Foto: Karna Maj

De nedplukkede æbler og pærer står foreløbig bedst i f.eks. en carport eller under et halvtag, og de tager ikke skade af let nattefrost. Det er dog en god ide at tildække dem ved udsigt til frostnætter.

Hvis man ikke har flere æbler i sin egen have, kan man overveje at besøge en af de mange pluk selv-plantager, som findes næsten alle steder i landet. Her kan man lige nu plukke gemmeæbler som Jonagold, Cox Orange, Mutzu, Golden Delicious, Ingrid Marie og Belle de Boskoop – alt efter hvad den enkelte selvpluk kan tilbyde. Hvis man er heldig, er der måske også pærer som Conference og Doyenne de Comice til selvpluk.

Kvæderne er modne

Men der er nogle frugter, som man ikke kan købe ved vejen. Det gælder f.eks. æble- og pærekvæder, som lige nu tiltrækker sig opmærksomhed med deres meget gule frugter mod den blå oktoberhimmel. Man kan nyde synet i andres haver, men man skal helt tæt på for at nyde den næsten himmelske duft. Kvæderne tåler lidt frost, så de kan blive siddende på træerne lidt endnu og pynte, men skal selvfølgelig plukkes, inden de falder ned.

De kan holde sig til efter jul på et fad i stuen, hvor synet og duften kan nydes. De kan ikke spises rå, men kan bruges til kvædemarmelade og kvædebrød, delikatesser som det er vanskeligt at købe.

Hvis man har plads til endnu en lille busk eller træ i haven, er det værd at overveje, om det skal være en pære- eller æblekvæde. Blomsterne er større end æbleblomster, de er smukke og populære hos insekterne.

Lav din egen græskar- eller sukkerroelygte

På en kold, blæsende og regnfuld dag i efterårsferien kan det være en god ide at lave græskar- eller roelygter med børnene.

Den traditionelle danske lygte er lavet af sukkerroer, som den i generationer har været lavet af børnene i de områder, hvor man har dyrket sukkerroer. Roerne har børnene altid skaffet gratis ved at holde øje med roer tabt af roevognene i sving og lignende steder, eller ved at spørge en landmand om lov til at få en stor flot roe.

Men inden for den sidste snes år, er det blevet til græskarlygter, som ser flottere ud, og også er nemmere at skære i og udhule. Hvis man ikke selv har et passende stort græskar, så kan man købe dem rigtig mange steder. Der dyrkes store arealer med græskar bare til dette formål. Man kan også selv dyrke Halloweengræskar – der sælges frøposer med den gængse sort.

Halloweengræskar

Man kan købe frø til Halloweengræskar, som kan blive ganske store. Men der er langt op til Danmarks største græskar i 2010, som vejer 260 kg. Det blev kåret i Tivoli i sidste weekend. Foto: Karna Maj

Hvis man skraber kødet ud af græskarrene under nogenlunde hygiejniske forhold, kan man fint spise det, kvaliteten er dog ikke på højde med f.eks. Hokkaido. Men det er fint til en dejlig gang varm græskarsuppe på en kølig efterårsdag.

Ryd op med måde i efterårshaven

Når nattefrost, blæst og regn har taget pynten af haven her i efteråret, rammes vi af den store oprydningsfeber. Nu skal der ryddes op, alle visne planter skal fjernes, køkkenhaven skal vintergraves, de visne stauder skal klippes ned og bladene skal fjernes. Lørdag formiddag kan man møde rigtig mange af familien Danmarks biler på vej til genbrugspladsen med et læs planteaffald.

Problemet er bare, at alle disse gøremål måske nok får haven til at se ryddelig ud, men har nogle uheldige virkninger:

  • Jordstrukturen forringes i løbet af vinteren.
  • Stauderne klarer overvintringen dårligere.
  • Der bliver færre regnorm, da blade og planterester er deres føde.
  • Færre af havens nyttedyr og mikroorganismer vil overleve vinteren uden et naturligt plantedække.
  • Vi snyder os selv for synet af rim- og isbelagte planter vinteren igennem
  • Vi bruger energi – og tid – på at bortskaffe »affaldet«

Vi er derfor nødt til at finde det rigtige kompromis mellem en pæn vinterhave og hensynet til jorden og havens beboere. Havens blade skal blive i haven og ikke kommes i plastsække og transporteres væk. Det kan indebære, at vi skal justere vores forestilling om en pæn have, og styre oprydningstrangen. Naturen rydder faktisk selv op i løbet af vinteren ved, at regnormene æder bladene, og fuglene æder nedfaldsfrugt og frø.

Brug bladene til at lægge mellem vintergrønsagerne

Når de første visne blade rives sammen er det en god ide at lægge dem mellem vinterporrerne, så man kan grave porrer op i frostperioder. Har man mange blade, kan de også lægges mellem vintergulerødder eller bruges til at beskytte selleri mod den første frost.

Ukrudt med frø skal fjernes effektivt

Det lune efterår har givet gode vækstmuligheder for frøukrudtet, og meget af det, som er spiret i sensommeren begynder nu at give jorden et grønt dække. Det kan derfor være en god ide at hakke det om nu, mens jorden er til det, da en del arter kan nå at blomstre i løbet af vinteren og det tidlige forår. Det er en dejlig årstid at hakke ukrudt på, for det varer lang tid, før nyt spirer frem.

I det hele taget er det en god forebyggelse af ukrudtsproblemer at se kritisk på haven og få fjernet alt ukrudt, som er gået i frø. Ikke mindst aggressive arter som melder, hyrdetaske, stolt henrik, kortstråle og sort natskygge, der alle smider rigtig mange frø, og de kan fint modne frø her sidst på efteråret.

Ukrudt med frø skal ikke på kompostbunken. Små mængder kan kommes med i den kommunale affaldssæk, større mængder kan afleveres på genbrugspladsen, eller det kan lægges i en seperat samlebunke, som ikke spredes ud i haven. Bunken kan overdækkes med ukrudtsdug eller sort plast, så frøene ikke spirer. Den gode kompost nedenunder kan man udnytte ved at plante f.eks. græskar eller squash ned gennem dugen næste år i maj.

Danmark mangler underskrifter mod GMO

Kun 3300 underskrifter fra Danmark skal der til, for at have en rimelig mulighed for at stoppe tilladelse til dyrkning af GMO i Europa. Det er første gang nogen sinde det er samlet så mange underskrifter, at der kan blive mulighed for at bruge EU-traktatens såkaldte borgerinitiativ og presse ny lovgivning igennem EU-apparatet.

Og nu haster det – der er! Der er indsamlet de nødvendige 1 mio underskrifter på EU plan, men hvert land skal desuden levere et vist antal underskrifter, og her mangler Danmark at levere nogle få tusinde.

Hvis du ikke allerede har skrevet under, så overvej at gøre det nu. Send også gerne opfordringen videre til venner og bekendte, der måske ikke har skrevet under.

Skriv under på mod dyrkning af GMO i Europa. Den danske indsamling foregår via Greenpeaces hjemmeside i samarbejde med World in Action.

Her er du: Forsiden > 2010 > Havenyt uge 42, 2010

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider