En efterårshave kan se meget forskellig ud her i november. I nogle haver nyder haveejeren efterårets smukke henfald og det smukke dække af gule og brune blade. Andre haveejere rydder op, river blade sammen og efterårsgraver, så køkkenhaven ligger helt brun og øde hen. I andre haver igen er der i køkkenhavens bede sået efterafgrøde, og i år er bedene de fleste steder stadig helt grønne, da der endnu ikke har været så hård frost, at efterafgrøden er dejset omkuld. Og har man sået vintervikke og rug med i efterafgrødeblandingen, så er der grønne bede vinteren igennem.
Det er næsten som at grave guld op, når de orange rødder kommer til syne i den regnvåde lerjord. Sorten er Tendersnax, som er en fin og velsmagende gulerod. Foto: Karna Maj
Vejret er lige nu lidt trist, gråt og vådt og kun med lidt solstrejf ind imellem. Og her i november kan det være svært at finde et godt tidspunkt til havearbejde. Dagene er korte, og planterne er ofte våde hele dagen. Men alligevel er det dejligt at gå derude og rydde op, vinterdække og plante nyt – især når man tænker på, at det hele er forberedelse til havens vintersøvn og ikke mindst næste forårs komme. Der er faktisk kun to måneder til de første gule erantisknopper kan dukke op af jorden – og det er rart at tænke på, når de fleste blade efterhånden ligger på jorden, og træernes nøgne grene kommer til syne.
Vi er ikke længere i tvivl, vinteren er på vej. Mange har allerede haft nattefrost mange gange, og også i denne uge er der igen risiko for nattefrost. En påmindelse om, at man skal overveje, om man har fået lavet alle de nødvendige forberedelser til vinterens komme.
Når man skal vinterdække, er de mange nedfaldne blade en stor hjælp, en nyttig ressource i haven, og ikke et irritationsmoment.
Hvis man har køkkenhave med kål, porrer, bladselleri og rodfrugter skal man følge med i vejrudsigten og tage sine forholdsregler. Det er bedst at kunne have det hele stående længst muligt derude, så man hver dag kan hente sprøde nyhøstede grønsager. Men en del af vintergrønsagerne tåler ikke ret meget frost og skal dækkes ved nattefrost eller tages ind til opbevaring.
Bladselleri er grønsagernes dronning her i november. Har man et bed fyldt med store kraftige bladselleri, så er der al mulig grund til at beskytte dem mod frost længst muligt. Sæt vækstbuer over og dæk med en pressening eller to lag fiberdug hver gang, der loves nattefrost. Sorten her er Tall Utah, der er velsmagende også uden blegning. Foto: Karna Maj
Alle de stedsegrønne buske i haven går en svær tid i møde, hvis vi får en vinter med længerevarende frostperioder, ikke mindst hvis det er kombineret med barfrost og blæst. Når jorden fryser for alvor, kan de stedsegrønne planter ikke optage vand, men der skal stadig bruges vand til fordampning. Det kan give bladsvidninger, særligt udsatte er arter med grønne blade, og især nyplantede fra i år, mens nåletræer klarer det langt bedre.
Derfor kan 8–10 cm bladdække af jorden, ikke mindst af rhododendronbedet, gøre en stor forskel, da det kan forhindre, at jorden fryser de første mange dage i frostperioder. Hvis der er problemer med, at bladene vil blæse væk, så kan man stikke grangrene ned til at give den fornødne læ til, at de bliver liggende. I skovene er man nu ved at klippe pyntegrønt og fælde juletræer, så her kan man måske gratis eller billigt få et stort bundt af de grangrene, som ikke er flotte nok til pyntegrønt.
Dyrkning af planter i krukker og potter er blevet meget populært, men det kræver en hel del arbejde, også ud over vanding og gødskning. Hvis man vil være sikker på, at flerårige planter overlever vinteren, skal planternes rodsystem beskyttes. Det gør man bedst ved at tage rodklumpen op og grave den ned i jorden. Den kan så sættes tilbage i potten i foråret, hvor der samtidig kan tilføres kompost og måske gives en større krukke.
Det afhænger helt af art, hvor og hvornår rodklumpen skal graves ned. Hvis planten normalt tåler klimaet på friland, er det godt nok at grave den ned på friland, men gerne et beskyttet sted, f.eks. inde langs en husmur eller plankeværk. Er det en mere sart art, kan man grave den ned i drivhuset. De mere hårdføre arter, kan man vente med at grave rodklumpen ned, til der er udsigt til dagsfrost, så krukkerne ser pæne ud længst muligt. Hvis arten ikke tåler frost, skal krukken med planten tages ind og opbevares frostfrit, jo før jo bedre. Det gælder f.eks. rosmarin og laurbær. I en mild vinter klarer de sig dog i drivhuset, og hvis man er heldig, selv ude i havens bede. Vi var ved at vænne os til milde vintere, men efter sidste år, er vi igen mere forsigtige. Kun tiden kan vise, hvordan vinteren bliver.
Ikke alle krukker tåler frost, så overvej, om de skal i hus for vinteren, eller de kan tåle at stå ude, evt. fyldt med gran og andet stedsegrønt og uden jord.
Chrysantemum er ikke ligefrem modeblomst i de danske haver, og det er egentlig lidt synd, for den kan give friske blomster til vaserne helt ind i december, hvis de sidst blomstrende sorter graves op og sættes ind i drivhuset.
Ikke alle sorter er vinterhårdføre, og det er derfor en god ide at sætte nye sorter og sorter, som man ved ikke tåler frost, ind i drivhuset indtil foråret.
En smuk storblomstret chrysantemum, som først blomstrer i november, og som skal stå i drivhus frem til forårets komme. Foto: Karna Maj
Georginerne har virkelig været flotte i år, men nu er plantens grønne blade og stængler ødelagte af nattefrost, og blomstringen er slut for i år. Det er vigtigt at få dem taget op, inden frosten når ned og ødelægger knoldene. Og selv om der ikke er udsigt til frost, så er der fare for at glemme dem, hvis først de er visnet ned. Det er vigtigt at tage dem op på nogle tørre og frostfri dage, da mest mulig jord skal fjernes og knoldenes overfalde skal nå at tørre inden opbevaring. De skal opbevares frostfrit indtil næste forår. Det gælder også de andre blomsterknolde som ikke tåler frost, bl.a. gladiolus og knoldbegonier.
En ny plante, som vi skal overveje at grave op, er chokoladecosmos, som vi køber som en meget smuk sommerblomst, der blomstrer flittigt hele sommeren. Men chokoladekosmos er ikke en enårig plante, men en knoldplante, der ikke er hårdfør i en dansk vinter, men kan tages op på linje med georgineknolde.
Når toppen bliver ødelagt af frost, tages knolden op, stænglen skæres af 5–10 cm over knolden, knolden tørres og lægges i tør spagnum et frostfrit sted. Hvis den dyrkes i krukke, kan man overvintre den i krukken et frostfrit sted, men potten må ikke vandes i vinterperioden. Nogle har haft held med opbevaring i krukken i drivhuset, men det er en usikker metode, som kræver en mild vinter.
Her midt i november skal man beslutte, hvordan man vil opbevare sine rodfrugter vinteren over.
Pastinakker, skorzonerrod, havrerod og jordskokker er fuldt hårdføre. Den eneste grund til at tage nogle af dem op og lægge dem i sand er, at det i frostperioder kan blive umuligt at grave dem op. Men de perioder kan være få, men kan også vare i måneder som sidste år.
De andre rodfrugter (gulerod, persillerod, majroer, ræddiker, rødbeder, selleri, julesalat til drivning, kålrabi) kan man enten forsøge at overvintre i haven under bladdække, hvor de bevarer sprødheden og friskheden optimalt, eller man kan vride toppen af dem og lægge dem i sand et frostfrit sted.
Hvis de dækkes med bare lidt blade, kan de måske klare det nogle uger endnu på friland – hvor længe afhænger helt af, hvor tykt bladdækket er, hvornår vinteren sætter ind, og hvor hård vinteren bliver. Det kan være en god ide at have et par sække med visne blade stående, som kan bruges til at dække ekstra med ved hård frost. Med et tykt bladdække kan de blive stående ude hele vinteren. Har man ikke blade, kan man bruge halm eller ålegræs fra stranden. Musene vil hellere bo i halmdække, mens de ikke bryder sig om våde, snaskede blade.
Det er selvfølgelig sværest at frostsikre de grønsager ude i haven, som har knolden over jorden. Har man mange knoldselleri tilbage kan de graves ned, så kun toppen stikker op og derpå dækkes med et tykt isolerende lag.
Hvis man stadig har kartofler i jorden, er det en god ide at få taget dem op, inden frosten sætter ind, og inden de ødelægges af rådangreb eller bliver ædt delvis af knoporme og smælderlarver. Forhåbentlig er der ikke så mange i jorden mere, for det er på den her årstid stort set umulige at få tørret dem hurtigt og godt inden opbevaring.
Efterhånden, som vi kommer tættere på vinteren, er det vigtigt at vide, om det er efterårssorter eller vintersorter, man har af porrer og rosenkål. Vintersorter tåler frost og kulde og kan blive stående til helt hen til foråret uden at tage skade, med mindre vinteren bliver ualmindelig streng. Efterårssorterrne tåler derimod kun en vis mængde frost, og skal derfor bruges inden eller høstes, inden der kommer vedvarende frost. Men om det er om 14 dage eller halvanden månede, det ved jo ingen.
Det er en god ide at fylde nogle af de mange nedfaldne blade ned mellem vinterporrerne. Så er det muligt i kortere frostperioder stadig at kunne grave dem op. Sommerporrer er det bare med at nyde i rigelige mængder, for de tåler ikke vinterkulde. Efterårsporrer klarer sig normalt til december eller længere, afhængig af hvor meget frost vi får.
Hvid- og rødkål tåler ikke andet end let nattefrost. Hvornår man vælger at høste dem til opbevaring afhænger af, hvor man bor i landet, og hvor meget is i maven, man har. Man kan vælge at dække med fiberdug, så længe det kun er nattefrost, hvis man gerne vil have helt sprøde kål til salatskålen.
Hovedkål holder sig bedst med stok og rod bevaret, når de høstes. Yderbladene kan fjernes helt eller bevares. Kålene kan opbevares i et frostfrit udhus dækket med et lag halm. Hvis man ikke har den mulighed, så kan man lægge dem tæt ind under et tagudhæng eller lignende, som beskytter mod det meste nedbør. De vil her være beskyttet mod ret megen frost, når de dækkes med et godt lag blade eller halm (30 cm) og et par lag fiberdug. Den udendørs opbevaring giver mere sprøde kål, men det kan blive nødvendigt at flytte dem ind, hvis vinteren bliver streng.
Savoykål tåler en del frost og kan blive stående ude et stykke tid endnu. Det er først ved temperaturer under -5 til -7 ° C eller ved frost i længere perioder, at de tager skade. Jo mere udvoksede de er, jo mere frostfølsomme.
Det er vigtigt at huske jævnligt at tilse kasser med nedplukkede æbler, da æblerne også i kasserne kan blive angrebet af gul monilia. På få dage er de helt rådne og sorte. Og de smitter de æbler, som de rører ved, hvis de ikke fjernes i tide. Desuden kan der komme besøg af mus.
Æblerne har det stadig bedst med at stå udenfor overdækket mod regn, indtil det bliver frostvejr. Æbler er så søde, at de fint tåler lidt nattefrost.
Hold øje med kasserne med nedplukkede æbler. I den her kasse med Ingrid Marie æbler er der dels et helt sort æble angrebet af gul monilia, dels æbler med gnav fra mus, hvoraf et par nu er ved at rådne. Foto: Karna Maj
Hver gang man høster endnu en afgrøde, er det en god ide at dække til, så jordstrukturen beskyttes mod vinterklimaet. Det er især vigtigt at få lagt et lag vinterdække på, hvis der slet ingen plantevækst er på jorden vinteren over. Det er svært at få dækkemateriale nok, hvis man har en stor køkkenhave. Men lige nu er det måske let at få fat i ekstra blade, hvis man har naboer, som endnu ikke har opdaget, hvor fantastisk en jord, blade giver, både fordi de beskytter jorden og tilfører jorden organisk stof. Hvis naboerne river blade sammen og bruger brænstof på at køre dem bort, så få en aftale om at overtage dem. Kun hvis naboen bruger sprøjtegifte i haven, bør man overveje at lade være med at spørge.
Komposterede blade giver efter nogle år en meget fin bladmuld. Blade fra roser, som ofte er inficerede med svampesygdomme, og blade fra frugttræer med skurvangreb skal kun tilføres i et lag, så de kan nå at blive nedbrudt i løbet af vinteren, så sygdomskimene ikke smitter videre til næste år.
Hvis man mangler dækkemateriale, kan man få fat i nogle halmballer. Halm skal lægges ud i stille og fugtigt vejr med udsigt til regn, så det ikke blæser væk, og regnen får det til at falde sammen.
Den bedste løsning er dog at planlægge haven, så man får sået efterafgrøde og undersået f.eks. kål- og majsbede med kløver eller sneglebælg, så en stor del af havens bede er grønne hele efteråret. Selv om efterafgrøden ødelægges af frosten, så holder rødderne effektivt på den gode jordstruktur.
Hvis man har mange blade, så gem evt. nogle sække med tørre blade til at blande mellem det grønne køkkenaffald i den lukkede kompostbeholder. Kompostmaterialet bliver her ofte både for vådt og uden nok strukturstof i vinterperioden, hvor omsætningen næsten går i stå. Visne, tørre stauderester kan også gemmes til dette brug.
Man kan også gemme sække med blade til at jorddække med i maj måned, hvor der virkelig mangler dækkemateriale. Men det kræver, at det ikke er blade fra frugttræer, da de kan indeholde smitstof, bl.a. skurv, som kan overvintre og smitte træerne næste forår. Men har man et sted i haven med prydtræer, som ikke er sygdomsangrebne, så kan man samle her.
Normalt er det i foråret, at vi interesserer os for, hvor varm jorden er. Men faktisk er det også relevant lige nu at vide, at f.eks. græsset først nu er ved helt at stoppe væksten. I løbet af denne uge skulle jordtemperaturen falde ned omkring de 5° C, hvor væksten hodler op.
Plænens længde om vinteren er ret diskuteret. En kort plæne giver mindre risiko for sneskimmel, som vi så en del af i vinter. Men det er oftest blade og perioder med sne, som er årsagen. Modsat er det en god ide med en ikke helt kortslået plæen i vinterperioden, da længden er afgørende for udbredelse af rødderne. Er græsplæne lidt lang, gør det den også lidt mindre sårbar for færdsel om vinteren, og mosset får sværere ved at udkonkurrere græsset.
Chili er en utrolig afgrøde, for selv om den kræver masser af varme i forsommeren, førend den trives, så står den helt hen i november i drivhuset, og der kan stadig hentes chilier, hvis der kun har været svag nattefrost, eller man har beskyttet planterne. De modner næsten ikke mere, så det er ved at være tid til enten at flytte planterne ind, og måske endda overvintre dem, eller at plukke de sidste til fryseren eller syltning, hvis man kan lide grønne chilier.
Chili kan tages ind og overvintres, da det er en flerårig plante. Nogle af arterne skal endda helst være to år, inden de giver et godt udbytte. Se mere herom i artiklen Besat af chili.
Rocoto/Locoto er det en god ide at forsøge at overvintre, for først i deres andet år sætter de mange chili som her. Foto: Karna Maj
På den her årstid har vi tid til at se haveudsendelser. Hvis du er lidt fortrolig med svensk, så kan du se nogle gode haveudsendelser, som netop er sendt på svensk TV. Udgangspunktet er haven, men der er fokus på at høste og bruge havens afgrøder i mad og til dekorationer med blomster, grene og bær. Udsendelserne kan ses på SVTs hjemmeside på siden med Trädgårdsfredag. Man kan se de seneste tre udsendelser. Eller se mindre klip fra udsendelserne, f.eks. at sprede kompost ud i efteråret. Selv om man ikke forstår ret meget af det svenske, så kan man jo godt nyde udsendelserne alligevel. Og glæde sig til, at de sikkert senere sendes på DR – tekstet.
I SVT 2 kan du i øvrigt se indtryk fra Chelsea Flowershow på fredag kl. 21.30 – hvis du bor så du kan tage kanalen.
Tak for de rigtig mange gavebidrag, vi har modtaget i denne uge. Det er næsten overvældede med den store opbakning. Vi har nu ialt modtaget 225 gavebidrag, og det er blevet til godt 25.000 kr. Lige så meget som sidste år. De mange penge er med til at gøre det muligt at fortsætte med at drive Havenyt.dk og gøre det endnu bedre.
Man kan fortsat indbetale et gavebidrag til Havenyt.dk via Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmeside.
En par enkelte hvide buketroser trodser det grå novembervejr med regn og blæst. Foto: Karna Maj
Der skal lidt frost til, førend rosenkålen har den rigtige, lidt søde smag. Men størrelsesmæssigt kan høsten godt begynde, selv på denne vintersort. Foto: Karna Maj
Brombærespalieret har endnu en del blade med flotte farver. Foto: Karna Maj
Denne laurbær har allerede ved let nattefrost fået svedet de nyeste blade. Den har ikke nået at afmodne sine blade inden efterår – den kom sent i gang med at skyde igen efter at have været frosset helt ned sidste vinter. Det er en god ide at stille en så følsom plante ind under nogenlunde frostfri og beskyttede forhold. Foto: Karna Maj
Husk at få gravet georgineknoldene op og tørret, inden frosten skader dem. Foto: Karna Maj
Gyldne bladene på sibirisk iris. Foto: Karna Maj
Den elegante chokoladecosmos tror de fleste er en sommerblomst, men det er en flerårig knoldplante, som man kan forsøge at overvintre frostfri som georginer. Foto: Karna Maj
De nye majroer er lækre her hen i efteråret, og de kan godt gemmes til senere brug. De udvikles langsomt nu og går ikke i stok. Foto: Karna Maj
Her er vinterkålene høstede og de løse blade er fjernet, mens stok og rod er bibeholdt. De skal vinterbeskyttes under et lag blade. Foto: Karna Maj
Måske kan man ikke blive høj af at spise grønkål, men grønkålen her er i hvert fald høj. Foto: Karna Maj
Køkkenhaven ser mere hyggelig ud i efteråret med grønne bede med efterafgrøde. Her et bed med honningurt. Det er en fordel med flere arter i en efterafgrøde. Foto: Karna Maj
Græsplænen må godt være lidt lang her i november, når væksten standser. Det gør den mere robust overfor færdsel og mos. Men bladene skal fjernes. Foto: Karna Maj
En klase brombær, som ikke nåede modenhed og at blive spist. Måske de kan nå at ende i en blomsterdekoration? Foto: Karna Maj