Havenyt uge 47, 2010

Af Karna Maj, tidligere redaktør for Havenyt.dk, Karnas Køkkenhave

Det er ikke normalt, at vinteren starter i november. Det hænder, at der kommer et par dage hist og pist med lidt dagsfrost i november, men ikke en periode med sne og dagsfrost så langt vejrudsigten rækker. Men det får vi nu – og med nattetemperaturer helt ned til -10° C, på udsatte steder måske ned til – 12° C. Et isolerende snelag vil bestemt være velkomment af hensyn til havens planter.

Der har antagelig været travlhed i mange danske haver i weekenden med at få gjort haven vinterklar, inden frosten sætter ind. Vi kan jo godt huske den lange vinter sidste år. Forhåbentlig er det ikke en gentagelse, men måske er det bedst at forberede sig ud fra erfaringerne sidste år, og ikke tage nogle chancer, men få dækket eller flyttet alle de frostfølsomme planter og afgrøder i hus.

Optagning af knoldselleri

Så gik den ikke længere – sellerierne må op for at blive sat længere ned i jorden og dækket mod frost. Foto: Karna Maj

Når haven er klargjort til vinteren, frosten bider og sneen vælter ned, skan vi med god havesamvittighed kravle sammen i en varm stue med benene oppe i sofaen og dyrke haven med havebøger eller via computeren til alle de dejlige steder med haver, planter, frø og ikke mindst haveglæde. Og på Havenyt finder du i forum et par nye muligheder – se sidst i Ugens Havenyt.

Tjekliste for vinterforberedelser i prydhaven

Her er en liste – hvor de fleste vinterforberedelser er med. Det er svært at huske det hele:

  • Alle potter med små planter under opformering skal ned i jorden eller potteklumpen skal beskyttes på anden måde.
  • Alle ikke frostsikre krukker skal tømmes og under tag
  • Alle planter, som ikke tåler frost skal ind et frostfrit sted, f.eks. pelargonier, fuchsia, ananassalvie, citronverbena, citrustræer og mange andre.
  • Planter som tåler let frost kan evt. overvintres i drivhuset slået ned i jorden og dækket med to lag fiberdug. Det gælder f.eks. rosmarin og laurbær. Hvis temperaturen er på vej under 10° frost kan der være grund til at flytte dem til lunere omgivelser – mens jorden endnu ikke er frosset til.
  • Krukkeplanter, som ellers godt kan tåle frost, skal enten slås ned i jorden, eller krukken skal isoleres mod kulden, da rodsystemet ikke kan tåle frostpåvirkningerne ovenfor jorden.
  • På friland er det en god ide at beskytte sarte stauder og buske med grangrene.
  • Er der endnu knolde i jorden af f.eks. georginer og knoldbegonia, så er det sidste chance for at redde dem ind under frostfrie forhold.
  • Er der endnu pæne chrysantemum i drivhuset, så pluk dem ind i spande og sæt dem et køligt sted, hvis de endnu ikke er udsprungne nok til at sætte i husets vaser.
  • Hvis man har chrysantemum, som har svært ved at overleve en dansk vinter med kulde og fugtig jord, så slå planterne ind i et hjørne i drivhuset.
Plantesalg

Hyggeligt lille sted i Trankærs bymidte med et mindre, men spændende udvalg af planter. Her kunne også købes vin, grønt og frugt. Foto: Karna Maj

Vinterforberedelser i køkkenhaven

Inden frosten sætter ind, er det en god ide at have sørget for følgende:

  • Æblerne er taget ind og opbevares et frostfrit sted. Sorter evt. dårlige æbler fra, inden de tages ind.
  • Rodfrugter, som ikke tåler frost, kan man tage op og lægge i kasser med sand et frostfrit sted, f.eks. et udhus, jordkælder eller jordkule. Man kan også vælge at lade dem stå på friland og dække dem mod frosten med et isolerende lag på min. 25 cm. Dæk evt. også jordskokker, skorzonerrod og pastinak, selv om de tåler frosten – det gør det muligt at grave op i frostvejr.
  • Hovedkål tåler i modsætning til grønkål og vinterrosenkål ikke frost og skal tages ind til opbevaring et frostfrit sted eller opbevares i kule med effektivt dække mod frost.
  • Sommer- og efterårsporre tåler ikke de kuldegrader, som der er udsigt til. Tag dem og op sæt dem i en spand et frostfrit sted. De kan fint holde sig i 14 dage. Har man større mængde, kan de nedfryses uden blanchering. Vinterporrer klarer fint frost og sne. Hvis du dækker jorden godt mellem dem, så kan du måske blive ved med at hente porrer, selv efter længere tids frost.
  • Bladselleri tåler ikke frost, og ved vedvarende frost kan man ikke dække godt nok. Plant en spand til med opgravede planter og sæt den frostfrit.
  • Bladbeder og spinatbeder kan man evt. dække ind omkring og overdække dem med en tunnel med plast. Det kan give mulighed for høst i starten af vinteren. Planterne overlever ofte og giver nye blade i det tidlige forår.
  • Beskyt frugttræernes stammer mod mus, harer og rådyr.
rødkål

Rødkål lagt til parade, inden de lægges til frostfri opbevaring. Det er en god ide at tage et eller flere fra, som er lette at få fat i. Foto: Karna Maj

Sørg for grønsager til de næste par uger

Højst sandsynligt varer vinteren ved i mindst et par uger. Det er derfor en god ide at høste grønsager ude i haven til de næste par uger af grønsager, som det er svært at få fat i i frostvejr.

Det er en god ide at tage rodfrugter op til de næste par uger og sætte dem et frostfrit sted. Hvis man dækker med sand, bevarer de bedre sprødheden.

Bredbladet persille tåler ikke altid kulden, så pluk evt. et kæmpebundt til køleskabet. Har man meget, kan det fryses ned uden blanchering.

Efterårsrosenkål klarer ikke længerevarende frost. De kan gemmes en uges tid i køleskab eller fryses ned efter blanchering.

Det er en god ide at have en spandfuld porrer til et par ugers forbrug. Høst med rod og dæk rødderne med jord.

Bladselleri kan opbevares i køleskab et par uger i plastposer, eller plantet i en spand i et par uger et frostfrit sted.

Placer et antal hvid- og rødkål et køligt og frostfrit sted, hvor det er let at få fat i dem i de kommende uger.

Dækning af gulerodsbed

Hvis gulerødderne skal blive siddende i jorden hen over vinteren, kræver det et godt lag dække med halm, blade eller tang. Foto: Karna Maj

Slut med at plante indtil videre

Hvis man ikke er blevet færdig med at plante her i efteråret, så må man håbe, at vinteren snart slutter, så man kan genoptage plantningen. Sørg for, at de ventende planter står et beskyttet sted og med rødderne i jorden.

Så snart det bliver tøvejr igen, kan plantningen af løvfældende træer, buske og hække genoptages.

1. søndag i advent falder i år i november

Vinterens komme falder lidt heldigt sammen med, at det allerede i denne weekend er 1. søndag i advent, og så begynder en dejlig tid med friske grønne dekorationer og masser af lys i vinduer og stuer. Det er måske en god ide at få hentet pyntegrøntet i hus, inden der kommer for megen sne. Især hvis man skal i skoven og samle gran- og fyrkogler eller mos og lav.

Det er tilladt at samle kogler, mos og lav i skoven

Mange af os samler måske lidt kogler, grene og mos i skoven her op mod jul og tager det med hjem med lidt dårlig samvittighed. Hvis man kender reglerne, kan man samle det meste med god samvittighed. Det er vigtig at vide, om man befinder sig i en statsskov, hvor man må samle i hele skoven, eller i en privat skov, hvor man kun må samle, hvad man kan nå fra veje og stier.

Man må kun samle til eget brug og i en begrænset mængde, som på Skov- og Naturstyrelsens side nærmere defineres som »ca. en bæreposefuld af hver (mos, lav, kogler)«. Det er også tilladt at samle grene, kviste og løv. Og tilladt at klippe grene af væltede træer – det gælder dog ikke i områder, hvor der høstes pyntegrønt. Læs reglerne for at samle i skoven.

Men selvom man godt må samle, så sørg for at gøre det så hensynsfuldt som muligt overfor naturen.

Pyntegrønt fra egen have

Hvis man i haven har stedsegrønne træer og buske, som er så store, at man nænner at klippe af dem, så har man mulighed for hente pyntegrønt fra egen have og at lave lidt anderledes dekorationer. Man kan også i løbet af december lave en ny frisk flot adventsdekoration med friskklippet grønt, når den gamle begynder at se lidt kedelig ud. Det gran og pyntegrønt, man køber, er ofte klippet uger i forvejen, mens det nyklippede fra haven er både helt frisk og dufter af mere.

Hvis man har et bredt udvalg af forskellige slags stedsegrønt, kan man lave nogle virkelig flotte dekorationer, og samtidig er der mange penge at spare på pyntegrønt. Almindelig normannsgran og andre ædelgran er dog så billige at købe, at at man ikke skal bruge plads i en villahave på grantræer for at kunne binde f.eks. en adventskrans. Det er mere lønsomt at plante kristtorn, ene, ædelcypres, taks, buksbom og arboreaformer af vedbend (ikke klatende buske), da det er disse arter, som er dekorative og samtidig meget dyre at købe op mod jul. Den eneste grund til at have f.eks. en normannsgran til at klippe af er, at man efter behov let kan hente et par nye grene.

I mange haver er der også masser af bær, frøstande og visne blomster, som kan bruges i dekorationer. F.eks. de afblegede blomster på hortensia, som kan have alle nuancer fra rødligt til hvidgrøn, og judaspenges pergamentagtige frøstande med sorte frø.

Det er en god ide at holde sig til det naturlige pynt og undgå de miljømæssigt problematiske guld- og sølvspray. Ønsker man at bruge dem, så spray udenfor og uden børn i nærheden.

Ny bog: Invasive plantearter i Danmark

Det er vigtigt at passe på den danske natur, og derfor bør vi alle være opmærksom på trusler mod den. I vore haver har vi en lang række planter, som ikke er hjemmehørende i Danmark, og kun få af dem er aggressive og udgør en trussel for de naturlige økosystemer og biodiversiteten. Men et mindre antal af dem har bredt sig eller kan brede sig til naturen og skabe ravage her ved at udkonkurrere de naturligt hjemmehørende planter. Det er især et problem på sårbare biotoper som heder og overdrev. Disse planter kaldes invasive plantearter.

I den netop udkomne bog Invasive plantearter i Danmark kan man læse om 9 kernearter af invasive planter og 20 observationsarter, og i bogen får man en viden om, hvor problematisk den enkelte art er, hvordan en konkret bekæmpelse og en eventuel forebyggende indsats kan ske. Bogen er skrevet af J. Kollmann, J. S. Roelsgaard, M Fischer og C. D. Nielsen og udgivet på Biofolia. Bogen er selvfølgelig først og fremmest rettet mod fagfolk, som forvalter natur og offentlige områder.

Men også haveejere kan have glæde af at læse den og bliver bevidst om det ansvar, vi har, for at invasive arter ikke spredes til naturen. Det er således vigtigt, at vi aldrig smider haveaffald af i naturen, og bor man tæt på sårbare områder, kan man overveje at undlade at plante invasive arter, hvis bær spredes via fugle til naturen. F.eks. rynket rose, glansbladet hæg, spiræa, mahonia, snebær, hækberberis. Også almindelige haveplanter som gyldenris, haveguldnælde og japansk hestehov giver eller kan komme til at give problemer i naturen.

Et godt eksempel på en art, som endnu ikke er invasiv, er robinie, men som vi sidste søndag aften i programmet Bonderøven netop så Frank grave et bundt op af for at tage dem med Danmark og plante. Arten vurderes til at kunne skabe problemer på næringsfattige naturområder, da den er kvælstoffikserende, og en bevoksning vil tilføre kvælstof jorden så meget kvælstof, at andre arter som f.eks. brændenælde vil kunne vokse der og udkonkurrrerer de naturligt forekommende planter.

Have-guldnælde

Haveguldnælden bruges i nogle haver som bunddække, men selv her er den en aggressiv plante. Det er vigtigt, at haveejere sørger for, at den ikke spredes i naturen, hvor man har den under observation som en invasiv plante. Foto: Karna Maj

Nye muligheder for aktive i vores forum

Der er en livlig og god diskussion i vores forum, og efter at vi sidste år ændrede det, så man skal registrere sig for at kunne skrive, er der kommet en god og hjælpsom tone i vores forum. Derfor har vi nu besluttet at bruge nogle af de indsamlede gavebidrag til ny programmering, som giver brugerne bedre mulighed for at lære hinanden at kende bedre og kommunikere direkte – især nyttigt omkring frø- og plantebytte. Det er kun de registrede brugere, som kan se og benytte disse muligheder – endnu en grund til at oprette en brugerprofil.

Du har nu mulighed for at fortælle de andre brugere lidt om, hvem du er og hvilken slags have, du dyrker. Det gør du ved at tilføje supplerende oplysninger. Her er der også mulighed for få vist adressen på en evt. privat hjemmeside. Og hvis man har et arbejde eller et firma, som man mener det er relevant for andre brugere at kende, så kan man indsætte et link hertil. Det er med andre ord tilladt at reklamere med sin firmaadresse i sin profil – men ikke ude i kommentaren. Når man har lagt supplerende oplysninger ind, så kommer der et grønt link på dit navn, og alle registrede brugere kan klikke ind og se de supplerende oplysninger. Her kan man også se, hvornår du blev aktiv i forum på Havenyt, og hvor mange indlæg, du har skrevet.

Indtil nu har det været svært at kommunikere omkring udveksling af frø, planter, manualer til drivhuse og mange andre ting, som der har været ønske om at udveksle. De fleste har ikke ønsket at sætte telefonnummer eller mailadresse ind i et indlæg. Vi har derfor nu etableret mulighed for at sende en privat besked. Din mailadresse ikke på hjemmesiden. Din mailadresse vises i den private besked, eller når du svarer på en privat besked. Du kan selvfølgelig fri vælge, om du vil svare på en modtaget privat besked.

Hvis du ønsker at andre kan sende en privat besked til dig, skal du gå ind i din brugerprofil og klikke af i boksen ud for Tillad private beskeder. Du kan når som helst lukke for muligheden igen. Det burde være unødvendigt at understrege, at alle private beskeder selvfølgelig skal holdes i en høflig tone og relatere sig til en aktuel debat. Hvis man ikke overholder det, risikerer man at blive udelukket fra at deltage aktivt i forum.

På besøg i hyggelige Tranekær på Langeland

I denne uge er en hel del af billederne fra det hyggelige Tranekær, hvor vi i Landsforeningen Praktisk Økologi holdt bestyrelses- og redaktionsmøde om bl.a. Havenyt.dk på Sukkerfabrikken. Vi er så begejstret for stedet, at vi planlægger at holde vores Årsmøde 2011 her til april.

Vi fik lige tid til at besøge Medicinhaverne i Tranekær – hvor en flok ildsjæle fra Planteressourceforening Langeland var i gang med at anlægge Åndedrættes have – den første ud af 7 haver. Haverne anlægges på bakketop. De vil gerne have flere aktive til at være med til at anlægge og plante. Du kan læse mere om deres arbejde på deres hjemmeside – her efterlyser de også medicinplanter til haven.

Medicinhaverne i Tranekær

Der var arbejdsdag i Planteressourceforening Langeland i søndags, men der var lige tid til at fortælle de besøgende om projektet med de 9 medicinhaver. Foto: Karna Maj

Her er du: Forsiden > 2010 > Havenyt uge 47, 2010

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider