Havenyt uge 52, 2010

Af Karna Maj, tidligere redaktør for Havenyt.dk, Karnas Køkkenhave

En hel måned med snedække og frost kan få næsten alle med grønne fingre og lyst til at få jord under neglene til at blive rastløse. Nu må den hvide vinter godt blive lidt mere grøn, så vi kan gense haven og vore planter, og vi kan komme ud og lave bare lidt hver dag.

Det bliver heldigvis lidt mildere hen over nytåret med lidt tøvejr om dagen. Men vinteren er først lige begyndt i følge kalenderen. På den anden side, så kan foråret være tæt på – i januar kan erantis stå i fuldt flor med smukke gule blomster i vintersolen.

Godt nytår og på gensyn i 2011

Vi kan se, at der er virkelig mange, som har brugt Havenyt.dk i 2010. Vi har i 2010 haft knap 1.6 mio besøg, og der er blevet vist næsten 5.8 mio sider.

Redaktionen ønsker alle et godt nytår, og vi glæder os til også i 2011 at fortælle om ugens aktuelle havearbejder, besvare spørgsmål og præsentere en lang række nye artikler.

Grønkål

Skal der traditionen tro grønlangkål på bordet i nytåret, så skal man være heldig, hvis man overhovedet kan finde dem i den snedækkede have. Frosne grønkål skal tøs langsomt op. Foto: Karna Maj

Her er du: Forsiden > 2010 > Havenyt uge 52, 2010

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider