Havenyt uge 9, 2010

Af Karna Maj, tidligere redaktør for Havenyt.dk, Karnas Køkkenhave

Foråret har lige være forbi et par dage med massivt tøvejr, men forårsvejret forsvinder desværre igen, og frosten vender tilbage, inden al sneen nåede at smelte. Og nu er det ellers forår – i hvert fald følge kalenderen

Men hvor var det dejligt lige at se den brune jord igen og lidt grøn græsplæne i stedet for udelukkende hvid sne. Hvor var det dejligt at mærke lidt forår i stedet for frosten, som var trængt dybt ind, ikke kun i huse, men også i vores sind. Mange var ramt af det, amerikanerne meget rammende kalder Cabin Fever – vi følte os indespærrede og trængte virkelig til at komme ud igen.

Det var en befrielse at mærke foråret og se det vrimle frem i haven. Haven havde været begravet så længe under sneen, at det var som at gå på opdagelse i sin egen have. Næsten time for time kom nye småbidder af haven til syne, og man kunne se, hvordan den enkelte plante havde klaret to en halv måneds vinter med sne og frost.

Foråret blomstrede under sneen

Sneen smeltede og under den står forårsblomsterne. Gule erantis og vintergækknopper på vej op. På lune steder er vintergækkerne ved at springe ud, og tidlige påskeklokker kan man også finde med store knopper. Blokke af krokus står og stutter med friskgrønne blade lige op i luften. Citronmelissen tørre stængler har fået en fin grøn bund af nye små skud. Hasselraklerne er slet ikke åbne endnu – de har forstået budskabet – det er ikke forår endnu.

Erantis i sne

De gule erantis var klar til at charmere os, så snart sneen smeltede. Foto: Karna Maj

Det triste syn i vore haver

Men bortset fra forårsblomsterne ser haven lidt trist ud. Snetrykket har mast alle de stedse- og vintergrønne stauder blade helt ned mod jorden, og det har efterladt skader på bladene. Men sneen har også beskyttet dem mod frosten. Det ser man tydeligt på rosmarin, hvor de grene, som har været over jorden har ødelagte skud og blade, men skud og blade, som har været under sneen, er frisk grønne og fine. Det vil være en god ide at dække dem mod den ny kuldeperiode, som er på vej i denne uge med minusgrader ned til 10° C.

Et andet trist syn er køkkenhaver, hvor rådyrene har fourageret – eller nærmere hærget ødelæggende, for alt grønt er ædt. Kålstokke er ædt helt i bund. Hele stokke med grønkål og rosenkål er ædt ned til sokkeholderne. I prydhaven er det gået ud over roser, prydbuske og endda vedbend er ædt så højt op, som dyrene har kunne nå.

Ødelagte træer

Det mest deprimerende er synet af små og mindre frugttræer, som harer har gnavet al bark af. Umiddelbart kan de ikke reddes, hvis der er blotlagt større partier af træets stamme. Hvis de ikke har ædt barken af nederst på træet, kan det evt. skæres tilbage og måske podes igen. Hvis man vil satse på det, så gælder det om at beskytte træets nederste dele mod yderligere gnav nu, hvor sneen er væk, og harerne kan komme til her.

Hvis man vil plante nye frugttræer her i foråret, så er det måske en god ide hurtigt at afgive en bestilling, for der er ikke ubegrænsede mængder af frugttræer til rådighed i planteskolerne. De er normalt minimum to år gamle, når de sælges. Måske kan du nå at komme med på et podekursus og pode en række nye træer i en af de kommende uger.

Men husk at du ikke kan plante nye frugttræer, hvor der lige har stået frugttræer.

Sneen hiver grene i stykker

Hvis havens buske står i snedriver, så er det en god ide at forsøge at grave dem helt eller delvis fri, da grene, som er frosset fast i sne/is, kan ødelægges. Der er så voldsomme kræfter på spil, når sneen tør, at grene kan hives af stammer eller splitttes.

Beskadigede grene

Den beskidte sne i en meterhøj drive har begravet en hæk, som nu bliver ødelagt ved at grene trækkes med ned, når sneen smelter. Foto: Karna Maj

Barfrost er ikke godt

I denne uge får vi igen frost, oven i købet hård frost, og det vil være hårdt for planterne, som netop er tøet op. Mange af dem er ikke længere beskyttet af sne, og forårssolen er ved at nå en styrke, som kan svide planternes blade. Det er derfor en god ide at få beskyttet de sartere planter mod kombinationen forårssol og barfrost. Forårsblomsterne behøver man ikke at bekymre sig om, de kan klare udfordringen.

Grav en portion rodfrugter op

Har man stadig rodfrugter i jorden, er det jo spændende, om de har overlevet et par måneders vinter. Det er der gode odds for, hvis de har været godt gemt under sneen. Det er bare med at komme ud med gravegreben og et par spande, så en ny forsyning kan komme i hus inden frosten binder jorden igen. Det samme gælder porrer, grav en spandfuld op.

Rodfrugter nyopgravede

Nyopgravede persillerødder samt gule og orange gulerødder. Det er en god ide lige at se efter om der stadig er ifine rodfrugter ude i haven. Foto: Knud A. Møller. Dansk Primula Klub.

Dyrkning i vindueskarmen

Vejret sætter igen en effektiv stopper for havearbejet derude, og vi er tilbage til vindueskarmens muligheder. Og der er måske allerede bakker og potter med små planter i gang.

Der er nu lys nok til, at du kan begynde at så, uden at det er nødvendigt med supplerende plantelys. Planterne bliver dog flottere og mere kompakte, hvis de får supplerende lys den næste måneds tid. Så har du lyskilderne, så brug dem lidt endnu.

Tidlige kartofler under plast

Det er nu, man skal gå i gang, hvis man vil have nye kartofler i haven til pinse og grundlovsdag. Der skal købes læggekartofler, de skal sættes til spiring, og jorden skal dækkes med klar plast.

Hvis man vil have nogle rækker tidlige kartofler til grundlovsdag, så er der tre helt nødvendige forudsætninger for, at det lykkes:

  • En meget tidlig kartoffelsort.
  • Gode forspirede kartofler.
  • Jord der er tilført godt omsat kompost/gødning og overdækket med klar plastik ca. 1. marts.

Når man vil dyrke tidlige kartofler er det vigtigt, at man køber en af de meget tidlig sorter, f.eks. Hamlet, Hela, Revelino, Marabel eller Primula. Hvis man har en bestemt tidlig sort, man plejer at sætte, så brug den. Ellers risikerer man, at familien overhovedet ikke synes, at det smager af nye kartofler. Det kan være et problem at få fat i læggekartofler her sidst i februar, men det ser ud til at butikkerne er tidligt ude med læggekartofler i år.

De middeltidlige kartofler, som først skal lægges midt i april, skal først lægges til spiring efter midten af marts.

Forspiring af kartofler

De tidlige kartofler lægges til spiring i et rum med godt med lys – helst lagt i ét lag. Hvis luftfugtigheden ikke er høj nok, mister de let spændstighed, men de kan fint bruges alligevel. Det kan forebygges ved at spraye med lidt vand. Lyset sikrer, at de får korte farvede spirer, så de er lettere at lægge, uden at spirerne knækker. Temperaturen bestemmer, hvor mange spirer, der kommer. Spires der ved 10–15°, kommer der mange spirer, spires der ved 6–8°, kommer der kun få spirer. Hvis man vil have store kartofler, skal hver læggekartoffel kun sætte 2–3 spirer. Det er store kartofler, vi er interesserede i til tidlige kartofler. Men hvis man er kommet lidt sent i gang med forspiringen, kan det være fristende at spire ved den højere tempertur, fordi det går hurtigere.

Læggekartofler

Læggekartofler skal stå lyst under spiringen – spirerne skal udvikle sig til korte tykke spirer til de skal lægges i jorden. Foto: Karna Maj

Man kan forkultivere kartofler, hvis man har f.eks en udestue. Her kan man sætte nogle af kartoflerne i store urtepotter og så sætte de ud i drivhuset senere. Men det er vigtigt, at de står meget lyst, når planterne kommer op, og at der ikke er alt for varmt, da de så bliver ranglede.

Dæk jorden med klar plastik omkring 1. marts

Hvis man vil gøre sig håb om tidlige kartofler på friland, er det vigtigt, at jorden dækkes med plastik snarest muligt, så den kan blive varmet til de tidlige kartofler. Det er vigtigt, at det er klar plast, så solen kan varme jorden op. Plasten forhindrer desuden, at vandet fordamper, og der bruges varme hertil.

I år må man nøjes med at overdække jorden. I år må man udsætte at løsne jorden med en gravegreb og tilføre gødning eller kompost, til jorden er blevet varm, og det er tid at sætte kartoflerne engang sidst i marts eller først i april. Har man ikke kompost, køber man en pose tørret husdyrgødning. Kartoflerne skal have de nødvendige næringstoffer for at kunne vokse.

Kartoflerne sættes, så snart jorden er 8°, og det ser ud til at vinteren er slut – som regel i sidste halvdel af marts. Lige nu er jordtemperaturen lige omkring frysepunktet, og hen mod weekenden vil jorden være et par grader under frysepunktet. Vi skal med andre ord have en god lun periode med sol for at få varmet jorden op til 8° C.

Have og drivhus i sol og frost

Selv om vi kun har februar, så er forårssolen stærk, når den endelig bryder frem. Sarte planter med grønne blade bør man skygge for med grangrene både ude i haven og i drivhuset.

I drivhuset skal man især holde øje med temperaturen, hvis man har overvintrende planter her, som helst ikke skal begynde at sætte gang i væksten for tidligt. Hvor varmt det bliver i drivhuset afhænger i høj grad af drivhusets orientering i forhold til den lave forårssol, og hvor gode læforhold, man har på stedet.

Bliver der meget varmt, kan det være en god ide at lufte lidt midt på dagen, så der ikke bliver så store temperaturudsving mellem nat og dag. Men husk at få lukket igen i god inden aften. Det er en balancegang, da opvarmningen om dagen jo samtidig er med til at gøre natten mindre kold.

Men selv om solen skinner om dagen, kan det ikke holde drivhuset frostfrit på denne årstid. Derfor skal alle planter, som ikke tåler lave temperaturer, dækkes ved udsigt til frost. F.eks. med to lag fiberdug.

Det er også vigtigt at holde øje med, at planterne ikke tørrer ud i drivhuset, når det begynder at blive lunere herinde på solskinsdage. Planter i drivhuset skal om vinteren holdes til den tørre side, men de må ikke tørre ud. F.eks. kan rosmarin ikke tåle alt for fugtig en jord om vinteren, men går det for meget til den anden side, så planten tørrer helt ud, smider den bladene, og de kommer ikke igen, men efterlader nøgne grene.

Nyt drivhus til haven

Hvis man vil gøre alvor af at købe drivhus til sin have eller købe et større, så skal man til at beslutte sig, hvis man vil nå at have det klar til at flytte planter ind i i maj måned. Allerbedst ville det være, at det allerede stod klar i april, så man kunne nå at få maksimal glæde af det hele foråret.

Inden man køber drivhuset, skal man overveje, hvor der er en solrig plads til det i haven, hvor stort det skal være, hvordan det skal se ud, om det skal være glas eller polycarbonat, hvilken sokkel, der skal bruges. At sætte et drivhus op, er ikke noget, man gør på en enkelt weekend, og slet ikke, hvis man vil sætte det op på en solid muret sokkel. Og så er der alle detaljerne, da man ofte kan vælge mellem flere typer døre, der skal placeres vinduer og det skal indrettes.

Du kan finde leverandører af mange og meget forskellige drivhuse i Forhandlerguiden

Havenyt.dk blev 8 år den 1.marts

Havenyt.dk har 8 års fødselsdag i denne uge. Landsforeningen Praktisk Økologi startede Havenyt.dk den 1. marts 2002 for at inspirere flere til at dyrke mere have på en mere miljøvenlig måde.

Fra alle de mange mails, vi har fået gennem årene, ved vi, at det lykkedes for os at sprede haveglæde og gøre en forskel. I hvert fald er Havenyt.dk blevet ikke bare Danmarks største netsted for haveinformation, men vi har også i årenes løb samlet en hel utrolig mængde både grundlæggende og praktisk viden om at dyrke have.

I 2009 havde vi 1,4 mio besøg. Men det kan stadig kun lade sig gøre, fordi vi har en masse frivillige forfattere, fotografer og eksperter, og desuden nogle gode og trofaste annoncører.

Vi vil gerne have at endnu flere haveejere kommer til at kende os. Så giv samtidig os en fødselsdagsgave og dine venner en havehilsen her ved starten på foråret. Med andre ord skriv til dine venner, som dyrker have, og fortæl om Havenyt.dk.

Hvis nogen skulle have lyst til at give en mere kontant fødselsdagsgave, så er gavebidrag altid meget velkomne – brug formularen Gavebidrag.

Du kan læse mere om foreningen og historien bag Havenyt.dk i artiklen Om Havenyt.dk

Her er du: Forsiden > 2010 > Havenyt uge 9, 2010

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider