Havenyt uge 33, 2011

Vi kan kun få bedre vejr i denne uge, og med udsigt til sol og vind, så vil vandet i og over jorden langsomt synke nedad og igen give havens planter mere normale vækstforhold. Forhåbentlig – for der er udsigt til mere regn i løbet af uge, og jorden er nu så vandmættet mange steder, at ny nedbør ikke kan trænge ned. En trussel for de haveejere, som lige nu har vand i store dele af haven, og som frygter for at planterne tager skade. De fleste planter tåler dog heldigvis at stå under vand i et stykke tid uden at tage skade.

Kornhøsten er kun kommet delvis i hus – en stor del af arealet står og venter på tørvejr, nogle steder endda under vand, eller markerne er alt for våde til at køre i med mejetærskere. Det er mad til mennesker og dyr, der går til eller bliver en dårlig foderkvalitet, og det giver landmændene store økonomiske tab.

I mange haver er jorden også alt for våd til bare at tænke på at bearbejde den efter massive mængder af nedbør – og den trænger ellers til at blive kultiveret, så den igen kan blive dejlig luftig. Det er aldrig en god ide at arbejde i jorden, hvis den er for våd, det ødelægger jordstrukturen. Så vent med at bearbejde jorden, til den falder godt for kultivator og rive. Ikke mindst lerjord tager skade af at blive bearbejdet, når den er våd.

Til gengæld er så våd en jord rigtig god at hive stort samt flerårig ukrudt op i. Det smutter nærmest op, selv mellem fliser. Og det er vigtigt at få stort ukrudt væk i bedene, så de dyrkede planter får mere lys og luft. Småt ukrudt må hakkes, når jorden bliver tør nok.

Tørkeindekset er nok det mest mørkegrønne, vi indtil nu har set det i august. Regn står bestemt ikke på ønskelisten for tiden.

Sensommer i haven

Sommeren er på retur, hvor nødigt vi end vil erkende det. Det er let nok at glemme det, når solen skinner, men når det er overskyet, og der jævnligt kommer en byge forbi, så melder tanken om et snarligt efterår sig uværgeligt. Sikre sensommertegn er, at træernes blade har mistet den friske farve, de første sorte brombær og solsikker højt til vejr. Men forhåbentlig får vi mange gode solskinsdage her i sensommeren – vi og vore haver trænger til det.

Køkkenhaven bugner af masser af grønsager, og lige nu kan man hente bl.a. masser af tomater, bønner, majs, sommergulerødder, sommerkål og måske de første lækre små sommer- eller efterårsporrer. Til gengæld er det ved at være for sent at så og plante ret mange nye afgrøder i køkkenhaven. I stedet for kan man så efterafgrøde på de tomme arealer.

Den sikre plantesæsonen for stauder er et par uger længere fremme, og endnu længere for træer og buske. Men man kan vælge at tage en chance med at supplere staudebedet med pottede stauder nu, hvor jorden er fugtig og med udsigt til nye regnbyger i ugens løb. Hvis man vil købe nye efterårsstauder, kan man evt. plante dem i krukker og nyde dem i blomst og så plante dem ud i bedene senere. En anden glæde er at bestille nye blomsterløg, så de er klar til lægning først i september.

De kommende uger er det allerbedste tidspunkt for at anlægge en ny græsplæne på, og har man god fugtig jord kan man overveje at gøre det allerede nu, hvor der endda er udsigt til regnbyger de kommende dage.

Men igen – vent med at bearbejde jorden, til den er tør nok til det.

Nye blomsterløg til foråret

Et af lyspunkterne her i sensommeren er kataloger med de mange smukke løgplanter, man kan købe til at sætte først i september. Der er rigtig mange dejlige forårsblomstrende løgblomster: Vintergækker, erantis, krokus, tulipaner, narcisser, anemoner, hyacinter, scilla, iris, hundetand, snepryd, lliljer, kejserkroner og prydløg.

I nye haver gælder det om at få plantet mange af de dejlige forårsløg, men selv til en have propfuld af løg, er det svært ikke at falde for nogle af de flotte nye sorter – eller måske bare en enkelt af de dyre eller sjældne sorter. Man kan komme til at betale næsten 50 kr for et enkelt lille løg af Colcium. Et enkelt løg af den elegante martagonlilje (kranslilje) koster et godt stykke over 100 kr, og det kan jo godt give overvejelser om at prøve at så i stedet for. Men heldigvis er de fleste af de forårsblomstrende løgblomster meget billigere, så man kan tillade sig at købe en god portion ny blomsterglæde til forårsmånederne.

Hvis du ikke kan komme i haven for regn, så prøv at besøge de netsteder, som sælger blomsterløg. Du kan finde mange af dem i vores forhandlerguide.

Sommerblomster og efterårsstauder

Det gælder om at nyde de sidste sommeruger af august. Nyde de mange frodige sommerblomster med blomster i alle regnbuens farver, alle krukkerne med petunia, pelargonier og flittiglise, som er flottest lige nu. Gule glade solsikker titter op over selv høje hegn med store nikkende hoveder, pragtsnerle snor sig glad og gerne op af hvad som helst. Narcistobak, også kaldet blomstertobak, lyser op med de store hvide blomsterklaser i skumringen, hvor den også dufter ekstra sødt. Hvis man vil have lathyrus og roser til ind i efteråret, gælder det fortsat at få nippet de visne blomster af.

Og mens sommerblomsterne stadig er i fuldt flor, begynder efterårets blomster så småt at sætte deres præg på staudebedet. Gyldenrisene lyser op md de gule blomster, som dagen lang er fyldt med masser af insekter. De kan dog ikke konkurrere med anisisopens blomster, som er havens topscorer som insektplante. Høstanemonerne er sprunget ud, både de klassiske hvide og de lyserøde, floksene står i hvide, lyserøde og lilla farver og næsten beder til, at det ikke bliver mere regnvejr, for regn tager øjeblikkelig pynten af floks. De høje høstasters og de længeblomstrende solhat er holdbare stauder, som vil stå langt hen på efteråret. Og georginerne, eller dahlia om man vil, gløder lige nu i deres fantastiske farvepragt.

Planlæg nyt til staudebedene

Der er i år masser af fugtighed i jorden, så det er fristende at begynde at købe og plante nye stauder. Man kan godt så småt begynde at finde ud af, hvilke nye stauder, der skal indkøbes, da vi inden så længe kan begynde at plante nyt, når det drejer sig om planter i potter. Se netsteder med staudesalg i vores forhandlerguide.

Deling af stauder og omplantning er det dog sikrest at vente med til først i september. Vi kan endnu nå at få mange hede og tørre dage i sensommeren. Men man har selvfølgelig lov til at tage chancer, hvis man bare ved, at det kan betyde vanding, hvis september bliver varm og tør

Det er derimod en god ide at forberede jorden til nye bede nu, da staudebede skal være helt fri for flerårigt ukrudt inden tilplantning. Når jorden er fugtig efter regn, er det let at fjerne flerårigt ukrudt som skalderkål, mælkebøtter, senegræs osv. Og det er godt at være i så god tid, at man kan nå at fjerne de ukrudtsplanter, som skyder op og afslører, at man ikke har fået alt med i første hug.

Check også de eksisterende bede for begyndende problemer med flerårigt ukrudt. Er ukrudtet allerede etableret inde i stauderne, kan man i september grave dem op, skille dem ad i mindre stykker, filtre ukrudtsrødderne ud, og så plante de mest livskraftige dele af stauderne igen. Så får man samtidig omplantet stauderne, og det tager de fleste forsommerblomstrende stauder ikke skade af. Derimod er det bedst at vente med at omplante de efterårsblomstrende til først i maj næste år.

Anlæg en ny græsplæne

Sidst i august og først i september er det bedste tidspunkt på året til at anlægge en ny græsplæne og reparere en eksisterende. Det gælder både for såning af græsplæne og for anlægning med rullegræs. På det tidspunkt er temperaturen stadig høj, og der falder dug om natten, så græsfrøene får gode betingelser for at spire, når de sås i en fugtigvarm jord. Og rullegræsset vil hurtigt gro fast, når jorden vandes nogle dage før udlægning, lige efter udlægning og de følgende uger efter behov.

Lige nu er jorden fugtig og det er lokkende at så. Men det er altid vigtigt at bedømme vejrudsigten for den kommende lille uges tid efter såning, da græsfrø spirer bedst, hvis der falder lidt regnbyger i spiringsperioden. Og igen – man skal vente med jordbearbejdning, til jorden er tør nok.

Plant nye jordbær nu

Med den sidste tids fugtige vejr, har jordbærudløberne endelig fået så godt rodfæste, at man nu kan få plantet nye jordbærbede. Det er en god ide at plante lidt ekstra planter i en række midt mellem de nye rækker, for der er næsten altid et par planter, som går til ved udplantningen eller i vinterens løb.

Når man har hentet det nødvendige antal planter i de gamle jordbærbede, så klip alle udløbere af og hiv de rodslåede planter op, så de gamle jordbærplanter kan få pladsen for sig selv og bruge al energi til at sætte nye blade, så de kan forsyne os med mange gode jordbær næste år.

Har man ingen planter selv, eller vil man gerne prøve nye sorter, så er det lige nu et godt udvalg på planteskolerne.

Så spinat i den fugtige jord

Spinat er en af de få arter, som man kan nå at så endnu. Hvis man sår nu, vil planterne kunne nå at give en del spinatblade i det sene efterår, og rækkerne vil antagelig overvintre. Til overvintring og høst næste forår er det dog en fordel at vente til en af de sidste dage i august. Det giver små gode planter til overvintring. Der er dog ingen garanti for, at planterne overlever vinteren, men chancen er bestemt værd at spille på. Til overvintring kan sås vårsalat og vinterportulak.

Hvis man har et par ledige krukker eller store potter, kan man også så spinat og dild her til høst i det sene efterår. Det kan være en god ide at have dild og små spinatblade tæt ved køkkenet, når der snart skal smøres madpakker efter solnedgang. Man kan også så tat soi, mizuna, namenia, som kan nå at give småblade. Vårsalat og vinterportulak kan også sås i krukker.

Klipning og plantning af stedsegrønne hække

Sidst i august er det tid at klippe de stedsegrønne hække, bl.a. takshække. I år behøver man ikke at tænke på, om planterne er stressede af vandmangel, så de mange snitflader på en gang kan være problematisk. Buksbom er det for sent at klippe, da det på udsatte steder kan give svedne blade til vinter. Det er bedre at vente til maj–juni måned. Hvis man alligevel klipper, så dæk planterne den første tid efter med noget stof eller lignende, så de ikke udsættes for direkte sol. Man kan købe specielle skyggenet til formålet, hvis man ikke kan finde andet.

September måned er den bedste tid for plantning af stedsegrøne hække, så det er måske en god ide at bestille hækplanterne nu, så de kan modtages om 1–2 uger til plantning. I mellemtiden kan man forberede plantestedet, bla. fjerne flerårigt ukrudt.

Glæder og plager i sommerhaven

I haven er der mange både glæder og plager. Og hvordan de er fordelt det enkelte år, er meget afhængig af vejrliget.

Netop vejret er lige nu årsag til en del plager, da store regnmængder betyder at frugterne sprækker. Det gælder især tomater og blommer. Efterårshindbærrene angribes i regnperioder let af gråskimmel og må fjernes for ikke at smitte de andre bær.

Hvis man har en have, hvor planterne står meget tæt, giver det også let rådangreb i en så fugtig periode, som vi har lige nu. Hold især øje med salat- og bønneplanter, hvis blade let angribes. Det er vigtigt at få luget alt ukrudt væk, så der er mest mulig luft mellem grønsagsrækkerne – og mellem de enkelte planter i rækken.

Nogle år er dræbersnegle det helt store problem her sidst på sommeren, især hvis vore haver er ved at gå til i fugtighed, stort ukrudt osv. 2011 er sådan et år.

I øjeblikket dukker mange hvepse op nu, hvor der er blommer, mirabeller, druer og figner, som de kan helt eller delvis ødelægge, hvis de er mange nok. Vi lægger mest mærke til det, hvis frugterne på træet er begrænsede i antal, så vi gerne vil have dem for os selv. Hvepse er dog også nytteinsekter, da de æder kållarver.

De flotte dagsommerfugle på besøg i havens blomster er altid en oplevelse. Kålsommerfugle lægger man især mærke til, hvis man har kål i haven, og her sidst i august kommer stor kålsommerfugl for alvor kommer på banen – tjek kålene flere gange om ugen for ægkolonier og larver.

Gå på jagt efter dræbersneglens æg

Heldigvis dør de voksne dræbersnegle snart, og der er blevet mange af dem her i den våde sommer. Men inden de dør, lægger de æg, som klækkes i efteråret og giver næste års snegle. Det er derfor en god ide at gøre en indsats nu, inden de når at lægge æg. Og når det er sket, gælder det om at opspore, hvor de har lagt æggene, inden de klækkes. Sneglene lægger de hvide runde æg, som er på størrelse med nipsenålshoveder (3–4 mm) i æghobe med omkring 30 stk sammen på steder, hvor de er beskyttet mod udtørring og klimaet. Kun i løs jord og i musegange lægges de nede under jordoverfladen. Jagten på dræbersneglens æg skal sættes ind fra sidst i august – og er man effektiv kan man begrænse antallet af snegle, som er grundstammen til næste års snegleplage.

Hvis man ikke allerede har dræbersnegle i området, så kan det være en god ide at undersøge nye planter meget grundigt, inden de plantes ud i haven. Det gælder også nye planter fra planteskoler.

I øvrigt er det vigtigt, at man snakker med naboerne om en fælles indsats, for ellers er det meget svært at begrænse antallet. Og netop i år, hvor klimaet har været gunstigt for dræbersneglene er det ekstra vigtigt at få fjernet så mange som muligt, da det kan være med til at reducere antallet af snegle til næste sæson.