Havenyt uge 42, 2011

Af Karna Maj, tidligere redaktør for Havenyt.dk, Karnas Køkkenhave

Det er på den her årstid, at de klimamæssige forskelle viser sig i vores lille land. Inde i landet slår nattefrosten til tidligere og med større kraft end ude langs kysten, hvor havet stadig er omkring 10° varmt. Der er derfor stor forskel på, om sommerblomster, georginer, dild, salat, bønner og tomater er bukket under for nattefrosten i sidste uge. Har de klaret skærene denne gang, kan vi måske have glæde af dem i flere uger endnu, da der ikke er udsigt til ny nattefrost. Er de gået til af frost, kan man begynde at rydde det visne og grave de frostfølsomme knolde op

Majroer og ræddikker

Måske har frosten taget pynten af havens blomster, men der er knald på farverne, når der hentes røde og lilla ræddiker og gule majroer. De sorte ræddiker er endnu ikke helt store nok, de har en lidt langsommere udvikling. Foto: Karna Maj

Hvis man er så heldig at have efterårsferie i denne uge, så er bliver det lidt vådt og ret blæsende et par dage, men der er fine efterårsdage sidst på ugen til at gå i haven. Men det kan godt være koldt at ligge på knæ og luge i skyggen. Den bedste taktik på denne årstid, er at flytte indsatsområdet lidt rundt efter solstrejfene og finde de steder, hvor der er læ i haven. Måske skal der plantes mere læ nogle steder eller laves små hyggekroge med efterårssol og -læ.

Cykle- eller gåture i efterårsskoven er også en mulighed. Træer og buske har endnu de fleste blade i behold, så der er dejlig læ. Skoven er så småt ved at komme i efterårsfarver, og landskabet står i afdæmpede lyse grønne nuancer, som kan give mindelser om lysegrønne forårsskove, og så alligevel ikke – der mangler friskheden. Det er dog kun nogle arter, der har dette lysegrønne, lidt gennemskinnelige løv, løvet på mange andre er ved at blive rødt, gult og brunt efter de første nætter med frost. Der er i år også rigtig mange fine svampe, som man kan nyde synet af eller tage med hjem til fortæring.

Efterårsskoven når den er flottest

Efterårsskoven kan være helt fortryllende som her med granernes dybe skygge, sol og løv i efterårsfarver. Foto: Karna Maj

Blomsterknoldene skal tages op inden vinter

Georginer (dahlia) og knoldbegonier tåler ikke frostnætter, så i mange haver er det slut for denne gang at glæde sig over deres farvepragt. Men hvis man gemmer knoldene, kan man få de samme smukke sorter igen næste år.

I modsætning til alle de hårdføre løgplanter, som fint overvintrer derude, så vil knoldplanterne normalt ikke overleve vinteren ude i jorden. Når nattefrosten har ødelagt bladene på georginer, knoldbegonier, kanna, haveranunkel, tigerblomst, gladiolus, chokoladekosmos og Acidanthera bicolor, er det derfor en god ide at tage knoldene op, så de ikke går i glemmebogen, og man først kommer i tanke om dem, når jorden er frosset. Står de i krukker, kan man for nogle arter sætte hele krukken væk, f.eks. chokoladekosmos.

Der er sikkert mange flere knolde, end der blev lagt i foråret. De strutter af oplagret energi, som de skal bruge til at danne ny planter med til foråret, når de igen sættes. Toppen skæres af et stykke over knoldene. Knoldene skal opbevares tørt og frostfrit. Knoldene tørres først nogle dage, inden de lægges i meget lidt fugtigt sand eller spaghnum i et enkelt lag. Selv om de skal opbevars tørt, må knoldene ikke tørre ud. De opbevares køligt under 10° C, bedst ved ca. 6–8° C. Det kan være svært at skaffe opbevaringforhold i et moderne parcelhus eller i en lejlighed, hvis man har kolonihave.

Hvis man har mindre gode opbevaringsforhold, kan man overveje at vente med at tage dem op til et senere tidspunkt, da det giver mindre risiko for at især de små knolde tørrer for meget ud. Jo senere optagning, jo sværere kan det være at finde et par dage og et sted at tørre dem, inden opbevaring. Kardinalpunktet er dog ikke at glemme at få dem taget op.

Georgineknolde

Man bliver tit overrasket, når man begynder at grave georgineknoldene op. Det kan være samme størrelse udbytte som ved kartoffelhøst. Og så må trillebøren hentes. Foto: Karna Maj

Med georginer er der erfaring for, at man i stedet for at bruge sand/spagnum med held kan opbevare knoldene i åbne plastposer, som sikrer mod udtørring. Når man graver dem op, skal der efterlades 10–15 cm stilk. Ikke alle georgineknolde overlever vinteropbevaringen – og udtørring er lige så stor en risiko som frost. Det er en balancegang mellem en tilpas tør opbevaring, og at knoldene tørrer helt ud. Jo større knoldene er, jo mindre risiko er der for udtørring, og store gamle blokke af georginer kan faktisk opbevares i kasser uden tildækning. Placering i en kasse på jorden i et skur og overdækket med noget isolerende i frostperioder kan faktisk være bedre end opbevaring indenfor i en tør luft, dog skal man løbende vurdere frostrisikoen. Ved dækning må det ikke være for lufttæt, så undgå plastoverdækning, da knoldene ellers kan rådne.

Majroer og ræddiker

Har man i sidste halvdel af juli sået nogle række med majroer, ræddiker og orientalske bladgrønsager, så er der nu masser af fine afgrøder.

Majroerne har en fin størrelse til at begynde at bruge, men de kan også blive stående og vokse videre. På den her årstid bliver de ikke træede og de løber ikke i stok. De kan opbevares lige som andre rodfrugter langt hen på vinteren. Der findes flere forskellige sorter, de fleste med hvidt indre, men enkelte sorter er lysgule.

Ræddiker smager som radiser, og de kan nu høstes og skæres i skiver eller snittes fint i salaten. Den skarpe smag mildnes i varme retter. Ræddiker kan udvendig være røde, sorte eller blålilla, men er hvide indvendig. De kan opbevares som andre rodfrugter langt hen på vinteren.

majroer på rad og række

Et kig ind i det hemmelige grønne univers under majroernes kraftige toppe – her står de gule lækre majroer på rad og række. Foto: Karna Maj

Sæt vinterkepaløg og hvidløg

Kepaløg sætter man normalt i april måned og høster fra sidst i juni. Det betyder at man har et par måneder, hvor man ikke har egne zittaerløg. Det gab kan man mindske ved at sætte stikløg af en vintersort her midt i oktober, eller tidligere. De kan normalt høstes fra sidst i maj og lidt før, hvis man i drivhuset sætter at antal løg i en kasse, og flytter den ud af drivhuset sidst i marts, når man skal bruge drivhuspladsen.

Hvidløg skal sættes inden for de næste 14 dage, så de kan nå at danne et godt rodsystem, inden vinteren sætter ind. Husk at de i modsætning til kepaløg, som sættes med løgspidsen i jordniveau, skal sættes med løgspidsen 3–4 cm under jordniveau.

Hvidløg til sætning – vælg med omhu

Sætteløg skal udvælges nøje, så de er sygdomsfri, store og pæne og repræsentative for sorten. Her er det sorten Estisk Rød. Foto: Karna Maj

Pluk æbler i egen have eller i pluk selv-plantager

Hvis man stadig har æbler og pærer, som ikke er nedplukket, er det en god ide at tjekke, om de er plukkemodne – det bliver ret blæsende i denne uge. Fuglene er desuden begyndt at hakke i de æbler, som endnu hænger på træerne.

De nedplukkede æbler og pærer står foreløbig bedst i f.eks. en carport eller under et halvtag, og de tager ikke skade af let nattefrost. Det er dog en god ide at tildække dem ved udsigt til frostnætter.

Hvis man ikke har flere æbler i sin egen have, kan man overveje at besøge en af de mange pluk selv-plantager, som findes næsten alle steder i landet. Her kan man lige nu plukke gemmeæbler som Jonagold, Cox Orange, Mutzu, Golden Delicious, Ingrid Marie og Belle de Boskoop – alt efter hvad den enkelte selvpluk kan tilbyde. Hvis man er heldig, er der måske også pærer som Conference og Doyenne de Comice til selvpluk.

Jonagold er en sort, som er sent plukkemoden.

Jonagold kan være næsten helt grønne, hvis de sidder inde midt i træet, men får de sol, får den en fantastisk gylden farve de sidste uger på træet. Hold øje med, hvornår de løsner sig og er plukkemodne. Foto: Karna Maj

Kvæderne er modne

Men der er nogle frugter, som man ikke eller meget sjældent kan købe ved vejen. Det gælder f.eks. æble- og pærekvæder, som lige nu tiltrækker sig opmærksomhed med deres meget gule frugter mod den blå oktoberhimmel. Man kan nyde synet i andres haver, men man skal helt tæt på for at nyde den næsten himmelske duft. Kvæderne tåler lidt frost, så de kan blive siddende på træerne lidt endnu og pynte, men skal selvfølgelig plukkes, inden de falder ned.

De kan holde sig til efter jul på et fad i stuen, hvor synet og duften kan nydes. De kan ikke spises rå, men kan bruges til kvædemarmelade og kvædebrød, delikatesser som det er vanskeligt at købe.

Hvis man har plads til endnu en lille busk eller træ i haven, er det værd at overveje, om det skal være en pære- eller æblekvæde. Blomsterne er større end æbleblomster, de er smukke og populære hos insekterne.

Ryd op med måde i efterårshaven

Når nattefrost, blæst og regn har taget pynten af haven her i efteråret, rammes vi af den store oprydningsfeber. Nu skal der ryddes op, alle visne planter skal fjernes, køkkenhaven skal vintergraves, de visne stauder skal klippes ned og bladene skal fjernes. Lørdag formiddag kan man møde rigtig mange af familien Danmarks biler på vej til genbrugspladsen med et læs planteaffald.

Problemet er bare, at alle disse gøremål måske nok får haven til at se ryddelig ud, men har nogle uheldige virkninger:

  • Jordstrukturen forringes i løbet af vinteren.
  • Stauderne klarer overvintringen dårligere.
  • Der bliver færre regnorm, da blade og planterester er deres føde.
  • Færre af havens nyttedyr og mikroorganismer vil overleve vinteren uden et naturligt plantedække.
  • Vi snyder os selv for synet af rim- og isbelagte planter vinteren igennem
  • Vi bruger energi – og tid – på at bortskaffe »affaldet«

Vi er derfor nødt til at finde det rigtige kompromis mellem en pæn vinterhave og hensynet til jorden og havens beboere. Havens blade skal blive i haven og ikke kommes i plastsække og transporteres væk. Det kan indebære, at vi skal justere vores forestilling om en pæn have, og styre oprydningstrangen. Naturen rydder faktisk selv op i løbet af vinteren ved, at regnormene æder bladene, og fuglene æder nedfaldsfrugt og frø.

Brug bladene til at lægge mellem vintergrønsagerne

Når de første visne blade rives sammen er det en god ide at lægge dem mellem vinterporrerne, så man kan grave porrer op i frostperioder. Har man mange blade, kan de også lægges mellem vintergulerødder eller bruges til at beskytte selleri mod den første frost.

Pak choi i en kompakt udgave

Pak choi skulder ved skulder – en lav og kompakt sort med brede bladskeder. Lige til at komme i wok’en Foto: Karna Maj

Ukrudt med frø skal fjernes effektivt

Det lune efterår har givet gode vækstmuligheder for frøukrudtet, og meget af det, som er spiret i sensommeren begynder nu at give jorden et grønt dække. Det kan derfor være en god ide at hakke det om nu, mens jorden er til det, da en del arter kan nå at blomstre i løbet af vinteren og det tidlige forår. Det er en dejlig årstid at hakke ukrudt på, for det varer lang tid, før nyt spirer frem.

I det hele taget er det en god forebyggelse af ukrudtsproblemer at se kritisk på haven og få fjernet alt ukrudt, som er gået i frø. Ikke mindst aggressive arter som melder, hyrdetaske, stolt henrik, kortstråle og sort natskygge, der alle smider rigtig mange frø, og de kan fint modne frø her sidst på efteråret – eller i en måske mild vinter.

Ukrudt med frø skal ikke på kompostbunken. Små mængder kan kommes med i den kommunale affaldssæk, større mængder kan afleveres på genbrugspladsen, eller det kan lægges i en seperat samlebunke, som ikke spredes ud i haven. Bunken kan overdækkes med ukrudtsdug eller sort plast, så frøene ikke spirer. Den gode kompost nedenunder kan man udnytte ved at plante f.eks. græskar eller squash ned gennem dugen næste år i maj.

Læg vinterdække på køkkenhavens bare jord

Køkkenhaven er den del af haven, hvor der er mest brug for at beskytte jorden i løbet af vinteren. Hvis man har fået sået grøngødning på bedene, efterhånden som man har høstet grønsagerne, vil havens bede nu være fyldt med grønne planter, og jorden er godt beskyttet.

Det for sent at så efterafgrøder nu, men så er der andre muligheder for at dække jorden. I naturen dækkes bar jord af grønne planter, nedfaldne blade og visne plantedele. I køkkenhaven kan man dække med et 6–8 cm tykt lag vinterdække.

Man kan bruge alle former for plantemateriale til vinterdækket. Nederst kan man anbringe frisk husdyrgødning og/eller delvis omsat kompost, øverst mere eller mindre frisk plantemateriale fra oprydningen i haven, visne blade, tang eller halm. Hvis jorden er meget kompakt, kan man vippe jorden løs med gravegreben inden man dækker. Men lad være med at vintergrave og vende jorden rundt, det skader både din ryg og livet i jorden.

Hvis man tvivler på effekten, så prøv at vinterdække et stykke og sammenlign. Allerede til forår kan man se en forskel, og den bliver større år for år.

Vinterdække er let i et majsbed

Ofte kan man vælge at bruge planterne på bedet til at lave vinterdække med som her i et majsbed. Her er planterne klippet ned i stykker og efterladt i bedet. Der er efterladt en god stub som håndtag til, når planterne med rod skal hives op i foråret. Lige nu skal majsrødder graves op. Når bladene falder, vil der lægge sig blade ned mellem majsstængelstykkerne. Foto: Karna Maj

Lav din egen græskar- eller sukkerroelygte

På en kold, blæsende og regnfuld dag i efterårsferien kan det være en god ide at lave græskar- eller roelygter med børnene.

Den traditionelle danske lygte er lavet af sukkerroer, som den i generationer har været lavet af børnene i de områder, hvor man har dyrket sukkerroer. Roerne har børnene altid skaffet gratis ved at holde øje med roer tabt af roevognene i sving og lignende steder, eller ved at spørge en landmand om lov til at få en stor flot roe.

Men inden for den sidste snes år, er det blevet til græskarlygter, som ser flottere ud, og også er nemmere at skære i og udhule. Hvis man ikke selv har et passende stort græskar, så kan man købe dem rigtig mange steder. Der dyrkes store arealer med græskar bare til dette formål. Man kan også selv dyrke Halloweengræskar – der sælges frøposer med den gængse sort.

Halloweengræskar hjemmedyrket

Har man god plads, kan det godt betale sig at dyrke Halloweengræskar til børn eller børnebørn. De små er pænt store Hokkaidogræskar. De tre store er Halloweengræskar – de vakte stor jubel hos børnene. Foto: Karna Maj

Hvis man skraber kødet ud af græskarrene under nogenlunde hygiejniske forhold, kan man fint spise det, kvaliteten er dog ikke på højde med f.eks. Hokkaido. Men det er fint til en dejlig gang varm græskarsuppe på en kølig efterårsdag.

Tak for endnu flere gavebidrag

Tak for de mange nye gavebidrag, vi har modtaget i sidste uge. Det er næsten overvældede med den store opbakning, trods krisen. Vi har nu ialt modtaget 189 gavebidrag, og det er blevet til knap 22.000 kr. Lidt mindre end sidste år. De mange penge er med til at gøre det muligt at fortsætte med at drive Havenyt.dk og gøre den endnu bedre.

Man er altid velkommen til at indbetale et gavebidrag til Havenyt.dk via Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmeside.

Her er du: Forsiden > 2011 > Havenyt uge 42, 2011

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider