Havenyt uge 18, 2012

Maj måned er en af årets dejligste måneder i haven med udsprungne lysegrønne hække, træer og buske, blomstrende frugttræer med lyden af summende bier, og et væld af tulipaner og blomstrende stauder. Og i køkkenhaven spirer og gror det i alle bede, og væksten næsten eksploderer den kommende måned.

I år viser maj måned sig fra sin pæne side lige fra de første dage med varmt vejr, og det har vi virkelig sukket efter hele den ret så kolde april måned. Vi mangler varme for at få gang i alt det såede og satte i køkkenhaven. Aspargsene er på vej op, men væksten kommer ikke rigtig i gang, før det bliver lidt varmere. Måske kan vi høste de første asparges i løbet af ugen. Rabarber er der til gengæld mange af nu, og rabarberkompot er rigtig forårsmad.

Desværre ser det ud til, at det kun er i første halvdel af ugen, at vi får dejlige lune dage – sidst på ugen får vi kolde nætter, nogle steder kan det blive under frysepunktet. Er tomatplanter og andre kuldefølsomme planter nået ud i drivhuset, er vil det de fleste steder være en god ide at tage dem ind for natten igen sidst på ugen. Tomat- og chiliplanter kan direkte gå i vækststandsning, hvis nattemperaturen kommer under 8° C, og de vokser langt bedre ved højere nattemperaturer. Hvis man har kartofler, som er kommet op, så hold også øje med risiko for nattefrost, så de kan dækkes i tide.

Lige nu bliver man fristet til at plante krukker til med sommerblomster – salgsstativerne bugner. Og det er tid for at så sommerblomster direkte på friland og sætte georgineknolde derude. Tidspunktet er dog afhængig af, hvor sen nattefrost, man plejer at have i sin have. Eller man kan tage chancen.

Så sommerblomster direkte på friland

Der er masser af dejlige sommerblomster, som man kan så direkte på voksestedet de næste 14 dage. Og mange af dem kan slet ikke købes som udplantningsplanter. Hvis man elsker at plukke blomster, så er det en god ide at så rækker med sommerblomster til snit, måske en hel lille snithave. Bare nogle få poser frø kan give blomsterbuketter til hele sommeren. I artiklen Sommerblomster til snit kan man finde de egnede arter. Sommerblomster pynter også mellem køkkenhavens mange grønne rækker. Eller gå på opdagelse i frøfirmaernes mange, mange arter og sorter af sommerblomster- find links til dem i vores forhandlerguide

Man skal helst så frøene i let fugtig jord og helst på et tidspunkt med udsigt til overskyet vejr eller regnbyger, da jorden ikke må tørre så meget ud inden fremspiring, at spiringen mislykkes.

Skal – skal ikke plante sommerblomster ud

Der er kun meget få steder i landet, hvor vi er ude over faren for nattefrost, så man satser lidt, hvis man udplanter sommerblomster, som ikke tåler frost. Der er risiko for temperaturer helt ned omkring frysepunketet sidst på ugen.

Krukker og kasser kan måske flyttes indenfor, hvis det skulle komme frostnætter senere, eller de kan beskyttes. Det er sværere med sommerblomster plantet spredt ud i bede i hele haven. Hvis man laver egne udplantningsplanter kan man vælge at forkultivere dem, så det passer med udplantning først i juni, når løgblomsternes blade fjernes.

Men skal man købe planter, så er det de næste 14 dage, at udbudet er størst af pæne planter. Det er noget af et dilemma. Man må gøre op med sig selv ud fra lokalklimaet, om man vil satse og plante sommerblomster nu – og få glæden ved tidligt at have krukker med sommerblomster i haven. Eller man venter.

Man kan også købe sommerblomster og egnede stauder til krukker og kasser i netbutikkerne. Du finder dem her i forhandlerguiden under Udplantningsplanter og Planteskoler og havecentre

Sæt georginer på friland

Først i maj er det tid at sætte lægge de tørre georgineknolde i jorden på friland. De skal lægges så alle knoldene er i jorden og kun den tørre pind fra sidste års stængel stikker op. De tørre knolde har brug for masser af vand, så vand plantehullet grundigt inden plantning. Læs mere i artiklen Farvestrålende georginer.

Georginer kan ikke tåle frost, og hvis man bor er sted, hvor sen nattefrost er almindelig, bør man måske vente lidt med at sætte dem, eller dække med fiberdug. Hvis man kun har få og er indstillet på at dække mod nattefrost, kan man godt sætte dem nu. En omvendt urtepotte er nok beskyttelse ved let nattefrost i maj.

Hvis man har forspirede georginer, som har lange spirer, kan man blive nødt til at sætte dem nu og så være klar til at dække ved evt. frostnætter. Georginer trives også fint i krukker, og de kan flyttes ind ved risiko for sen frost.

Småt med både friske og gamle grønsager fra haven

Selvforsyning er blevet moderne, men ikke med samme alvor som tidligere, hvor man skulle leve af det, man dyrkede. Dengang var det engelske udtryk The Hungry Gap alvor. Maj er den måned med mindst mad i haven – der er ikke meget at hente derude af nyt spiseligt ud over persille, purløg og rabarber. Måske er der stadig enkelte porrer, som ikke er gået i stok, eller lidt brugbare gulerødder, pastinakker og persillerøder. Og så er der selvfølgelig skorzonerrod og havrerod, som ikke mister i kvalitet, selvom de sætter ny top. Men ellers er det småt med friske grønsager fra haven i den kommende måned. Der er med andre ord god grund til at fremme dyrkningen af alle de afgrøder, som hurtigt kan give mad i maven.

Man skal i sin iver for at få frisk grønt fra haven ikke falde for de meget flotte blade på pastinak – de bør ikke spises. Hos nogle mennesker kan selv berøring med pastinakblade give allergiske reaktioner. Derimod kan toppen på persillerod bruges i stedet for persille, hvis man ikke har nok i persillerækken. Ny blomsterskud på gamle kålplanter er også en delikatesse, såkaldte kålskud – læs Camilla Plum artikel herom

Nye grønsager på vej

Har man investeret i et godt aspargesbed, kan der snart hentes de første aspargesbundter fra egne rækker, og de er noget mere saftspændte og friske end de udenlandske i supermarkedet. De fleste dansk dyrkede havner på restauranter, så vil man have danske asparges, må man som regel ud og finde en gårdbutik eller andre små listige steder med grønsager til salg.

Varme og væde skal der til, førend aspargsene skyder op for fuld kraft, og det samme gælder spinat. Den efterårssåede spinat kan man begynde at høste lidt blade fra allerede nu, mens den forårssåede endnu kun er i kimplantestadiet i de fleste haver, måske er den ikke engang spiret frem.

Nye kartofler må de fleste vente flere uger på endnu. Hvis man har lagt dem tidligt under plast, er der nye kartofler sidst i maj, hvis man er heldig. Eller måske rettere hvis man passer dem med vand og gødning og beskytter dem til, hvis nattefrosten pludselig kommer tilbage – det kan komme tæt på sidst på ugen. De vokser lidt hurtigere under fiberdug, som også beskytter mod let nattefrost.

Hvis man har salat, løg og tidlige kål, som er store nok til at plante ud, så er det bare med at komme i gang, hvis planterne står i potter, så rodsystemet ikke beskadiges. Hvis de plantes ude under overdækning med fiberdug, behøver man ikke at afhærde planterne først. Med udsigt til lave nattemperaturer sidst på ugen, er det en god ide med fiberdug over det første stykke tid.

Hvis udplantningsplanterne står i kasser eller potter med mange planter, så deres rødder beskadiges ved udplantning, er man nødt til som minimum at finde et par overskyede dage, hvor planternes noget reducerede rodsystem kan følge med til at optage vand nok til bladene. Det er bedst at plante den type planter ud i forbindelse med regn og overskyet vejr.

Hvis man drømmer om tidlige gule eller grønne bønner og har plads i drivhuset, kan man så et mindre antal til udplantning midt i maj, hvor jorden forhåbentlig er lunere. Men det er et spil i lotteriet – maj kan pludselig blive kold og våd. Jorden er lige nu slet ikke varm nok til at så en række ude på friland Bønner har en optimal spiring i intervallet 22–30° C, og jorden skal være minimum 14° før bønner spirer bare nogenlunde godt. Lige nu er jordtemperaturen 8,5–10,5° afhængig af, hvor man bor. Find din lokale jordtemperatur

Status over køkkenhaven ved udgangen af april

Her ved udgangen af april skal status ude i køkkenhaven helst se således ud: Alle løg er sat og alle kartofler er lagt, både de tidlige, som sikkert allerede er oppe, og de sene. Til tidligt høst skal der være sået spinat, gulerødder, persillerødder, persille, hestebønner (valsk bønne), salat, dild, majroer, kålroe, knudekål, radiser. Og der skal være gang i forkultiveringen af løg, porrer, kål og salat, hvis man skal nå at have egne udplantningsplanter klar til udplantning fra midt i maj.

Jorden er nu også varm nok til at så marværter, både de høje og lave. Det er en god ide at sætte espalier til de høje ærter op, inden arealet tilsås. Sukkerærter kan også sås, de tåler koldere jord end marværter.

Hvis man vælger at så kål og de andre korsblomstrende arter direkte på voksestedet, så skal de sås nu med 3–4 frø for hver ønsket plante. Hvis man har problemer med jordlopper eller snegle, så er det mere sikkert at forkultivere eller købe planterne, da store planter kan vokse fra evt. skader, mens nyspirede kan blive totalt ødelagt. Porrer kan også sås direkte, men de fleste vælger at plante småplanter ud.

Såning af rodfrugter er bedst i de næste 14 dage

Der er stadig fugtighed nedad, så det drejer sig kun om at få etableret en fugtig såjord i det øverste jordlag. Sårillen skal vandes rigtig godt, hvis jorden er tør.

Det er en god ide at så persillerod, pastinak, skorzonerrod, havrerod, bladbede, julesalat og første hold rødbeder inden for de næste to uger, gerne på et tidspunkt med udsigt til nogen regn. Sommergulerødder kan man også fortsat så. Man kan i princippet også så vintergulerødderne nu, men de holder sig kvalitetsmæssigt bedre til vinteropbevaring, hvis de først sås sidst i maj.

Spiringstiden er lang for især gulerod, persillerod og pastinak, og her er der en risiko for, at sårillerne tørrer ud, inden at frøene når at spire og får sendt kimroden nedad, hvor der er vand nok. Det er derfor vigtig at sørge for, at jorden i sårillen er godt fugtig, men også at der øverst er et tyndt lag revet jord, som kan mindske fordampningen. Man kan vælge at grundvande stykket dagen før såning, hvis jorden er tør mange cm ned, og så håbe på regn i løbet af spiringsperioden.

Jorden til rodfrugter skal være løsnet i dybden

Når man skal så rodfrugter er der nogle forhold, som er vigtige. Jorden skal være meget fintsmuldrende. Man skal kunne tage gravegreben og vippe jorden op, og så skal den smuldre fint i hele dybden. Det er bedre at vente nogle dage med at så, end at så i en knoldet jord. Er jorden de rene tørre jordbrokker, så vand jorden med 10 l vand pr. m² og dæk arealet i et døgn med plast. Derefter er jorden let at gøre såklar.

Der skal vandes grundigt i sårillen, da rodfrugter er længe om at spire (flere uger), og man ikke ved, hvornår der kommer regn igen. Det er vigtigt at lade vandet trække godt ned, især i lerjord – så aldrig i smattet jord, vent hellere et halvt døgn efter vandingen. Frøene må ikke sås dybere, end der står på frøposerne. Små frø skal ikke begraves under 2 cm jord. Læs artiklen: Så med omhu – det betaler sig.

Rodfrugter har dybe rødder og derfor skal jorden være løsnet godt i dybden, ikke mindst til pastinak og skorzonnerrod. Sidstnævnte kan have rødder i en halv meters dybde, vel at mærke rødder, som vi også gerne vil have op og spise til vinter eller næste forår.

Ærter skal beskyttes mod duer

Jorden er varm nok til at så ærter, som er en af de afgrøder, hvor man får noget helt ekstra. Købte ærter smager simpelthen ikke så godt som nyhøstede i egen have. Det er en fordel at strække sæsonen over en længere periode ved at så både tidige, middelsene og sene sorter, eller ved at så i f.eks. 3 omgange med en uges mellemrum.

Hvis det er høje eller mellemhøje ærter, som kræver espalier, kan det være en god ide at sætte det op, inden såning. Hvis det er et trådhegn, der skal sættes op mellem to rækker sarte ærteplanter, er det næsten ikke til at undgå at beskadige de små planter.

Duer elsker fremspirende ærter – de æder lynhurtigt en hel række. Hvis der er duer i nabolaget, så dæk dem med fiberdug, til de er 5–8 cm cm høje – det er lettest, hvis ærtehegnet ikke er sat op. Lidt grene på kryds og tværs over de såede rækker kan også forhindre, at duerne går på ærterov. Fasaner æder også af de friske små skud. Mus kan også finde ærterækken og æde sig hen gennem rækken.

Forkultivering af squash og græskar

Squash kan ikke tåle nattefrost, men det er en af de grønsager, som hurtigt giver mad på bordet. Så det er umagen og risikoen værd at så nogle få potter nu indenfor ved 20–25° varme, så de spirer hurtigt og sikkert. De kan placeres i drivhuset om dagen efter fremspiring. De vokser langsommere, hvis de har det for koldt om natten, så det er bedst, at de følger med tomaterne ud og ind den første tid. Derefter bliver de i drivhuset, hvis der ikke er risiko for nattefrost. Senere udplantes de på friland under fiberdug, når man regner med at risikoen for nattefrost er overstået. De kan forholdvis let overdækkes, hvis det alligevel skulle ske.

Græskar til vinterbrug skal nå at modne inden første nattefrost eller først i oktober, hvis de skal kunne holde sig i nogle måneder. Det er derfor vigtigt at forkultivere dem nu, så de får så lang en vækstsæson som muligt. De sås og plantes som squash.

Forkultivering af basilikum

Der findes mange forskellige slags basilikum at vælge imellem. De har meget forskellig duft, smag, farve og bladstørrelse. De kan sås i drivhuset til senere udplantning i potter og kasser, eller på lune steder på friland fra juni. Gem lidt af frøene, da det er dejligt at kunne så et nyt hold senere på sommeren.

Forkultivering af majs

Hvis man vil dyrke majs og være nogenlunde sikker på at at få store flotte majskolber, sås frøene i potter omkring 1. maj indenfor. De spirer bedst ved 25° – det tager 4–6 døgn. Efter fremspiring kan de flyttes i drivhuset, hvor de skal dækkes ved risiko for nattefrost. De kan dog også spire i drivhuset, men det tager væsentlig længere tid. De tåler ikke frost og plantes derfor først ud i sidste halvdel af maj, når de har udviklet 3. blad.

Majs kan sås direkte på friland, når jordtemperaturen er 12° C, som er minimumstemperaturen for spiring.

Planlæg en lang sæson med majskolber

Alle majssorter modner sine kolber med matematisk præcision i løbet af bare en enkelt uge. Hvis man vil kunne høste majs over en længere periode, må man så i flere omgange med samme sort, f.eks. 3 hold med en uges mellemrum. Eller så halvdelen indenfor i varmen og spire en fjerdel i drivhuset under køligere forhold, og så resten på friland. En anden mulighed er at så flere sorter med forskellig udviklingstid samtidig. Desværre er der forholdsvis få og velsmagende sorter på markedet med forskellig udviklingstid.

Det økologiske, tyske frøfirma Bingenheimer Saatgut har i år markedsført tre ekstrasøde majssorter, som har forskellig tidlighed, så de samlet skulle give en lang dyrkningssæson. Men om de alle kan nå at modne i Danmark, må komme an på en prøve. Deltagerne i vores Årsmøde i forening Praktisk Økologi fik frø med hjem til prøvedyrkning, så vi kan få afprøvet sorternes egnethed og smag. Sorterne er frøfaste og er usædvanligt – ellers er de ekstrasøde sorter altid F1.

Dyrk små løg af resten af stikløgene

Fik man sat løg tidligt, er de nu på vej op af jorden i lange fine grønne rækker. Hvis man har stikløg tilovers, når man er færdig med at sætte løg, så find et lille plet jord og læg dem med 2–3 cm afstand i rækken og 8–10 cm mellem rækkerne. Det giver fine små løg, som kan bruges hele til f.eks. syltning, gule ærter eller som tilbehør. Og der kan dyrkes mange små løg på et lille areal.

Gå på jagt efter de små dræbersnegle

Det indtil nu ret tørre forår er ikke godt sneglevejr. De er der, men gemmer sig på fugtige steder. Det giver os gode muligheder for at indsamle de nye unge dræbersnegle, inden de når at opformere sig. Gennemsøg haven alle de steder, hvor der er fugtighed at finde.

Det er en god ide at have en bøtte med låg med rundt, når man er i haven, så man altid har et sted at putte sneglene hen, når man støder på dem. Eller afliv dem på stedet.

Har man mange, kan man blive nødt til at ty til Ferramol sneglekorn eller afprøve virkningen af nematoder på de helt små snegle. Inden man går i gang, skal man dog lige være opmærksom på, at nematoderne kan gå på alle slags snegle i haven, og det har ikke kun positive sider at slippe af med alle de andre slags snegle i haven. Ved at fjerne sneglene i haven udrydder man en del af havens nedbrydere. Snegle er i øvrigt en vigtig del af nedbryderkæden af det organiske affald i haven. De indgår desuden i havens fødenet, hvor f.eks. fugle og pindsvin delvis lever af snegle.

Virkningen af nematoder mod dræbersnegle er ikke særlig god for store dræbersnegle, men der skulle være en virkning for de små under 2 cm. Hvis man vil forsøge med nematoder, så skal det være nu, mens de er små. Nematoderne tåler ikke udtørring, så tjek med vejrudsigten, da nematoder skal vandes ud, og jorden holdes fugtig i den første uge efter udvanding.

Det allervigtigste i bekæmpelsen er at få naboerne, ja hele omegnen, med i en målrettet indsats mod dræbersneglene. Så snak med naboerne, tag det op i grundejerforeningen, kolonihaveforeningen, eller hvor man ellers mødes med andre haveejere fra lokalområdet. Eller sæt opslag op, så alle husker at det er nu, man kan reducere antallet af snegle i lokalområdet, så de ikke kommer alt for godt i gang med at opformere sig.

Økologiens Have åbner 6. maj

De frivillige har virkelig travlt i Økologiens Have i Odder inden åbningen den 6. maj for at få det hele klart. Det er nu trekvart år siden, at Den Økologiske Have i Odder gik konkurs, og haven var i fare for at lukke for altid. Heldigvis blev den reddet af en kreds af energiske mennesker, som stiftede foreningen Økologiens Venner. De står bag Økologiens Have Aps, hvor alle kan købe anparter, og står bag driften af Økologiens Have. Lige nu foregår alle aktiviteter i Økologiens Have som frivilligt arbejde.

Økologiens Have åbner søndag den 6. maj kl. 11, når Odders borgmester Elvin Hansen klipper snoren over. Klokken 12 er det havens får, der skal klippes, og kl. 13 kan man i det store væksthus høre om visionerne for Økologiens Have. Kl. 14 og 15 er der rundvisninger for alle. Se mere på www.okologienshave.dk

Ny bog: Brudstykker af en landsbys havehistorie

I den lille by Gjerrild på Djursland bor Molly Hougaard, som er en meget aktiv dame i foreningen Frøsamlerne. Hun har taget et usædvanligt initiativ, nemlig at registrere alle de gamle prydplanter, som hun har kunnet finde i Gjerrild. Fra officiel side gøres er der stort set intet for at bevare eller registrere de gamle prydplanter. Molly Hougaard har via Frøsamlerne udgivet en bog om Gjerrilds havehistorie, hvor man kan se, hvad man kan finde i et lokalt område. Bogen må være en opfordring til alle med lokalhistorisk interesse om at gå ud og gøre ligeså – inden det er for sent. Og måske ikke mindst følge Molly Hougaards andet initiativ – hun har under registreringen indsamlet planter og oprettet en lille »genbank« i sin have. Billedkvaliteten i bogen svinger fra fremragende til uskarp, men teksten er også det vigtigste. Se også anmeldelsen af bogen på Gourmethaven.dk. Bogen kan købes hos Frøsamlerne.

Ny bog: Camillas køkkenhave

Det er selvfølgelig Camilla Plum, som er forfatter til Camillas køkkenhave, som i april er udkommet på forlaget People’sPress. Det er en dejlig havebog, hvor man får en meget levende og inspirerende beskrivelse af det at dyrke grønsager. Man får lyst til at dyrke, der er mundvand i beskrivelserne, man fornemmer mulden i de detaljerede dyrkningsvejledninger, og oveni kommer der et skud kulturhistorie. Camilla Plum har alle grønsager med, som det er muligt at dyrke – og ofte er det helt ned på sortsniveau, hvor yndlingssorter beskrives. Det er også et stort generelt afsnit om køkkenhaven, som især nye havedyrkere kan have glæde af. I et mindre afsnit fortælles om frø. Bogen bygger på dyrkningsdelen af bøgerne Grønt 1 og 2, men teksterne er blevet stærkt reviderede, så der er også nye vinkler på dyrkning af de enkelte grønsager. Bogen er stor og tyk og på 432 sider. Som sædvanlig for Camilla Plums dejlige havebøger er det Ann-Li Engström, som har forsynet bogen med inspirerende havefotos.