Havenyt uge 24, 2012

Af Karna Maj, tidligere redaktør for Havenyt.dk, Karnas Køkkenhave

Her midt i juni ændrer havelivet sig fra at plante og så til at hakke ukrudt, klippe hæk, jorddække både i blomsterbede, i køkkenhavens grønsagsbede og under frugttræer og frugtbuske. Væk er de nye sarte lysegrønne blade, nu er det hele sommergrønt og forårets løgblomster er væk. Det er grøn frodighed, farveeksplosioner af junistuder og blomstrende uægte jasmin, hvide hyldeblomster, og de første roser er sprunget ud sammen med bonderoser, mens silkepæonerne lader vente på sig.

Urtehave

Urtehaven i Økologiens Have er grøn og frodig i sommerregnen. Her ses bl.a. sødskærm og blomstrende timian. På skilte kan man læse om de enkelte planter. Foto: Karna Maj

I køkkenhaven er der nye kartofler, de første røde jordbær, grønne stikkelsbær, ny persille, sprød salat, og de første spidskål er begyndt at forme et lille hoved. Asparges kan man også høste endnu en uge, men hvis det er unge planter, er det bedre at holde inde nu og lade dem samle energi til næste års skud.

Jordbær rødt

Jordbærrene skal nok blive røde, men de bliver kun store og saftige, hvis de er velforsynede med vand. Foto: Karna Maj

Besøg i Økologiens Have

I denne uge er de fleste af billederne fra Økologiens Have, hvor jeg i lørdag var til bestyrelsesmøde i Landsforeningen Praktisk Økologi, som står bag Havenyt.dk. Foreningen startede for godt 20 år siden Den Økologiske Have, som siden blev en selvejende fond. Desværre gik Den Økologiske Have konkurs sidste efterår.

Det var derfor med stor glæde, at vi i lørdags oplevede, at foreningen Økologiens Venner, som købte konkursboet, allerede nu har fået gang i haven igen, selv om det er opad bakke med en svag økonomi. Til gengæld er der mange frivillige og masser af energi. Har du lyst til at blive frivillig, kan du deltage i et møde på torsdag i væksthuset i Økologiens Have.

Sanne Rubinke, som har været aktiv omkring at redde haven, er ansat som leder på halv tid, og Susie Helsing Nielsen er ansat som gartner på halvtid. Susie Helsing Nielsen har tidligere været gartner i Den Økologiske Have, så hun ved, hvad der skal gøres for at få en flot og interessant have for de besøgende. Og haven er allerede nu flot, frodig og grøn. Den store køkkenhave er sået og plantet til, der er tomater i domer og drivhus, og mange små planter er på vej i væksthuset.

Økologiens Have er åben for besøg hele sommeren, og det er også et godt sted at tage børn med hen. Der er en lille cafe med hjemmebagte boller, sandwichboller, kaffe, te, øl, vand, is osv., og der er et lille plantesalg. Se mere på netstedet Økologiens Have.

Billederne er taget i silende regn, så haven var grøn og frodig, men den er givet endnu dejligere en dag med sol og sommer. Men kommer man en regnvejrsdag, er der overdækkede arealer og et væksthus, hvor man kan spise sin købte eller medbragte mad.

Selv i regnvejr er det en god oplevelse af gå en tur i Økologiens Have, og de fleste dage kan spise sin mad i væksthuset side om side med forkultiverede planter. Foto: Karna Maj

Sorte lus på valske bønner og andre planter

Hvert år ved den her tid dukker der sorte lus op på nogle af havens planter. De fleste steder, f.eks. på hyld gør de ikke mere skade, end at man kan leve med det. De forsvinder i løbet af et stykke tid igen – de fleste ædes af havens nyttedyr. På nyplantede og unge buske og træer er det dog en god ide at bekæmpe dem.

På de valske bønner gør de afgørende skade, da de sidder i toppen af planten og ødelægger topskuddet, som dermed standser væksten. Det betyder at udbyttet bliver betydeligt mindre, når der ikke bliver flere blomster end de allerede ansatte. Hold derfor øje med toppen af de valske bønner og bekæmp lusene i tide. En vandstråle kan spule en del væk. Man kan også bruge den lidt hurtigere, men mere ulækre metode med at kvase lusene med fingrene. Men pas på plantens stængel, den er hul og ødelægges let ved tryk.

De dovne og gode metoder mod ukrudt

Det er altid bedre at forhindre ukrudt end at skulle hakke og luge. Bar jord mellem planterne øger ikke kun fordampning og dermed behovet for vanding, det giver også perfekte forhold for ukrudtsfrø til at spire. Og bar jord er der stadig meget af i junihaven. Lige nu spirer ukrudtet lystigt i den fugtige muld, så der skal hakkes og fingerluges

Når grønsager og krydderurter er 10–15 cm høje, men endnu ikke dækker jorden, er det en god ide at jorddække. Ukrudtsfrøene kan ikke spire, hvis dækket er så tykt, at der ikke er lys nok. Og samtidig mindsker det fordampningen fra jordoverfladen og giver en dejlig fugtig jord helt op i jordoverfladen. Det er noget planterne sætter pris på.

Under kål og majs kan man i stedet underså med jordkløver eller sneglebælg som jorddække. Jorden er perfekt fugtig til det lige nu – eller bliver det efter den lovede regn i weekenden.

Hækklipning inden eller efter sankthans

Netop nu nærmer tidspunktet sig for den årlige hækklipning af de løvfældende hække, som man traditionelt siger skal være afsluttet inden sankthans. I år er de nye skud på hækkene så lange, at man har lyst til at klippe hurtigst muligt, og mange har allerede klippet i weekenden, kan man se på kommunens genbrugsplads. Men man kan sagtens vente til omkring 1. juli med at klippe de løvfældende hække, og hvis man satser på kun at klippe en gang, bør man vente lidt endnu.

En hæk skal ikke have lodrette sider, da bladene nederst så får for lidt lys. En hæk skal være smallere foroven end forneden, så siderne får en let hældning, og alle blade får del i sollyset. En ny hæk klippes først i toppen, når den har nået den ønskede højde.

De år, hvor jorden er meget tør, kan det være en god ide at vente, til der er kommet regn, da en klipning stresser hækken. Det er især vigtigt ved buksbom, at der er rigeligt med vand i jorden. Buksbom skal klippes her i juni, selv om man næsten ikke nænner at klippe i de nye lysegrønne skud. Buksbom skal helst klippes i en skyet periode, da solskinsdage kan give bladsvidninger. Man kan evt. skygge de første dage efter klipning med fiberdug.

Hækklipning er en dejlig beskæftigelse. Det giver lys og luft til havens planter, når hækkens lange, bløde grønne skud falder. Efterhånden er det de færreste, der klipper hæk med en almindelig hæksaks, da det går hurtigere med en elektrisk. Men til en almindelig parcelhushave er det en udmærket løsning både uden støj og energiforbrug, og der fås i dag gode, lette hækkesakse med udveksling, så det slet ikke er hårdt at håndklippe. Vil man bruge en elektrisk hækklipper, fås den i udmærket kvalitet med batteri, så man undgår elledninger.

Pas på fuglereder i hækken

En af fordelene ved at klippe med hækkesaks er, at man bedre kan beskytte havens fugleliv. Man kan nå at registrere, at der er en fugl, der opfører sig nervøst, så man når at opdage reden, inden det er for sent.

Hvis man bruger el- eller motordreven hækklipper, så undersøg hækken først. Hvis man følger den gamle regel med at klippe hæk før Sankthans, er der mange fugle, der har æg eller unger i rederne endnu. Solsorte skal nok gøre opmærksom på, at de har rede, men man overser let den mere sky havesanger.

Hvis der er en rede i hækken, er man nødt til helt at undlade at klippe hækken mindst en hel meter til hver side og på begge sider af hækken. Og man må endelig ikke klippe toppen af hækken her. Fugleungerne har behov for al den læ, ly og skygge, de kan få. Hvis man fjerner løvet, kan katte og andre med fugleunger på menuen også lettere finde reden.

Hækafklip til jorddække

Hækaffaldet er en gave. Masser af grønt affald på et tidspunkt, hvor man desperat mangler dækkemateriale til at lægge ud mellem f.eks. kartofler, porrer eller kål. Det er en god ide hurtigst muligt få dækket jorden og holde på det vand, som der er i jorden, men som hurtigt fordamper på varme dage med sol.

Hvis hækaffaldet er alt for langt, er det svært at placere mellem grønsagerne. Det er lettest at klippe det i længder på max. 15 cm, mens det sidder på hækken. Man kan også bruge en kompostkværn, hvis man selv og nabolaget kan holde støjen ud. Eller det kan findeles ved, at man lægger det på jorden og hakker det i småstykker med en skarp spade. Den lette løsning er at lægge hækaffaldet et sted, hvor længden er underordnet, f.eks. under frugttræer, bær- og prydbuske samt i aspargesbedet, hvor stikningen ophører her til sankthans. Hækaffaldet kan selvfølgelig også komposteres, men skal blandes med andet haveaffald.

Hækafklip af stedsegrønne er det ikke en god ide at bruge til kompost eller jorddække i køkkenhaven. Det komposterer langsomt, og bl.a. taks og thuja indeholder spirehæmmende stoffer. Taks klippes først sidst i august.

Halmdække

I Økologiens Have bruges der halmdække i de mange køkkenhavebede. Endnu er der kun halm på gangene, bortset fra jordbærbedet.Senere dækkes der med halm mellem planterne, når de bliver store nok. Foto: Karna Maj

Løgplænen kan slås

Har man en plæne med forårsløgblomster, så er den ikke særlig pæn lige nu, hvor græsset er på vej i blomstring og løgplanterne har slappe blade. Medmindre man har sene løgvækster – eller de skal stå og kaste frø for at give flere planter, kan man godt slå løgplænen i denne eller næste uge, lidt afhængig af, hvor nedvisnede løgplanternes blade er.

Blomsterbede skal have den store tur

Nu er de sidste forårsløgblomster ved at være visnet ned, så de sidste slappe blade kan fjernes. Det giver anledning til at benytte lejligheden til at få luget og løsnet jorden i bedene, hvis man endnu ikke har nået det. Når jorden er gennemvåd efter en god gang regn, er det muligt at hive flerårigt ukrudt op med rode.

Løs jord holder desuden bedre på fugtigheden – og det skulle blive en sjælden sommer, hvis ikke planterne i vore haver får brug for al den væde, der overhovedet kan forhindres i at fordampe. Så det kan være en god ide også i blomsterbedene at jorddække, f.eks. med grov kompost eller dækbark. Kompost giver samtidig lidt næring til stauder og sommerblomster.

Hvis dækbarken også skal forhindre, at ukrudt kan spire, er det nødvendigt med et lag på 15 cm. Et tykt lag dækbark er dog ikke en god kombination med små løgblomster som vintergækker, krokus og vintergækker, da de har svært ved at komme op igennem.

Nye stauder til haven

Uanset om man bedst kan lide de store farvestrålende stauder eller stauder med små blomster, så er der masser af dem lige nu, bla. iris, blodrød storkenæb, lærkespore, solbrud, knopurt og af de mere vilde er der oksetunge med de smukke blå blomster, som bier og sommerfugle er så glade for. Forsommerstauderne i al deres farvepragt er på sit højeste lige nu. Hvis man har mange arter, er der næsten hver dag nye arter eller sorter, der springer ud.

Hvidt junibed

Bedet foran de overdækkede spisepladser er tilplantet med hvide juniblomstrende stauder som fredløs, jakobsstige og lægekulsukker. Foto: Karna Maj

Så det er nu, man skal kigge over hækken eller i planteskoler og udse sig nye arter og ikke mindst sorter. Den bedste plantetid er eftersommeren til de forsommerblomstrende, men købt som veldrevne planter i potter, kan de plantes nu, hvis man hører til dem, der er øjeblikkelig er der med vandkanden resten af sommeren, hvis der kommer tørre perioder. Hen mod weekenden ser det ud til, at der igen bliver dejlig fugtig jord at plante i.

En del af de flotte stauder kan man også selv så og på den måde få mange planter for næsten ingen penge. Det er en god ide, hvis man er ved at anlægge en have, hvor der er store arealer, der skal tilplantes, eller der er en stor vennekreds, som man holder af at forære nye planter. Hvis man kun har plads til en enkelt plante i et lille staudebed, er der stort set ikke sparet noget ved at så selv, og på nettet kan man finde mange spændende stauder i de mange staudeplanteskoler – se i forhandlerguiden.

Følg en steppehave på tæt hold

I Økologiens Have er det et større området med en steppehave. Her har man for snart en halv snes år siden fjernet muldlaget og erstattet det med grus og sand. Her etablerede man et meget stort antal planter, som trives på næringsfattige områder med let jord. Har man f.eks. en sommerhushave med sandjord, som man gerne vil have som naturgrund, er det en god ide at se nærmere på steppehaven og evt. følge den hen over årstiderne. Her er megen inspiration at hente til plantevalg. Steppehavens planter udmærker sig ved, at de kan klare sommersol og tørke og stadig se flotte ud.

Steppehave

Det ligner et naturligt steppeområde, men er et mindre område i Økologiens Have, hvor arter er plantet og sået og har fået lov til at selvså. Her blomstrer lige nu blodrød storkenæb og bakkenellike. Der ses også frøstande af kobjælde. Foto: Karna Maj

Dejlige søde jordbær

Det er næsten ubeskriveligt så dejligt de store røde jordbær smager. Det er dagens højdepunkt i køkkenhaven at plukke årets første jordbær. Og snart kan der plukkes en stor skål jordbær, og her kan børnene også være med, hvis man forklarer dem, at jordbær skal være helt røde, inden de plukkes, og at de dårlige skal fjernes fra bedet, så de ikke smitter de andre bær.

Selv om vi får regn, så hold øje med om der er vand nok i jorden til, at de små grønne jordbær kan udvikles optimalt. Lige nu er der trods nedbør for få dage siden allerede ved at være mangel på vand i jordbærbedet. Især i Østdanmark er vi tørkeramte. Jordbær er det bedst at vande om morgenen, så de kan tørre hurtigt, da fugtighed i længere tid giver risiko for mange bær med gråskimmel.

Hindbærrene skal have masser af vand

Der er i mange haver masser af hindbær i år, og hvis jorden ikke er fugtig i overfladen, så hold øje med situationen, da planterne står på et ret lille areal og har både mange store blade og en stor bærsætning. Får de ikke vand nok, bliver de ikke så store og flotte. Med mindre man har fået meget regn de seneste uger, skal der antagelig grundvandes. Det gentages en gang om ugen, hvis ikke der kommer masser af regn.

Check også opbindingen, for grenene begynder nu at tynges ned af den tiltagende bærvægt.

Aspargesbillernes larver æder planterne

Hvis man er uheldig, har man aspargesbiller i haven, og de er parat til at placere deres æg, når vi i løbet at det næste stykke tid, lader aspargesplanterne vokse op. Er man ved at etablere et aspargesbed, har man sikkert allerede set skaderne.

Billen er meget smuk, men skønheden blegner, når det går op for haveejeren, at det er dens larvers gnaveri, der er årsag til den ene aspargesplante efter den anden står som en vissen pind tilbage, helt uden blade.

Er der – eller kommer der – visne planter i aspargesbedet, så er med at være hurtig og få aflivet både biller og larver. Æggene er små og sorte, men desværre så små, at de er svære at få øje på. Kig på blomsterknopper og –stængler, det er ofte her, de er anbragt. Se fotos af skaden på planten, og af aspargesbille, æg og larver i artiklen Aspargesbiller på spil.

Det gode er, at man med en effektiv indsats gennem et par sæsoner, hvor de visne planter også ryddes og brændes i efteråret, kan komme billerne til livs.

Såning af de kuldefølsomme

Bønner, squash, asier og drueagurker skal ikke sås på friland, førend vi går med solhat og bare tæer fra morgenstunden. Det er den populære version, og det levede vejret i pinsen næsten op til. I hvert fald var jordtemperaturen oppe på ca. 14° C, og mange har sået bl.a. bønner på friland i denne varme periode. Mange steder spirer bønnerne ikke – og det skyldes selvfølgelig den meget kolde periode, vi har haft efter pinsen.

Dårlig fremspiring i bønnerækker

Lige nu haster det lidt med at få sået stangbønnerne, der helst skal i gang nu, hvis man skal nå at få en stor høst.

Når bønner sås i en varm jord, kommer de op på en uge, og man får flotte hurtigvoksende planter. Mange har sikkert allerede sået en række bønner, og nogle er kommet op fint op, mens andre ikke spirer. Mange har sikkert også oplevet, at de grønne tykke »kimblade«, som i virkeligheden er bønnen delt i to, er brune og helt eller delvis ødelagte, når de dukker op af jorden. Hvis man trykker på det brune, vælder snasket brunt indhold ud, og undersøger man det nærmere, finder man små larver. Det er bønnefluens larver, som går efter ærter og bønner, hvis man sår dem i en jord, hvor bønnefluen har lagt æg.

Men den manglende fremspiring kan også skyldes at jordtemperaturen har været nede på 12–14° C i spiringsperioden, og massiv regnvejr er ikke det bedst for spirende bønnefrø. Det forklarer, at der i nogle haver måske ikke kommer ret mange bønner op i rækkerne, nogle kommer slet ikke, andre er halvædte eller ser miserable ud. Og de, der kommer op, er ikke sprudlende planter, som vokser med lynets hast.

Jorden er mange steder ikke varm nok til at så bønner, da jordtemperaturen er faldet de sidste 14 dag og er mange steder nede på 12–13° C, og den bliver ikke meget højere i denne uge. Måske gentager historien sig fra de sidste to år, hvor jorden først var rigtig varm til sankthans. Heldigvis kan man så bønner to uger ind i juli, så vi skal nok nå at få bønner, men det bliver bare sent. Og det er rigtig ærgerligt, hvis man elsker friske bønner.

Med den udsigt kan det være en god ide at forkultiver bønnerne, eller lægge dem til forspiring inden man sår dempå friland. Når bønnerne er forspirede, undgår man også spring i rækkerne. Bønner forspires ved at anbringe dem i et fugtigt gammelt stykke stof og lægge det i plastpose. Hold øje med at der er en passende fugtighed – bønnerne suger en del vand. Bønner bør ikke forspires i vand, som man gør med ærter.

Bønner fås i forskellige typer og farver

Bønner er andet end grønne buskbønner. De lave bønner kan også fås lilla og gule – de gule hedder voksbønner.

Snitbønner har brede, flade bælge og har en meget bedre konstistens og smag end de almindelige grønne bønner. En særlig delikatesse er borlottobønner, hvor det er de umodne kogte bønnefrø, man spiser. Både snitbønne og borlottobønner har en længere udviklingstid og bør derfor sås så snart som muligt. Flageoletbønne er en speciel type, hvor det også er de umodne, kogte bønnefrø, man spiser.

Stangbønner bliver 2–3 m høje og kræver et solidt bønnestativ. Stangbønner fås både som grønne og blå snitbønner og som gule voksbønner. Borlottobønner er oftest til salg i form af stangbønner, men fås også som buskbønne.

Spis rødbedebladene fra udtyndingen

Rødbedeblade til salat kan man købe i små plastbakker i supermarkedets grønsagsafdelinger for ca. 15 kr for 150 g. Gjort op efter den målestok står der for mange penge rødbedeblade ude i køkkenhavens rækker, og en del af dem fjerner vi ved udtyndingen. Så det er oplagt at spise de udtyndede. Man kan også så et par rækker bare til salatskålen.

Ikke alle sorter er dog smagsmæssigt lige gode. Rødbedeblade til salat er så nyt, at der er få oplysninger om sorter til salatdyrkning. Det ser ud til at der bladmæssigt er to typer rødbeder. Nogle glatte ret tynde blade, som er velegnede, og nogle lidt tykkere blade, som er knap så velsmagende. Sorten ‘Bull’s Blood’ med blade, som er mere røde end »normale rødbeder«, er berømmet for bladkvaliteten til salat. Og den er måske en tand mere velsmagende end en almindelig sort som ‘Forona’ – den er i hvert fald flottere farvemæssigt.

Når man tynder ud i rækker med persillerod, kan man bruge bladene på de udtyndede planter som persille. Derimod bør man ikke spise blade fra pastinak. Det kan også være ukrudtet, man spiser, f.eks. små blade af selvsåede amarantplanter, der skal fjernes alligevel.

Rødbedeblade til salat

Rødbedeblade til salat i Økologiens Have, hvor de sælger bladene til en restaurant i Århus. Bemærk, at der er plantet salatplanter ud mellem rækkerne, som kan overtage pladsen, når bedebladene er høstede. Måske bliver er stående rødbeder til at vokse videre. Foto: Karna Maj

Så lidt men tit

Kartoflerne har haft gode vækstforhold, og hvis man er begyndt at grave kartofler op allerede, så får man hver dag et lille stykke bar jord, hvor man kan så en ny afgrøde. Det passer fint til med nogle dages mellemrum at så en ny række dild, salat, koriander, rødbeder, fennikel eller hvad man nu har lyst til af de hurtigudviklende planter.

Den ledige jord kan også bruges til såning af toårige som stedmoder, gyldenlak, studenternelliker samt til forkultivering af kålplanter til udplantning efter jordbær eller løg, når de høstes midt til sidst i juli. Og allerede om et par uger høster vi de første friske løg i rækkerne. Man kan kun nå at dyrke de hurtigudviklende sorter af spidskål plus grønkål og palmekål.

Så grønkål i mellem løgrækker

Ved man allerede nu, at der skal plantes grønkål ud, hvor der står løg, kan man forsøge sig med at så mellem løgrækkerne. I et bed på 110 cm er der plads til tre rækker grønkål. De når ikke at blive helt så store som 2. afgrøde, så her satses på lidt mindre planteafstand.

Findplanter.dk

Står du lige og mangler en plante til et solrigt staudebed med blomstring i juni med gule blomster, så har du nu mulighed for hurtigt at få et overblik over mulighederne på den ny plantefinder på Findplanter.dk. Svaret på ovenstående søgning giver 96 gule solelskende planter med blomstringsperiode i juni. Man kan søge på endnu flere kriterier. Vælger man f.eks. at det skal være planter velegnet til bunddække, bliver der kun 11 bunddækkeplanter med gule blomster i juni.

Det er jo et fantastisk søgeværktøj, når man skal planlægge planter til sin have. Det er da også planteskolegartner Karin Pedersen, som har et meget stort plantekendskab, som har udviklet hjemmesiden. Hun er ansat på planteskolen Grønne Hjem i Valby. Lige nu er der oplysninger om 2500 planter, som alle kan købes i Danmark, og Karin Pedersen udvider stadig databasen. Herfra en tak for det store arbejde, der er lagt i databasen, og tak for, at den kan bruges gratis af alle danske haveejere samt professionelle.

Ny bog: Om roser jeg ved

Elsker man roser, så kender man sikkert også Torben Thim og hans planteskole i Løve på Vestsjælland. Han har skrevet en række bøger om roser, og er netop nu aktuel med en ny: Om roser jeg ved, som er udgivet på forlaget Lindhardt og Ringhof. Som titlen indikerer, så deler han i bogen sin store viden om roser og ikke mindst rosensorter. Hvilke er nemme og med få sygdomme, hvilke er tornløse eller har smukke torne. Skal man vælge stammede roser eller klatrende kæmper, eller almindelige roser til bede.

Skulle man have lyst til at besøge Rosenhaven i Løve, er der et særlig program den 24. juni, hvor det er rosernes dag. Her kan man tilmelde sig et arrangement med Torben Thim, Ghita Nørby og guitaristen Mikkel Andersen.

Her er du: Forsiden > 2012 > Havenyt uge 24, 2012

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider