Havenyt uge 35, 2012

Af Karna Maj, tidligere redaktør for Havenyt.dk, Karnas Køkkenhave

Vi går fra sommer til efterår i denne uge, og selv om der er sommerlige temperaturer først på ugen, kan vi godt mærke, at efteråret er på vej, når det blæser og regner, og solen går ned stadig tidligere og forkorter vores havedag. Men foreløbig kan vi lige lidt endnu tænke, at det stadig ersensommer, så længe der er masser af søde røde tomater, majs og bønner og sommerblomsterne står flot. Men starten til september betyder, at vi lige skal overveje, om der er en del gøremål, som skal indhentes nu, og som det er ved at være sidste chance for at få gjort.

Ærteblomster

Der er stadig sommerstemning i ærteblomsterne, hvis man husker at fjerne alle de visne blomster. Sorten Knee High, som også kan dyrkes i mindre krukker. Foto: Karna Maj

Vækstsæsonen er ved at være slut, de flerårige planter begynder at indstille sig på, at de skal til at gemme deres ressourcer til vinteren. Derfor er det også nu, at der skal plantes stedsegrønne, deles stauder og plantes nye, samt høstes frø. Det er også nu, man skal købe nye løg til lægning – både forårsblomsterløg og spiseløg til overvintring og tidlig høst fra sidst i maj. Blomsterløgene finder man snart sagt alle steder, og det kan være svært at komme forbi uden at købe en pose. De mere specielle arter, sorter og farver, finder man dog ikke i supermarkedernes tilbudskasser, men hos planteskoler og netbutikker.

Men først og fremmest er september overflodens måned. Vi spiser æbler og pærer på fuld kraft, der er stadig blommer, og i køkkenhaven er der lige nu både masser af sommergrønsager med bønner, tomater, chili og majs i front, og vintergrønsager som kål, porrer, gulerødder og rødbeder. De mange forskellige slags grønsager, bær og frugter giver god mulighed for at afprøve nye opskrifter.

Majskolber

Trods en kølig sommer, så er der nu fine majskolber på de tidlige og forkultiverede majs. Sorten er en frøægte sød majs fra Bingenheimer Saatgut. Foto: Karna Maj

Havearbejde i restance

Hen over sommeren når vi ikke altid alt det, som vi burde have nået. Her er en liste over de vigtigste ting, som vi burde have nået i august. Og for en del af dem er det sidste udkald nu.

  • Fjernelse af de gamle hindbærskud, så de nye skud fra i år kan få plads, og sygdomssmitte mineres.
  • Sommerbeskæring af træer og buske skal helst ske i juli og august, men kan nås frem til 15. september.
  • Klipning af takshække skal foretages sidst i august og senest nu. 2. klipning af de løvfældende arter, som har fået en ny »pels« af skud, skal også udføres senest nu.
  • Optagning af kartofler. Der er stor risiko for, at de begynder at tage skade af at ligge i den fugtige jord. De skal tages op så snart jorden er tør nok tll det. Kartofler skal eftermodne ca. 3 uger i jorden efter at toppen er fjernet, førend de kan tages op.
  • Plantning af nye jordbærrækker og hakning og måske gødskning af de gamle rækker, som skal give jordbær igen næste år.
  • Lugning af ukrudt i køkkenhavens bede er især vigtigt i bede med såede afgrøder sået i juli og august som spinat, salat, vårsalat, kinesiske bladgrønsager. Der skal antagelig også tyndes lidt i rækkerne.
  • Så efterafgrøde eller en 2. afgrøde på ledig jord.
Køkkenhavebede sidst i august

Køkkenhaven er stadig frodig med bønner, majs, kål, porrer osv., men der er også ledig jord efter kartofler, ærter, salat, løg. Her kan man nå at så overvintrende spinat, efterafgrøde eller forsøge sig med at så salat til overvintring. Foto: Karna Maj

  • Anlægge eller omlægge græsplæne.

Drivhus i september med søde, søde tomater

Det er en sand fryd at gå ind i et drivhus fyldt med masser af supersøde tomater, så man bare kan spise løs og tænke på, hvor meget en lille bakke cherrytomater koster i supermarkedet. Og de er ikke halvt så gode som de hjemmeavlede og helt solmodne tomater.

Har man mange sorter er der endnu mere at smage på. Det gælder også om at komme på besøg i andres drivhuse og smage på tomater. Det er nu, der skal smages og sorter udvælges til næste års dyrkning. Det giver et bedre resultat end at læse sortsbeskrivelser i januar. Er de gode sorter frøægte, kan man selv tage frø til næste års dyrkning.

Vi kan have tomater til helt hen i oktober, hvis vi kan undgå kartoffelskimmel, som stadig florerer, og gråskimmel. Begge dele angriber, når der er fugtige blade i nattetimerne. Det er derfor en god ide at lade drivhuset stå pivåbent hele døgnet rundt, og vande på dage med sol og blæst, så fugten kan nå at fordampe i løbet af dagen.

De første æbler og pærer

Der er mange fine æbler på vej. Og allerede nu er de tidligste æblesorter som Discovery og Guldborg modne, og Clara Friis pæren er også ved at være moden. Summered er også ved at være så moden, at nedfaldsfrugterne smager godt. Nedfaldsfrugter er modne ca. 14 dage før de frugter, og det giver mulighed for at spise æbler lidt tidligere, hvis man kan leve med at skære æblet ud og det larveangrebne fra.

Hold øje med frugterne og fjern i tide de rådne, så de ikke smitter naboæbler, som de rører ved. De rådne æbler er angrebet af gul monilia.

Forbered forårets blomsterflor

Foråret er tæt forbundet med løgblomster som vintergækker, erantis, krokus, påskeliljer og tulipaner. Der findes dog mange flere spændende forårsløg, f.eks. vibeæg, hundetand, dorothealilje, klokkescilla, våriris, perlehyacint, scilla, fuglemælk og pinselilje.

Det er i september, at man skal forberede forårets blomsterflor ved at sætte nye løg. Frøfirmaerne med sortiment med blomsterløg plejer netop nu at udgive deres efterårskataloger, hvor man kan finde masser af inspiration ved at se på billeder af arter og sorter. Og i butikkerne dukker poserne med de fristende forårsløgblomster op nu.

Forårsløgene er ikke kun til glæde for os mennesker, men også for insekterne. Når de kommer frem fra deres vinterskjul i det tidlige forår, er det vigtigt, at der er blomster med masser af pollen og nektar til dem.

Forårets løgblomster pynter også i køkkenhaven. hvor man bedre kan skære kæmpebuketter til huset og til at forære væk, end i blomsterbedene. Når toppen er visnet ned først i juni, kan man nå at udnytte pladsen til at plante f.eks. grønkål, porrer, tomater og salat eller så bønner.

perlehyacinter og narcisser

Der findes mange dejlige forårsløgblomster, men vi har næsten glemt dem efter en lang sommer. Foto: Karna Maj

Plantetid for stedsegrønne

Det er nu, der skal plantes stedsegrønne, så de kan nå at få dannet rødder inden vinteren. I år er jorden de fleste steder dejlig fugtig, så det er nok lige at vande jorden til efter plantning, så rødderne får god jordkontakt. I modsætning til de løvfældende træer, skal de jo vinteren igennem forsyne bladene med vand til fordampning, så det er vigtigt, at de får sendt nogle rødder ud, som kan skaffe vandet til planten. Hvis man er så uheldig at bo et sted, hvor der stadig ikke er faldet regn af betydning i ret lang tid, må man vande godt inden plantning.

Nyplantede stedsegrønne skal vandes, så jorden holdes fugtig i efteråret, og om nødvendigt vandes der også den første vinter i tøvejrperioder, da det forholdsvis lille rodsystem kun kan hente vand fra et meget begrænset område. Det kan være en god ide at dække med flis- eller barkdække efter plantning, da det nedsætter fordampningen. For at hjælpe på vandforsyningen om vinteren, kan det være en god ide at jorddække med et lag blade, så jorden ikke fryser så hurtigt til omkring rødderne, som derved kan optage vand de første dage i frostperioder.

Plantetid for stauder

Det er nu tid for at omlægge og nyplante staudebede. Forårs- og sommerblomstrende stauder kan deles og forynges ved, at man kun planter de yderste nye dele og kasserer midten af de planter, som bliver kedelige og bare i midten.

Efter 1. september er nætterne så lange, og der falder så megen dug, at de nyplantede planter kan klare selv varme septemberdage, når bare der vandes godt i plantehullet inden plantning. Hvis jorden er tør på plantestedet, så kan det være en god ide at grundvande inden plantning.

Købte planter i potter skal altid sænkes ned i en spand vand, indtil der ikke længere bobler luft op, inden de plantes. Det er som altid vigtigt at vande jorden til efter plantning. Jorden skal slemmes ind omkring planterødderne, så der bliver 100% god jordkontakt. Hvis september skulle blive solrig og tør, kan der være behov for vanding med jævne mellemrum.

Jo hurtigere man får plantet, jo bedre når stauderne at få dannet nye rødder inden vinter. Vækstsæsonen er kort nu.

Du kan finde inspiration til nye stauder under Planteskoler og havecentre i vores forhandlerguide.

Sensommerblomster

Men selv om det nu er september og tid for at plante, så er der stadig mange flotte sommerblomster i haverne, men det nogle andre sommerblomster end i højsommeren, man lægger mærke til nu. Der er stadig de flittigblomstrende cosmos, som efterhånden kan nærme sig mandshøjde på næringsrige havejorde. Efterårets dominerende etårige er bl.a tobaksblomster, Verbena bonariensis, sommerasters, olieplante, rævehale, frøkenhat og ikke mindst tagetes, som nu står høje og fyldt med masser af gule, orange og rødbrune blomster. Også de farvestrålende gladiolus og georginer lyser op i havens bede med masser af farver og iøjnefaldende store, flotte blomster. De står og bliver næsten flottere hele efteråret, lige til en rigtig frostnat får dem til at klappe sammen. Men det varer forhåbentlig længe endnu.

Natlys i tusmørket

Det er lidt synd, at det bliver så tidligt mørkt nu, men man kan gå en tur i tusmørket og se natlys åbne et nyt hold af sine store citrongule blomster i løbet af kort tid. På den her tid af året passer det gamle navn klokken otte faktisk, de springer næsten ud på slaget otte. Her i efteråret kan man om morgenen godt nå at nyde blomsterne, inden de i dagens løb visner helt.

Natlys, Oenothera biennis, er en to-årig plante, og det korrekte danske navn er da også toårig natlys, mens nogle af de andre Oenothera er flerårige. Hvis man gerne vil have den i sin have, er det nu, man skal finde en have, hvor man kan få lov til at grave nogle selvsåede planter op. På den måde har man natlys i blomst allerede næste år, og de kommende år vil den selvså villigt.

Læg græskarrene op på en forhøjning

Trods den lidt kolde start på sommeren, så er der faktisk pæne græskar ude i haverne, selv om de gemmer sig godt under de store frodige blade.

Men hvis græskar ligger på en fugtig jord, kan de store græskar begynde at rådne nedefra. Det er derfor en god ide at lægge dem op på en forhøjning, så det får et mere tørt underlag, indtil de er modne og kan høstes. Man kan f.eks. lægge dem op på en mursten.

Græskar lagt op på en mursten

Det er en god ide at lægge græskar op på en mursten eller lignende, så de ikke rådner af at ligge på en våd efterårsjord den næste måneds tid indtil høst. Foto: Karna Maj

Så spinat til overvintring

Spinat til overvintring og tidlig høst i foråret er dyrkning med risiko. Den første betingelse for at få succes er, at planterne når at få en vis størrelse inden vinter. Det betyder, at de skal sås nu, hvis det skal kunne nås. Dernæst kræver det en ikke alt for hård vinter. Navnlig kombinationen frost og blæst kan udtørre planterne, hvis de ikke kan hente vand til fordampningen fra bladene. Men hvis det lykkes, er det jo lækkert med tidlige spinatblade til salatskål og store blade efterfølgende til spinatretter.

Der kan købes særlige sorter til overvintring, bl.a. ‘Winterriesen stamm Verdil’, men ellers bruger man de tidlige forårssorter. Måske er der lidt frø tilbage i posen med spinatfrø fra foråret, og så prøver man bare med dem i stedet for at investere i ny frø.

Hvis man har erfaring for, at spinat overvintrer dårligt der, hvor man bor, så kan man i stedet for så i kasser om en uges tid og sætte kasserne ind i drivhuset til overvintring engang i oktober. Det giver tidligere spinat end på friland.

Spinat i drivhus i marts

Hvis man sår spinat i kasser i første halvdel af september og sætter dem i drivhuset i oktober, kan man få flot spinat allerede i marts. Normalt overlever spinat vinteren i drivhus, evt. med fiberdug over i frostperioder. Foto: Karna Maj

Så de tidlige kål til overvintring

Tidlige kål i haven er dejligt, men for at få rigtig tidlige kål, skal man så tidlige sorter her først i september. Succes eller ej – det afhænger i høj grad af vinteren, men bliver vinteren mild, så skulle der gerne være store planter til udplantning under plast engang i marts.

Så planterne i potter nu udenfor og sæt dem ind i drivhuset i oktober, når der bliver plads. Det er en god ide at dække potterne udenfor med fiberdug eller andet for at beskytte mod et evt. sent hold kållarver, som kan ødelægge de små planter helt, inden man når at opdage det. En anden skadegører, også i drivhuset, er snegle, så kontoller jævnligt planterne.

Man kan så hurtigt udviklende sorter af spidskål og blomkål. To velegnede sorter af spidskål til overvintring er Hispi og Erstling og desuden Salarite, som er halvt savoykål. Erstling kan fås mange steder, den sælges også under navnet Greyhound, mens Hispi, som nok er den bedst egnede kan købes hos Mr. Fothergill, Johnson Seed og hos Thompson & Morgan. Hispi fra Johnsons Seed finder du bl.a. hos Tinas Verden. I England fås en del forskellige sorter beregnet til overvintring, bl.a. hos Thompson & Morgan.

Køb zittauerløg til at lægge i efteråret

I velassorterede havebutikker og postordresalg kan man i september købe stikløg. Hvis man ikke kan finde dem lokalt, kan de bestilles hos frøfirmaet Solsikken, men de skal bestilles inden 15. september, hvis man vil være sikker på at få efterårsstikløg og hvidløg.

Zittauerløg skal sættes fra midt i september og allersenest i efterårsferien. De vil overvintre og give tidlige, friske zittauerløg. Fra midt i maj i drivhus og fra først i juni på friland. I drivhuset kan de evt. lægges i store kasser, som kan flyttes ud først i maj, når der bliver brug for pladsen, og inden det bliver for varmt til løg. På friland er det ikke altid, at løgene overlever vinteren i hårde vintre og på udsatte steder, og løgenes størrelse vil afhænge meget af vejret i maj måned. Men uanset størrelsen, er det friske løg på et tidspunkt, hvor man trænger mest til det.

Økologiske høstmarkeder i Danmark

Den 1. og 2. september byder Økologisk Landsforening og økologiske landbrug over hele landet til åbent hus med økologiske høstmarkeder, og det kan være en god udflugt her i weekenden, især hvis man har børn og børnebørn. Her kan man opleve, hvad økologisk landbrug er, klappe dyrene, hilse på landmanden, gå en tur i marken, smage på varerne og måske købe noget med hjem. En god måde at nyde en fridag på med venner og familie,. Der er i år mere end 80 økologiske høstmarkeder fordelt over hele landet.

Foodstock og høstmarked på Fuglebjerggaard

På Fuglebjerggaard i Nordsjælland lige uden for Helsinge gør man ekstra meget ud af det økologiske høstmarked den 1. og 2. september, bl.a. med mulighed for at deltage i høstmiddagen lørdag aften. Her er ud over det almindelige høstmarked også mange indbudte udstillere med salg af planter, grønsager, fødevarer og andre økologiske produkter. Se programmet på Fuglebjerggaards hjemmeside.

Landsforeningen Praktisk Økologi, som driver Havenyt.dk og Havelyst.dk har en stand på markedet, hvor man begge dage kan møde aktive medlemmer i foreningen. Hvis man kommer forbi, kan man få et gratis prøvenummer af tidsskriftet Praktisk Økologi med hjem.

Sommerhvidkål

Flot sommerhvidkål – lige til at spise. Sommerhvidkål skal spises ret hurtigt, når de bliver store og faste, da man ellers risikerer, at de sprækker. Foto: Karna Maj

Her er du: Forsiden > 2012 > Havenyt uge 35, 2012

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider