Havenyt uge 42, 2012

Det er på den her årstid, at de klimamæssige forskelle viser sig i vores lille land. Inde i landet slår nattefrosten til tidligere og med større kraft end ude langs kysten, hvor havet stadig er omkring 10° varmt.

Der er derfor stor forskel på, om sommerblomster, georginer, dild, salat, bønner og tomater er bukket under for nattefrosten i sidste uge. Har de klaret sig fri af frosten denne gang, kan vi måske have glæde af dem i flere uger endnu, da der ikke er udsigt til ny nattefrost. Er de gået til af frost, kan man begynde at rydde det visne og grave de frostfølsomme knolde op.

Hvis man er så heldig at have efterårsferie i denne uge, så er bliver det lidt vådt og ret blæsende et par dage, men der er fine efterårsdage midt på ugen til at gå i haven – oven i købet med måske næsten sommerlige temperaturer midt på dagen. Den bedste taktik på denne årstid, er at flytte indsatsområdet lidt rundt efter solstrejfene og finde de steder, hvor der er læ i haven. Måske skal der plantes mere læ nogle steder eller indrettes små hyggekroge med efterårssol og -læ. Om efteråret er der ofte ikke længere sol, hvor der var midt på sommeren – solen står stadigt lavere på himlen, og træerne har endnu blade og kaster lange skygger.

Cykle- eller gåture i efterårsskoven er også en mulighed. Træer og buske har endnu de fleste blade i behold, så der er dejlig læ. Skoven er så småt ved at komme i efterårsfarver, og landskabet står i afdæmpede lyse grønne nuancer, som kan give mindelser om lysegrønne forårsskove, og så alligevel ikke – der mangler friskheden. Det er dog kun nogle arter, der har dette lysegrønne, lidt gennemskinnelige løv, løvet på mange andre er ved at blive rødt, gult og brunt efter de første nætter med frost. Der er i år også rigtig mange fine svampe, som man kan nyde synet af, og de spiselige kan man tage med hjem til fortæring.

Pluk æbler i egen have eller i pluk selv-plantager

Efterår og æbler hører sammen, og efterårsferien kan også bruges til at sørge for at få plukket havens æbler og de sidste pærer sikkert ned i kasser. Men ikke før de er plukkemodne. Det en god ide mindst en gang om ugen at tjekke, om de er plukkemodne. I nogle haver har fuglene også den uvane at hakke i de æbler, som endnu hænger på træerne.

De nedplukkede æbler og pærer står foreløbig bedst i f.eks. en carport eller under et halvtag, og de tager ikke skade af let nattefrost. Det er dog altid en god ide at tildække dem ved udsigt til frostnætter.

Hvis man ikke har flere æbler i sin egen have, kan man overveje at besøge en af de mange pluk selv-plantager, som findes næsten alle steder i landet. Her kan man i de kommende uger plukke gemmeæbler som Jonagold, Cox Orange, Mutzu, Golden Delicious, Ingrid Marie og Belle de Boskoop – alt efter hvad den enkelte selvpluk kan tilbyde. Hvis man er heldig, er der måske også pærer som Conference og Doyenne de Comice til selvpluk.

Hvis man tør spørge, er der måske også mulighed for at få lov til at plukke æbler i gode venners haver. Det er tit, at æbler bare får lov til at falde ned på grund af manglende tid til at plukke. Måske kunne man dele de pænt nedplukkede med havens ejer.

Kvæderne er modne

Men det er ikke alle frugter, som man kan købe sig til. Det gælder f.eks. æble- og pærekvæder, som lige nu tiltrækker sig opmærksomhed med deres meget gule frugter mod den blå oktoberhimmel. Man kan nyde synet i andres haver, men man skal helt tæt på for at nyde den næsten himmelske duft. Kvæderne tåler lidt frost, så de kan blive siddende på træerne lidt endnu og pynte, men skal selvfølgelig plukkes, inden de falder ned.

De kan holde sig til efter jul på et fad i stuen, hvor synet og duften kan nydes. De kan ikke spises rå, men kan bruges til kvædemarmelade og kvædebrød, delikatesser som det er vanskeligt at købe.

Hvis man har plads til endnu en lille busk eller træ i haven, er det værd at overveje, om det skal være en pære- eller æblekvæde. Blomsterne er større end æbleblomster, de er smukke og populære hos insekterne.

Det er tid for at sætte hvidløg

I de næste par uger er det optimalt at sætte hvidløg i køkkenhaven. Danmarks største avler af økologiske hvidløg gennem mere end 20 år Lotte Ravn Lei på Sydsjælland vælger at sætte sine løg fra sidst i denne uge – helst efter nogle dage med lidt tørvejr, så jorden ikke er alt for våd at arbejde med.

Hvidløg skal sættes nu, så de kan nå at danne et godt rodsystem, inden vinteren sætter ind. Husk at de i modsætning til kepaløg, som sættes med løgspidsen i jordniveau, skal sættes med løgspidsen 3–4 cm under jordniveau.

På et 110–120 cm bredt bed kan man sætte 3 rækker. Afstanden i rækkerne mellem de enkelte løg skal være 10–12 cm, afhængig af, hvor store hvidløgsplanterne bliver. Kender man ikke plantestørrelsen, så vælg 12 cm. Meget store sorter som Estisk Rød kan med fordel sættes med en afstand på 13–15 cm.

Hvis du mangler sætteløg, er der stadig mulighed for at købe dem hos Solsikken eller hos Hvidløg og vin. De kan måske også fås i lokale havecentre. Hos Camilla Plum kan man købe topløg af slangehvidløg, men topløg giver først hvidløg om to år. Man kan også sætte fed af købte spisehvidløg, hvis man finder velsmagende hvidløg, som ser sunde ud. De købte sorter er man dog sikre på kan dyrkes med godt resultat.

Sæt vinterkepaløg

Kepaløg sætter man normalt i april måned og høster fra sidst i juni. Det betyder, at man har et par måneder, hvor man ikke har egne zittauerløg. Det gab kan man mindske ved at sætte stikløg af en vintersort her midt i oktober, eller tidligere. De kan normalt høstes fra sidst i maj og lidt før, hvis man i drivhuset sætter at antal løg i en kasse, og flytter den ud af drivhuset sidst i marts, når man skal bruge drivhuspladsen.

Hvis man er heldig, kan man stadig nå at bestille stikløg fra Solsikken, men der er en begrænset mængde tilbage.

Majroer og ræddiker

Har man i sidste halvdel af juli sået nogle række med majroer, ræddiker og orientalske bladgrønsager, så er der nu masser af fine afgrøder.

Majroerne har en fin størrelse til at begynde at bruge, men de kan også blive stående og vokse videre. På den her årstid bliver de ikke træede og de løber ikke i stok. De kan opbevares lige som andre rodfrugter langt hen på vinteren. Der findes flere forskellige sorter, de fleste med hvidt indre, men enkelte sorter er lysgule.

Ræddiker smager som radiser, og de kan nu høstes og skæres i skiver eller snittes fint i salaten. Den skarpe smag mildnes i varme retter. Ræddiker kan udvendig være røde, sorte eller blålilla, men er hvide indvendig. De kan opbevares som andre rodfrugter langt hen på vinteren. De kinesiske radiser er også ved at være spiseklare.

Ryd op med måde i efterårshaven

Når nattefrost, blæst og regn har taget pynten af haven her i efteråret, rammes vi af den store oprydningsfeber. Nu skal der ryddes op, alle visne planter skal fjernes, køkkenhaven skal vintergraves, de visne stauder skal klippes ned og bladene skal fjernes. Lørdag formiddag kan man møde rigtig mange af biler med en trailer på vej til genbrugspladsen med et læs planteaffald.

Problemet er bare, at alle disse gøremål måske nok får haven til at se ryddelig ud, men har nogle uheldige virkninger:

• Jordstrukturen forringes i løbet af vinteren.
• Stauderne klarer overvintringen dårligere.
• Der bliver færre regnorme, da blade og planterester er deres føde.
• Færre af havens nyttedyr og mikroorganismer vil overleve vinteren uden et naturligt plantedække.
• Vi snyder os selv for synet af rim- og isbelagte planter vinteren igennem
• Vi bruger energi – og tid – på at bortskaffe »affaldet«

Vi er derfor nødt til at finde det rigtige kompromis mellem en pæn vinterhave og hensynet til jorden og havens beboere. Havens blade skal blive i haven og ikke kommes i plastsække og transporteres væk. Det kan indebære, at vi skal justere vores forestilling om en pæn have, og styre oprydningstrangen. Naturen rydder faktisk selv op i løbet af vinteren ved, at regnormene æder bladene, og fuglene æder nedfaldsfrugt og frø.

Brug bladene til at lægge mellem vintergrønsagerne

Når de første visne blade rives sammen er det en god ide at lægge dem mellem vinterporrerne, så man kan grave porrer op i frostperioder. Har man mange blade, kan de også lægges mellem vintergulerødder eller bruges til at beskytte selleri med mod den første frost.

Ukrudt med frø skal fjernes effektivt

Det lune efterår har givet gode vækstmuligheder for frøukrudtet, og meget af det, som er spiret i sensommeren begynder nu at give jorden et grønt dække. Det kan derfor være en god ide at hakke det om nu, mens jorden er til det, da en del arter kan nå at blomstre i løbet af vinteren og det tidlige forår. Det er en dejlig årstid at hakke ukrudt på, for det varer lang tid, før nyt spirer frem. Men ukrudtet skal rives sammen og fjernes, da det ellers let gror igen.

I det hele taget er det en god forebyggelse af ukrudtsproblemer at se kritisk på haven og få fjernet alt ukrudt, som er gået i frø. Ikke mindst aggressive arter som melder, hyrdetaske, stolt henrik, kortstråle og sort natskygge, der alle smider rigtig mange frø, og de kan fint modne frø her sidst på efteråret – eller i en måske mild vinter.

Ukrudt med frø skal ikke på kompostbunken. Små mængder kan kommes med i den kommunale affaldssæk, større mængder kan afleveres på genbrugspladsen, eller det kan lægges i en seperat samlebunke, som ikke spredes ud i haven. Bunken kan overdækkes med ukrudtsdug eller sort plast, så frøene ikke spirer. Den gode kompost nedenunder kan man udnytte ved at plante f.eks. græskar eller squash ned gennem dugen næste år i maj.

Læg vinterdække på køkkenhavens bare jord

Køkkenhaven er den del af haven, hvor der er mest brug for at beskytte jorden i løbet af vinteren. Hvis man har fået sået grøngødning på bedene, efterhånden som man har høstet grønsagerne, vil havens bede nu være fyldt med grønne planter, og jorden er godt beskyttet.

Det for sent at så efterafgrøder nu, men der er andre muligheder for at dække jorden. I naturen dækkes bar jord af grønne planter, nedfaldne blade og visne plantedele. I køkkenhaven kan man dække med et 6–8 cm tykt lag vinterdække.

Man kan bruge alle former for plantemateriale til vinterdækket. Nederst kan man anbringe frisk husdyrgødning og/eller delvis omsat kompost, øverst mere eller mindre frisk plantemateriale fra oprydningen i haven, visne blade, tang eller halm. Hvis jorden er meget kompakt, kan man vippe jorden løs med gravegreben, inden man dækker. Men lad være med at vintergrave og vende jorden rundt, det skader både din ryg og livet i jorden. Alle jordens smådyr, bakterier m.m. findes i bestemte lag af jorden, hvor de trives bedst, og derfor skal man ikke endevende jorden mere end allerhøjst nødvendigt.

Hvis man tvivler på effekten, så prøv at vinterdække et stykke og sammenlign. Allerede til forår kan man se en forskel, og den bliver større år for år.

Frostramte georginer og knoldbegonier

Georginer (dahlia) og knoldbegonier tåler ikke frostnætter, så i en del haver er det slut for denne gang med at glæde sig over deres farvepragt. Men hvis man gemmer knoldene, kan man få de samme smukke sorter igen næste år.

Er de ikke ødelagt af frost, skal man selvfølgelig fortsat nyde blomsterne og vente med at tage dem op, til toppen fryser ned. Nogle år får vi først nattefrost i december. Man kan også lade knoldene blive i jorden nu, selvom frosten har ødelagt toppen. Jorden er stadig lun, så knoldene tager ikke skade af at blive i jorden, tværtimod. Den væsentligste grund til at tage de frostramte op nu, er risikoen for at glemme dem.

Lav din egen græskar- eller sukkerroelygte

Ser man på udbuddet af Halloween græskar i butikkerne, så har de vokset ganske godt i den ellers ikke så græskarvenlige sommer. Har man dyrket sine egne, og de endnu ikke er helt modne, kan man trøste sig med, at Halloween ikke er før den 31. oktober, og vi får nogle lune dage sidst på ugen.

Men det er lidt tradition at begynde at lave græskar- eller roelygter med børnene allerede i efterårsferien.

Den traditionelle danske lygte er lavet af sukkerroer, som den i generationer har været lavet af børnene i de områder, hvor man har dyrket sukkerroer. Roerne har børnene altid skaffet gratis ved at holde øje med roer tabt af roevognene i sving og lignende steder, eller ved at spørge en landmand om lov til at få en stor flot roe.

Men inden for den sidste snes år, er det blevet til græskarlygter, som både ser flottere ud og er nemmere at skære i og udhule.

Hvis man skraber kødet ud af græskarrene under nogenlunde hygiejniske forhold, kan man fint spise det, kvaliteten er dog ikke på højde med f.eks. Hokkaido. Men det er fint til en dejlig gang varm græskarsuppe på en kølig efterårsdag.

Hvis man overvejer selv at dyrke Halloweengræskar næste år, så skal man sørge for at købe frø af den gængse sort til Halloweeengræskar.

Et græskar på 451,4 kg – ny Danmarksrekord

I lørdags blev der sat ny Danmarksrekord i græskar med et kæmpegræskar på 451.4 kg, som er fremavlet af ægteparret Hanne og Lasse Kolding fra Slagelse. De vandt konkurrencen om årets største græskar i Tivoli. Verdensrekorden er 910 kg.

Det er sorten Atlantic Giant, som bruges til at fremavle disse kæmpegræskar. På hjemmesiden www.xlg.dk, som arrangerer Danmarksmesterskabet i græskar sammen med Tivoli, tlilbyder de særlige superfrø af sorten.

Hvis man vil forsøge sig, skal man regne med minimum 10m2 til planten, og så skal der ellers gødes ud over norman for græskar. Resultatet er mest til pral – sorten skulle smagsmæssigt ikke være særligt interessant.

Tak for endnu flere gavebidrag

Tak for de mange nye gavebidrag, vi har modtaget i sidste uge. Det er næsten overvældede med den store opbakning, der kom i denne uge. Vi har nu ialt modtaget 177 gavebidrag, og det er blevet til næsten 20.000 kr. Lidt mindre end sidste år, men godt set i lyset af krisen. De mange penge er med til at gøre det muligt at fortsætte med at drive Havenyt.dk og gøre den endnu bedre.

Hvis du også har lyst til at være med til at støtte Havenyt, kan du indbetale et gavebidrag til Havenyt via Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmeside,