Havenyt uge 49, 2012

Af Karna Maj, tidligere redaktør for Havenyt.dk, Karnas Køkkenhave

Vinteren kom i år virkelig fra starten af december og med hård nattefrost og sne. I hvert fald i det meste af landet. Sjovt, at der i vores lille land kan være snestorm og fygning i noget af landet og ingen sne i en anden del. Men alle får både dagsfrost og sne i løbet af ugen.

Forhåbentlig har alle nået at få afgrøderne i hus eller begravet godt under et tykt isolerende dække. Alle de flerårige krukkeplanter er sat ned i jorden med potteklumpen, kasserne med georginer og knolde står under frostfrie forhold, og de frostfølsomme planter er sat ind under frostfrie forhold. I det næste stykke tid gælder det om at holde øje med, at opbevaringsstederne er frostfrie. Der kommer hård nattefrost sidst på ugen med helt ned til 10° frost. Heldigvis får vi også sne, som kan beskytte jord og planter mod kulden.

Vinterporrer i sne.

Porrerne står godt beskyttet, hvis der kommer et lag sne. Hvis jorden endnu ikke er frosset under sneen, er det en god ide at grave en spandfuld op til at bruge af de næste par uger. Eller man kan komme nogle poser i fryseren til senere brug. Kun vintersorter klarer de næste måneder med frost. Foto: Karna Maj

Inden man går i gang med julerierne er der et par ting, man skal overveje at gøre. Har man mindre frugttræer i haven, så er der stor risiko for at mus, harer og rådyr får øje denne herlige føderessource, når der kommer frost og sne, og fødemængden begrænses. Også æblekasserne er det rene eldorado for mus. Æblekasserne skal i øvrigt flyttes ind, hvis det ikke allerede er sket. Æbler fryser, hvis temperaturen kommer under 4–5° frost.

Til de stille sysler i december er julepyntning og juledekorationer, som kan blive fantastiske alene med materialer fra have og natur. Og så er der ønskeseddelen – skal man i år ønske noget godt ud til haven – eller måske et par havebøger.

Er opbevaringsrummet frostfrit?

Hvis man har masser af kartofler, rodfrugter, løg og æbler stående i et udhus, som normalt er frostfrit, så kan de lave nattemperaturer godt give tyndslidte nerver. Kulden trænger langsomt, men sikkert ind. Isolering af rummet kan holde frosten ude et strykke tid. Og står kasserne på gulvet vil et isolerende dække af kasserne også holde dem frostfrit lidt længere, da gulvet stadig ikke er helt nedkølet. Gamle vattæpper og dyner er fine til formålet.

Husk at kartofler ikke skal under 5° C, da kartoflerne ellers får en sødlig smag. Rodfrugter og løg kan tåle helt ned til 0°, mens kål slet ikke tåler frost. Æbler kan i kortere tid tåle nogle grader under frysepunktet.

Men i løbet af et stykke tid er der kun en ting, som hjælper til at holde frosten væk og afgrøderne ubeskadigede: Det er tilførsel af lidt varme. Man kan f.eks. sætte en varmeblæser med termostat på opgaven. Mere lavteknologisk kan dunke med varmt vand sættes ind mellem kasserne og så skal der masser af dække over. Er rummet lille og isoleret kan en glødepære ofte give nok varme til rummet, men glødepærer kan vi ikke længere købes, og de ny lavenergipærer afgiver for lidt varme. Der går rygter om, at man i Tyskland kan købe glødepærer som varmepærer. Stearinlys er en dårlig løsning, hvis der overhovedet er noget letantændeligt i hele rummet.

En anden mulighed er at flytte alle kasserne ind i huset i et køligt rum. Desværre er vore moderne boliger ikke gode til opbevaring af frugt og grønsager. De fleste rum er både for varme og tørre, og de færreste huse har en kælder til formålet. For varme omgivelser går ud over holdbarheden, og især vinteræblerne mister hurtigt deres sprødhed og friskhed, når luftfugtigheden ikke er høj nok.

Men med fortsat vinter i udsigt er der kun en ting at gøre – hold øje med udviklingen og vælg den bedste af de muligheder, du nu engang har.

Afhøstet kålbed

Her har der været en total kålmassakre – alle løse blade er flået af kålstokken, inden kålhovederne på stok og rod er lagt til frostfri opbevaring. Nu ligger bladene som et beskyttende lag på bedet vinteren over. Foto: Karna Maj

Opbevaring på friland er en god løsning

Det er bestemt mindre problematisk at opbevare rodfrugter tildækket ude i haven end i kasser indenfor – det er bare koldt for fingrene at få fat i dem under sneen.

Vinterporrer og vinterhårdføre rosenkålssorter klarer sne og kulde, og så længe der er et isolerende snelag er der heller ingen fare for at rodfrugter ude på friland fryser, hvis de er dækket med 25 cm dække med halm, blade, tang eller en vintermåtte. Det er afprøvet i forsøg, og metoden bruges i dag af mange professionelle gulerodsavlere, da det giver knasende sprøde gulerødder vinteren igennem.

Selv i frostvejr kan man lette lidt på dækket og hente en halv spand gulerødder eller fiske et par af de selleri, knudekål og kålroer frem, der er slået ned i jorden og dækket tilsvarende. Det er koldt for fingrene, men også lidt sjovt at grave vinterforrådet frem af snedriverne.

Vårsalaten står grøn i kulden

Vårsalaten er nok den mest vinterfaste bladgrønsag overhovedet, og man kan ikke undgå at beundre de små grønne rosetter, som tåler frost og kulde i måneder, for bare at vokse sig endnu større, når foråret kommer. Allerede nu er de største planter så store, at de kan høstes og bruges i salatskålen.

Vårsalat i december

Vårsalat klarer fint vinterens kulde, men de små rosetter med grønne blade kan også høstes til salatskålen nu. Foto: Karna Maj

Beskyt stammer og afgrøder mod mus, harer og rådyr

Både harer og mus kan finde på at gnave af træernes bark. Ikke mindst de mindre frugttræer er udsatte. Det er derfor en god ide at beskytte stammerne på det nederste stykke, hvis gnav på træer og buske er et problem i nabolaget. Der kan købes forskellige løsninger i planteskolerne, og ellers kan selv finde kreative løsninger. Der skulle også være en vis virkning i at smøre stammerne med hjortetakolie.

Hvis man har et godt lag jorddække på jorden under frugttræerne, er det en god ide at fjerne det fra området omkring stammen i vinterperioden. Der er jo ingen grund til at stille dejligt opholdsted med fuld forplejning til rådighed for musene.

Rådyrene forgriber sig på både frugttræer, kål og andre grønne afgrøder i haverne. Også prydbuske er i høj kurs, f.eks. kamelia er en yndlingsspise. I Den Økologiske Have. har de fundet på at hænge friske fåreuldtotter på træernes grene for at holde rådyr og harer på afstand. Det virker i Den Økologiske Have, hvor de har brugt metoden i årevis, men ikke alle har held med metoden i deres have. Uldtotterne skal udskiftes med mellemrum for at virke.

Også i resten af haven kan rådyrene finde på at fouragere. De spiser det, de bedst kan lide af udbuddet. Jordbærblade, rødbedeblade, bladbeder og palmekål er bare nogle af deres vinterfavoritspiser. Hvis man vil være sikker på at have sine grønkål i fred, kan man blive nødt til at hegne dem ind. Hvis rådyr er sultne nok, er f.eks. overdækning med grønne jordbærnet ikke nok beskyttelse, de ødelægger nettene og kan æde kål helt ned til jordhøjde.

Husk med mellemrum at checke for musegnav i æblekasserne. Evt. små og rådne frugter vil solsortene sætte pris på at få serveret ude i haven.

Nedfaldsfrugter ædes af havens fugle

Nedfaldsæblerne spises af havens fugle, men musene foretrækker at flytte ind og æde af vore æbler og andet spiseligt, når først vinteren kommer. Foto: Karna Maj

Dekorationer med kogler, mos og lav fra skoven

Selv om vi har mange naturting i haven, som kan bruges til julens dekorationer, så er det fint at kunne supplere ved at samle lidt kogler, grene og mos i skoven her op mod jul og tager det med hjem. Og hvis man kender reglerne, kan man samle det meste med god samvittighed. Det er vigtig at vide, om man befinder sig i en statsskov, hvor man må samle i hele skoven, eller i en privat skov, hvor man kun må samle, hvad man kan nå fra veje og stier.

Man må kun samle til eget brug og i en begrænset mængde, som på Skov- og Naturstyrelsens side nærmere defineres som »ca. en bæreposefuld af hver (mos, lav, kogler)«. Det er også tilladt at samle grene, kviste og løv. Og tilladt at klippe grene af væltede træer – det gælder dog ikke i områder, hvor der høstes pyntegrønt. Læs reglerne for at samle i skoven. Men selvom man godt må samle, så sørg for at gøre det så hensynsfuldt som muligt overfor naturen.

Se i øvrigt den fine decemberdekoration, som Renate Rosenmeier har givet fremgangsmåden på her på Havenyt. Renate Rosenmeier vil i det kommende år inspirere os med månedens dekoration. Det særlige er, at Renate Rosenmeiers dekorationer er lavet kun med blomster og plantedele fra have og natur.

Haveting på ønskeseddelen

I foråret er det let at komme på alle de ting, man mangler i haven. Det er her, man finder ud af, at spadeskaftet jo egentlig er knækket, at drivhuset er for lille, at man mangler nogle flotte krukker, at man godt kunne tænke sig en drivbænk, eller der mangler ophæng til redskaberne – for nu bare at nævne noget. Man kan også ønske sig eller give en haveplan. Så prøv at tænk på haveting, når der skrives ønskeseddel – eller finde på gaver til andre med haveinteresse. Hvis du går ind i forhandlerguiden her på Havenyt.dk, skulle det ikke være svært hurtigt at få lavet en lang ønskeseddel med haveting, som vil gøre havearbejdet lettere eller især sjovere. Mange frøfirmaer har allerede det ny frøsortiment klar.

Bøger i julegave

En bog er altid en dejlig gave at få, og lige nu skal der skrives ønskeseddel. I boghandelen – eller på nettet – kan du gå på opdagelse efter havebøger, som du endnu ikke har. Der er mange typer af havebøger: Opslagsbøger med nyttig viden om havebrug og planter, bøger som kan inspirere med deres engagerede beretninger, og bøger som man nærmest læser som billedbøger med lækre fotos.

Ny bog: Vis mig dit drivhus

Går man en drøm om et drivhus ud over det sædvanlige, så kan man finde inspiration i den ny bog om drivhuse Vis mig dit drivhus. Heri kan du følge Claus Dalby på besøg i en 120 skandinaviske drivhuse. Fokus er ikke kun på selve drivhuset, men også på indretningen og hvilke planter, der dyrkes. Der er drivhuse lige fra almindelige købte aluminiumsdrivhuse til store imponerende orangerier. Fælles for de besøgte drivhuse er at de alle passer til huset og haven, og at de er smukt eller fantasifuldt indrettet. De fleste bruges da også mere til at leve i med planter end til direkte plantedyrkning, og beskrivelserne er lige så meget af drivhusets ejere som af drivhuset. Et kæmpeværk i stort format med masser af virkelig flotte fotos. Her kan man drømme sig lidt væk fra en kold vinter.

Ny bog: Kend Fuglen

Lars Gejl har skrevet flere gode fuglebøger, og her i efteråret er der kommet en ny, denne gang rettet mod den uerfarne fuglekigger. I Kend fuglen kan man lære det grundlæggende om de mest almindelige fugle. Der er nogle fantastiske plancher med fuglene i silhuet både stående og i luften, tæt på billeder af fuglenes hoved og næb, vinger og hale. Når man læser teksten, lærer man hvilke kendetegn ved en fugl, man skal lægge mærke til, for at kunne finde frem til, hvilken art det er, man har i kikkerten eller bare ser siddende i et træ eller ser i flugten. Den gammeldags CD med sang og kald er erstattet med QR koder i bogen. Så er det spørgsmålet, om brugen af QR koder ude i naturen er mest forvirrende for fuglene eller de andre ornitologer på udkig efter spændende arter. Måske de ligefrem kan lokke artsfæller til. Bogen er ikke større, end den kan være i rygsækken, men ikke i jakkelommen.

Ny bog: Vinterbotanik

Hvis man interesserer sig for træer og buske, så ved man også, hvor svært det kan være at finde ud af, hvad det er for et træ eller en busk, man kigger på, når først bladene er væk. Men hjælpen kan man hente i specielle bøger om træer og buske om vinteren. De sidste 100 år er der kun udgivet fire af den slags bøger, og nu kommer der så en helt ny her i 2012: Vinterbotanik skrevet af Signe Frederiksen og Bo B. Johansen. Begge forfattere er ansat ved Københavns Universistet og har botanik som hovedfag. I Vinterbotanik er medtaget 79 slægter og 165 arter, de fleste vildtvoksende træer og buske, men der er også nogle af de dyrkede med i bogen. Hver slægt med arter beskrives, og der er selvfølgelig en plantenøgle, som gør det muligt at finde frem til, hvilket træ eller busk, man vil finde navnet på. Bogen er forsynet med mange og meget detaljerede fotos – eksempler kan ses på forlagets omtale af bogen. Vinterbotanik er en bog, som man skal have med i rygsækken på vinterens skovtur, og den er i en handy størrelse og vejer ikke alverden, den kan endda klemmes ned i en stor jakkelomme. Udgivet på Forlaget Epsilon med fondsstøtte – det kan betyde, at der er risiko for at den ikke genoptrykkes. Og der kan være mange år til næste bog om vinterbotanik.

Ny bog: Brænde

Der er megen debat om brændefyring og forurening, og én husejer kan gøre livet surt for sine naboer, hvis der ikke fyres korrekt og med godt tørt brænde. Der er kommet en ny bog om brænde og brændefyring her i efteråret. I Brænde, som er skrevet af nordmanden Lars Myrting kan man hente god viden om brænde, kløvning, stakning og fyring, foruden det er ren hyggelæsning for de mænd, der går op i at lave brænde. Apropos nabogener af brændefyring, så kunne naboerne overveje at indkøbe den og lægge den i postkassen med en venlig julehilsen fra naboerne – og så håbe på, at den blev læst og fulgt. Måske skyldes generne kun uvidenhed.

Praktisk Økologi 6/2012

Årets sidste nummer af Praktisk Økologi er lige udkommet. Her kan du læse to besøgsartikler fra et par kendte haver i Europa, nemlig Rosendals Trädgård i Stockholm og den økologiske Ryton Gardens i England. Desuden om et besøg på Keveral Farm i Cornwall hos en salatdyrker med mikrosalater, svampe og sankning af urter i naturen. I køkkenhaveregi kan du læse om nogle meget interessante dyrkningserfaringer med at dyrke mange afgrøder på hvert bed – og med stort udbytte. Traditionen tro er der i årets sidste nummer også en række mere fremadskuende artikler omkring landbrugets udvikling, cradle to cradle-konceptet, og natur og kunst. Se indholdsfortegnelsen

Hvis man giver et abonnenment for 2013 som julegave, får man 6/2012 med gratis, så der foruden gavekortet også er et nummer til at lægge under juletræet. Bestil et gaveabonnement.

Grønkål i frostvejr

Grønkålen skal nok klare kulden, og nu har den fået så meget frost, at den er klar til at spise. Foto: Karna Maj

Her er du: Forsiden > 2012 > Havenyt uge 49, 2012

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider