Havenyt uge 24, 2014

Her midt i juni ændrer havelivet sig fra at plante og så til at hakke ukrudt, klippe hæk, jorddække både blomsterbede, køkkenhavens grønsagsbede og under frugttræer og frugtbuske. Væk er de nye sarte lysegrønne blade, nu er det hele sommergrønt og forårets løgblomster er væk. Det er grøn frodighed, farveeksplosioner af junistuder og blomstrende uægte jasmin, hvide hyldeblomster, og de første roser er sprunget ud sammen med bonderoser og silkepæoner.

Det flotteste lige nu er staudebedene, hvis man har alle de klassiske junistauder som bonderose, sibirisk iris, hvid okseøje, storkenæb af flere slags, akelejer, klokkeblomster og dagliljer. I krydderurtebedet blomstrer salvie, timian og purløg, som tiltrækker mange bier og insekter – de kan i øvrigt også dyrkes i blomsterbede og timian er flot i stenbede.

I køkkenhaven er der nye kartofler, røde jordbær, grønne stikkelsbær, ny persille, sprød salat, og de første spidskål er begyndt at forme et lille hoved. Asparges kan man også høste endnu en uge, hvis det er gamle store planter, mens det er bedre at holde inde nu, hvis det endnu er et af de første år, der høstes.

Altafgørende lige nu er, at kartofler, jordbær, løg og ærter ikke mangler vand, da netop de fire afgrøder vil give et meget mindre udbytte, hvis de ikke kan optage vand nok netop nu, hvor de vokser og udvikler sig hurtigt.

Det halve Danmark venter på regn

Store dele af Danmark er nu i orange farver på DMI’s tørkeindeks. Det er især Sjælland, Lolland, Falster, Møn og Bornholm. På Fyn har de heller ikke fået ret megen nedbør, og også op langs den jyske vestkyst er jorden alt for tør.

I disse områder mangler der vand i den grad, og de fleste udplantningsplanter står noget i stampe på grund af sol, varme og tør jord, eller vokser nærmest nedad, hvis man ikke har haft mulighed, råd eller tid til at vande. Det vil være rart igen at kunne nyde haven uden at slæbe rundt på en vandkande og tænke på planter, der mangler vand, og hvor dyrt det er at vande. Regnvandstønderne er for længst tomme, så det ville også være herligt at få dem fyldt igen.

Heldigvis er haven stadig enormt dejlig med grønne træer og buske, stikkelsbærrene vokser, det er dejligt at kunne se, at der ansættes små æbler, pærer, blommer og kirsebær på træerne. I drivhuset er der ingen problemer, og her er der ved at være nye lækre agurker, mens tomaterne er små og grønne, og der er en månedstid til første røde tomat, medmindre man er startet meget tidligt.

På friland er det tørken, der har sat dagsordenen – gang på gang bliver de lovede regn- og tordenbyger til ingenting af betydning de fleste steder, mens regnen plasker ned andre steder. Det er Jylland, der i den seneste tid har fået masser af regn.

Men har man vandet, er der masser af asparges, spinat, salat, purløg, dild og rabarber. Måske er de første jordbær ved at begynde at rødme, hvis man har en tidlig sort, og det er tid for at overveje, om man vil dele med solsortene, eller overdække bedene med net. Der er sikkert mange, som allerede i pinsen har lirket de første nye kartofler op i kartoffelrækken. Har man sat kartofter midt i april under plast, er der ved at være fine små kartofler under. Men utroligt nok er kartoflerne ikke meget tidligere end normalt trods det milde forår.

Planter har brug for masser af vand hen over sommeren

Selv om man synes at der i løbet af ugen ser ud til at der kommer en hel del vand, skal man tænke fremad, for vand fordamper hurtigt, når først solen skinner og det blæser. Mange planter er ikke veletablerede med dybe rødder endnu, og der er megen bar jord, så fordampningen er tårnhøj, indtil planterne dækker jorden, eller vi får etableret et godt jorddække.

Og kartofler, løg, jordbær, ærter, dild og salat må ikke mangle vand Udbyttet reduceres, hvis der ikke er vand nok. Salat bliver bittert og dild bliver småt og går i blomst. Ærter tåler heller ikke at mangle vand ret længe. Så det er på høje tid, at der kommer vand. Når regnen stilner af igen, gælder det om at forhindre, at vandet fordamper igen – der er ikke de store regnmængder i vente, når man ser på vejrudsigten for de næste 10 dage.

Dejlige søde jordbær

Det er næsten ubeskriveligt så dejligt de store røde jordbær smager. Det er dagens højdepunkt i køkkenhaven at plukke årets første jordbær. Og snart kan der plukkes en stor skål jordbær, og her kan børnene også være med, hvis man forklarer dem, at jordbær skal være helt røde, inden de plukkes, og at de dårlige skal fjernes fra bedet, så de ikke smitter de andre bær.

Selv om der er regn i sigte, så hold øje med om der er vand nok i jorden til, at de små grønne jordbær kan udvikles optimalt her og nu. Selvom det kun er få dage siden, det har regnet, så kan der allerede mangel på vand i jordbærbedet. Jordbær er det bedst at vande om morgenen, så de kan tørre hurtigt, da fugtighed i længere tid giver risiko for mange bær med gråskimmel.

Hindbærrene skal også have masser af vand

Der er i mange haver masser af hindbær i år, og hvis jorden ikke er fugtig i overfladen, så hold øje med situationen, da planterne står på et ret lille areal og har både mange store blade og en stor bærsætning. Får de ikke vand nok, bliver de ikke så store og flotte. Med mindre man har fået meget regn de seneste uger, skal der antagelig grundvandes. Det gentages en gang om ugen, hvis ikke der kommer masser af regn. Det er en fordel at jorddække hindbærbedet. Læg evt. en siveslange under jorddækket.

Check også opbindingen, for grenene begynder nu at tynges ned af den tiltagende bærvægt.

Overskyet, køligt og regn er godt at plante i

Kommer der et par dage med overskyet vejr og måske regn, så her gælder det om at få plantet de sidste udplantningsplanter ud – og få efterplantet de steder, hvor noget er gået ud af tørke, katten har lagt det ihjel eller fasan eller rådyret har spist det.

Porrer udplantet efter grundlovsdag skulle ikke blive angrebet af 1. generation af porremøl, og er der ingen haver med porrer i lokalområdet, så slipper du måske også for 2. generation, da de ikke har haft værtsplanter i første omgang. Porrer kan man plante ud i hele juni, hvor der bliver plads.

I den solrige periode har det været fint at plante tomater, majs, selleri, agurker, græskar og squash ud, da nætterne har være lune. Og de fleste steder er der kommet regnbyger, så det ikke har været nødvendigt at vande ret meget efter udplantningen. Men nu kunne de godt trænge til lidt mindre sol og mere fugtig jord for at komme i god vækst.

Sorte lus på valske bønner og andre planter

Hvert år ved den her tid dukker der lus op på havens planter. Det er især de sorte lus, vi først får øje på. De fleste steder, f.eks. på hyld gør de ikke mere skade, end at man kan leve med det. De forsvinder i løbet af et stykke tid igen – de fleste ædes af havens nyttedyr. På nyplantede og unge buske og træer er det dog en god ide at bekæmpe dem.

På de valske bønner gør de afgørende skade, da de sidder i toppen af planten og ødelægger topskuddet, som dermed standser væksten. Det betyder at udbyttet bliver betydeligt mindre, når der ikke bliver flere blomster end de allerede ansatte. Hold derfor øje med toppen af de valske bønner og bekæmp lusene i tide. En vandstråle kan spule en del væk. Man kan også bruge den lidt hurtigere, men mere ulækre metode med at kvase lusene med fingrene. Men pas på plantens stængel, den er hul og ødelægges let ved tryk.

Ser man nærmere på havens roser, så er der nu blade, der krøller sammen – årsagen er kolonier med lus på bagsiden, som suger saft. De kan også fjernes med en vandstråle – de fleste i hvert fald.

De dovne og gode metoder mod ukrudt

Det er altid bedre at forhindre ukrudt end at skulle hakke og luge. Bar jord mellem planterne øger ikke kun fordampning og dermed behovet for vanding, det giver også perfekte forhold for ukrudtsfrø til at spire. Og bar jord er der stadig meget af i junihaven. Lige nu har vi nogenlunde styr på ukrudtet på grund af den tørre jord, men så snart vi får regn, spirer ukrudtet lystigt i den fugtige muld, så der skal hakkes og fingerluges

Når grønsager og krydderurter er 10–15 cm høje, men endnu ikke dækker jorden, er det en god ide at jorddække. Ukrudtsfrøene kan ikke spire, hvis dækket er så tykt, at der ikke er lys nok. Og samtidig mindsker det fordampningen fra jordoverfladen og giver en dejlig fugtig jord helt op i jordoverfladen. Det er noget planterne sætter pris på.

Under kål og majs kan man i stedet underså med jordkløver eller sneglebælg som jorddække. Det er en god ide at så lige inden en god gang regn. Kløver spirer på 3–5 dage.

Hækklipning inden eller efter sankthans

Netop nu nærmer tidspunktet sig for den årlige hækklipning af de løvfældende hække, som man traditionelt siger skal være afsluttet inden sankthans. I år er de nye skud på hækkene så lange, at man har lyst til at klippe hurtigst muligt, og mange har allerede klippet i weekenden, kan man se på kommunens genbrugsplads. Men man kan sagtens vente til omkring 1. juli med at klippe de løvfældende hække, og hvis man satser på kun at klippe en gang, bør man vente lidt endnu. Klipper man nu, skal der klippes igen først i august. To gange klipning giver mere veltrimmede hække, men er et stort merarbejde. Men klipper man med håndkraft, er det lettere at klippe i mere bløde skud.

En hæk skal ikke have lodrette sider, da bladene nederst så får for lidt lys. En hæk skal være smallere foroven end forneden, så siderne får en let hældning, og alle blade får del i sollyset. En ny hæk klippes først i toppen, når den har nået den ønskede højde.

De år, hvor jorden er meget tør, kan det være en god ide at vente, til der er kommet regn, da en klipning stresser hækken. Det er især vigtigt ved buksbom, at der er rigeligt med vand i jorden. Buksbom skal klippes her i juni, selv om man næsten ikke nænner at klippe i de nye lysegrønne skud. Buksbom skal helst klippes i en skyet periode, da solskinsdage kan give bladsvidninger. Man kan evt. skygge de første dage efter klipning med fiberdug.

Hækklipning er en dejlig beskæftigelse. Det giver lys og luft til havens planter, når hækkens lange, bløde grønne skud falder. Efterhånden er det de færreste, der klipper hæk med en almindelig hæksaks, da det går hurtigere med en elektrisk. Men til en almindelig parcelhushave er det en udmærket løsning både uden støj og energiforbrug, og der fås i dag gode, lette hækkesakse med udveksling, så det slet ikke er hårdt at håndklippe. Vil man bruge en elektrisk hækklipper, fås den i udmærket kvalitet med batteri, så man undgår elkabler.

Pas på fuglereder i hækken

En af fordelene ved at klippe med hækkesaks er, at man bedre kan beskytte havens fugleliv. Man kan nå at registrere, at der er en fugl, der opfører sig nervøst, så man når at opdage reden, inden det er for sent.

Hvis man bruger el- eller motordreven hækklipper, så undersøg hækken først. Hvis man følger den gamle regel med at klippe hæk før Sankthans, er der mange fugle, der har æg eller unger i rederne endnu. Solsorte skal nok gøre opmærksom på, at de har rede, men man overser let den mere sky havesanger.

Hvis der er en rede i hækken, er man nødt til helt at undlade at klippe hækken mindst en hel meter til hver side og på begge sider af hækken. Og man må endelig ikke klippe toppen af hækken her. Fugleungerne har behov for al den læ, ly og skygge, de kan få. Hvis man fjerner løvet, kan katte og andre med fugleunger på menuen også lettere finde reden.

Hækafklip til jorddække

Hækaffaldet er en gave. Masser af grønt affald på et tidspunkt, hvor man desperat mangler dækkemateriale til at lægge ud mellem f.eks. kartofler, porrer eller kål. Det er en god ide hurtigst muligt få dækket jorden og holde på det vand, som der er i jorden, men som hurtigt fordamper på varme dage med sol.

Hvis hækaffaldet er alt for langt, er det svært at placere mellem grønsagerne. Det er lettest at klippe det i længder på max. 15 cm, mens det sidder på hækken. Man kan også bruge en kompostkværn, hvis man selv og nabolaget kan holde støjen ud. Eller det kan findeles ved, at man lægger det på jorden og hakker det i småstykker med en skarp spade. Den lette løsning er at lægge hækaffaldet et sted, hvor længden er underordnet, f.eks. under frugttræer, bær- og prydbuske samt i aspargesbedet, hvor stikningen ophører her til sankthans. Hækaffaldet kan selvfølgelig også komposteres, men skal blandes med andet haveaffald.

Hækafklip af stedsegrønne er det ikke en god ide at bruge til kompost eller jorddække i køkkenhaven. Det komposterer langsomt, og bl.a. taks og thuja indeholder spirehæmmende stoffer. Taks klippes først sidst i august.

Løgplænen kan slås

Har man en plæne med forårsløgblomster, så er den ikke særlig pæn lige nu, hvor græsset er på vej i blomstring og løgplanterne har slappe blade. Medmindre man har sene løgvækster – eller de skal stå og kaste frø for at give flere planter, kan man godt slå løgplænen i denne eller næste uge, lidt afhængig af, hvor nedvisnede løgplanternes blade er.

Græsafkllip, som ikke har nået at sætte frø, kan det bruges til jorddække, f.eks. mellem jordbærrækker eller under tomat- og agurkplanterne i drivhuset. Det er ved at være allersidste chance for at jorddække i jordbærbedene, inden bærrene begynder at modne.

Blomsterbede skal have den store tur

Nu hvor de sidste forårsløgblomster er ved at være visnet ned, kan de sidste slappe blade fjernes – og de er fine til at jorddække med i køkkenhave eller blomsterbede. Når man alligevel er i gang i bedene, kan man lige så godt benytte lejligheden til at få luget og løsnet jorden i bedene, hvis man endnu ikke har nået det. Når jorden er gennemvåd efter en god gang regn, er det muligt at hive flerårigt ukrudt op med rode.

Løs jord holder desuden bedre på fugtigheden – og det skulle blive en sjælden sommer, hvis ikke planterne i vore haver får brug for al den væde, der overhovedet kan forhindres i at fordampe. Så det kan være en god ide også i blomsterbedene at jorddække, f.eks. med grov kompost eller dækbark. Kompost giver samtidig lidt næring til stauder og sommerblomster.

Hvis dækbarken også skal forhindre, at ukrudt kan spire, er det nødvendigt med et lag på 15 cm. Et tykt lag dækbark er dog ikke en god kombination med små løgblomster som vintergækker, krokus og vintergækker, da de har svært ved at komme op igennem.

Nye stauder til haven

Uanset om man bedst kan lide de store farvestrålende stauder eller stauder med små blomster, så er der masser af dem lige nu, bl.a. iris, blodrød storkenæb, lærkespore, solbrud, silkepæoner, knopurt, nelliker og af de mere vilde er der oksetunge med de smukke blå blomster, som bier og sommerfugle er så glade for. Forsommerstauderne i al deres farvepragt er på sit højeste lige nu. Hvis man har mange arter, er der næsten hver dag nye arter eller sorter, der springer ud.

Så det er nu, man skal kigge over hækken eller i planteskoler og udse sig nye arter og ikke mindst sorter. Den bedste plantetid er eftersommeren til de forsommerblomstrende, men købt som veldrevne planter i potter, kan de plantes nu, hvis man hører til dem, der øjeblikkelig er der med vandkanden resten af sommeren, hvis der kommer tørre perioder.

En del af de flotte stauder og de toårige blomster kan man også selv så og på den måde få mange planter for næsten ingen penge. Det er en god ide, hvis man er ved at anlægge en have, hvor der er store arealer, der skal tilplantes, eller der er en stor vennekreds, som man holder af at forære nye planter. Hvis man kun har plads til en enkelt plante i et lille staudebed, er der stort set ikke sparet noget ved at så selv, og på nettet kan man finde mange spændende stauder i de mange staudeplanteskoler – se i forhandlerguiden.

Aspargesbillernes larver æder planterne

Hvis man er uheldig, har man aspargesbiller i haven, og de er parat til at placere deres æg, når vi i løbet at det næste stykke tid, lader aspargesplanterne vokse op. Er man ved at etablere et aspargesbed, har man sikkert allerede set skaderne.

Billen er meget smuk, men skønheden blegner, når det går op for haveejeren, at det er dens larvers gnaveri, der er årsag til den ene aspargesplante efter den anden står som en vissen pind tilbage, helt uden blade.

Er der – eller kommer der – visne planter i aspargesbedet, så er med at være hurtig og få aflivet både biller og larver. Æggene er små og sorte, men desværre så små, at de er svære at få øje på. Kig på blomsterknopper og –stængler, det er ofte her, de er anbragt. Se fotos af skaden på planten, og af aspargesbille, æg og larver i artiklen Aspargesbiller på spil.

Det gode er, at man med en effektiv indsats gennem et par sæsoner, hvor de visne planter også ryddes og brændes i efteråret, kan komme billerne til livs.

Stikkelsbærgrene uden blade

Stikkelsbærrene er ved at være store nok til at plukke grønne bær til stikkelsbærgrød eller kompot. Men man kan gå sig en slem overraskelse – grenene kan pludselig være næsten helt afløvede. Og ser man nærmere efter, er der larver i gang med at spise de tilbageværende blade. Det er en stikkende opgave at fjerne larverne, men heldigvis lader de sig falde ned på jorden, hvis man rusker i grenene. Gør man det dagligt, minimeres spiseriet. Buskene skal nok overlever, også selv om larverne er på spil næste år. Se mere i artiklen Stor stikkelbærbladhveps

Såning af de kuldefølsomme

Bønner, squash, asier og drueagurker skal ikke sås på friland, førend vi går med solhat og bare tæer fra morgenstunden. Det er den populære version, og sådan nogle dage har vi haft i den tørre periode, så mange har måske allerede sået bl.a. bønner på friland i denne varme periode. Og i mange haver er der bønner på vej op. Men ikke alle er så heldige, måske er der kun få bønneplanter i rækkerne. Og det er ærgerligt især for stangbønnernes vedkommende, som helst skal i gang så tidligt som muligt, så man kan få en stor høst.

Dårlig fremspiring i bønnerækker

Når bønner sås i en rigtig varm jord, kommer de op på en uge, og man får flotte hurtigvoksende planter. Mange har sikkert allerede sået en række bønner, og nogle er kommet op fint op, mens andre måske ikke spirer. Mange har sikkert også oplevet, at de grønne tykke »kimblade«, som i virkeligheden er bønnen delt i to, er brune og helt eller delvis ødelagte, når de dukker op af jorden. Hvis man trykker på det brune, vælder snasket brunt indhold ud, og undersøger man det nærmere, finder man små larver. Det er bønnefluens larver, som går efter ærter og bønner, hvis man sår dem i en jord, hvor bønnefluen har lagt æg.

Men den manglende fremspiring kan også skyldes at jordtemperaturen har været nede på 12–14° C i spiringsperioden, og massiv regnvejr eller havevanding er ikke det bedste for spirende bønnefrø. Det forklarer, at der i nogle haver måske ikke kommer ret mange bønner op i rækkerne, nogle kommer slet ikke, andre er halvædte eller ser miserable ud. Og at de, der kommer op, ikke er sprudlende planter, som vokser med lynets hast.

Jorden er nu ved alle steder at være minimum 15° C, og mange steder er den på vej mod de 16–17° C. Så jordtemperaturen er fin til at så bønner i, men det er antagelig bedst at vente, hvis der er udsigt til megen nedbør. I øvrigt kan man så bønner frem til juli, så vi skal nok nå at få bønner, men det bliver bare sent. Og det er rigtig ærgerligt, hvis man elsker friske bønner.

Med den udsigt kan det være en god ide at lægge frøene til forspiring, inden man sår dem på friland. Når bønnerne er forspirede, undgår man også spring i rækkerne. Bønner forspires ved at anbringe dem i et fugtigt gammelt stykke stof og lægge det i plastpose et lunt sted. Hold øje med, at der er en passende fugtighed – bønnerne suger en del vand. Bønner bør ikke forspires i vand, som man gør med ærter.

Bønner fås i forskellige typer og farver

Bønner er andet end grønne buskbønner. De lave bønner kan også fås lilla og gule – de gule hedder voksbønner.

Snitbønner har brede, flade bælge og har en meget bedre konstistens og smag end de almindelige grønne bønner. En særlig delikatesse er borlottobønner, hvor det er de umodne kogte bønnefrø, man spiser. Både snitbønne og borlottobønner har en længere udviklingstid og bør derfor sås så snart som muligt. Flageoletbønne er en speciel type, hvor det også er de umodne, kogte bønnefrø, man spiser.

Stangbønner bliver 2–3 m høje og kræver et solidt bønnestativ. Stangbønner fås både som grønne og blå snitbønner og som gule voksbønner. Borlottobønner er oftest til salg i form af stangbønner, men fås også som buskbønne.

Spis rødbedebladene fra udtyndingen

Det er vigtigt at få tyndet alle de såede afgrøder til en passende afstand i rækken, så planterne kan udvikle sig til store og gode planter. Det er ikke mindst vigtigt i rækker med rodfrugter. Planterne bør først udtyndes, når de har 2–4 rigtige blade. Vand gerne efter udtyndingen. De borttyndede planter kan for en stor dels vedkommede spises – de små blade er fine i salater.

Rødbedeblade til salat kan man købe i små plastbakker i supermarkedets grønsagsafdelinger for ca. 15 kr for 150 g. Gjort op efter den målestok står der for mange penge rødbedeblade ude i køkkenhavens rækker, og en del af dem fjerner vi ved udtyndingen. Så det er oplagt at spise bladene af de planter, man fjerner ved udtyndingen. De kan holde sig nogle dage i køleskabet. Man kan også så et par rækker bare til salatskålen.

Ikke alle sorter er dog smagsmæssigt lige gode. Rødbedeblade til salat er så nyt, at der er få oplysninger om sorter til salatdyrkning. Det ser ud til at der bladmæssigt er to typer rødbeder. Nogle glatte ret tynde blade, som er velegnede, og nogle lidt tykkere blade, som er knap så velsmagende. Sorten ‘Bull’s Blood’ med blade, som er mere røde end »normale rødbeder«, er berømmet for bladkvaliteten til salat. Og den er måske en tand mere velsmagende end en almindelig sort som ‘Forona’ – den er i hvert fald flottere farvemæssigt.

Når man tynder ud i rækker med persillerod, kan man bruge bladene på de udtyndede planter som persille. Og små spæde gulerodsblade er også spiselige. Derimod bør man ikke spise blade fra pastinak. Det kan også være ukrudtet, man spiser, f.eks. små blade af selvsåede amarantplanter, der skal fjernes alligevel. Og er der for flere tallerkensmækkere, der spirer frem, end der skal blive stående, så kan de små blade herfra også bruges til pynt i salatskålen sammen med små blade af appelsintagetes.

Så lidt men tit

Kartoflerne har haft gode vækstforhold, hvis de er blevet passet med vand. Hvis man er begyndt at grave kartofler op, får man hver dag et lille stykke bar jord, hvor man kan så en ny afgrøde. Det passer fint til med nogle dages mellemrum at så en ny række dild, salat, koriander, rødbeder, fennikel, eller hvad man nu har lyst til af de hurtigudviklende planter.

Den ledige jord kan også bruges til såning af toårige som stedmoder, gyldenlak, studenternelliker samt til forkultivering af kålplanter til udplantning efter jordbær eller løg, når løgene høstes midt til sidst i juli. Allerede om et par uger høster vi de første friske løg i rækkerne. Man kan kun nå at dyrke de hurtigudviklende sorter af spidskål plus grønkål og palmekål, og kun hvis de sås nu.

Så grønkål i mellem løgrækker

Ved man allerede nu, at der skal plantes grønkål ud, hvor der står løg, kan man forsøge sig med at så mellem løgrækkerne. I et bed på 110 cm er der plads til tre rækker grønkål. De når ikke at blive helt så store som 2. afgrøde, så her kan satses på lidt mindre planteafstand med 30–35 cm mellem planterne.

Ny bog: Køkkenhaver i halmballer

Køkkenhaver i halmballer er en præsentation af en ny dyrkningsmetode, som amerikaneren Joel Karsten har udviklet på familiens farm i Minnesota. Han laver højbede ved at sætte rækker op af halmballer, gøder dem kraftigt med kvælstofholdig gødning, mens han over 14 dage vander dem op og får gang i omsætningen. Derefter etableres siveslanger, opbindingssystemer og til sidst plantes eller sås afgrøderne i spagnum øverst i halmballerne. Hans ide er at skabe et sterilt dyrkningssystem uden ukrudt og jordbårne sygdomme, så almindelig havejord er bandlyst, der skal bruges steril spagnum, og selv fugle skræmmer han væk for at undgå fugleklatter.

Den største fordel er nok den lune jord i halmballerne og hans system med overdækning med plast eller fiberdug om natten i starten af haveåret. Hvis man ikke kan dyrke i sin jord, f.eks. på grund af jordforurening, er det en interessant metode. Det gælder også i byer, hvor man gerne vil dyrke på parkeringspladser, flisebelagte områder m.m. Og metoden er allerede ved at blive afprøvet af byhavefolk i Danmark.

Det er næsten umuligt at købe økologisk halmballer, og hvis man ikke kender landmanden, man køber af, kan man ikke være sikker på, om man ikke kun køber halmballer af korn, som er blevet sprøjtet mange gange i sommerens løb – måske er det også sprøjtet så sent som 14 dage før høst med Roundup. Det problem berøres slet ikke i bogen.

Har man en have med god jord – hvorfor skulle man så bruge så meget energi og penge på halmballer, ekstra gødning og spagnum for at dyrke grønsager og blomster? Og en halmballehave vinder ingen præmier for det kunstneriske udtryk.

Det havefaglige sprog er langt fra optimalt. Man planter f.eks. ikke frø og sår ikke kartofler. Og miljømæssig er det ikke dansk standard med f.eks. en anbefaling af at placere græskar ovenpå et stykke tagpap. Der er dog anvisninger på at bruge organisk gødning til halmballerne, men dyregødning frarådes delvist.

Ny bog: Smagen af Chili

Lene Tvedegaard har gjort det igen. Skrevet en stor ny havebog, som både er smuk, dejlig og har et højt fagligt niveau. Denne gang er det om chili, som Lene Tvedegaard i årenes løb har dyrket op mod 1000 forskellige sorter af på Gartneri Toftegaard(http://www.gartneri-toftegaard.dk. Hun har derfor en meget stor erfaring og har gennem smagedage fået sine kunders mening om sorterne. Hun interesserer sig ikke kun for at dyrke chilier, men også for smag og brug af chili i mad og syltning. Det er der kommet en dejlig bog ud af.

Smagen af chili kommer hele vejen rundt med afsnit om dyrkning, sorter, smag, styrke og opskrifter. Lene Tvedegaard har udvalgt 40 chilisorter fra helt milde til de allerstærkeste og beskriver disse sorter både dyrkningsmæssigt, smag, styrke og brug i mad. I et stort skema over de 40 sorter kan man få et hurtigt overblik over de 40 sorter, bl.a. over hvilke sorter, der er egnet til dyrkning på friland.

Gunvor Marie Juul har været konsulent på bogen, og opskrifterne er komponeret af forfatteren, kokken Jimmy Weber og sylteeksperten Vivi Nordestgaard. Lene Tvedegaard har tidligere skrevet bogen Den lille stærke om chili.