Foråret banker på, med længere dage og det smukkeste solskin. Med foråret kommer der forandringer, og det gør der også her på siden, da jeg har overtaget redaktionen fra legendariske Karna Maj. Jeg er uddannet landskabsarkitekt fra Landbohøjskolen (KVL), med en passion for selvforsyning, biodiversitet og en fast tro på, at det skal være vidunderligt at være udenfor i haven, på landet, i parken eller altanen. Jeg glæder mig til at lære jer alle at kende og jeg håber, at I vil tage godt imod de forandringer dette forår bringer med sig, også på Havenyt.dk.
Jordtemperaturen stiger men der risiko for enkelte frost nætter, bliv ikke grebet af den gode stemning og lad roserne være lidt endnu
Kirsebærkornel er lige ved at folde de små gule blomster ud, tag dem ind i stuen og nyd dem
Påsken er lige om hjørnet, og det er tid til at plante krukkerne til med de tidligste forårsblomster. Desværre er det ikke sikkert at nattefrosten er helt ovre, derfor kan det godt betale sig at lægge et viskestykke over krukkerne om aftenen, så blomsterne kan holde til lidt frost uden at klappe sammen. Der er meget at vælge imellem på planteskolerne, så prøv derfor at tænke på, hvad der holder længst og hvad der kan stå i potten hele sommeren, når de bliver passet og nippet.
En tilplantet krukke er også en fin gave at medbringe til påskefrokosten.
En flot hæk skal planlægges rigtigt Foto: Karna Maj
Det er ved at være sidste chance at sætte barrodshækplanter; planterne er stadig i dvale og kan derfor klare omplantningen. Selv om mange planteskoler også har barrodshækplanter om en måned, har de været på køl længe, og planterne vil ikke klare at komme ud i varmen og solen, nær så godt som de gør nu.
Mange bruger penge på at købe store planter og sætter dem i én række, men de store planter kræver meget vand hen over sommere,n og der er chance for at deres vækst går helt i stå. Derfor er det ofte bedre at købe mindre planter, men at sætte dem i to rækker, så bliver de hurtigere tætte. Er der et par stykker der går ud, gør det ikke så meget, da naboplanterne vokser ind og lukker med tiden.
Husk også, sættes hækken i foråret, skal der vandes hele sommeren, så de 2 uger sammen med svigermor i sommerhus, kan man godt skyde en hvid pil efter.
Alle vindueskarme kan nemt fyldes med sommerens kommende glæder Foto: Karna Maj
Der er mange holdninger til, hvornår man skal begynde at forspire. Det er en af de aktiviteter, som havemennesker med glæde kan kaste sig over her i det tidlige og kølige forår. Der er stadig tid til at finde enten genbrugspotter, halve mælkekartoner, engangsplastkrus, plugboxe og meget andet godt i skabene eller online, der kan bruges til formålet. Ved Selv at forspire, er udvalget meget større end det der er at finde hos planteskolerne.
Husk på at man ikke bliver en dårligere haveejer eller grønsagsdyrker af ikke at have alle vindueskarme fyldt med jord fra begyndelsen af marts. Læs artiklen Hvad er det galt med at lave ingenting og samle kræfter?
Kom og få gode dage med familien og en masse mennesker der vil nye veje på Det Fælles Bedste Foto: Karna Maj
Vi har ét fælles mål og masser af forskellige veje dertil lige fra regnvandshåndtering, selvforsyning, økobyggeri, cirkeløkonomi, miljøfilosofi, vedvarende energi, miljøbeskyttelse, biodiversitet, permakultur – og vi kunne blive ved. Pointen er, at lige meget hvor stort eller småt det er du tænker på, eller har erfaringer med, så er du velkommen til et folketræf i Hvalsø fra den 22. til den 24. april 2016.
Dagene bliver fyldt med workshops, markedsplads, aktiviteter, musik, fest, leg og samtaler – af og til i store fora, f.eks. når vi åbner folketræffet, når vi fredag aften inviterer til alsang udendørs i den smukke april aften, når vi fester og når vi siger på gensyn. Ellers vil du kunne vælge mellem en masse workshops og aktiviteter – græsrøddernes erfaringer, tanker og spørgsmål til en grøn fremtid på folketræffet DET FÆLLES BEDSTE.
Nu kan de snart komme i jorden Foto: Karna Maj
Rigtig mange lægger kartofler til forspiring. Der er haveejere, der sværger til at købe læggekartofler af specifikke sorter og andre, der køber en pose i det nærmeste supermarked og lægger dem i jorden. Der er nogen, der hypper flere gange på en sæson, og igen andre der bare lægger dem dybt og håber på det bedste. Karna Maj har skrevet en fantastisk vejledning i Kartoffeldyrkning som kan inspirere og hjælpe.
Både påsken og solen lokker os ud, vi er efter en lang vinter alle klar til at kaste os over havearbejdet. Men hvis det går jer som mig, bliver armene lange og ryggen øm, så prøv denne toddy med et par krydderurter fra haven.
Et par blade salvie
En timian kvist
En teskefuld brun farin
Det hele overhældes med kogende vand og der tilføjes et skvæt rom, hvis man lyster, og havearbejderen kan få en rolig nats søvn.
En tur i Botanisk have kan give inspiration
Hvis der er gået en rabarberplante til i løbet af vinteren så sæt nye nu, husk at man ikke kan høste af den det første år
Der er meget at vælge imellem,husk at vande og nippe blomsterne, så kan de holde længe
Et hvidløg kom ikke op i efteråret og står nu som en samlet klump, klip dem purløg eller lad dem stå og høst små hvidløg senere på året
Jordbærne kan flyttes, hvis du har for mange så giv dem væk, det bringer glæde
Rabarberplanterne lyser nærmest op i alt det brune
Bruge strips til fuglekasserne, så kan man løsne dem lidt hvert år og undgå skader på træerne