Havenyt uge 13, 2016

Af Fanny Møller, tidligere redaktør på Havenyt, Landsforeningen Praktisk Økologi

De søde forårsblomster står smukt i krukkerne

Vejret den kommende uge ser godt ud, og generelt lover DMI ikke nattefrost, jordtemperaturen har sneget sig over 5 grader. Derfor burde vi kunne kaste os 100% over haven, smide tøjlerne og alle forbehold! Men tidligere års erfaring siger mig, et lille forbehold skal vi beholde, for vejrguderne kan overaske os med lidt nattekulde endnu.

Det er forår, jo det er…

Det er næsten ikke til at vente mere; til de første små spirer kommer op, til at man kan klippe purløg til æggekagen, til hønsene lægger æg og alle havens fugle har fundet en kasse der kan passe.

Det er slet ikke til at forstå, at blomsterne kan overleve frosten om natten

Påsken gav os en over næsen nord for Købehavn, med en smuk frost morgen der næsten kunne tage pusten fra et forårskådt havemenneske. Så var der kun et at gøre: male æg med ungerne. Jeg drømte mig hen til lune sommerdage, med engen fyld med smukke blomster, og malede det på mit æg.

En have fyldt med fugle

Havens fugle har travlt, der er mange kasser at vælge imellem. Jeg kan se hvordan hannen flyver fra kasse til kasse med sin partner, ser på kassen og »kvarteret«. Jeg kan næsten høre dem diskutere for og imod. Jeg har sat ekstra kasser op helt ud i hjørnerne af grunden, så der bliver så meget plads som muligt imellem. På den måde håber jeg, at kunne få mange af dem besat, uden at de små fugle skal kappes om deres territorier. Et par kasser er også sat, så vi kan se dem fra vinduerne, eller steder i haven hvor vi er tit. På den måde kan vi følge fuglene hen over sommeren, også når de får de små på vingerne. Vi har en fuglevenlig have måske var det også noget for dig?

Tag fat om ukrudtet nu

Jorden er blevet tjenlig, den slipper villigt redskaberne og det er et rigtig godt tidspunkt at få bund i ukrudtet. Kvikgræs, brændenælder og mælkebøtter sidder ikke så godt fast, så det er det halve arbejde at tage det nu. Måske er der også et par stauder, der er blevet for store, inden de kommer rigtig i gang, kan de deles og sættes igen i den gode, fugtige forårsjord. Normalt ville man sige, at stauder skal plantes og deles om efteråret. Men jeg indrømmer, at det når jeg aldrig, for september er fyldt med så meget andet. Når stauderne nu står og strutter, husker jeg pludselig at de vist også skulle have lidt kærlighed.

En vejledning i grønne fællesskaber i byen

Tagtomat har udgivet bogen »Vejen til grønne fællesskaber i byen« på forlaget ctrl+alt+delete. Her er noget for både nybegyndere, Hipsteren og den erfarne øko-aktivist. Det er en spændende bog, der både er en trin for trin vejledning i alt fra plantekasser til mødeaktivitet, men også en fortælling om den udvikling Tagtomat har gennemgået. Bogen er et must for enhver andelsboligforening, haveforening og andre der har en ambition om at aktivere større og mindre grupper i en grøn omstilling og medansvar fra børn til pensionister. Bogens trin for trin vejledninger kan også bruges af enkeltpersoner, der vil prøve at skabe et grønnere rum, om det er på arbejdspladsen, ved hoveddøren eller på tagterrassen.

Selv om det stadig er friskt udendørs skal ungerne med ud

For mange er barndommens glade minder forbundet med aktiviteter sammen, gerne udendørs. Læs Kirsten Dietrich’s artikkel Glæden, taknemligheden og en lille bunke lort til mine elskede roser Solvarme hindbær, farmors store stikkelsbær busk der »aldrig« blev plukket tom. Det fuglehus man byggede med mormor eller fars nyopgravede kartofler. Ligeså sundt det er for børn at forstå, at ved at omplante jordbærrene kommer de igen, ligeså »kedeligt« syntes de det er.

Den mørke nat bliver både lun og hyggelig ved grillen, med snobrød

Men snobrød er altid et hit, når de voksne har fået det hele af grillen, kan den bruges som bål til snobrød. En pølse kan erstatte pinden når brødet er bagt, det kan syltetøj også. Så gør det ikke noget at forårsaftenen er både sort og kølig.

En frisk gang forårsgrønt og noget at bruge den havekørvel til

Asparges med kørveldrys

Asparges er ikke for alle, men en sikker forårsbebuder på tallerkenen er det. Lige nu er det især vores Italienske brødre, der lægger de grønne skud til, og vi må vente en rum tid, før vi igen kan nyde de danske. Her er en opskrift hvor man kan bruge sin vilde kørvel som drys, så smager det jo lidt af ny nordisk.

Til 4 personer som forret eller 2 som hovedret

2 bundter grønne asparges
Bunden af aspargesene snittes af og de dampes i let saltet vand til de er let møre men stadig har bid

100 g smør
2 æggeblommer
1 spiseske citronsaft

Smørret smeltes og sættes til side
Æggeblommerne piskes sammen med citronsaft over vandbad, til det bliver tykt og cremet, pas på ikke at få vand ned i. Smørret piskes i lidt ad gangen. Saucen smages til med salt og peber. Lad det stå og køle helt af.

Piskefløden piskes til flødeskum som vendes i saucen lige inden servering.

Ved servering drysses med friskhakket havekørvel

Her kan du tilmelde dine aktiviteter og dig selv til Det Fælles Bedste

Her er du: Forsiden > 2016 > Havenyt uge 13, 2016

Søg:

St�t Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider