Havenyt uge 20, 2016

Skyggerne bliver lange, og der har været mange timer i haven. Mens den mindste er faldet i søvn på slagbænken til en monsterhistorie, kæmper resten af familien den evige kamp i haven – eller ved opvasken! Jeg lister mig ud og sår de nylavede bede til i køkkenhaven: lidt radise, salat, endnu en række hestebønner og en enkelt ramme med kartofler. Skulle vi have kartofler og hvidløg nok til hele året, ville der ikke være et eneste græsstrå tilbage i haven. Så det bliver lidt, med godt.

Jeg har sat tomaterne ud i drivhuset med en enkelt agurk ud i hvert hjørne. De sidste par år har desværre været præget af alt for mange blade og alt for få modne frugter. I år har jeg besluttet at gå imod mit landskabsarkitekthjerte – og tage en masse blade af, så frugterne får mere lys og luft og på den måde forhindrer, at de ikke rådner mellem mine hænder.

Jeg lærer hele tiden, af de gode råd jeg får, men mest af alt med den erfaring jeg gør ved at lave fejl. Det er det man kan tillade sig, når familiens mæthed og sundhed ikke står på spil med årets høst.

Vejret er blevet køligere og den forsmag vi fik på sommeren er bare et smukt minde. Men nu er det ikke nødvendigt at vande så meget. Jordtemperaturen var steget meget, men fik et godt dyk i pinsen, så det er stadig lidt for tidligt til bønnerne. Vejrudsigten lover ikke nattefrost, men bestemt kølige nætter den kommende uge.

Vanding med brændenældeudtræk

I maj er der mange, der bruger drivhuset som mellemstation til forkultivering af udplantningsplanter. Har man endnu ikke plantet tomater ud, er det en god ide at give tomatplanterne større potter og dermed mere jord, mens de står i venteposition.

Med både varme og sol er det vigtigt, at udplantningsplanterne ikke mangler hverken vand eller næring. Til formålet kan man lave et udtræk til at vande med. Brændenælder indeholder meget kvælstof, kulsukker en hel del kalium, de er begge gode planter til udtrækket og har man ikke adgang til kulsukker, kan man nøjes med brændenælder.

Fremgangsmåde
1 kg. friske brændenældeblade, (som er plukket før de går i frø, det er ikke aktuelt nu men senere bliver det. Bruger man brændenælder med frøstande, risikerer man at få brændenælder i hele haven) klip dem i stykker, og læg dem i blød i 10 liter vand. Brug regnvand, hvis du har, da der er mindre kalk i. Stil det hele i et lunt hjørne af haven, helst et sted, hvor lugten ikke generer andre, Gæringen kan lugte en del, men det er kortvarigt, og man kan afhjælpe det ved at hælde lidt stenmel i væsken. Brug kun en beholder af plast eller træ, metal og zink duer ikke, da udtrækket kan gå i forbindelse med metal.

Der skal ilt til, så rør i det dagligt. Derfor må der heller ikke være tætsiddende låg på, men for eksempel et trådnet, så der ikke kan falde dyr i. Gæringen starter med det samme, og den kan være så kraftig, at væsken skummer over. Efter 10–12 dage, alt efter vejret (jo varmere jo hurtigere) er gæringen færdig. Brændenældebladene er gået helt i opløsning, og kun de kraftigste stilke er tilbage. Væsken er tyktflydende og grønlig-mørk.

Nu skal det hældes igennem en si, og væsken opbevares i en tønde med låg, for ellers fordamper kvælstoffet.

Husk at fortynde
Man kan straks bruge udtrækket som gødning, men det skal fortyndes. Nye små planter tåler ikke udtrækket stærkere end 1:20, men mere hårdføre planter tåler blandingsforholdet 1:10. Vanding med brændenældevand fremmer regnormebestanden, hvilket er godt for jorden. Det er gratis og uden unaturlige tilsætningsstoffer og E-numre.

Denne flydende gødning er god som her og nu gødning til tomater, agurker, kål, squash og en lang række andre grønsager. Den siges dog ikke at være så egnet til salater, bønner, ærter, hvidløg og løg, men det har jeg ikke selv erfaring med.

Plantetips til udplantningsplanter

Om man har lavet dem selv eller købt sig til dem, er mange planter i bakker som for eksempel kål- og porreplanter. Det kan derfor ikke undgås at man beskadiger rødderne, når de skilles ad og plantes ud. Det betyder, at planterne har svært ved at optage vand nok, og de hænger med bladene, indtil de får dannet nye rødder. Selv om det er fristende at lave plantearbejdet når vejret er godt, kan det bedst betale sig at tænke på planterne og at plante ud, når der er udsigt til nogle dage med overskyet vejr og gerne regn. Inden man kaster sig over planterne, skal de vandes godt igennem, og med mindre jorden er rigtig gennemvåd, skal plantehullerne vandes inden plantning. Og der skal altid vandes efter plantning. På denne måde opslemmes jorden godt sammen omkring rødderne, så der opnås god jordkontakt med det samme.

Vælg de rigtige udplantningsplanter i butikken

Når man har sat sig i hovedet, at nu skal det være, kan man være så uheldig at planterne ikke ser så friske ud. Pyt tænker man, men det her er et af de få tilfælde, hvor et pyt ikke holder. Når man indkøber udplantningsplanter, skal man køber bakker med planter, som ser gode og sunde ud. Køb ikke et sted, hvor planterne står forblæst, og man kan se, at planterne ikke bliver passet. Spørg evt. om, hvornår der kommer friske planter hjem og køb med det samme, når du ser planter du planlægger at købe. De har det helt sikkert meget bedre hjemme hos dig end i butikken. Overvej hvad det er for en sort du køber, om den er vinterhårdfør og hvornår kan den skal høstes. Læs hvad der står på skiltet og brug evt. lidt tid på at Google planten, hvis du ikke kender den.

Porre er en af de grønsager, der er til at høste vinteren igennem, hvis haveguderne og planlægningen er med os. Hvis der skal være gevinst, skal man have en vinterhårdfør sort – ‘Siegfried Frost’ er den mest almindelige. Men det er også en god ide, at plante et par rækker sommer- eller efterårsporrer, da de giver gode godt fra tidligt på efteråret og frem til frosten for alvor kommer. Hvornår det så bliver, er blevet rent gætværk med vores ændrede klima.

Kål er kult

Kål er fantastisk, det er igen en af de grønsager, der ville fortrænge græsset i min have, hvis vi skulle have nok til at spise igennem vinteren. Jeg er glad for, at man nu i de fleste supermarkeder kan få økologiske kål vinteren igennem. Her allerede i maj kan man få de nye og spæde af slagsen, om end med sort samvittighed da de har en lang og forsilbrændstoffyldt transport bag sig. Desværre er det at dyrke kål ikke så nemt. Selv om kål fylder en del i haven, kan den sagtens stå i blandingskultur så der er plads til mere i bedene end bare til kålen.

Kål er der mange af, rigtig mange
Når man planlægger at dyrke kål i sin have, er det er stor del af planlægningen, hvornår de kan høstes, så man kan plante både sommer- og efterårssorter. På den måde kan man prøve at få dækket hele sit behov. Spidskål er normalt sommerkål og kan høstes i juli. Den er som regel til at få som udplantningsplanter, det er desværre ikke tilfældet med den dejlige efterårsspidskål ‘Fliederkraut’, som man bliver nødt til at dyrke fra frø. Der findes også sommerhvidkål, som kan høstes allerede i august og andre hvidkål der først er færdigudviklede hen på efteråret, som også kan gemmes til brug gennem vinteren. Også de flotte rynkede savoykål kan have forskellige høsttider.

Boganmeldelse; Den lille SUPER KÅL bibel

Bare rolig, jeg vil ikke til at hive et utal af kogebøger ind til anmeldelse her på Havenyt. Men da denne kom forbi syntes jeg, at det var interessant, at der findes andre end jeg der gerne vil spise kål hver dag.

»Den lille SUPER KÅL bibel« af Amelia Wasiliev er udgivet på Lindhardt og Ringhof og er en lovsang af grønkålen, i alle dens former. Jeg må indrømme, at bruge frisk kål i drikke aldrig er faldet mig ind. Derudover er der en række lækre opskrifter, hvor kålen indgår. Opskrifterne er enkle, fylder ikke meget mere end 10 linjer og er nemt tilgængelig. Alt dette er virkelig godt, og der er fine enkle billeder. Desværre er kålen kun en slags rød tråd igennem bogen, hvor jeg havde håbet, at kålen ville have spillet hovedrollen – og ikke bare det grønne drys. Fin lille bog til en kålelsker eller en der gerne vil lave sund, lækker og hurtig mad – og det må man lade Amelia Wasiliev, det er sund mad, med kun ganske få animalske produkter.

Elsk din myrer

I disse dage er myrerne på jagt efter, ikke bare deres næste måltid, men et måltid til dem hjemme i boet. De er over alt, hvis man giver sig tid til at se efter. Klager over myrer strømmer også ind, fra både højre og venstre, på nettet, i aviserne, på FB, i vores brevkasse og i min mail indboks. Jeg må indrømme, jeg ikke helt kan finde den retfærdige harme frem mod disse små insekter, denne higen efter handling mod den indtrængende hær af … små insekter på jagt efter det de finder mest naturligt – mad.

» Der er myrer i mit jordbærbed« – »Hvordan får jeg myrerne væk fra min terrasse«, »Der er myre imellem mine fliser, hvad gør de der?« og så spørger jeg; hvad er der at være bange for? At den ene jordbærplante skal give en smule mindre udbytte? At myrerne nedstirrer familien, mens vi spiser frokost på terrassen? Men mest interessant er måske, hvad mennesker skal imellem fliserne, så der ikke er plads til myrerne?

Myrer er meget misforståede, og der er gamle hårdnakkede myter om deres giftighed. Søren Rye siger meget klart, at myrer er uskadelige og ikke ondskabsfulde skabninger, der er sat på jorden for at gøre frokosten, gravning af bedet eller skovturen til en katastrofe.

Myren er sågar måske menneskets bedste ven, i hvert fald er der ingen grund til at hade dem, ud over at det giver haveejerne noget at tale om ved genbrugspladsen. Jeg har mange myrer i min køkkenhave, og syntes de er fascinerende. Ja, de laver utilsigtede små høje her og der, og de kravler rundt som – myrer – når jeg graver det hele igennem. Måske får jeg et par bid, men det er ikke noget, der holder mig vågen om natten. Som barn fandt jeg døde fugle og andre dyr, som jeg serverede på myretuerne i Nordsjælland, og observerede, hvordan de blev pillet rene og hurtigt forsvandt i tuen.

Hvad gør det ved haven at lade dem være, falder det hele sammen? Forsvinder årets høst, og vil familien sulte til vinter? Nej vel – så lad bare de små myrer se til mens frokostsilden glider ned, og de selv hygger sig blandt jordbærrene. Hvis de generer på køkkenbordet eller i fadeburet, kan jeg anbefale kanel indendørs, det virker!

Prøv Feromonfælder

Frugttræerne blomstrer næsten alle nu, og snart sætter de er væld af små frugter. De kan desværre angribes af både skadedyr og sygdomme. Et par af dem kan forebygges nu.

Gul monilia er en svampesygdom, som giver rådnende frugter senere på året. Den overvintrer i indtørrede frugter fra sidste år, såkaldte mumier. Derfor er det vigtigt, at fjerne gamle frugter på træerne så snart du ser dem, og de skal fjernes nu, hvis der stadig er et par enkelte, der har overlevet på træet.

Æble- og blommeviklernes larve lever inde i æbler og blommer, og opsætning af feromonfælder kan være med til at få antallet af viklerhanner ned. Fælderne skal op nu, da de voksne æble- og blommeviklere flyver, når træerne begynder at blomstre og hen over sommeren.

Man kan også købe feromonfælder til ærter, så man får færre larver i ærterne. Det er der sikkert flere voksne der er glade for, især når man har set mange af de små hvide larver forsvinde ind i munde, via en buttet lille barnehånd. Her starter hannerne flyvningen fra først i juni.

Fuglekirsebær til gavn og glæde

Dette er et skønt træ der har så mange fordele, at det er svært at huske dem alle. Fuglekirsebær Prunus avium er et rigtigt godt fodertræ, både til insekter når det blomstrer, samt til fugle og mennesker da de mange små sorte kirsebær bliver søde når de får lov at hænge. De kan bruges til saft og giver mørkerøde pletter på tøjet og hænderne.

Træet vokser hurtigt og er let lysgennemtrængeligt, så der kan godt stå f.eks. en hæk under. Hvis kirsebærsten får lov, spirer de villigt, og vil sprede mange små kirsebærtræer. Det er godt, hvis man bruger den i vildtbeplantninger, i læhegn og i skovkanter. Når de blomstre er de meget smukke, nærmest eventyragtige. Træet er glimrende brænde og godt at dreje i, hvis man kan det.