Havenyt uge 27, 2016

Af Fanny Møller, tidligere redaktør på Havenyt, Landsforeningen Praktisk Økologi

Det er en dejlig tid, som altid når man har have eller interesserer sig for naturen, har alle årstider og vejrlig sin charme. Hvor vi før har haft virkelig godt og tørt vejr, er det mere præget af gentagende byger og til tider kraftig torden. Og sådan ser det også ud til, at skulle fortsætte den næste uge.

Det er ferietid, og mange af os har mange gæster. Det er skønt, at kunne tage dem med ud i køkkenhaven og sammen høste en skålfuld dejlige grønsager til maden. Lige nu er der salater, bønner, grønne stikkelsbær, jordbær, kartofler, radiser, tallerkensmækker, ærter, tomater, agurk og et hav af krydderurter. Der er sikkert en hel masse andet også, men det er det, jeg kan hente dagligt for tiden.

Fuglekirsebærrene er tidligt modne i år og meget søde. Det har kragerne også fundet ud af

Roserne står så smukt, men de lider lidt under, at de får for meget regn på de store kronblade. Husk at knibe de gamle blomsterstande af for på den måde at motivere rosen til at komme med flere knopper.

Brug de blomstrende krydderurter i små buketter, sammen med havens mange grønne blade. Tallerkensmækker-blomster i salaten og de friske lavendel blomster i en chokoladekage.

Der skal nok komme mange tomater om ikke så længe

Hvor så du haren?

Biodiversitet Nu er et projekt hvor helt almindelige mennesker som du og jeg, skal bidrage med vore observationer for på den måde at finde ud af, hvor vi har hvad. De havde håbet på i løbet af projektet at få 150.000 registreringer, men det er allerede nået i maj 2016. Men du kan sagtens nå at være med, for projektet løber helt ind til 2020.

Du skal bare downloade appén og så ud i naturen, find den her

Hvis vi hjælpes ad, får vi hurtigere styr på harens udbredelse og alle de andre dyr vi kender så godt

Det kan betale sig at nippe

Som det var i foråret med tulipaner og påskeliljer, er der andre stauder, der har godt af at få knebet frøstanden af, for at den ikke skal tappe planten for kræfter.

Heriblandt er Lathyrus. Her tænker jeg både på den almindelige ærteblomst som
Lathyrus odoratus, men også staudeærteblomst, Lathyrus latifolius der giver smukke farver i haven, læs mere om den her. De holder op med at sætte blomster, når de har sat et hold frøbælge. Du skal derfor med god samvittighed plukke den ene buket efter den anden; jo mere du plukker, jo flere blomster får du! Blomsterne er yndige i buketter, og holder længere, hvis du sætter dem i meget varmt vand – dog ikke kogende.

Selv om bælgende ligner ærter, er de det bestemt ikke. Husk at minde børnene om det når de løber rundt i haven, og udforsker det hele. For bælgene er nemlig svagt giftige!

Mosrose med bedøvende duft

Denne type roser Rosa centifolia muscosa er noget helt særligt. Navnet har den fået, idet den har noget der ligner grønt mos på knopperne og lidt ned af stilken. Mosset er blødt og svagt klistret, det dufter af krydret harpiks med svage undertoner af citrus og peber. I min have har jeg »Henri Martin«, den kan spores helt tilbage til 1863. Rosen er kardinal rød med et lilla skær, der giver en fantastisk dybde. Farven ses tydeligt i haven, og blomsterne er rigt fyldt med en dybt gul midte af støvdragere. Selve blomsterne dufter først som en klassisk T-rose, men fordyber du dig i den, kommer mossets harpiks og citrus ind som bund, men overtones af fed sødlig vanilje og afrundes med parfumerede jasminer.

Farven der næsten ikke kan beskrives, kan ses på lang afstand og den er endnu mere fantastisk i virkeligheden

Rosers duft svinger fra type til type, især moderne roser har meget lidt duft, men holder godt i vasen. Nogle roser er sødlige, mens andre har en mere krydret duft. Prøv at finde ud af hvad der er din ynglings duft, giv dig tid til at nyde den og til at definere hvad du oplever. Duften udvikles i næsen, et »sug« er ikke nok.

En roses duft kan være helt bedøvende… så kan jeg sidde i solen og nyde duften, til rosen falder helt sammen og solens varme samt rosens duft danner minder; ind i hjerte og sjæl.

Løgene er klar når de har lagt sig ned

Nu er det snart tid til at få høstet løgene. Indenfor de næste par uger begynder løgene at blive klar. Hvornår de præcis skal høstet kommer an på meget; dit lokale vejr, hvor meget vand du har fået og om det er fra stikløg eller frø.

Topløget på hvidløget iblandt korianderblomsterne

De løg du vil tørre og gemme til vinteren, bør du tage op, når løgtoppen har lagt sig, og »halsen« føles helt blød. Hvis du høster på det tidspunkt, holder løgne sig bedst igennem vinteren. Hvis vind eller regn har fået løgtoppen ned at ligge, er det endnu mere vigtigt, at du tjekker om »halsen« er blød, da du ellers kan komme til at høste for tidligt.

Du kan bundte dem og hænge dem op f.eks. under et halvtag eller i carporten. Men husk det skal være et sted, hvor der ikke kan komme slagregn ind. Lav ikke bundterne for store, da de løg der er i midten, har svært ved at tørre.

Regn på godt og ondt

Hvor vi for et par uger siden sukkede efter regn, er det nu mere end rigeligt. Det er svært at få haven tør imellem de små byger og nattens tunge dug. Planter i vækst elsker det sammen med den let lune luft, og de vokser som teenagere på hjemmedyrkede kartofler. Der er grønne blade for alle pengene, men det kan desværre resultere i, at de bliver noget tynde i stænglerne og at vind, sammen med tung regn, kan få dem til at lægge sig.

Vandet og det lune vejr giver ikke bare en masse grønt men også gode betingelser for udvikling af gråskimmel i modne jordbær og snart også hindbær. Med de rigtige betingelser kan svampesygdommene udvikle sig næsten eksplosivt. I køkkenhaven er det bland andet kartoffelskimmel, selleribladplet, løgskimmel og persillebladplet.

Junifaldet, jo det er lige så dramatisk som det lyder

Der er mange grunde til at have æble- og pæretræer i haven. I gamle landbohaver står de smukkeste, dejlige træer – krumme, fyldt med mosser og lav. De er dekorative og lidt lunefulde. Der er år med en masse frugt og andre med næsten intet. For træet, og træets kronearkitektur, og det gælder både det gamle og det ganske unge, er det vigtigt at være opmærksom på, at grenene ikke knækker under vægten af frugten.

Frugterne vil vi gerne have store, så er det også nemmere at udstene blommerne, skrælle æblerne til grøden eller pærerne til henkogning. Derfor er det vigtigt, at der ikke er alt for mange frugter på træet, især i forhold til træets størrelse eller sundhed.

Der må ikke være for mange æbler på træet, så kan de ikke blive store

Det klarer træerne delvist selv, det er det der kaldes junifaldet. Her kastets en mængde af de små frugter af. Du kan sige, at det er her at træet vurderer sine egne kræfter, og kun beholder det antal frugter, som det håber at kunne modne. Til tider kan træet overvurdere sig selv, eller måske ikke få kastet jævnt fra kronen. Der kommer du ind i billedet; for nu kan du hjælpe lidt med at lette de grene, der har mest brug for det, eller der hvor frugten sidder for tæt. Det gør ondt på alle havemennesker – men det skal gøres. Ved at få det gjort nu, vil træet kunne bruge alle sine kræfter på at udvikle de tilbageblevne frugter.

Hvis du har nyplantede eller unge træer, må du ikke fortvivle, selv om de smider alle frugterne. Det betyder bare, at det lille træ har valgt at vokse frem for at bære frugt.

Gamle træer der sætter vildt meget frugt, viser ofte at de er ved at indgå i deres sidste fase. De prøver at få spredt deres frugt, så meget de kan, som en sidste gerning inden de visner helt hen.

Her er du: Forsiden > 2016 > Havenyt uge 27, 2016

Søg:

St�t Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider