Havenyt uge 31, 2016

Af Fanny Møller, tidligere redaktør på Havenyt, Landsforeningen Praktisk Økologi

Igen var vores dejlige, smukke land det i to. Det vil sige, at hvor jyderne inde i landet har fået godt med vand, begynder det at blive lidt tørt på øerne. Så når jeg her i ugens Havenyt skriver, at du skal vande, så husk at stik en finger i jorden inden du står derude med vandslangen. For det svært at skrive, så det passer på alle!

Kornvalmuen bliver ved med at dukke op, her står den og lyser sammen med en akeleje blomsterstand. Husk at høste dine akelejefrø nu, hvis du ikke selv vil bruge dem, så kan du give eller bytte dem væk

Haven bugner, køkkenhaven giver hver dag noget – hvor meget kommer an på valg, størrelse og beliggenhed. Nu er hindbærrene så småt forbi, og det er på tide at få de sidste ribs, stikkelsbær og solbær af buskene inden de tørrer ud eller falder af – helt af sig selv.

Det er nu på tide at få sået godt til i køkkenhaven efter første afgrøde og husk at skrive ind i din havebog. Hvad gik godt i år, og hvad du vil gøre anderledes. Hvis du vil have frø af nogle af din planter i år, det kan være ærter eller bønner, valmuer og akelejer – så skal du også vælge de bedste ud nu.

Agersnerlen er en af de planter der nemt snyder en. Den ser så yndig ud og får lov at stå, når den en dag dukker op af sig selv. Før du ved af det, har den indtaget hækken og rosenbedet og er ikke til at komme af med

Næste års jordbærplanter

Med årene giver jordbærplanterne mindre. Andet år giver planterne de største bær, mens de også tredje år giver en del bær, men ikke så store. Det kan bedst betale sig at gøde om eftersommeren med et tyndt lag kompost. Hvis du gøder for meget, eller om foråret, sætter jordbærplanterne mange blade og færre blomster og bær.

Lær mere om hvordan du passer dine jordbær her.

Spis dit ukrudt; hvidmelet gåsefod

Hvidmelet gåsefod Chenopodium album vokser i de fleste haver og på en eller anden sær måde altid i køkkenhaven. Hvidmelet gåsefod er en etårig plante, den har furede stængler. Bladene er mere eller mindre hvidmelede, lysegrønne til mørkegrønne eller blågrønne.

Vi kender den alle, som en underligt ukrudt der kommer så snart der er bar jord. Den er nem at hive op, om end dens rødder holder på en del jord

Planten er kendt som menneskeføde langt tilbage og bladene kan bruges som spinat. Brug de små blade og øverste knopper. Alle planter danner mange frø, som er rige på protein, fosfor, kalium og A-vitamin. Det gør den til en godt foderplante til dine havehøns, som gerne æder både blade og frø.

Underviser du? Og vil du fortælle om naturens kredsløb?

Praktisk Økologi har med støtte fra Fonden for Økologisk Landbrug lavet det, vi kalder »skoler« bestående af flotte plakater og informative tekster, der skal gøre det lettere at formidle noget så vigtigt som kvælstof, kulstof og kredsløbene i jorden. Alt for mange danskere – børn og voksne – forstår ikke, hvordan naturens kredsløb hænger sammen, hvordan vi påvirker jorden, naturen og vores klode dagligt som forbrugere, jorddyrkere og haveejere.

Vi ønsker, at så mange som muligt bruger disse plakater til formidling, så vi kan få spredt budskabet om at passe bedre på jorden, mikroorganismerne og de sarte kredsløb i naturen. Ialt har vi lavet 4 skoler: kulstof, kvælstof, jord og kompost. Til hver skole hører en plakat og en 3-sides tekst, som giver en hurtig og let forståelse for emnet. Plakaterne fungerer som blikfang, og er et godt udgangspunkt for samtaler om kredsløbene.

Plakaterne er gratis at rekvirere, hvis de bruges til formidling. Læs mere om plakaterne

Kortere fra jord til bord

Når du dyrker dine egne grønsager i haven, er der i den grad kort fra jord til bord. Men det er ikke os alle, der har jord nok til at dyrke alt det, vi kan spise, eller måske har høsten slået fejl. Der er mange grunde til, at vi køber ind, men nu er der endnu mindre grund til at gå en tur i supermarkedet. Der er kommet en ny side, der viser gårdbutikker i hele landet. Og du kan tilmed bruge et filter, så du kan se, hvilke der er økologiske, og hvilke der ikke er. Det er alle tiders chance for at planlægge en tur efter en gårdbutik eller to. På denne måde kan du støtte op om de små landbrug og minimere CO2 forureningen, især hvis du tager cyklen naturligvis. Stødt op om det, så vi kan få flere hjemmedyrkede råvarer, der er i sæson.

Hortensias foranderlige blomst

Hortensia har været på vej de sidste par uger, og er nu ved at få rigtig farve, fra de sarte gulgrønne blomster over hvid og evt. videre til en anden farve. Jeg har selv en del af dem der hedder »pinky winky«; den starter i det grønne, går over i smuk hvid, så flødefarvet over pink til rosa. Det er som at have flere blomster i én. Derudover lader den til at klare den danske vinter rigtig godt, og fryser kun lidt tilbage.

Hortensia bryder sig ikke om at mangle vand, du kan derfor med fordel bruge et jorddække omkring planterne til at formindske fordampningen. Når det er tørt, begynder de hurtigt at hænge med blomster og blade, og så skal du vande.

Hortensia trives over det hele forudsat, at der ikke mangler vand og de er meget smukke i halvskygge, hvor de lyser op med deres smukke blomster. Planten trives også både i almindelig jord og i sur jord, hvor jeg har sat nogle af mine sammen med mine rododendron. Her bryder de store blomsterstande med de klare farver smukt rododendronernes mørke løv på denne årstid.

Bladbeder, nu og til vinter

Bederne er en skøn, lidt gammeldags afgrøde der har fået en renæssance de sidste 10 år. Hvor den traditionelle sølvbede er grøn og cremefarvet, er der mange flotte farvede varianter. Du kan godt nå at så bederne som 2. afgrøde eller som overvintrende afgrøde. Både blade og stænglerne kan bruges. Jeg damper dem hver for sig, da jeg syntes, at stænglerne skal have lidt mere end de sarte blade. Alle dele af bederne har et højt indhold af oxalsyre især de, der har overlevet vinteren.

Jeg er ikke meget for det, men jeg ved godt inderst inde, at det går mod efterår. Denne lille sommerfugl jeg fangede med kameraet viser, at det har været en lang sommer. Dens vinger er slidte, det er ved at være tid til at takke af. Med efteråret kommer ikke bare høsten, men også planlægningen til vinteren og foråret. Med bladbeden i køkkenhaven kan du være heldig at have til begge dele

Klip krydderurterne tilbage efter blomstringen

Når krydderurterne har mistet deres blomstrepragt, kan du klippe dem godt ned; timian, oregano og estragon er blevet lange og træede. Når du har klippet, må de ikke mangle vand og måske lidt gødning, så kommer de fint og tæt igen med tiden. Det afklippede bruger jeg på grillen, hvis der skal ekstra røg på noget – det kunne være en fisk.

En hund efter bær

Det er ikke kun børnene hos os, der gerne hjælper med at plukke – især bærrene. Vores hund fik allerede som hvalp en forsmag for stikkelsbær, selv om jeg må sige, at jeg ikke forstår, hvordan han kan få bærrene af uden at stikke sig. Nu er han gået over til solbær, hindbær og især ærterne. Han foretrækker dem unge. Ærterne har stået meget fint i år, men spiser du kun de sprøde runde ærter, er der ikke så meget at få ud af planten. Du kan også tage den seje hinde af, der sidder på indersiden af bælgen og bruge ærtebælgene i en salat eller let blancheret til en æggekage. Det er lidt af et pille arbejde, indtil du har teknikken, men fortvivl ej, det er meget hyggeligt over en kop the eller et glas vin. Jeg ville have sagt, at du kan hørere radioavis imens, men med alt det der sker for tiden er det bedst at lade være. Nyd din the og duften af de grønne ærtebælge, så må verden vente lidt.

Salvie kan stiklingeformeres

Jeg er vild med salvie, ikke at jeg kaster den rundt i køkkenet i tide og utide, det kan nemlig nemt blive for meget. Men salvien har mange gode egenskaber, og jeg bruger den meget i the mod forkølelse og influenza eller i omslag på mindre rifter.

Her har jeg taget en god stikling af med en »hæl« fra den træagtige del af stænglen

Salvien kan stiklingeformeres lige nu; riv et skud af med en »hæl« – det betyder at du river et skud af en forveddet (hård, ikke bøjelig) gren, og får et lille stykke med af grenen. Du sætter skuddet i en potte og placerer den i skyggen, så den ikke tørrer ud. Du kan let se, om du har heldet med dig, når den sætter nye skud. På den måde kan du hurtigt lave mange salvier, til at kante et bed med eller op ad huset.

Salvie er desuden en meget fin bi og insektplante. Den giver mange og smukke blomster så har du et ledigt hjørne, gerne med sol og lidt tørt, så vokser den sig fin og stor. Hos mig står den også i mine prydbede og jeg klipper dem kun ned hver 3–4 år, så kommer der mange blomster på.

Her er du: Forsiden > 2016 > Havenyt uge 31, 2016

Søg:

St�t Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider