Havenyt uge 32, 2016

Af Fanny Møller, tidligere redaktør på Havenyt, Landsforeningen Praktisk Økologi

Når jeg stikker næsen ud af døren om morgenen, og skal lukke dyrene ud, føles det mere som oktober end som august. Vi har store kastanjetræer, der er angrebet af kastanjeminérmøl, så de har allerede brune blade, og det hele lyder som efterår. Vinden pisker i ansigtet, og der ligger blommer i græsset. Jeg lukker låger op, og sætter på krog, sludre lidt med både høns og ænder. Inden jeg når at give morgenfoder, kommer der en sort sky ind, og det regner, som om Danmark pludselig var ramt af monsun.

De første brombær er kommet, søde, bløde og store

Der er godt med vand i landet, især indre Jylland mangler bestemt ikke. Sjælland og øerne er ifølge tørkeindekset lidt tørt, men det syntes jeg ikke, at jeg har lagt mærke til.

Sommerfuglebuske, roser og hortensia giver flotte farver og lidt til flyvende insekter. Den betagende purpursolhat Echinacea purpurea står rank og flot. Det har taget mig år at få den frem, efter flere forsøg er det nu lykkedes. Det er en af de stauder, som jeg ikke kan få nok af. Den står klar og sprudlende, og den får sine blomster på lange stængler, så den kan komme op over de andre. Det er en fordel i sensommerens staudebed, der godt kan være ret fyldt.

Lige nu er det godt der er mange tidsler, det giver gode muligheder for insekterne og det er en smuk plante

Har vi et snegleår?

Forsommeren var tør og det satte flere steder i landet de meget omtalte dræbersnegle tilbage. Det har gjort, at der har været færre snegle. Hos nogen! Hos 29% af Havenyt’s læsere er der rigtig mange snegle, 34% har mange, mens 31% ikke har så mange snegle. Heldige 4% har slet ingen snegle, og skønne 2% har aldrig haft snegle.

Med hele 63% der har rigtig mange eller mange, må jeg sige, at det desværre nok er et snegleår igen. Det bekymrer mig, at vi til trods for den tørre forsommer stadig har så mange snegle. Og tænker med gru på, hvordan det vil blive, når vi har et fugtigt forår. Så er der brug for andre metoder for at vi kan få havens glæder for os selv.

Genbrug er guld

Vi ved alle at genbrug er godt. Når man genbruger, kan vi ikke bare spare en masse resurser men også få noget uniquet. Det er ikke altid let at bygge med genbrugsmaterialer, det kræver både håndværksmæssig kunnen og fantasi. Men der er hjælp at hente, ved at lade sig inspirere af hvad andre har lavet. Denne orangeri byggevejledning kan give mange fif til, hvordan materialerne kan bruges, og i hvilken rækkefølge der skal bygges.

Det er blevet et fint lille hus af genbrugsmaterialer

Vi skal tale mere om kvælstof og kulstof

Landsforeningen Praktisk Økologi sender i løbet af august gratis plakater til skoler, skolehaver, undervisere, grønne ildsjæle, m.m. for at sætte fokus på vigtige emner som kvælstof, kulstof, jord og kompost.

Vi skal elske humus. Og vi skal tale meget mere om kvælstof og kulstof. Den mission har Landsforeningen Praktisk Økologi sat sig for med støtte fra Fonden for Økologisk Landbrug. Hver eneste dag påvirker vi nemlig jorden, naturen og vores klode som forbrugere, jorddyrkere og haveejere, men mange af os ved ikke hvordan, og om vores påvirkning er positiv eller negativ. Mens de fleste ved, at kvælstofdebatten følger i kølvandet på regeringens landbrugspakke, og at vi skal begrænse vores Co2-udslip for at undgå at bidrage til drivhuseffekten, så ved de færreste hvordan kredsløbene egentlig fungerer, hvorfor de er vigtige, hvordan vi forstyrrer balancen, og ikke mindst hvordan vi understøtter kredsløbene.

Der er meget at lære og formidle om kredsløbene, -lad Praktisk Økologi hjælpe dig

Landsforeningen Praktisk Økologi har lavet det, vi kalder »skoler« bestående af flotte plakater og informative tekster, der skal gøre det lettere at formidle noget så vigtigt som kvælstof, kulstof og kredsløbene i jorden til børn og voksne. Folkeskoler, højskoler, grønne ildsjæle, vandværker, haveambassadører, lokale havenetværk og andre interesserede kan få plakaterne tilsendt gratis, hvis blot de bruges til formidling af disse vigtige emner.

Formålet med kampagnen er at give danskerne en større forståelse for vigtigheden af bæredygtige valg i supermarkedet og i dagligdagen og ikke mindst give haveejere og andre jorddyrkere større indsigt i hvordan naturen arbejder. »Der er ingen grund til at bruge kunstgødning, som har en række alvorlige miljømæssige konsekvenser, når man med en god forståelse for jorden og kvælstofkredsløbet, let kan drage nytte af naturens egne processer og dermed arbejde med jorden og ikke mod den i stedet. Vi skal simpelthen have flere til at elske humus. For miljøets skyld, for jordens skyld og for vores egen dyrknings skyld,« lyder det fra Trine Krebs, der glæder sig til at se plakaterne hænge overalt i landet.

Plakaterne er A1-format, og er gratis at rekvirere, hvis de bruges til formidling.

Læs mere om plakaterne

Hver M2 tæller

Det er sjovt, for om haven er 300 m² eller 3000 m² – er der ikke m² nok. Men det er ikke ensbetydende med, at alle hjørner skal passes og plejes, eller at der skal være styr på det hele. Prøv at finde ud af hvor du kan have pletter, du kan overlade til naturen, vilde planter eller en kvasbunke. Lige nu kan du vurdere, om måden du har holdt haven hele sommeren, har være god, eller om du skal lægge lidt om. Du kan lade dig inspirere her.

Anmeldelse; Natur og Museum

Normalt er videnskabelige artikler svære at læse og i et kringlet sprog. Men der er undtagelser, og de fagfolk der formår at kunne formidle bredt og let forståeligt, får til tider Rosenkærprisen. Jeg er ikke sikker på at Joachim Offenberg ved Aarhus Universitet, ikke også bliver én af dem. Han har lavet et fint hæfte udgivet ved Naturhistorisk Museum Aarhus Nr 1, Marts 2016 »Spiselige insekter«. Det er så velskrevet og underholdende, at jeg har læst det flere gange, og også har haft det med på ferie, hvor det er blevet brugt til højtlæsning. Hæftet er fyldt med en masse spændende information og krydret med anekdoter. I det hele en fantastisk kombination der indbyder til at blive brugt og delt. Ved at læse dette hæfte vil du kunne brillere ved ethvert middagsselskab med din viden. Du kan også bruge den i undervisning, når du skal hjælpe børn eller børnebørn med opgaver i skolen, eller måske bare vil udvide deres horisont. Læs en artikel fra hæftet her.

Lys og luft skal der til

Sommeren er en dejlig tid, og der er altid en mængde dage, hvor haven forsømmes fordi stranden kalder, en weekend hos vennerne eller måske en tur til sydens sol.

Når du så vender hjem igen både mentalt og fysisk, er der sikkert alt for meget i haven. Mere end du lige havde regnet med. Hvis du som jeg har set tiden lidt an med de selvsåede planter, har du nok fået rigeligt af tallerkensmækkere, morgenfruer, hjulkrone, koriander, dild og dusksalvie. Men også grønsager som græskar, asier og tomater breder sig kraftigt ud over stierne og naboplanterne. Du skal tynde ud i dem, især hjulkronen der ellers spreder sig som ukrudt – af den værste slags.

Når ferien er forbi er haven vokset, det var vores rødbeder også, der er vist kun syltning tilbage for disse store krabater. Bladene kommer i en stuvning eller til hønsene

Også buske og træer har brug for en kærlig hånd. Det er vigtig at få dem beskåret tidligt, så når du ser en gren på afveje så tag den hellere med det samme. På den måde får det mindre sår og dermed mindre indfaldsvej for sygdomme. Der er mange der bruger vinterbeskæring, men det er faktisk bedst at sommerbeskære. Her har planterne de bedste muligheder for at lukke sårene inden vinteren, kulden og fugten kommer. Det er især vigtigt ved stenfrugt som kirsebær og blommer.

Bær hen i efteråret

De tidlige hindbær er slut, og de allerførste brombær er ved at være klar. Jordbær har vi sukket efter, mine små skovjordbær modnes stadig, men har ingen sødme. Men remonterende jordbær »Ostara« giver sent. Når du sætter de remonterende jordbær, er det vigtigt at de får en masse sol, så kan du måske få jordbær helt hen til efterårsferien.

Der findes også efterårshindbær, de har den skønne fordel, at hindbærsnudebillen ikke er aktiv nu, når de blomstrer.

Udtjente hindbærgrene skal fjernes

I weekenden har jeg spist de sidste hindbær. Så er det tid til at fjerne de gamle skud, læs mere om beskæringen her. Når der er kommet lys og plads, kan de nye skud udvikle sig, for det er disse skud, der næste år skal give de skønne hindbær. Når først de gamle skud er væk, skal der tyndes i de nye. Tilbage skal der stå ca 10–15 stk pr løbende meter.

At fjerne de gamle skud er en vigtig opgave, en som jeg selv desværre har forsømt. Ved at klippe de gamle skud af helt nede ved jorden kan du forebygge hindbærstængelsyge. Du behøver ikke at være bange for at klippe i de forkerte, de gamle skud er brune, mens de nye er grønne. De gamle er desuden begyndt at få gullige blade, og ser trætte ud.

En film om fremtiden

Klimaoptimist er så smukt et ord, men for at vi kan blive det må vi vist blive inspireret. Det er Cyril Dion & Mélanie Laurent blevet i deres film »I MORGEN« – en klimaoptimistisk dokumentarfilm. Sammen sætter de gang i en bevægelse for at gøre kloden til et bedre sted for deres børn. De rejser rundt i verden og snakker med forskellige øko- og miljø aktivister, om verden som den ser ud i dag. »I morgen« handler om verden i dag, og i fremtiden.

Denne dramatiske, prisvindende franske dokumentarfilm, der solgte over 300.000 billetter i biograferne i Frankrig, har dansk biografpremiere den 11. august 2016 med efterfølgende events i samarbejde med skoler, gymnasier og biografer rundt i landet.

Her er du: Forsiden > 2016 > Havenyt uge 32, 2016

Søg:

St�t Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider