Havenyt uge 41, 2016

Det er ved at blive køligt, selv de små drenge i skolegården har måtte overgive sig til mors råd. De har efterladt shorts hjemme og trukket i lange bukser – og oh gru- langærmede trøjer. Herhjemme har jeg overgivet mig og drejet på termostaterne, varmeapparaterne står og hvæser sagte; en hyggelig, vinterlig lyd.

Hvis vi skal stole på DMI, er der stadig ikke nattefrost i sigte, det er blevet lidt mere fugtigt, mens dele af landet stadig er noget tørt.

Lilla asters, orange og gule tallerkensmækkere, morgenfruer, tagetes og georginerne eksploderer i deres farvepragt. Efteråret er skønt, vi er midt i det hele med æbler og pærer, nødder og (de sidste) brombær, bladselleri, porrer, kål og sprøde gulerødder. Der er meget andet, vi kan høste lige nu både i haven og i naturen. Det er nu, vi samler sammen til vinteren.

I drivhuset plukker vi de sidste tomater og chili, basilikum vokser kun ganske langsomt, og nu må den snart indenfor. I køkkenhaven vokser de grove vintergrøntsager som kål og gulerødder, og foreløbig skal de bare vokse videre. De kan blive stående lang tid endnu, da selv let nattefrost få timer sidst på natten ikke skader kål, selleri, gulerødder og andre rodfrugter.

Kastanjetræerne er syge

De store kastanjetræer der igennem mange generationer har været manges foretrukne solitær og allé træer, står og ser syge ud – helt brune, nogle allerede helt uden blade. Det skyldes
kastanjeminermøllets larver. Det glædelige er, at den røde hestekastanje ikke ser ud til at blive angrebet af kastanjeminermøllene. Ægte kastanje er en helt anden art og angribes derfor heller ikke.

Du kan forsøge at minimere antallet af minermøl ved at samle alle bladene sammen og fjerne dem. Er bladene visne, skal de indsamles i fugtigt vejr, da bladene ellers smuldrer og pupperne, som sidder inde i beskyttende kokoner, ender på jorden.

Da det desværre ikke ser ud til, at minermøllene har naturlige fjender i Danmark, vil jeg ikke længere anbefale, at du planter almindelig hestekastanje. Det er ellers et dejligt og smukt træ. I dag må du ud og investere i en af de røde kastanjer. Jeg har selv 2 almindelige (hvide) hestekastanje træer, der er over 100 år gamle. De klarer det, men er kraftigt angrebet.

Jeg har også 3 små røde kastanjer, de har ganske få pletter på bladene, og jeg håber de klarer den. De er lavet af kastanjer fra det gamle røde kastanjetræ, der stod i Amaliegade ved AP Møllers hovedkvarter. Desværre blev den fældet i forbindelse med udvidelsen af hovedkvarteret i 2006. Legenden siger, at det var det sidste træ, der stadig stod af kongens have, der i sin tid havde ligget i forbindelse med Amalienborg. Om det er sandt, ved jeg ikke, men det er en god historie. De 3 små træer har levet i potte hos mig, til jeg for et par år siden kunne finde et blivende sted til dem, så nu venter jeg på lys og modne kastanjer. Når de kommer, deler jeg gerne disse smukke træer ud til jer, Havenyts læsere, så vi kan få dette levedygtige træ ud i hele Danmark.

Efterårsporrer

Efterårsporrer holder til let nattefrost, og normalt klarer de sig hen i december til der kommer hård nattefrost eller sågar dagsfrost.

Det er nu, du skal spise efterårsporrer der har et længere skaft og er finere i strukturen end vinterporrerne. De er meget velsmagende og ikke kun i supper. Jeg griller dem ved svag varme, så de stadig har lidt bid. Det er skønt, gerne med en god olivenolie og lidt ristede nødder på.

Udløbere i jordbærbedet

Jordbærrækkerne skal du holde rene for ukrudt her i efteråret, så er der mindre at skulle i gang med til foråret, og det er lettere at få op, når det er småt. I forbindelse med at du gennemgår rækkerne, er det en god ide at få fjernet nye udløbere, som er i gang med at etablere nye planter. Planterne bruger mange kræfter på udløbere med nye planter, i stedet for at bruge dem på at sætte nye, store blade. Det gør ondt at tage dem af, når du nu ved, hvor mange planter det kunne blive til. Men det giver altså flere bær til næste år. Hvis du bruger jordbær som bunddække, behøver du ikke at bekymre dig om udløbere, især da det ikke er det høje udbytte der er i højsædet, men netop de mange udløbere der giver et godt bunddække.

Krydderurter i vinter

Du skal til at overveje, hvordan forskellige krydderurter klarer vinteren. Der er nogen, der slet ikke tåler frost, som du er nødt til tage ind i en frostfri udestue, køkkentrappe eller vindueskarm, hvis du vil være helt sikker på, at de overlever vinteren. Det gælder f.eks. citronverbena, laurbær og rosmarin. Citronverbena bliver helt sikkert en flot og kraftfuld plante, hvis den kommer ind over vinteren og sat ud igen til foråret, den klarer sig ofte godt om vinteren, så der også kan høstes bare en smule til the eller endnu bedre en lækker brulé.

Hvis du ikke har mulighed for at tage dine planter ind, er der dog også en god chance for, at din rosmarin kan overleve vinteren i drivhus med potteklumpen gravet ned i jorden og dækket godt til med to lag fiberdug i frostperioder.

Pærer kan eftermodne

Jeg syntes selv, at det er svært med pærer. Jeg har fjernet de små træer, jeg havde, da de ikke gav noget (efter 10 år), og de for øvrigt var angrebet af både det ene eller det andet. Jeg har hørt at der er andre rundt omkring, der har mange pærer i år. ‘Conference’ og ‘Fondante de Charneu’ er snart plukkemodne, mens vores fineste pære, ‘Doyenné du Comice’ først bliver plukkemoden senere.

Alle de tre sorter kan, nedplukket på det rigtige tidspunkt, med lidt held holde sig helt frem til december. ‘Conference’ endda lidt ind i det ny år. Der findes også en række gamle sorter, som stadig er helt grønne og stenhårde, men de kommer til at smage ganske udemærket, når de modner efter nedplukning. Prøve måske om du kan finde din pæresort via Havenyt. Nogle af disse gamle pæresorter skal først plukkes ind i november og kan holde sig helt ind i det nye år. Det kan også være, at du ikke har mange pærer, fordi du ikke har et andet træ, der kan bestøve dit træ, se et bestøvnings skema her.

Sæt hvidløg imellem jordbærrene

Der er mange, der har fået flyttet jordbær her i eftersommeren, og her kan du sætte mellemrækker med hvidløg og dermed udnytte pladsen mellem jordbærrækkerne. Det er en rigtig god udnyttelse af pladsen, noget mange med små haver eller højbede altid skal holde sig for øje. Det har dog den ulempe, at det er vanskeligere at overdække stykket i jordbærsæsonen, så fuglene ikke kan komme til bærrene. På den anden side er det bestemt ikke alle, der gør det, så det er bare at komme i gang.

Persille og hvidløg i skøn forening

Hvis du sætter hvidløgsrækker med 40 cm mellemrum, kan du prøve at så persillefrø mellem rækkerne her i efteråret. Persillefrø vil normalt spire fint i det tidlige forår og give dig tidlig persille. Igen udnytter du pladsen optimalt.

Flytning af mindre træer og buske

Det sker, at du vil flytte mindre træer og buske for der er ingen grund til at blive ved med at købe nyt ind, når du ligeså godt kan genbruge. Hvis du skal have succes med omplantningen af træer og buske på op til et par meters højde, er det bedste tidspunkt i slutningen af oktober, når planterne netop har kastet bladene. På det tidspunkt er der stadig varmt nok i jorden, til at rødderne kan nå at gendanne de levende spidser, så de kan være klar til at forsyne planten med vand fra begyndelsen af foråret. Igen er dette efterår ikke helt almindeligt, så husk at holde øje med bladene, det er det, der er dit stikord.

Vil du flytte store træer?

Det sker, at du tænker helt nyt i haven, eller at det måske er en helt ny have. Er det et større træ på 2,5–4 meter, du gerne vil flytte, kræver det langt mere omhu og arbejde, da du er nødt til at tage rodnettet op som en sammenhængende klump af en vis størrelse.

Planlæg i god tid. Hvis du allerede i foråret ved, at du har noget der skal flyttes, kan du »stikke« rødderne. I en cirkel (i den størrelse du forventer rodklumpen skal have) omkring hovedstammen stikker du ned med en spade, helst en drænspade for at komme langt nok ned. På den måde skærer du de store rødder af, og planten vil udvikle en masse nye rødder tæt på stammen, og den vil derfor have mange flere rødder at tage med sig, når du flytter den til efteråret. Og dermed naturligvis langt større chance for at overleve.

De helt store træer på mere end 4 meters højde er vanskelige at flytte. Resultatet er meget usikkert, med mindre træet er klargjort til det, som det er på de store planteskoler, der har specialisere sig i netop det. Det koster betydelige anstrengelser at gennemføre flytningen, både når det er i haven, men også, hvis du køber et stort træ. Du bør måske i stedet overveje at fælde træet og plante nyt. Men – det kan dog lade sig gøre at flytte et stort træ.