Havenyt uge 43, 2016

Nu kommer efteråret glidende ind over os, langsomt men sikkert suges varmen ud. I starten har jeg ikke rigtig lagt mærke til det, men nu er morgnerne kolde, og der skal handsker til cykelturen.

Køkkenhaven er usædvanlig tom, der er vintergrøntsager, men alt det sprøde og saftige er væk. Squashen står endnu, men jeg ved, at det er et spørgsmål om dage – måske et par uger – så bliver den pludselig en slimet klump.

Det er sidste chance for at få de kuldefølsomme planter og krydderurter ind, hvis ikke de skal tage skade, for det siges, at der i den kommende uge kan komme lidt nattefrost i det indre Jylland. Hele landet har fået vand, så nu er det tid til at få plantet hæk eller et par nye træer.

Efteråret er også slagte tid, jagt tid og hygge tid. Der skal stadig syltes lidt og bages kager med frugt fra fryseren. Kvæderne hænger stadig på træet, og kan godt tåle kulden, mens Belle de Boskob æblerne begynder at falde af sig selv, og kræver opmærksomhed.

Tid til supper og vintergrøntsager

De mørke aftener kalder på supper med vinterurter og bagte grøntsager af vintergræskar, pastinak, persillerod, majroer, kålroer, knudekål, gulerod og skorzonerrod. Det er bare én af de skønne ting ved selv at dyrke sine grønsager. Du har det, du har – og så bruger du bare det! Det giver en fin variation i maden, og du kan være sikker på, at det er sæsonens råvarer, du har med at gøre.

Rodfrugterne vokser stadig hen over efteråret, så f.eks. selleri kan nå at blive en del større. Har rodfrugterne manglet vand, og er små, vil de kunne nå at vokse til en rimelig størrelse her i efteråret, når de har vand nok.

Efterår er også tid for giftregn – vi opfordrer ikke til hysteri – vi vil bare helst ikke have det

Om efteråret ved vi (fra Aarhus Universitets 2 målestationer, som overvåger våd-deponering af sprøjtegifte), at der falder regn med sprøjtegifte. Og at der falder mest om efteråret – altså giftregn! Vi kender kun omfanget fra de 2 målestationer, som står henholdsvis ved Risø i Roskilde og ved Sepstrup Sande i den sydlige Silkeborg Kommune. Det aktivstof som der findes mest af i målestationerne om efteråret, hedder prosulfocarb. Det anvendes i stor målestok ved vinterafgrøder i konventionelt landbrug – og sådan er det. Vi vil som haveejere blot helst være fri for, at regn med gift falder i vores haver og hoveder, og vi mener ikke, at nogen ved nok om, hvor meget giftregn der falder, og hvor den falder. Vi vil gerne være fri, fordi vi netop gør os umage med at dyrke giftfrit. Den 1. oktober lavede Landsforeningen Praktisk Økologi gåture mod giftregn over hele Danmark – læs her, hvor det satte samtalen i gang. Læs mere om kampagnen og prosulfocarb og læs rapporten fra Aarhus Universitet.

Plant for fugle og insekter

De fleste vil gerne have mange fugle i haven, så det er en god ide at overveje, om man i sit valg af træer og buske kan få en fuglevenlig have. Ved at plante træer og buske som fuglene kan bygge reder i, og som får bær og frugter, som fuglene kan æde i vinterhalvåret. Man kan også skele til, om blomsterne indeholder megen nektar og honning til glæde for insekterne.

Brug bladene i køkkenhaven

Efteråret er kommet langsomt i år, og bladene falder langsomt. Når de første visne blade rives sammen, kan du bruge dem mellem vinterporrerne, så kan du nemlig grave porrer op i frostperioder. Har du med tiden rigtig mange blade, kan du også lægge dem mellem vintergulerødderne eller bruge dem til at beskytte selleri mod den første frost.

Majroer og ræddiker

I sidste halvdel af juli er der mange, der har sået nogle rækker med majroer, ræddiker og orientalske bladgrønsager, så er du heldig, er der nu mange fine afgrøder.

Majroerne har fået en god størrelse i den varme september, men de kan også blive stående og vokse videre. På den her årstid bliver de ikke træede, og de løber ikke i stok. De kan opbevares lige som andre rodfrugter langt hen på vinteren.

Ræddiker smager meget som radiser, og de kan høstes nu, og skæres i skiver eller snittes fint til salaten. Den karakteristiske smag mildnes, hvis de varmes op.

Farver i efterårshaven

Lige som du troede, at nu var det altså slut med bær, så er der stadig nogen, der kommer. Men de er ikke til dig at spise men til havens mange dyr. Orange bær på ild- og havtorn, røde bær på asparges, kristtorn, cotoneaster og de sure rønnebær, der er hvide snebær og hvidgule bær på perlerøn, sorte bær på laurbærkirsebær og liguster samt blålige bær på hvid kornel. Der er sikkert flere, som jeg har glemt.

En noget usædvanlig plante med bær for tiden er Leycesteria formosa med de violette bægerblade og frugter, Sølvvin der med unaturligt turkis og rødviolette frugter, er meget speciel.

Har du slet ingen prydbær i haven, kan du overveje at plante nogle af de flotte træer og buske til efterårshaven og nogle, der giver føde for fuglene. For slet ikke at tale om at de er uundværlige til efterårets mange buketter.

Valg af hækplanter

Grundet det lune efterår har det været svært at komme i gang med at få plantet hæk. Men nu må det vist være snart – ellers kommer vi jo helt hen i november. Men hvad skal du vælge af planter, for der er virkelig meget at vælge imellem.

Hækplanter findes i mange højder og typer. Men prisen afhænger af både højde, alder og kvalitet. Der fås både barrodede og pottede hækplanter. Der er et system som angiver formeringsmetode, alder og højde. Højden angives i cm og oftest i intervallerne: 20–40, 40–60, 60–80 og 80–100 cm.

Planternes alder angives med tal, adskilt af skråstreger. Det første tal angiver antal år som frøplante, det næste som priklet, og det sidste, hvor mange år som udplantet. Der kan f.eks. stå 0/½/50–80. Planten er således ikke sået, men har stået som priklet i et år, udplantet i to år og er nu mellem 50 og 80 cm høj.

Det er ikke altid en fordel at vælge den højeste. En mindre og godt forgrenet plante med et veludviklet rodnet, er oftest at foretrække for en lang ranglet plante.

Færdighæk – kræver pleje

Du kan vælge at springe ud i det, og det gør mange, og plante en »Færdighæk«. Det er en plante, der er formet som hæk, og har været klippet langs siderne i et par år, og sælges i højder på 1,5 eller 1,8 m. Antal planter pr. m er afhængig af art. Er det en god løsning? Ja hvis naboen har lagt sit hegn ned, og du nu ufrivilligt bliver »gæst« i stuen i tide og utide. På den anden side er denne type af hæk ofte lang tid om at etablere sig på det nye sted, og den skal vandes, og plejes godt en årrække. Det skyldes at planten har mange grene og blade, og til trods for at den har et fint rodnet, skal planten finde sig til rette, og din have er sikkert noget anderledes end den planteskole den kom fra. Vi glemmer også at hækken er helt ny, og har brug for pleje, når den ser så færdig ud…

Det kan også blive lidt for vildt

Som mange af jer ved, er en af mine kæpheste, at vi skal lade fugerne være, at der bruges alt for mange timer på knæ, for at få en smule græs op. Men det kan også blive lidt for vildt! Jeg har lige rådgivet på en opgave, hvor der nærmest var kommet en urskov i fugerne på knoldebroen. Hvordan kunne det gå så galt? For det første er det at lade stå helt til, dernæst, at der var kommet en del jord ovenpå belægningen. Jorden er et godt sted for ukrudtet at få fat, det er langt sværere i fugesandet.

Nu er der taget rødder op, her er det bedste redskab en fladhovedet skruetrækker. Dernæst fejet (med maskine) for at få jorden op af fugen og væk fra stenene. Nu skal der fejes 0–8 grus i fugerne, og så snart der begynder at komme nyt ukrudt op, så skal det tages med det samme. Til foråret bliver der sået krybende timian. Vi skal alle huske, at der findes ikke »vedligeholdelsesfrie« haver; for alt vokser – og desværre ikke kun det med de smukke blomster.

Naturen det billige skidt; jeg er vild med den, og den kraft og ukuelighed den lægger for dagen.

Hvidløg skal i jorden

Har du endnu ikke sat hvidløg, så er det ved at være tid, hvis hvidløgene skal nå at danne rod, inden vinteren sætter ind. Det er nu så sent, at løgene ikke burde kunne nå at sætte top inden vinter, men bliver november og december lune, så kan det ske.

Du skal være kritisk, når du vælger hvidløgsfed til at sætte i bedene. Løgene skal være sygdomsfri og pæne. Du skal kun bruge fejlfri fed og undgå meget store fed, hvis du har mistanke om, at der inden i skallen er flere fed. Det er især slangehvidløg, der har en tilbøjelighed til at danne dobbeltfed. Når du støder på dem så læg dem til side, de smager skønt i en vinter suppe.

Hvor mange hvidløg skal du sætte?

I vores familie bruger vi mange hvidløg – andre familier færre. Men hvad skal du regne med, så du har nok, også til næste års sætteløg. Jeg har regnet lidt og spurgt mig lidt frem, og har fundet ud af, at skal der være til det hele, skal du sætte 100 stk. pr. voksen medlem af husstanden. Det er jo ret mange, det kan derfor godt betale sig at overveje, om de fx kan sættes sammen med noget andet, så de ikke tager alt for meget plads op. Ellers må du, som jeg konstatere, at der ikke er plads til det hele – derfor har jeg sat en 40–50 stk., det kommer aldrig til at række – med dem der er, smager fantastisk!