Havenyt uge 44, 2016

Af Fanny Møller, tidligere redaktør på Havenyt, Landsforeningen Praktisk Økologi

Under mit studie sad vi ude og tegnede træernes kronearkitektur. Jeg syntes det var spild af tid, og frøs min bagdel i laser. Men nu glæder jeg mig over denne viden; jeg nyder at se på træerne, og kan ofte genkende et træ på lang afstand på arkitekturen alene. Prøv at se på dine egne træer eller træer der har noget specielt, fx på torvet i din by. Har du tid og lyst så tegn dem.

Græskar-lygter lyser op i haven, både med lys i eller bare med deres farve.

Med det kolde vejr bliver der længere imellem blomsterne i haven, men vi kan nyde de stedsegrønne, bærrene på kristtjørnen og hyben på roserne. Du kan begynde at tænke lidt på, hvad du finder på din vej, i haven eller naturen som du kan bruge til at pynte dit hjem op mod jul.

Det er blevet lidt lunere igen, men hold endelig øje med din lokale vejrudsigt, så du ikke bliver overrasket af nattefrost.

Frosten er smuk – at se på. Foto: Silvia Stoedter

Hvis du ikke har fået plukket de sidste æbler, skal du til det nu, kvæderne kan du godt lade hænge lidt endnu. Jeg har dog plukket de fleste af mine da de var modne. Det blev til over 30 kg fra mit lille træ. Hvis du endnu ikke har et kvædetræ er det bestemt værd at overveje.

Skal du have ny hæk eller flere frugttræer, er det nu i slutningen af oktober og november, du skal have dem i jorden.

Er der råd i æblekasserne?

Det er altid en god ide at holde et vågent øje på de æbler, du har liggende i kasser til senere brug. Ude af øje, ude af sind… Men det skal du passe på med.

Der har i år været mange æbler angrebet af gul monilia, og det fortsætter desværre også i kasserne. De rådne æbler smitter alle æbler, de rører ved, så det gælder om at få dem fjernet hurtigst muligt. Når æblerne rådner udskilles desuden et højt niveau af ethylen, som fremmer modningen af frugter og grønsager. Det kan godt være meget uhensigtsmæssigt i dit frugtlager, hvor æblerne og andre gemme-grønsager gerne skal holde sig længst muligt.

Skal der plantes en ny lækrog?

Det er friskt derude. Måske mangler der lidt læ i haven; skal der laves en ny hyggekrog? Stil pinde op, se det an et par dage, sæt stole og borde ud så du kan måle om der er plads nok imellem pindene, og husk at planterne bliver større… så en dejlig tur på planteskolen og se på planter.

Sommerblomster status

Mens de sidste sommerblomster takker af, er det en god ide lige at stoppe op og gøre status. Prøv at huske tilbage hvilke blomster var de bedste, og hvilke skal du bestemt ikke have igen. Hvor gik det op i en højere enhed- og hvor blev det alt for meget farvelade.

Gul passer ikke ind alle steder i bedene. Foto: U. Leone

Er der nogle bestemte farver, der var for få eller for mange af? Var der en, som naboen havde, som du også måtte prøve? Måske skal du til at eksperimentere, ikke bare med blomster-farver men også bladfarver. Husk at få gjort et par notater i din havebog, så er det hele så meget lettere at huske, når du skal bestille frø.

Kål & kulde

Der er visse typer af kål, der kan blive på roden hele vinteren. Det er den skønne grønkål og vintersorter af rosenkål. Der er sorter af savojkål, der kan tåle helt ned til 7° frost

Udskyd høsten af hvid- og rødkål

Der er stadig en smule vækst at hive hjem på hvidkål og rødkål, især hvis du bor et lunt sted i landet. Derfor er det en god ide at udsætte høsten af dine kål så længe som muligt. Kålene tåler kun ganske let nattefrost, så hold godt øje med vejrudsigten. Er der udsigt til nattefrost, kan det anbefales at lægge et stykke fiberdug over dit kålbed.

Dæk krukkerne mod den første nattefrost

Hvis du stadig har smukke krukker med sommerblomster, bede med sommerblomster eller flotte geoginer, vil du naturligvis gerne undgå, at enkelte frostnætter ødelægger blomsterne. Her kan du få brugt din fiberdug eller kaffesække (igen).

Så er det ved at være slut med krukkerne.

Sæt nogle vækstbuer op som kan holde dugen eller sækkene hævet over planter og blomster, så de ikke bliver mast flade. Selv den mindste snert af nattefrost ødelægger bl.a. tallerkensmækker, flittiglise og georginer. Hvis skaden først er sket, er det bare at lade dem være eller få krukkerne plantet til med noget, der holder vinteren over, fx lyng eller stedsegrønt.

Plantning af barrods roser

Efteråret en den bedste tid at plante nye roser på. Roserne kan købes både i potter og som barrods. Jeg foretrækker klart de barrods, da du får kraftigere planter. Roserne kan du plante fra løvfald, og frem til frosten for alvor sætter ind. Du kan sagtens plante roserne, selv om der er lidt nattefrost, blot der er plusgrader om dagen.

Når du skal plante en barrodsrose, skal plantehullet graves noget større end planten, hvis jorden er meget kompakt (hård), er det vigtigt, at hullet er en del større end planten, eller at du løsner jorden omkring. Fyld hullet op med vand og lad det trække væk. Tag den plante du vi have i hullet og se på rødderne; du kan studse rødderne, hvis de er beskadiget eller bøjer opad. Hvis der er vildskud, fjerner du også dem.

Der er lange og gode rødder på roserne. Foto: Lene Palmer

Anbring rosen i hullet og vær opmærksom på at podestedet er 7–10 cm under jordniveau, og rødderne bredes ud til siden i hullet. Fyld hullet trekvart op, tryk jorden godt til omkring rødderne. Vand igen og lad det sive væk, så kan resten af hullet fyldes op med jord.

Læs mere i artikelen Plant barrodede roser.

Aldrig roser efter roser

Jeg kender det godt; der er gået en rose i en gruppe af roser, og så er det fristende at plante en ny. Men det skal du lade være med. Det er vigtigt, at du ikke planter roser, hvor der tidligere har stået roser. Det anbefales, at der går mindst 7 år imellem, at der plantes roser i samme jord – og det er ikke bare gammel overtro! Det kræver udskiftning af jorden, hvis du alligevel ønsker at plante samme sted. Og ikke kun lige der hvor rosen skal stå. Jeg har fået dette råd, som jeg vil lade gå videre, da jeg syntes det har virket. Grav et hul der er 3 gange så stort som et almindeligt plantehul, fjern jorden og sæt en papkasse ned i hullet. Sæt rosen i kassen og tilfør frisk jord hvori der ikke tidligere har stået roser. Fyld op og vand normalt. Det er vigtigt, at den jord der er i kassen, ikke har kontakt med den jord, der allerede står roser i.

Inden frost skal du høste din hovedkål

Det er ikke til at komme udenom, der er frost på vej og ikke kun til det indre Jylland.

Hovedkål kan ikke tåle mange graders frost. Du skal derfor overveje, om kålene skal tages op nu, og lægges til opbevaring. Du kan også forsøge at klare den første frostperiode med at dække med fiberdug.

Kålene holder sig bedst friske og dejlig sprøde på roden. Spidskål og savojkål kan desværre kun opbevares i kort tid, mens vinterhvidkål og rødkål holder sig godt i mange måneder under kølige, frostfri forhold. Det er jo dejligt, for derfor er der også rødkål til at opsuge al den gode sovs fra juleanden og til andendags-leverpostej… Jo der er under 2 måneder til jul!

Dæk din spinat

Der er mange, der stadig har en del spinat tilbage i haven. Spinaten tåler lidt frost, men har du meget, skal du nok selv plukke det og fryse det ned. Det du lader være i køkkenhaven, kan du dække med fiberdug.

Vinterdække er godt, lad bare vintergravning ligge

Vintergravninger at blotte jorden totalt og den endevendes. Det er siden tidernes morgen blevet gjort for at opnå en frostsprængning af jorden, så den virker løs og god i foråret. Men det er kun ved at blive ved at tilføre organisk materiale og ved at beskytte jorden og dens liv i form af regnorme og mikroorganismer, at du får en god og smuldrende dyrkningsjord på langt sigt.

Lad bare trillebøren stå. Foto: Veronica Olsson

Køkkenhaven er den del af haven, hvor der er mest brug for at beskytte jorden, da vi på det meste af arealet kun har planter i sommerhalvåret.

Det bedste du kan gøre for din jord, er at holde jorden dækket vinteren igennem. Enten med planter i form af afgrøder og efterafgrøder eller med et 6–8 cm tykt lag vinterdække. Du kan bruge alle former for plantemateriale til dit vinterdække.

Du kan med fordel nederst anbringe frisk husdyrgødning(det er nemt at få fx via Deljorden.dk.) og delvis omsat kompost. Øverst kan du lægge mere eller mindre frisk plantemateriale fra oprydningen i haven, visne blade, tang eller halm. Jeg bruger selv græsklip, da jeg bruger de fleste blade i mine prydbede.

Hvis du stadig tvivler på effekten, så prøv at vinterdække et stykke. Allerede til forår kan du se en forskel, og den bliver større år for år. Hvis du går i gang med et sammenlignings projekt, må du gerne fortælle mig om det.

Her er du: Forsiden > 2016 > Havenyt uge 44, 2016

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider