Havenyt uge 47, 2016

Af Fanny Møller, tidligere redaktør på Havenyt, Landsforeningen Praktisk Økologi

Nu ser det ud til, at vi får rigtig lune dage (for årstiden) og først nattefrost igen sidst på ugen. Men som altid vil jeg opfordre dig til at tjekke din lokale vejudsigt.

Det blæser godt i disse dage, og snart må de sidste blade på træerne overgive sig. Men intet er så dårligt, at det ikke er godt for noget! Når vinden har lagt sig efter en kraftig efterårsstorm, vil rav fra havet skylle ind på kysterne. Jeg har altid troet, at jeg havde størst held med at finde rav, hvis jeg ledte blandt strandens sten. Jeg har dog siden lært, at jeg skal lede i den tang, der ligger på stranden. Går du i modlys, mens du leder, er chancen for at finde rav endnu større. I princippet kan du lede efter rav året rundt. Men langt det meste rav bliver fundet om efteråret og om vinteren. Det skyldes at havet på disse årstider er koldest, og derfor har den bedste opdrift til at bære de eftertragtede, gyldne og brune klumper ind på stranden.

Der er dejligt i skoven på alle årstider, lige nu skal du huske at tage en pose med – så hvis du finder noget smukt, kan du tage det med hjem til julens hygge. Men husk altid at efterlade noget til de næste der kommer forbi på tur.

Det er om vinteren, jeg er mest ude i naturen, det skyldes, at jeg om foråret og sommeren ikke tillader mig selv denne »utroskab«. Jeg har altid så meget, der skal laves i haven. Altid et bed der skal luges, et træ der skal klippes eller en bunke at vende. Men nu er der stille, lukket og slukket for vinteren, vandet taget af udendørshanen og nu er der plads i kalenderen til en masse andre naturoplevelser.

Selv om det frister at tænde for vandet igen i sommerhuset, kan jeg godt holde mig i skindet, da der kommer et lille dyk i temperaturen først i næste uge. Foto: Mike Bird

Havenyt.dk er drevet af Praktisk Økologi, det er ikke alle vores læsere, der ved det. Vil du vide mere om foreningen så læs her, måske vil du også være medlem og på den måde støtte Havenyt.dk og økologien i Danmark. Da det er netop denne forening, der ligger bag Havenyt, er vores fokus også økologisk have og livstil. Der er plads til alle på Havenyt.dk, til alle der har lyst til at dele deres erfaringer og til alle de nye, der har brug for hjælp – så de ikke nødvendigvis laver de samme fejl som vi andre gjorde, da vi startede.

Krukker i vinterhalvåret

At dyrke planter i krukker og potter er blevet meget populært, det kræver en hel del arbejde også ud over vanding og gødskning. Der er mange af os, der skifter ud i krukkerne 4 gang om året, så passer de til årstiden, og der er altid noget nyt at se på. Men du kan også have flerårige planter i krukker. Hvis du vil være sikker på, at ellers hårdføre flerårige planter overlever vinteren i krukken, skal du beskytte planternes rodsystem. Det gør du bedst ved at tage rodklumpen op af krukken og grave den ned i jorden. BUM… Klumpen skal så sættes tilbage i krukken til foråret, hvor du samtidig kan tilføre kompost, og måske skal planten også have en større krukke.

Det er ikke alle krukker der kan klare en dansk vinter, mange af de krukker vi køber i byggemarkedet eller på planteskolen er lavet til varmere himmelstrøg. Foto: Kerstin Riemer

Hvis din plante normalt tåler klimaet på friland, er det fint nok at grave den ned på friland. Du må gerne finde et beskyttet sted; måske inde langs en husmur eller plankeværk. Er det en mere sart plante, kan du grave den ned i drivhuset, hvis du har et sådant.

Hvis planten ikke tåler frost, skal krukken, sammen med planten, tages ind og opbevares frostfrit, jo før jo bedre. Det gælder f.eks. rosmarin og laurbær. I en mild vinter kan planterne klare tilværelsen i drivhuset, men du skal huske at dække til i frostperioder. Får vi en hård vinter i år, vil det tage livet af mange af de sarte planter, der ikke bliver opbevaret frostfrit. Hvis du ikke har mulighed for at få planterne indendørs, så må du til lommerne og købe nye planter til foråret.

Ikke alle krukker tåler frost

Det er forskelligt, hvordan krukkerne tåler frost, så overvej om de skal i hus, før vinteren rigtig slår til. Du skal tømme dem for indhold og sætte dem, så de ikke bliver fyldt med vand og fugt. Med skiftevis tø og frost vil krukkerne nemt få skaller eller revner. Mange kan godt tåle at stå uden jord, eller evt. fyldt med gran og andet stedsegrønt. Der skal jo også snart pyntes til jul.

Stedsegrønt kan lide af tørst om vinteren

I haven går alle de stedsegrønne buske en svær tid i møde, hvis vi får en vinter med længerevarende frostperioder – ikke mindst hvis det er kombineret med barfrost og blæst. I modsætning til de løvfældende der er gået helt i dvale, skal de stedsegrønne stadig kunne optage vand. Når jorden fryser for alvor, kan de stedsegrønne planter ikke længere optage vand, men de skal stadig bruge vand til fordampning. Det kan give bladsvidninger; særligt udsatte er arter med grønne blade, og især hvis du har nyplantede fra i år, mens nåletræer klarer det langt bedre.

Her er der dækbark under en lille klippet buskbum. Hvis jorden er tør, så vand nu mens der ikke er frost. Foto: Jos Didier

Men der er naturligvis noget, du kan gøre for at hjælpe dine planter. Du kan dække jorden under dine planter, bare en 8–10 cm bladdække på jorden. Især i rhododendronbedet kan det gøre en stor forskel, da bladdækket kan forhindre, at jorden fryser de første mange dage i frostperioder. I mange skove bliver der lige nu klippet pyntegrønt og fældet juletræer. Det betyder også, at du måske her kan hente et stort bundt af de grangrene, som ikke er flotte nok til pyntegrønt gratis eller billigt. Måske er et glas hjemmelavet marmelade eller friskbagte boller også meget velkomne bland skovarbejderne. Tag evt. en stor IKEA pose med, den kan der være meget i. Hvis du skal dække i surbundsbedet, er det en god ide at dække med fyrrenåle, ege- og bøgeblade, da de er med til at vedligeholde bedets surhed. På den måde kan du undgå, at skulle tilføje spagnum til dit bed, da spagnum udvindning er dårligt for naturen, læs mere her.

Vi har ikke fået så megen nedbør i år, og selv om det har regnet en del nu, har vi slet ikke fået »fyldt tanken op«. De fleste steder er jorden tør under de stedsegrønne, og derfor bør du grundvande, inden vinteren sætter rigtig ind.

Sarte planter kan beskyttes med grangrene ved at stikke dem ned i jorden rundt om planterne.

Brug af jordskokkerne

Jordskokker er en skøn grønsag. De er også meget nemme at dyrke
(http://www.havenyt.dk/artikler/koekkenhaven/groensager/rodfrugter/150.html), de giver et stort udbytte, men der er som ved alt andet enkelte minusser. Den er lidt besværlig at skrælle på grund af den uregelmæssige form… og så spreder den sig, fordi det er svært at få dem alle op. Derfor er der nogen, der dyrker dem i store baljer. Jordskokkerne kan stå i jorden hele vinteren, og du kan hente dem ind, så længe jorden ikke er meget frossen.

Jordskokker kan blomstre fint, det har mine nu aldrig gjort. Foto: Alina Kuptsova

Jordskok giver et højere udbytte end kartofler målt i kg. Men den har ikke helt så mange måder, den kan bruges på som vores dejlige kartofler. Men jordskokker er skønne i supper, som mos, som chips og rå i salater. Der er mange forskellige kloner og sorter af jordskok, og ikke alle giver et lige stort udbytte. Størst udbytte giver de tidlige sorter, som også når at blomstre i efteråret. Når du høster en plante, kan du tage knolde fra til næste års lægning. Mod al din lyst skal du vælge de største og de glatteste – så bliver dem du får næste år endnu bedre!

Sådan helt friske jordskokker hentet direkte ude i haven er meget sprøde, og smager lidt som friske nødder. Hvis du går ind på Aarstiderne, og søger på jordskokker, får du inspiration til mad med jordskokker.

Vinterklar græsplæne

Nu vejret er slået om i det lune hjørne, kan der godt komme lidt vækst i plænen igen, men lad du den bare stå til foråret. Hvis du gerne vil gøre noget godt for dit grønne græs, kan du fatte din løvrive. Nu er næsten alle bladene faldet af træerne, og de ligger som et beskyttende lag jævnt fordelt ud over hele haven. Det er naturens helt egen dunjakke! Det er vigtigt, at bladene får lov til at ligge og beskytte jorden og dens liv mod frost, vind og slagregn.

Din græsplæne er langt mere følsom om vinteren end når den er i vækst, så pas godt på den. Foto: Pixabay

Græsplænen har dog sin helt egen pels, og behøver ingen bladdække. Faktisk er det bedst af få bladene væk, for dit græs skal have lys og luft for at komme gennem vinteren. Er græsplænen dækket af blade, visner det væk. Og selvom det ikke er hele plænen, der er dækket, kan den i vinterens løb være udsat for svampeangreb. Bladdække kombineret med sne giver risiko for bl.a. angreb af sneskimmel.

Du skal ikke være ked af de mange blade. De kan enten lægges ud som dække andre steder, f.eks. i køkkenhaven som dække over rodfrugter og porrer (så de er lettere at få op, selv om der er noget frost) i dit rhododendronbed eller under træer og buske. Har du sat nogle krukkeplanter ned i jorden, enten udenfor eller i drivhuset, gør et bladdække også godt her.

Er du blevet lidt rund?

Kender du fornemmelsen af at stå ude i køkkenet efter aftensmaden og lede efter chokolade, kage, slik eller popcorn? Er du egentlig mæt, men mangler alligevel et eller andet udefinerbart? Det kan afhjælpes ganske let!

Få masser af tips, tricks og idéer til hvordan du gør, i dette inspirerende foredrag af Anne Hjernøe. Mandag den 5. december 2016 kl. 19–21:30 på Rudolf Steiner Skolen, Lindvedvej 64, 5260 Odense S, arrangeret af Mere Liv i Haven Odense. Køb din billet her.

Her er du: Forsiden > 2016 > Havenyt uge 47, 2016

Søg:

St�t Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider