Havenyt uge 50, 2016

Så er der dømt juleræs, og selv om kalenderen faktisk så helt rimelig ud i slutningen af november, er der bare tryk på nu! Der er julelys over det hele; på gaden, i vinduerne, i børnenes øjne. Husk at slappe lidt af med en tur i skoven eller haven, måske er der stadig lidt at finde til at pynte op med – eller lave kogledyr med børnene. Koglerne er også i tørret tilstand glimrende til at tænde op med, hvis du har brug for det.

Måske trænger haven også til at blive revet lidt? Hvis blæsten har fået flyttet blade ud fra bedene til plænen. Det giver den indre varme, og så er der vist plads og råd til en ekstra æbleskive.

Jeg har taget mine sidste æbler hjem fra huset og en stor kasse med kvæder, det dufter så herligt på trappen, når jeg kommer hjem. Det er lige til at blive i godt humør af. Jeg overvejer, hvad jeg skal stille op med mine kvæder; mine 2 sidste projekter med dem blev en middelsvær katastrofe. Måske bliver de til pynt, mens de rynkede æbler må holde lidt endnu, så de kan komme i mine hjemmeslagtede ænder. Det bliver selvforsyning på en helt ny måde for mig, det er nemlig første gang, at der er hjemmelavet and på menuen til jul.

Kvælstofpåvirkning af grundvand

GEUS og Aarhus Universitet har lavet en rapport »Kvælstofpåvirkning af grundvand«, som leverer et fagligt grundlag for at kunne belyse Fødevare- og landbrugspakkens konsekvenser for udviklingen i grundvandskvaliteten i forhold til indholdet af nitrat opgjort på både kort og lang sigt. Dette er vigtigt, idet grundvandet tilhører os alle. Måske er det værd at kaste et blik på denne rapport en mørk vinteraften.

Giftfrie 17,5 millioner m²

Giftfri Have er et initiativ af Danmarks Naturfredningsforening og Landsforeningen Praktisk Økologi, der har til formål at udbrede kendskabet til en sprøjtegiftfri dyrkning og pleje af haven. I dag har Giftfri Have 9.357 medlemmer. Med 860.000 giftfrie m² er Bornholm den grønneste kommune på kortet. Derefter følger Kalundborg med 622.000 m². Københavns Kommune er den kommune, der har flest tilmeldte haver, nemlig 681 haver. Er din have også giftfri? Så vær med og meld dig ind her.

Vintergrønsager

Her i denne søde juletid er der julefrokoster, julekager og godter på programmet. Det er derfor godt at hoppe på vintergrønsager som modvægt. Sådan god solid husmandskost er slet ikke at foragte.

Der er mange haveejere, der stadig har en del flotte grønsager i køkkenhaven og æbler i kassevis. Hvis du har haft grønkål og rosenkål, står de stadig i køkkenhaven og pryder, og de kan fint plukkes selv i frostvejr.

Porrer kan du også hente, så længe der ikke kommer dagsfrost, og det ser det ikke lige ud til nu. Har du ikke allerede gjort det, er det nok en god ide at komme et tykt lag blade ned mellem porrerækkerne. Det kan betyde, at man i korterevarende frostperioder kan hente porrer, da bladene isolerer fint mod den lette frost.

Har du dine grønsager i kasser i dit udhus eller en garage, så husk at holde øje med dem, så musene ikke har frit spil. Det er jo helt ikke dem, du skal fodre på. Derimod er frosten ikke et problem i år – indtil videre i hvert fald.

Har du spist det hele, og har ikke selv flere grønsager i haven, så fortvivl ej. Der er mange gode danske produkter at købe. Det udenlandske er billigere, men der er dokumentation for, at det, der importeres, bl.a. fra Sydeuropa, indeholder væsentligt flere rester af sprøjtemidler. På trods af at f.eks. de mest velsmagende æbler er de danske, så er der næsten ingen til salg i de store supermarkeder. Det kan derfor godt betale sig at prøve sig lidt frem med lokale gårdbutikker, der kan du stadig godt finde de gode æbler.

Men der er flere grunde til at handle Dansk eller lokalt, nemlig at støtter vi ikke vore danske producenter, så drejer de nøglen om, og ud over sund, dansk frugt og grønt, mister vi også arbejdspladser, og får mere forurening i transportsektoren globalt set. Når du køber økologisk dansk frugt og grønt, støtter du både sin egen sundhed, miljøet og danske arbejdspladser. Slet ikke så dårligt, her midt i den travle juletid.

Smukke kristtorn

Som du nok har bemærket, er jeg lidt vild med Kristtorngrene med røde bær, der er fine i dekorationer og vaser. Kristtorn er sådan en utrolig smuk busk eller træ, som du især lægger mærke til her i vintertiden. Om sommeren drukner den let blandt så meget andet. Men det er kun, indtil du kommer til at tage godt fat i et par blade, så ser du den straks igen. Det kan næsten ikke blive mere juleagtigt derude, end hvis sneen lægger sig på kristtornens blade og røde bær. De er smukke at bruge i julens dekorationer, både med og uden bær. Den hører meget traditionelt til på kranse og på den tunge engelske frugtkage. Står din med røde bær nu, skal du måske sikre dig dem i tide, for i kulden er det fuglenes føde, og bærrene kan være væk i løbet af få dage eller timer.

Desværre sker det, at der ikke er bær på netop din kristtorn. Derimod kan du i andres haver se buske, som er næsten røde af bær. Så er det bare at ringe på. og spørge om du må få en gren eller to. Måske er der starten på et helt nyt have-venskab.

Hvis du har en stor kristtorn uden bær, er det nok fordi det er en plante, der kun sætter hanblomster. Du kan selvfølgelig også have en hunplante, der er ganske ensom, og mangler bestøvning fra en hanplante. Enkelte planter kan være tvekønnede. For at afgøre det, skal du ud og se på blomsterne i maj. Normalt skal du have mindst en hunlig plante i egen have og i nærheden en hanlig til bestøvning. Hvis man skal ud og købe kristtorn, kan man i planteskolen få råd og vejledning omkring hun- og hanplanter. Der findes sorter, som er hunlige, og man kan købe gode DAFO sorter, der er hun- og hankloner.

Hvis du gerne vil have en kristtorn med røde bær, er det bedste du kan gøre, at lave en aflægger af en, der allerede har bær. Hvis du finder en gren, du kan bøje ned og lægge lidt jord og en sten eller mursten over, vil grenen slå rod i løbet af et års tid. Kristtorn kan også formeres ved stiklinger.

Kristtorn sår sig også villigt. Måske kan du finde nye små planter under en stor gammel kristtorn. Men med hensyn til de røde bær, så er du lige vidt, da du ikke kan se, om det er hun- eller hanplanter før senere.

Juleroserne med store knopper

Juleroser er dejlige, og vi opfatter den som en juleblomst, selv om de der står i haven, først blomstrer senere.

Før i tiden så man ikke noget til den hvide julerose, Helleborus Niger, før i februar, og normalt kunne man ikke engang drive den frem i blomst til jul. Men nu er det næsten blevet helt normalt, at den er på vej op med sine hvide knopper gennem det brune bladdække her midt i december. Hvis du har rigtig mange, kan du overveje at grave en blok op til drivning. Ellers kan du købe et par stykker i blomst og plante planterne ud i haven bagefter. Hvor juleroser tidligere var meget dyre, er de blevet helt rimelige i pris, og findes i mange forskellige størrelser.

I helt normale år (selv om det er svært at vide, hvad der er normalt længere) kommer den lyserøde julerose, Helleborus orientalis frem med sine knopper i december eller januar/februar, alt efter hvor mild vinteren er. Hvis du graver en blok op nu, kan den drives i blomst til nytår. Måske endda til jul. Den mister dog ved drivning indenfor, det meste af den lyserøde farve. Men det er vigtigt, at de drives med forsigtighed, dvs. langsomt vænnes til indeklima og varme. Ved nærmere eftertanke tror jeg, at jeg køber et par, så kan de pynte i haven til næste år. Husk også at juleroser er giftige, så du skal ikke bruge dem som kagepynt.

Det kongelige biblioteks have, et besøg værd

Mange af de gamle træer i Malus Allé i Bibliotekshaven (Proviantpassagen 6, 1218 København K) er gennem årene enten døde eller fældet, fordi de er blevet for svage, og har været ved at vælte. Slots- og Kulturstyrelsen har nu besluttet at genplante alléen, inden den går helt i opløsning.

De gamle træers oprindelse kendes ikke, men de nye vil være af sorten Malus baccata »Brændkjær«, der er en gammel sort af paradisæble. Af praktiske årsager fældes de sidste 18 træer i december, samtidig med at der gøres klar til at plante 2 store nye magnolietræer på plænerne op mod Det Kongelige Bibliotek.

Det Kongelige Biblioteks Have er fra ca. 1920, og en stor del af havens træer vurderes at være fra det tidspunkt – herunder Malus Alléen. 100 år er en høj alder for den type træer, så det er nu nødvendigt at fælde og genplante alléen. Samtidig med plantningen af de nye træer vil græsplænerne blive genoprettet, og der vil blive lagt nyt rullegræs, så haven bliver klar til sommerens gæster. Haven blev i 2016 mere populær end nogensinde, da det viste sig, at der her var en helt vild samling Pocamons… dette fik børn, turister og andre til at kaste sig ind i haven, mens de gik rundt og så ned i deres telefoner og tablets. Forhåbentlig er dette overstået til næste år, så alle igen kikker op, og kan se alt det smukke, der er blevet gjort ved haven.