Havenyt uge 13, 2017

Af Fanny Møller, tidligere redaktør på Havenyt, Landsforeningen Praktisk Økologi

Den regn vi har fået, har gjort jorden mindre tjenlig, og har desværre også taget toppen af den fine kurve, der var kommet på jordtemperaturen. Det vil sige, at nu går det lidt den forkerte vej, efter at have været oppe på hele 6 grader har den fået et lille nyk ned og ligger nu imellem 4–5 grader de fleste steder.

Solen er vidunderlig og de smukke forårsblomter står fint i haven.

Men naturen er ikke i tvivl, der er travlt hos de små mejser, der prøver at finde det perfekte sted at slå sig ned. Husk at fugle i byen også har brug for steder at få deres unger – så lav endelig kasser og hæng dem op i parker, i gårdene eller i lygtepælene.

En have fyldt med fugle

Havens fugle har travlt, der er mange kasser at vælge imellem. Jeg kan se hvordan hannen flyver fra kasse til kasse med sin partner, ser på kassen og »kvarteret«. Jeg kan næsten høre dem diskutere for og imod. Jeg har sat ekstra kasser op helt ud i hjørnerne af grunden, så der bliver så meget plads som muligt imellem. På den måde håber jeg, at kunne få mange af dem besat, uden at de små fugle skal kappes om deres territorier. Et par kasser er også sat, så vi kan se dem fra vinduerne, eller steder i haven hvor vi er tit. På den måde kan vi følge fuglene hen over sommeren, også når de får de små på vingerne. Vi har en fuglevenlig have, måske var det også noget for dig?

Hvad er en forårshave uden de smukke skilla? De kan ende med at danne hele tæpper i haven, hvis du er heldig.

Tag fat om ukrudtet nu

Det er et rigtig godt tidspunkt at få bund i ukrudtet. Kvikgræs, brændenælder og mælkebøtter sidder ikke så godt fast, så det er det halve arbejde at tage det nu.

Skvalderkål er meget levedygtig, selv her, hvor en muldvarp har lavet et kæmpeskud kommer de nye skud bare op igennem jorden. Det eneste gode er at de er nemme at få op af den løse jord.

Måske er der også et par stauder, der er blevet for store, inden de kommer rigtig i gang, kan de deles og sættes igen i den gode, fugtige forårsjord. Normalt ville man sige, at stauder skal plantes og deles om efteråret. Men jeg indrømmer, at det når jeg aldrig, for september er fyldt med så meget andet. Når stauderne nu står og strutter, husker jeg pludselig, at de vist også skulle have lidt kærlighed.

Sommerblomster kan forkultiveres nu

En række sommerblomster kan du så indenfor nu. I midt april er de blevet store nok til at prikle ud i drivhuset, når faren for nattefrost derude er minimal. Du kan i tilfælde af en frost nat dække de små planter med fiberdug eller måske sætte varme på nogle enkelte nætter, hvis det skulle blive nødvendigt.

Forglemmigej er en dejlig lille forårsblomst der holder længe.

Hvis du sår nu vil mange sommerblomster først være store nok til udplantning sidst i maj eller først i juni. Hvis du har plantet blomsterkrukkerne til med stedmoder, hornviol og forglemmigej, så holder de flot, indtil sommerblomsterne er klar til udplantning.

Prøv nye sommerblomster

Hvis du går på jagt på frøfirmaernes hjemmesider, er jeg sikker på, at du bliver fristet. Der er altid flotte farver eller nye sorter, der let forvilder sig ned i den elektroniske indkøbskurv.

Plant om i tide

Der er sikket mange, der allerede har vindueskarmen fyldt med struttende små planter, hvis de har sået udplantningsplanter indenfor allerede i februar. Og der er sikkert en hel del, som skal prikles enkeltvis ud i potter eller i kasser. Det kan godt give pladsproblemer i husets vindueskarme det næste stykke tid, for vejret er endnu ikke så varmt og stabilt, at du kan bruge drivhuset hele døgnet.

Især tomater har behov for en større potte, så snart rødderne har gennemvævet jorden. Det er vigtigt at plante om i tide, ellers vokser planterne ikke optimalt, og du får ikke det ud af alt dit arbejde med de små planter, som du kunne forvente.

Husk at håndtere planterne ved at holde forsigtigt i kimbladene ved priklingen og ikke i de blivende blade… og slet ikke på stænglen. Når du prikler ud og potter om, er det vigtigt at beskytte planterne mod solen i de første par dage, hvor deres rodsystem er svækket.

Jeg har ingen tomatplanter at potte om. Men jeg har flyttet lidt rundt på mine rabarber, de er oprindeligt skovplanter og trives derfor fint uden direkte sol.

Ramsløg i naturen

Ramsløg vokser vildt i bøgeskove. Og der, hvor de vokser vildt i skoven, er der som regel så mange, at man kan tillade sig at plukke mere end en håndfuld. Læs mere om hvor meget du må tage med dig fra naturen her. Det er forbudt at grave løgene op. Du kan finde nogle af de steder, hvor der er masser af ramsløg ved at gå ind på Del Jorden på opslagstavlen. Faktisk er ramsløg i nogle skove næsten blevet en plage, hvor de dækker store arealer, kvæler alle andre planter i skovbunden, og gør gåturen til en meget intens duftende oplevelse.

Ramsløg kan tage helt over i skovbunden. Foto: Hans Braxmeier

Ramsløg i haven

Ramsløg kan du dyrke i haven, hvor du kan bruge den som forårsbunddække under træer og buske. Du skal dog lige være opmærksom på, at den sår sig selv meget livligt, og derfor spredes i haven over år. Den kan nemt udvikle sig til ukrudt, men den kan også spises, og du kan derved holde den i ave. Ramsløg har en rigtig god og stærk løgsmag, og skal kun bruges i begrænset mængde. En lille håndfuld blade eller 5–10 små løg er nok til en ret, og giver lige så megen smag som hvidløg. Det er en god afløser for hvidløg, hvis din beholdning er ved at slippe op, men det er en lidt anden smag, og om du bruger bladene eller løgene påvirker også smagen. I øvrigt er der masser af opskrifter på nettet med ramsløg. De unge blade af ramsløg er også fine som grønt drys – om end med en kraftig smag.

Pas på med forvekslinger

Lige nu står ramsløgene med friskgrønne blade, så de er lette at finde. Men det er vigtigt, at du er helt sikker på, at det er ramsløg, da andre forårsblomsterløg er giftige.

Store grønne blade i marts af høsttidløs, som ofte kaldes nøgen jomfru. Disse blade kan være dødeligt giftige, så pas på hvis du har begge dele i haven. Her et billede fra Ediths have fra sidste uge, og jo, det er en hestebønne hun har dristet sig til at plante ud allerede. Nu må vi bare håbe, at den kan klare de kolde nætter. Foto: Edith Nielsen

De grønne blade har kraftig løglugt og smag, så lugt til dem og vær sikker på det, når du høster, for de kan ligne de dødeligt giftige blade af både høsttidløs og liljekonval i farve og form. Det gælder også dansk arum og skovtulipaner.

Få lang blomstring ved at forkultivere lathyrus

Lathyrus er en skøn, romantisk blomst og vil du gerne have tidlige blomster, skal de sås fra midt i marts i potter i drivhuset eller inde i vindueskarmen. Du kan også udbløde frøene i et halvt døgn inden såning eller lige forsigtigt rive frøet på et stykke sandpapir for at gøre skallen lidt tyndere. Vil du have mere busket vækst, er det en fordel at nippe topskuddet af, når planterne har nået en god størrelse, så der dannes sideskud.

Lathyrus er en smuk plante, husk at dens frø er giftige, selv om de minder meget i udseende om ærter. Foto: María Luisa

Lathyrus fås både i rene farver og i poser med blandede farver. Der findes også gamle sorter med en mere udpræget duft, de har ofte mindre blomster. Der kan også fås lave lathyrussorter. Så det er bare at gå i gang, og finde dem du helst vil have. Mange lathyrus sætter villigt frø, så ofte er de også at finde som bytte objekter – måske på deljorden.dk

Her er du: Forsiden > 2017 > Havenyt uge 13, 2017

Søg:

St�t Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider