Havenyt uge 20, 2017

Af Fanny Møller, tidligere redaktør på Havenyt, Landsforeningen Praktisk Økologi

Hvert år er det lidt af et mirakel, at det bliver forår; i år har vi måtte vente lidt længere på det! Men nu kan hverken vi eller naturen vente mere. Træerne står med smukke lysende farver, det ene mere fersk og lysende end den næste. Krægerne var først med at åbne de faste blomsterknopper, nu drysser de små hvide kronblade af i vinden, de svæver blidt ned i det halvhøje græs, og giver næsten en fornemmelse af sne ovenpå de stærkt gule mælkebøtter.

Krægerne er hurtige i foråret og har så mange flotte blomster, de giver en mængde små aromatiske blommer.

Surkirsebærrene har også overgivet sig og foldet alle de små hvide blomster ud på de nøgne grene. Æblerne følger efter, men har et fint lille strejf af rosa på kronbladene. På den friske vind ligger der en krydret duft fra de blomstrende, gule rapsmarker. Jo, det er forår – selv om det hele er lidt sent på den.

De første tulipaner er ved at blomstre af, husk at lade bladene stå så de kan trække kræfter ned i løget til næste års blomstring. Du kan få tulipaner, der blomstrer både sent og tidligt, og på den måde kan du få de smukke blomster i haven over flere måneder.

Tulipanerne giver så meget farve i haverne i disse måneder.

Jeg skåner også stadig min løgplæne. De tidligste forårsblomster har endnu ikke helt fået samlet energi nok, så de får lov at hygge sig lidt endnu i græsset – det gør mig nu heller ikke noget at der ikke skal slås så meget græs.

Åben din havelåge

Praktisk Økologi er gået sammen med Danmarks Naturfredningsforening med kampagnen Giftfri Have om at afholde åbne havelåger d. 19–20 august 2017. Her kan alle haveejere, der dyrker deres have giftfrit, åbne haven og inspirere andre haveejere. Sammen viser vi, hvor let det er at hjælpe biodiversiteten og passe på vores grundvand hjemme i vores haver. Din have må gerne rode, være fyldt med ukrudt og du behøver slet ikke at have noget særligt at fremvise. Det er ikke en prydhavekonkurrence, det er bare en masse skønne havefolk, der vil inspirere andre til økologisk havedyrkning. Læs mere om det her. Eller tilmeld din have her.

Drivhuset – plante ud eller vente


Der er rigtig mange, der har valgt at sætte tomaterne fast ud i drivhuset; tommelfinger reglen er, at de kan stå døgnet rundt i drivhuset, når nattemperaturen er over 8° C. Vi har haft mange kolde nætter, og tomatplanterne i det uopvarmede drivhus vil nok være gået næsten i stå.

Mange har måske satset og allerede plantet dem ud i plantesække eller endda i drivhusjorden. Det kan blive lidt kritisk, da der stadig er en risiko for kolde nætter i det meste af landet. Natten til fredag i sidste uge havde jeg et fint lille lag frost på græsset her hos mig i Nordsjælland.

Åh, endelig kom der noget tiltrængt sol, den har været savnet som varmen.

Hovedreglen ved udplantning er, at jorden skal føles lun – minimum 14° C, inden man planter tomaterne, og at nattemperaturen ser ud til at kunne holdes over 8° C i drivhuset. Om du skal plante ud i drivhuset eller vente, må komme an på en helt konkret vurdering i forhold til de lovede nattemperaturer, muligheden for at dække planterne eller give varme ved enkelte kølige nætter. Så længe planterne stadig er i store potter, kan de tages ind ved udsigten til for kolde nætter. Men det er et stort arbejde, og der er mange, der måske ikke lige får det gjort.

Varme i drivhuset på kolde nætter

Vælger du at plante ud, skal du have en nødplan, for at holde temperaturen oppe rundt om planterne, hvis der kommer en eller flere kølige nætter. I de kommende uger lover DMI at det ikke bliver frost – men det bliver snildt måske 3 grader- og det er ganske koldt, for det er målt i 2 meters højde. En elradiator eller varmeblæser med termostat er en udemærket løsning for et par enkelte nætter, selvom den er dyr i brug. Dog ikke så dyr som at købe nye planter – det argument holder i en diskussion om brug af elvarme i drivhuset.

Chilli er lidt sartere end tomater

Spansk peber og chili bør du stadig kun plante i store potter i drivhuset, så de kan flyttes ind, hvis nætterne er for kølige. De er lidt sartere end tomater. Du kan senere plante dem ud eller beholde dem i store potter, så de er lette at flytte ud, hvis de får bladlus. Det er også en rigtig god måde at få plads til lidt mere i et lille drivhus, ved at »fylde « gangen op med potter der kan komme ud om dagen, men være inde om natten.

De meget sarte

Agurker og meloner er det stadig for koldt til at udplante i drivhuset. De trives ikke, hvis jordtemperaturen er under 18° C, og tåler ikke lave nattemperaturer. De skal stadig tages ind for natten. Så har du dem, er der ingen kære mor; en masse gange frem og tilbage, men det giver alt sammen motion, og hvis du planlægger det godt – kan det lægges lige oveni opvasken, som du så kan slippe for.

Noget af det der ikke er så sart, er hestebønner og hvidløg.

Boganmeldelse; Luftrensende stueplanter

Forlaget Turbine spænder bredt, og de har nu udgivet denne bog af Dr. B.C. Wolverton oversat fra engelsk. Stueplanter – hvad skal de i Havenyt? Det er fordi, der er mange læsere der også er udfordret med plejen eller valg af stueplanter – det viser min indboks.

Det at have planter indendørs er lidt af en kunst, jeg er desværre selv meget dårlig til det. Men denne bog er faktisk lidt af en guldgrupe af information, om ikke andet til at du ved næste møde i madklubben kan komme med vild, ny paratviden. Bogen giver indledningsvis nyttig viden om indeklima og luftforening, dernæst pleje og dyrkningsvejledning -for ikke at tale om hvilke planter der kan hvad. Sidst men ikke mindst gennemgår forfatteren 50 meget almindelige planter, de fleste af dem meget almindelige i Danmark. Vidste du at den fine lille bregne Englsød Polypodium vulgare er en god luftrenser af formaldehyd og alkohol; den må altså være meget velegnet til bedemænd og konservatorer? Den smukke Gerbera var en af de første planter, som NASA undersøgte med henblik på at kortlægge planternes egenskaber.

Vanding med brændenældeudtræk

I maj er der mange, der bruger drivhuset som mellemstation til forkultivering af udplantningsplanter. Har du endnu ikke vovet plantet tomater ud, er det en god ide at give tomatplanterne større potter og dermed mere jord, mens de står i venteposition.

Med både tiltagende varme og sol er det vigtigt, at udplantningsplanterne ikke mangler hverken vand eller næring. Til formålet kan man lave et udtræk til at vande med. Brændenælder indeholder meget kvælstof, og kulsukker en hel del kalium; de er begge gode planter til udtrækket, og har du ikke adgang til kulsukker, kan man nøjes med brændenælder.

Brændenælden er en livskraftig plante der godt kan lide næringsrig jord. Lad gerne nogle stå i et hjørne eller to i haven, det er godt for både sommerfugle og andre insekter. Foto: Hans Braxmeier

Fremgangsmåde
1 kg. friske brændenældeblade, (som er plukket, før de går i frø, det er ikke aktuelt nu, men senere bliver det. Bruger man brændenælder med frøstande, risikerer man at få brændenælder i hele haven) klip dem i stykker og læg dem i blød i 10 liter vand. Brug regnvand, hvis du har, da der er mindre kalk i. Stil det hele i et lunt hjørne af haven, helst et sted, hvor lugten ikke generer andre, Gæringen kan lugte en del, men det er kortvarigt, og man kan afhjælpe det ved at hælde lidt stenmel i væsken. Brug kun en beholder af plast eller træ, metal og zink duer ikke, da udtrækket kan gå i forbindelse med metal.

Der skal ilt til, så rør i det dagligt. Derfor må der heller ikke være tætsiddende låg på, men for eksempel et trådnet, så der ikke kan falde dyr i. Gæringen starter med det samme, og den kan være så kraftig, at væsken skummer over. Efter 10–12 dage, alt efter vejret (jo varmere jo hurtigere) er gæringen færdig. Brændenældebladene er gået helt i opløsning, og kun de kraftigste stilke er tilbage. Væsken er tyktflydende og grønlig-mørk.

Nu skal det hældes igennem en si, og væsken opbevares i en tønde med låg, for ellers fordamper kvælstoffet.

Husk at fortynde
Man kan straks bruge udtrækket som gødning, men det skal fortyndes. Nye små planter tåler ikke udtrækket stærkere end 1:20, men mere hårdføre planter tåler blandingsforholdet 1:10. Vanding med brændenældevand fremmer regnormebestanden, hvilket er godt for jorden. Det er gratis og uden unaturlige tilsætningsstoffer og E-numre.

Denne flydende gødning er god som her og nu gødning til tomater, agurker, kål, squash og en lang række andre grønsager. Den siges dog ikke at være så egnet til salater, bønner, ærter, hvidløg og løg, men det har jeg ikke selv erfaring med.

Husk at knibe

Husk at knibe sideskuddene af på tomatplanterne i vindueskarmen– lad evt. et eller to af de laveste siddende sideskud vokse med op på cherrytomater, så der kommer to/tre stammer. Det giver flere tomater. Busktomater skal ikke have fjernet sideskud.

Havearbejde er sundt

Det er dejligt at bevæge sig, og det er sundt. Det er det naturligvis også for diabetes patienter, der også har god glæde af havearbejdet. Læs mere her om diabetesforeningens råd om havearbejde og diabetes.

Der er ikke noget som en god lang dag i haven. Her er det lidt arbejde bag hækken af 5 forskellige slags hækplanter. Her i foråret giver det mange flotte farver i hækken, lige nu også med forglemmigej i bunden.

Boganmeldelse; Cottagehave -Tante Grøns haveunivers

Jytte Aggerholm Justesen har på Gyldendal udgivet denne flotte store coffeetable bog. Men den kan mere end bare at se godt ud, men det gør den altså også! Fyldt med vidunderlige billeder er bogen men giver også små dryp af poesi og stof til eftertanke. Der er en fin beskrivelse af, hvordan det har været svært at få både manden i huset og omgivelserne til at forstå at en græsplæne ikke er lykken. Men også tanker og argumenter for at cottagehaven er god for biodiversiteten. Bogen indeholder også et afsnit om historiske cottagehave dyrkere, det sprang jeg let hen over. Billederne gør lige det de skal, de giver gode stemninger. Den slags hvor du tænker »det vil jeg «, og så kan du plukke lidt her og der. Bogen er fyldt med romantik og fine farver, dertil lidt opslagsværk til klassiske planter til cottagehaven. En fin inspirationsbog.

Plantetips til udplantningsplanter

Om du har lavet dem selv eller købt dig til dem, er mange planter i bakker som for eksempel kål- og porreplanter. Det kan derfor ikke undgås, at du beskadiger rødderne, når de skilles ad og plantes ud. Det betyder, at planterne har svært ved at optage vand nok, og de hænger med bladene, indtil de får dannet nye rødder. Selv om det er fristende, at lave plantearbejdet når vejret er godt, kan det bedst betale sig at tænke på planterne og plante ud når der er udsigt til nogle dage med overskyet vejr og gerne regn. Inden du kaster sig over planterne, skal de vandes godt igennem, og med mindre jorden er rigtig gennemvåd, skal plantehullerne vandes inden plantning. Og der skal altid vandes efter plantning. På denne måde opslemmes jorden godt sammen omkring rødderne, så der opnås god jordkontakt med det samme. Det lyder af meget vand, og det er det også- men det kan godt betale sig.

Boganmeldelse; Havehåndbogen

Gyldendal udgiver mange havebøger, og her er det to kendte forfattere nemlig Jens Thejsen og Mia Stochholm, der har fået udgivet denne bog, i et format der ligger godt i hånden og fyldt med både flotte og informative billeder. Bogen er også fyldt til randen med viden; det næsten flyder ud af siderne. Bogen vil meget og dækker fra biodiversitet til frøformering – og det er rigtig godt, at der er et stort stikordsregister. Det gør også, at bogen er meget anvendelig, for den skal ikke læses fra enden til anden, men bruges i den daglige pleje og planlægning af haven. Det er en god bog til mange haveejere, men også en bog til et hurtigt opslag og nyttig viden, så kan internettet vente til når solen er gået ned.

Fuglekirsebær til gavn og glæde

Dette skønne træ har så mange fordele, at det er svært at huske dem alle. Fuglekirsebær Prunus avium er et rigtigt godt fodertræ, både til insekter når det blomstrer, samt til fugle og mennesker da de mange små sorte kirsebær bliver søde, når de får lov at hænge. De kan bruges til saft, og giver fine mørkerøde pletter på tøjet og hænderne.

Træet vokser hurtigt, og er let lysgennemtrængeligt, så der kan godt stå f.eks. en hæk under. Hvis kirsebærsten får lov, spirer de villigt, og vil sprede mange små kirsebærtræer. Det er godt, hvis man bruger den i vildtbeplantninger, i læhegn og i skovkanter. Når de blomstrer, er de meget smukke, nærmest eventyragtige. Træet er glimrende brænde og godt at dreje i, hvis man kan det.

De spæde blodbøgblade mod den klare smukke blå himmel. Jeg kan se på dette syn i timevis, lade tankerne flyde op i det blå mens jeg lytter til fuglenes sang.

Her er du: Forsiden > 2017 > Havenyt uge 20, 2017

Søg:

St�t Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider