Havenyt uge 31, 2017

Af Fanny Møller, tidligere redaktør på Havenyt, Landsforeningen Praktisk Økologi

2017 er et sjovt år – og et meget vådt et. Min køkkenhave er ikke, hvad den har været i andre år. Til trods for forspiring har jeg ikke høstet pralbønner endnu. Det virker, som om vi er i juni ikke i starten af august. Er det bare mig, der har været uheldig? Jeg tror det ikke, der er mange andre, der sukker efter både mere sol og varme. Regnen behøver vi dog ikke at se langt efter, den kommer helt af sig selv!

Den New Zealandske spinat er igen i år en super plante i køkkenhaven.

Intet er så galt, at det ikke er godt for noget. Vi har ikke måtte bruge mange penge på hanevand i denne sommer. Men det kolde og fugtige vejr har givet ringere udbytte i haverne. De danske vinbønder klager også, da det ikke lader til at blive en god høst. Frugtavlerne siger også noget der ligner, og jeg kan tilslutte mig det. Hvor jeg de sidste 3 år har høstet små 30 kg kvæder fra mit lille træ, er der i år ikke én eneste. Det store kirsebærtræ gav 20 bær, som solsorten spiste før vi nåede så langt. Jeg har 5 æbletræer, der slet ikke bærer noget, kun min Belle de Boskoop giver som altid vidunderlig meget. Bærbuskene har givet rigtig godt, og hindbærrene har bestemt ikke manglet vand i år. Brombærrene ser også lovende ud, og med en masse blomster og en masse vand kan det gå hen og blive et af de år, hvor der kan komme både syltetøj og noget i fryseren til vinterens kager.

Ribs har der været rigtig mange af i år, har du fået høstet alle dine?

De valske bønner er modne, og smager himmelsk, jeg tror ikke, jeg ville kunne have nok i min have til at dække min sult på dem. Lune eller kolde, som tilbehør eller i en salat – alene eller sammen med kartofler.

Roserne står flot, og de angreb der var af bladlus for et par uger siden, er hos mig væk igen. Til gengæld har de ikke været glade for regnen. Mange af roserne har simpelthen givet op, og hænger med hovederne.

Blomsterne langs marken

De danske landmænd arbejder hårdt på at blive mere populære. De er nu begyndt at så en lille bræmme blomster langs udvalgte veje. Det er godt for insekterne, og vi mennesker er velkommen til at plukke en buket. Så kan vi jo sidde og glæde os over blomster i smukke farver fra de små bræmmer, nu når landmændene har sprøjtet alle andre markblomster væk! Når du ser en mark, hvor traktorføreren har været uopmærksom eller fået stoppet en dyse, så kan du se en stribe røde valmuer eller den lette blå kornblomst. Hør mere om landmændenes blomster her.

Kortere fra jord til bord

Når du dyrker dine egne grøntsager i haven, er der i den grad kort fra jord til bord. Men det er ikke os alle, der har jord nok til at dyrke alt det, vi gerne vil spise, eller måske har høsten slået fejl. Der er mange grunde til, at vi køber ind, men nu er der endnu mindre grund til at gå en tur i supermarkedet. Der er kommet en ny side, der viser gårdbutikker i hele landet. Og du kan tilmed bruge et filter, så du kan se, hvilke der er økologiske, og hvilke der ikke er. Det er alle tiders chance for at planlægge en tur efter en gårdbutik eller to. På denne måde kan du støtte op om de små landbrug og minimere CO2 forureningen, især hvis du tager cyklen naturligvis. Støt op om det; så vi kan få flere hjemmedyrkede råvarer, der er i sæson.

Hortensias foranderlige blomst

Hortensia har været på vej de sidste par uger, og er nu ved at få rigtig farve, fra de sarte gulgrønne blomster over hvid og evt. videre til en anden farve. Jeg har selv en del af dem der hedder »pinky winky«; den starter i det grønne, går over i smuk hvid, så flødefarvet over pink til rosa. Det er som at have flere blomster i én. Derudover lader den til at klare den danske vinter rigtig godt, og fryser kun lidt tilbage.

Farverne er ikke til at stå for.

Hortensia bryder sig ikke om at mangle vand, du kan derfor med fordel bruge et jorddække omkring planterne til at formindske fordampningen. Når det er tørt, begynder de hurtigt at hænge med blomster og blade, og så skal du vande – selvom det bestemt ikke ser ud til at blive nødvendigt i år.

Hortensia trives over det hele forudsat, at der ikke mangler vand, og de er meget smukke i halvskygge, hvor de lyser op med deres smukke blomster. Planten trives også både i almindelig jord og i sur jord, derfor jeg har sat nogle af mine sammen med rododendron. Her bryder de store blomsterstande med de klare farver smukt rododendronernes mørke løv på denne årstid.

Klip krydderurterne tilbage efter blomstringen

Når krydderurterne har mistet deres blomstrepragt, kan du klippe dem godt ned; timian, oregano og estragon er blevet lange og træede. Når du har klippet, må de ikke mangle vand og måske lidt gødning, så kommer de fint og tæt igen med tiden. Det afklippede bruger jeg på grillen, hvis der skal ekstra røg på noget; det kunne fx være en fisk.

Selv når det regner bader ænderne- vand fra alle sider.

Tang på bordet

Tang er blevet moderne, og en spændende ny måde at sanke i naturen. Det er nemt at høste tang i Danmark, der igennem mange år har kæmpet for at få et rent havmiljø. Men hvad kan spises?

SPIS TANG. I hæftet gennemgås de gængse spiselige tangarter, du kan finde i Danmark: savtang, blæretang, sukkertang, carrageentang og søsalat. Du kan blive klogere på de forskellige tangarters kendetegn og voksesteder, hvordan du høster bæredygtigt og få fif til brugen af tang i køkkenet. Du kan downloade den gratis her.

Tag med til grøn festival

Søndag den 27. august fra 10–16 er der GRØN FESTIVAL i Økologiens Have.HVOR?

Der er 40 udstillere med forskellige økologiske og bæredygtige produkter samt foreninger med information og meget mere. Der vil være mulighed for at få stillet både sin sult og tørst i væksthuset og ved nogle af staderne. Der er underholdning for hele familien, for alle aldre og forhåbentlig for enhver smag. I debatteltet er der spændende oplæg, der er rundvisninger i Haven og hos bierne, æselture, snobrødsbagning, træskæring og musik i løbet af dagen.

Gå også selv en tur, og oplev Havens mange forskellige områder og dyr.

Tag en picnic-kurv med, lav snobrød over bål, eller køb mad og drikke i Haven.

Der er plads nok og gratis parkering.

Salat til efterårsbrug

Den tidligst såede salat er gået i skok, hvis du lader nogle af dem stå, kan du tage frø af dem. Planterne kan blive næsten mandshøje.

Det er nu, du kan så et nyt hold salat til efterårsbrug, hvis salathovederne skal kunne nå at blive færdigudviklede. Det er vigtigt at så de hurtigst udviklende sorter til efterårsdyrkning. Et alternativ er at så nogle af de mange flotte sorter af pluksalat, de kommer hurtigt, og er nemme at plukke lidt af – selv de helt små blade.

Vinden klipper træerne langs kysten, jo det er et sommerbillede… selv om det ser lidt efterårsagtigt ud.

Det må ikke være for varmt til salat

Salatfrø spirer ikke, hvis temperaturen er over 21° C, men med lidt snilde er det muligt at så salat ved sommertemperaturer. Lige nu er temperaturen dog slet ikke et problem, og det lader heller ikke til at blive et problem de kommende uger.

Risiko for kartoffelskimmel

Du skal holde godt øje med kartoffelbedene, for i det meste af landet er der risiko for kartoffelskimmel lige nu. Hvis de da ikke allerede er ramt, og du har måttet toppe kartoflerne af.

Er kartoflerne sat midt i april, er de så langt i deres udvikling nu, at de er store og flotte. Du kan forebyggende vælge at tage toppene af kartoflerne, så er du sikker på, at knoldene ikke udsættes for skimmelangreb. Kartoflerne skal dog blive liggende i jorden, i ca. 3 uger inden de tages op, hvis de skal gemmes. De skal nå at afmodne og danne en god overflade, inden optagning, tørring og opbevaring.

Skurv på æbler og pærer

Fugtige sommerdage giver desværre gode udviklingsmuligheder for svampen, som forårsager skurv. Æbleskurv angriber kun æbletræer, men der findes en tilsvarende, som angriber pærer. Hvis du har frugt, der allerede nu er meget angrebet, er det en god ide at fjerne dem, så træet kan bruge energien, så de mindre angrebne frugter kan blive større. Tynd eventuelt ud i grenene så der kommer mere luft ind i træets krone. Når du skal plante nye træer, er det en god ide at fravælge sorter, som er kendt for at få skurv. Ja, det lyder banalt – men det er god viden at have.

Anne har sendt dette billede fra hendes kompost- det lader til at sneglene er meget glade for de valske bønners bælge som bolig.

Gitterrust

Gitterrust er en svamp, der lever skiftevis på bladene af pærer og enebær. De orange pletter er ikke til at tage fejl af. Du kan læse mere i artiklen Gitterrust/pæregitterrust.

Valnøddesnaps

Snaps er en forunderlig drik, den kan laves hele året – der er nemlig altid et eller andet, du kan hælde sprit ud over. Lige nu får du en udsøgt snaps ved at lade grønne valnødder trække i neutral snaps i min. 3 måneder. Det er lige nu, at det er tid at høste et par grønne valnødder til netop det. De skal være på størrelse med en stor hasselnød, når de høstes, og de skal høstes senest 15. august. I år er de ved at være store nok allerede.

Der er mange opskrifter at finde på nettet – f.eks. hos Forenede Dram Bryggere.

Der er mange andre spændende urter og bær at fremstille snaps på, som du givet kan finde i egen have eller den stedlige natur, også her i august er der meget at lave en snaps__ på.

På samsø er der mange smukke urter, også i vilde haver i de små landsbyer.

Her er du: Forsiden > 2017 > Havenyt uge 31, 2017

Søg:

St�t Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider