Havenyt uge 36, 2017

Af Fanny Møller, tidligere redaktør på Havenyt, Landsforeningen Praktisk Økologi

Haven bugner af afgrøder, squash og bønner løber fra mig, mens jeg lige tager mig af noget andet. Så er der kæmpegrøntsager, der skal laves til noget spiseligt. De store squash der ofte fremkommer som ud af den rene luft, kan være en udfordring i køkkenet, men de kan både blive til squashkage, squashbrødeller __farsret. Jeg elsker denne tid, hvor de friske grøntsager står i kø, fylder i køkkenet, og tigger om at blive spist.

Sådan en håndfuld hønsprutter og lidt sol bliver til en masse squash.

Men der skal kød til, eller skal der? Flere og flere bliver fleksitare, det vil sige, at du ikke spiser kød en eller flere dage i løbet af ugen. Sådan er det også herhjemme, og især i denne tid hvor der er så meget dejligt grønt at spise. I dag måtte vores andrik af med hovedet; at tage et liv sådan med de bare hænder – og øksen – giver én respekt for kød, der ikke kan fås ved køledisken. Det er næsten en af de bedste sidegevinster ved selv at have dyr til slagt, at vi spiser så meget mindre kød.

Brombærrene bliver langsomt modne, husk dem uden torne skal have mere sol for at blive søde, end de vilde med de mange torne.

Det er rigtigt dejligt vejr i disse dage; skønt at vi kan gå rundt i haven uden regntøj på, og begynde at nyde efteråret, der lige så langsomt sniger sig ind i bladene. Snart vil træer og buske begynde at vise deres farver, men indtil da kan du nyde alle de mange bær, der er kommet, og snart er både hyld og røn klar til at blive brugt i køkkenet.

Hjælper Havenyt dig i haven? Så hjælp Havenyt!

I maj 2017 havde vi over 665.000 besøg på Havenyt, og der blev vist ikke mindre end 1.775.035 sider – jo det er rigtigt – næsten 1.8 millioner, og det er kun i maj! Hvis alle ville give bare 10 øre, hver gang de gik ind på Havenyt, ville vi i maj have fået ikke mindre end 66.000 kr. Vi håber, at rigtig mange af jer vil give os et gavebidrag – og ethvert beløb er velkomment.

Med godt 4000 artikler, et aktivt forum, vidende eksperter og et ugentligt nyhedsbrev der når over 10.000 læsere – er Havenyt.dk en guldgrube af viden og haveglæde. Men vi har brug for jeres støtte, så vi fortsat kan tilbyde alle haveejere gratis viden og inspiration til at dyrke deres have miljøvenligt.

Forhåbentligt er der mange, som har lyst til at give os et gavebidrag på mindst 200 kr., da vi skal indsamle 100 gavebidrag a 200 kr. for at blive godkendt efter ligningslovens §8A. Godkendelsen betyder, at vi må indsamle gavebidrag, er fritaget for arveafgift, og må søge driftstilskud fra tips og lottomidlerne.

Vi har brug for dig, så vi kan være der, når du har brug for os!

Send et gavebidrag

Alle sommerfugle er smukke, men ikke alle er velkomne

Der er én, vi helst ikke ser i køkkenhaven nemlig kålsommerfuglen. Det er en yndig lille sommerfugl, der lyser op. Men de er en plage i køkkenhaven, hvor deres larver lever af kålbladene, og vi må ud efter både æg og larver, igen og igen.

Hos mig har der også være lidt skadedyr på spil, men jeg bruger slet ikke net- så mon ikke det er nådigt sluppet?

Der er næsten ikke en køkkenhave uden huller i kålbladene, og selv om du har været ude nok så mange gange og samle æg og laver – er der altid en eller to (eller 10), der undslipper, og kan stå for hærværket.

Hvepsen som nyttedyr

Der er nogle steder i landet, der har ganske få kålsommerfugle, men det kan også svinge fra år til år. Jeg har i mange år ikke haft kål, da der var alt for mange kålsommerfugle, til at jeg kunne gøre mig noget håb om at få bare lidt grønt til mig selv. I år har jeg så prøvet igen, og det går helt fantastisk (synes jeg selv). Jeg har både palmekål, rosenkål og grønkål. For det meste ser det godt ud. Jeg har fundet ganske få æg, og ser også mange hvepse i kålen, de tager sig gerne af arbejdet med larverne – så da jeg fandt, at hvepsene havde lavet et jordbo i rosenhaven – fik det bare lov at være. Så kan det være, at jeg også kan få kål til næste år.

Palmekål

Men der er lys for enden af tunnelen for jer, der har kål, for midt i september plejer de sidste kålsommerfugle at afgå ved døden, og så er der nok et kålhoved eller to, der kan bruges i køkkenet. Hvis du har palmekål, sætter den flittigt nye blade, og du kan få en rimelig høst, selv om det måske ser noget afgnavet ud. Palmekål er meget moderne i køkkenet lige nu, den smager mildt, og er nem at bruge. Har du ikke allerede prøvet det, så må den vist på listen til næste år.

Palmekål er ikke bare smuk, men smager dejligt.

Hvorfor samle frø selv?

Du kan spare en masse penge ved selv at samle dine frø, og så får du frigivet midler til at gå ud og købe noget helt nyt og derved få en endnu mere spændende have. Ydermere er der ofte en bedre spireprocent på dine egne frø, da de frø vi køber, til tider ikke er helt friskhøstede. Det samme gælder dine bønner. Du udvælger et par af de bedste planter – dem med mange fine bønner – og lad dem stå til frøhøst. Alt efter vejret kan det være, at planterne ikke bliver helt tørre; så kan du tage dem op og hænge dem et luftigt sted, til de er helt tørre – det samme gør du også med hestebønner.

Det her er en new zealands spinat, en noget grov spinat men den kan høstes hele sommeren. Her i bladhjørnerne sidder de små blomster og snart frøene (der er overraskende store). Mon de når at modne nok til jeg kan bruge dem næste år?

Der er også en stor fryd i selv at bidrage til havens og naturens cirkulære bevægelse igennem årstiderne. I år er det 3. gang jeg tager bønnefrø til både hestebønner og pralbønner. Det giver en glæde at se til bønnerne hen over vinteren (mens vi alle går og sukker efter forår) passe på, at de ikke får fugt og finde det rigtige tidspunkt at sætte dem. Det er også dejligt at hverken min, eller familiens overlevelse hænger sammen med, om jeg er god at passe på såsæden. Dér er vi meget privilegerede.

Målt, vejet og smagt på

Den 17. september 2017 afholder Camilla Plum en høstkonkurrence på Fuglebjergård, her konkurreres ikke bare på størrelse, men også smag, fryd for øjet og kreativitet. Det bliver en dag med knald på farverne, indtrykkene og aktiviteter for hele familien. Camilla er en af økologiens store pionere og en ivrig frøsamler.

Ærter af egen avl

Hvis du ikke har fået høstet alle dine ærter i tide, kan du bare lade dem sidde og modne færdig. Hvis du ikke har andre ærtesorter i nærheden, kan du være ret sikker på, at der ikke er sket en krydsbestøvning, og at du derved får samme ærter til næste år. Jeg har 3–4 forskellige ærter i haven, men prøver alligevel. Det kan jo være, at jeg har lavet en superært – hvem ved.

Bønner og kål i skøn forening, jeg indrømmer køkkenhaven er blevet noget vild.

Opbevaring af frø

Husk at opbevare dine frø godt så de kan blive til mange nye planter næste år. Læs mere om opbevaring.

Brug egne frø som gave

Der er næsten ikke noget bedre end at få frø forærende som gave. Er der noget, der kan slå en 10–20 små kuverter med frø, når man har købt nyt hus eller fået en kolonihave? Om det er naboerne, der skal have lidt til sommerbedene, eller om svigermor skal prøve noget andet end bladbeder, er der næsten ingen ende på, hvad du kan give væk af frø, jeg vil gå så lang som til at sige, at det er svært at lave flere frø, end du kan nå at give væk! Ofte er det i haven som i livet; at vi er gode til noget men mindre gode til noget andet! Det betyder også at der som regel er nogle planter, vi er gode til at tage frø af, og andre der ikke rigtig lykkes. Derfor er det dejligt at vi kan bytte indbyrdes, på del jorden eller et frøbytte. Eller måske skal du ligefrem være medlem af frøsamlerne.

En have – er en gave

Og det skal den blive ved med at være! Det skal være sjovt og inspirerende at gå i sin have eller endnu bedre – få dine tanker hen et andet sted! Du kan nemlig ikke både tænke på dit arbejde og hvordan løgene skal sættes.

Vil du være lykkelig én dag, så drik dig fuld,
Vil du være lykkelige én uge, så gift dig,
Vil du være lykkelig hele livet, så plant en have.

Japansk ordsprog

Haven skal ikke være pligt og burde – men sjov og turde! Plant et farverigt bed med stauder og tulipaner til forårets glæde og det er faktisk nemmere at holde end du tror.

Hortensia er en dejlig blomst her ud på eftersommeren.

Befri jorden for ukrudt og plant så tæt, at det nye ukrudt begrænses. Udvælg nu de stauder som passer i farver og former til dig og din have. Find masser af inspiration her.

Tulipaner nu

Tulipaner er nogle af de første forårsbebudere og når de er ved at afblomstre skal de have tid til at visne ned. Det er en forudsætning for, at der kommer blomster året efter, men det ser ikke kønt ud. Så læg også tulipanløg i dit staudebed, for når stauderne begynder at skyde, er løgsæsonen næsten forbi, og så dækker stauderne de visne tulipaner med det friske grønne løv.

Vild September

Nu begynder den skønne måned med en overflod af syns og smagsindtryk – og for mange mennesker er september årets bedste måned! Der er smukke blomster, nyhøstede marker, dugfriske edderkoppespin, bær, nødder, svampe, frugter og en høj, klar lyseblå himmel.

Vidste du at i de offentlige skove må du høste brombær, spisekastanjer, svampe og æbler – alt sammen til eget brug. Tag ungerne med ud i den dejlige skov og find efterårets vitaminer.

Husk også at bruge bladformen og farverne når du planlægger dine staudebede. Blomsten er kun en lille del af det hele.

Et æble om dagen…

Er det bedste der findes – nej måske er det to. Og har du ikke et æbletræ i haven så er det måske det du skal plante dette efterår. Find et solrigt sted, da det jo er solen der giver æblet sine røde kinder og fine smag. Husk at plante mindst to træer eller mere i nærheden af hinanden så blomsterne kan blive bestøvet til foråret. Vil du læse er der meget mere her Der er mange steder du kan finde nøjagtig de æble som du holder mest af se fx i Pometet
Husk; du må ikke plante et nyt æbletræ hvor et gammelt æble- eller pæretræ har stået.

Denne smukke salamander gemte sig under brændet, nu er den lagt et sted hen hvor den ikke kommer noget til.

Her er du: Forsiden > 2017 > Havenyt uge 36, 2017

Søg:

St�t Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider