Havenyt uge 4, 2017

Det er helt sikkert nu; dagene bliver langsomt længere, og naturen kan også mærke det. De små fugle begynder at synge lidt mere, selvom det er koldt – ja nu lurer foråret derude! Jeg går, og ser på alle de bare grene, går og ser på knopperne. Rododendron står med flotte store knopper, jeg glæder mig til, at de folder sig ud… til de sprænges med hvidt, så de lilla og til sidst kommer pink.

Disse knopper er enorme, jeg kan næste ikke vente til de folder sig ud.

Træerne står med deres små brune og sorte knopper, med lidt god vilje kan jeg godt se, hvor de vil folde sig ud om ikke så længe. Jeg går, og glæder mig til at træerne bliver »tykke«, lige før de bliver lyserønne – lysegrønne som mit håb.

Mit håb for 2017 er mere selvforsyning, endnu dybere forståelse for naturen og se mekanismer der fungerer i min have, på min jord og med mine dyr. Hvad er dit håb, for året der kommer – ud over verdensfred naturligvis?

Jo, nu er de kommet, tidligt ja – men der er lidt lunere inde i byen. Det kaldes at byerne er en » varme ø«, derfor er foråret lidt tidligere på den.

Mikrogrønt, det nye sort

Mens du hungrer efter at kunne komme i haven, og se det hele komme op af jorden, kan du prøve at dyrke kimplanter til spisebrug – med kælenavnet mikrogrønt. Karsefrø har vi dyrket i generationer, de er billige og lette at få til at spire, og karse på æggemadder er et oplivende moment midt på vinteren. Det er så dejlig nemt, at der vist ikke er et barn derude, der ikke har dyrket karse op til påske. I æggebakker, æggeskaller, på sten og meget andet godt, husker jeg fra min egen barndom. Der er mange andre frø, som du kan prøve at så og spise som kimplanter, f.eks. kål, raps, rød og grøn basilikum, sennep, rød amarant, boghvede, bukkehorn, grønkål, koriander, mizuna, radise, sennep, ært og rucola. Jo, der er skam nok at tage fat på, begrænsningen er nok nærmest antallet af vindueskarme.

Du kan næsten mærke, hvor sundt det er, bare ved at se på de små spirer. Foto: Gaby Stein

Prøv at kaste et blik på resterne af krydderurtefrø og frø af kålfamilien fra sidste år. Der er sikkert flere, som kan bruges til at lave spirer af – f.eks. gamle radisefrø, hvor du er usikker på spireevne. Hvis du får held med kimplantedyrkningen, og syntes det smager dejligt, kan du overveje at gå efter at dyrke frø af de mest velegnede arter, så du har masser af gratis frø til næste vinters kimplantedyrkning. Karse kan f.eks. også dyrkes på friland.

Har du ikke egnede frø på lager, så kan du købe frø af de nævnte sorter hos alle frøfirmaer. Find dem i Forhandlerguiden og der er også firmaer, som har særligt udvalg til dyrkning af mikrogrønt.

Sæt fuglekasser op

Foråret kommer langsomt glidende, slet ikke hurtigt nok, men det er på vej. De små fugle er så småt begyndt at synge, og det giver glæde i hjertet. Det er dit signal til at overveje, om der er nok fuglekasser til havens fugle at yngle i.

Har du ingen eller for få fuglekasser i haven, så er det nu, der skal købes eller bygges én eller flere. Det er med fuglekasser som med husmarkedet;tyh6 det er i foråret der skal handles. På den måde er der størst chance for, at det er i dit »fuglehuse villakvarter«, at de mange dejlige fugle flytter ind. En tommelfingerregel er, at de senest skal op sidst i februar, så du har 4 uger til at bygge eller finde de rigtige kasser til din have. Det er bedst, at kasserne når at hænge nogle måneder, inden fuglene skal bruge dem, men hvis de er i bolignød, begynder de hurtigt at undersøge de nye kasser.

Det er ikke kun i haverne, at fuglene har brug for et sted at bo. Foto: Seonie Schoppema

Det er vigtigt, at fuglekasser har den facon og ikke mindst hul-størrelse, som passer til den enkelte art. Det kan du læsere meget mere om i en Havenyt artikel her.

Hvis du har lyst til at bygge dine egne fuglekasser, så kan du på DOF’s hjemmeside finde byggevejledninger til fuglekasser.

Hvis du vil købe kasser, så kan du se flere netbutikker med speciale i foder og fuglekasser i Forhandlerguiden

Genbrug vinkasser

Her efter jul har du måske en del vinkasser til overs, eller du har set dem i storskraldrummet. De kan få meget godt nyt liv i haven også som fuglekasse, læs mere om det her.

Boganmeldelse; Urban farming kaniner

Jeg elsker bøger, især elsker jeg bøger som denne. Jeg har valgt at genanmelde bogen, da det (igen) har været ude i de store medier; »Spis kanin«, og her er denne bog en hjørnesten for alle glade selvforsynere – og frem for alt nybegyndere.

De små kaniner er ikke til at stå for, men de er noget nemmere at slagte, når de har nået den rette størrelse. At slagte egne dyr giver en enorm respekt for kødet og måltidet. Jeg har selv oplevet det både ved ænder og høns for ikke at tale om vildtet. Foto: RachH

Tine Kortenbach gennemgår med rolig hånd alle aspekter i det at have kanin og også hvordan du, som selvforsyner kan få mest ud af både din have, naturen og… kaninen. Sidst i hver afsnit står et par spørgsmål, som du kan stille dig selv, for at afklare dig og dine holdninger mht. levevis, kød og etik. For er du klar til at møde naboen, når de har fundet ud af at de 10 kaniner, der trisser rund i haven – skal spises?

Bogen er en god begyndelse, en der bør læses, FØR du kaster dig ud i kaniner, så du har en reel mulighed for at vurdere om kaniner og det, der kommer ud af avlen – faktisk er noget for dig. Slagte afsnittet er fint og sobert, på ingen måde blodigt, igen et godt udgangspunkt for en samtale med både børn og ægtefæller om det at spise kaninen.

Urban farming kaniner. Sundt og klimavenligt kød – en guide til selvforsyning
Trine Kortenbach på forlaget TiKo Media