Havenyt uge 11, 2018

Foråret lader stadig vente på sig. De store snemængder er væk, men der varsles nye snebyger i den sydøstlige del af landet sidst på ugen. Temperaturerne har sneget sig op over frysepunktet, men de er lidt under det normale for årstiden, og jorden kun et par grader varm, så det meste af havearbejdet foregår stadig indendørs.

Den seneste tids kulde satte forårsblomsterne lidt tilbage. De kommer heldigvis hurtigt igen, så snart det bliver lidt varmere. Foto: Heidi Kirk Nissen

Forkultivering kræver lys

Lige nu foregår størstedelen af havearbejdet i vindueskarmene, hvor bl.a. de første spirer af tomater og chilier er kommet op. Heldigvis ser det ud til, at der kommer lidt sol i løbet af ugen, så de små spirer kan få det lys, de har så meget brug for.

Læs mere: Læsertip til mere lys til spirer i vindueskarmen

Lys er den begrænsende faktor for forkultivering af frø i marts. Her midt i måneden kan nyspirede planter klare sig med dagslys, hvis de står i et vindue med masser af lys. Et sydvendt vindue giver mest lys, men sprosser og vinduets størrelse har også betydning. Et stort nordvendt vindue, uden skyggende bygninger eller træer foran, kan godt anvendes til forkultivering, hvis det er husets bedste mulighed. Tagvinduer giver mere lys, så her er retningen ikke så afgørende.

Hvis man ikke har et egnet lyst vindue og gerne vil forspire, så er der ingen vej uden om tilskudslys her i marts. Tilskudslys skal være plantelys. Husets almindelige lamper kan ikke bruges. Man skal ud og investere i specielt plantelys, der fås enten som lysstofrør eller LED lysarmaturer. De sidste er stadig dyrere i anskaffelse, men billige i brug. LED plantelys er rødligt til blåligt, så det påvirker rummet ret meget. Planter skal ikke have lys døgnet rundt. En nat med mørke i 8 timer er passende til de fleste planter.

Tænk inden såning – der er længe til udplantning

Synet af små grønne spirer af tomater, chili, peber, bladselleri, løg mv. giver en næsten ustyrlig lyst til at så endnu flere ting. Her er det godt at huske sig selv på, at der er lang tid til, at der kan plantes ud. Måske fortsætter det kolde forår, så planterne må vente indenfor endnu længere. Så inden man sår alt for meget, er det en god idé at vurdere, hvor mange planter der er plads til i vindueskarmene.

Selvom der er koldt ude, giver de mange spirer forårstemning indenfor. Foto: Heidi Kirk Nissen

Har man et drivhus, kan man godt så frø til de planter, som kan flyttes ud i drivhuset fra starten af april, hvor tomater og chilier begynder at kræve mere plads i vindueskarmene. Det er en god ide at så salat, blomkål, sommerhvidkål og spidskål til videredyrkning i drivhuset og måske plante dem ud som store planter under fiberdug hen i april. De 14 dages tidligere såning indenfor gør virkelig en forskel for, hvornår man kan høste de første salat- og kålhoveder ude i haven.

Læs mere: Forkultivering i vindueskarmen

Frø kan spire uens

Det er dejligt livsbekræftende at se de mange spirer dukke op af jorden. Nogle frø kommer hurtigt op, mens andre er mere langsomme til at spire, selvom det er samme art. Det hænger sammen med det enkelte frøs spireenergi. Jo ældre frøene er, jo længere tid kan de være om at spire, og jo mere uensartet spirer de.

Læs mere: Test om dine frø er spiredygtige

Hvis frøene er friske, kan de små kimplanter dukke frem af såjorden allerede på et par dage, mens tilsvarende frø med mindre spireenergi først dukker op efter 7–14 dage. Derfor oplever man ofte, at friske hjemmehøstede frø fra sidste år spirer rigtigt godt.

Forspiring af middeltidlige og sene kartofler

Om en måneds tid skal de middeltidlige og sene kartoffelsorter normalt i jorden. De tager 4–6 uger om at udvikle gode spirer, så derfor skal de senest købes og forspires nu.

Læg læggekartoflerne i ét lag i flade kasser, æggebakker e.l. og placer dem lyst og gerne køligt ved 15–18 C. Det giver tykke og korte spirer, som ikke knækker, når kartoflerne lægges.

Spirerne på kartoflerne skal helst være små og tykke. Har kartoflerne udviklet lange spire, er det om at få dem frem i lyset nu. Foto: Heidi Kirk Nissen

Hvis man har gemt egne kartofler til at lægge, eller glemt dem man har købt, og de er spiret i kassen eller posen og har fået lange spirer, så fortvivl ikke. De skal frem i lyset hurtigst muligt, og så kan de lægges med forsigtighed, når det bliver tid.

Alternativt kan man fjerne spirerne, og lade kartoflen sætte nogle nye. Det kræver dog, at der er tale om store kartofler, hvor der er næring nok til at udvikle nye spirer.

Undgå at træde på den våde jord

Trods det vinteragtige vejr, kan man godt mærke, at dagene er blevet længere, og det tiltagende lys giver lyst til at begynde havearbejdet. Der er også nok at gøre derude.

Inden man begynder at gå i gang i haven, skal man dog overveje, hvor man træder. Jorden er lige nu meget våd og blød, og træder man i bedene, bliver den trykket sammen, og jordstrukturen skadet. Græsplænens jord er også meget våd, og man bør undgå at gå mere end højst nødvendigt på den.

Gør mest muligt af arbejdet fra faste stier og gange. Læg eventuelt brædder ud i bedet til at træde på og fordele trykket, hvis det er nødvendigt at gå ind i dem, mens jorden stadig er meget blød.

Tag hånd om uønskede planter

Foråret skal nok komme, og med det bliver jorden varmere og mere tør, og så er det en god idé at tage fat på at fjerne uønskede planter. På den her tid af året har de et mindre rodnet, og de er derfor nemmere at fjerne. Et mælkebøttejern er godt at have med rundt i haven, og foråret er det perfekte tidspunkt til at gå i krig med områder, som er groet til med brændenælder.

Så snart jorden er bekvem og ikke klæber til spaden, er også det tiden til at bekæmpe skvalderkål. Er rodnettet meget massivt, må der graves med spade, men ellers er det bedst at løsne med en gravegreb. Vær grundig med at fjerne så meget af rødderne som muligt. De rodstykker, som man ikke får med, vil afsløre sig selv om nogle uger ved at danne nye planter. Heldigvis er de som små lette at hive op.

Læs mere: Sæt grænser for skvalderkålen

Ryd op i staudebedet

Det er også tiden at fjerne visne de staudetoppe, så man bedre kan nyde forårsblomsterne nedenunder.

Flere stauder sætter snart nye skud, og det er en god idé at fjerne den visne top, mens man endnu kan få den klippet eller brækket af længst muligt nede uden at beskadige de små sarte skud.

Nattefrosten er ikke over endnu og vekslen mellem frost og den hårde forårssol svider let nye skud på de mere sarte planter. Ved disse planter skal man ikke fjerne vinterdækket helt – måske tværtimod lægge en grangren over som beskyttelse mod frost og skarp forårssol.

Hvis man har stauder, som man gerne vil have til at formere sig ved selvsåning, skal man vente med at kultivere i bedene, hvor der gerne skulle komme nye små planter frem. Lige om lidt kan man se, hvordan erantis spirer frem, og også under juleroserne kan der snart findes små selvsåede planter.

De gule erantis begynder så småt at afblomstre. De kan flyttes eller deles efter afblomstring og plantes nye steder. Foto: Heidi Kirk Nissen

Sidste chance for flere fuglekasser

Fuglene går snart i gang med at yngle, så det er ved at være sidste chance for at sætte nye fuglekasser op. Efterse også de nuværende fuglekasser. De skulle jo nødigt falde ned midt i ynglesæsonen. Har man ikke allerede renset fuglekasser, skal man være sikker på, at kassen er ubeboet, inden man går i gang.

Læs mere: Giv fuglene en kasse, der dur

Her er du: Forsiden > 2018 > Havenyt uge 11, 2018

Søg:

St�t Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider