Havenyt uge 17, 2018

Den sidste uges tid har budt på gode muligheder for at være ude i haven – både for at nyde det og for at få lavet en masse. Der er blevet plantet stauder, lagt løg, kartofler, sået salat, dild, spinat og måske også sommergulerødder, og i drivhuset spirer og gror det, så det er en lyst.

Denne uge har blandet vejr med regn, blæst og sol på skemaet, så det er om at komme ud, når det er opholdsvejr. Man kan så til gengæld bruge de regnvåde dage til at nusse lidt om planterne i drivhuset og vindueskarmen og få priklet, plantet og måske sået endnu mere.

Temperaturerne vil i ugens løb ligge på 10–15 °C om dagen, men heldigvis er der ikke nattefrost i vente, og med sol og regn er det godt aprilsvejr for havens planter. Stauderne vil lige om lidt eksplodere i vækst, og vi kan nyde at høre insekterne summe i frugtbuskene og blandt blomsterne.

Insekterne er begyndt at blive aktive i haven. Her har både bier og mariehøns fundet hen til juleroserne. Foto: Heidi Kirk Nissen

Det spirer og gror i haven

De første bøgetræer sprang ud i sidste uge, og i haverne er forsytiaerne helt gule, magnolierne er ved at åbne deres hvide eller rosa blomster, de lyserøde blomster på de japanske kirsebærtræer ligeså, blodblommen med rødt løv er i udspring, og ribes står med de røde blomsterklaser. I blomsterbedene er det tidlige tulipaner, kærmindesøster, blåpuder og påskeliljer, som dominerer med klare farver i rød, blå, gul og lilla. I den elegante afdeling er det vibeæg, juleroser og de botaniske tulipaner, man lægger mærke til, mens perlehyacinterne og fuglemælk er ved at melde deres ankomst.

Forårets træer fremstår smukkest og næsten ekstravagante, når de sidst i april og i maj er pakket ind i blomster. Foto: Heidi Kirk Nissen

I køkkenhaven kigger de første aspargesskud op ad jorden. Rabarberstilke vælter frem på de tidlige sorter, og har man givet den overvintrende spinat et lag fiberdug, så er der også fine nye spinatblade. Måske er der også stadig enkelte porrer, som ikke er gået i stok. Men ellers er det småt med friske grønsager fra haven nu, hvor de sidste rodfrugter er væk, lige bortset fra skorzonerrod, som ikke forringes i kvalitet, selvom de sætter ny top.

I bladafdelingen sætter persillen nye fine blade, og purløg fremdrevet under syltetøjsglas, er der masser af. Har man glemt at tage alle hvidløg op sidste år, er der også fine grønne toppe, som er gode som drys over maden. Der er også friske blade af havesyre og vårsalat. Der går ikke lang tid, før vårsalaten begynder at gå i blomst, så den skal spises nu. Vinterportulakkens tykke grønne, sukkulentagtige blade bør også nydes, inden den går i blomst. Har man overvintret ‘Red Giant’ sennepsplanter, kan de flotte grøn-røde blade snittes med i salatskålen og give en lidt peberagtig krydring. Her i det tidlige forår er de ny blade endnu ikke stærke.

Rodfrugter kan sås de næste 3 uger

Med udsigten til en uge med jordtemperaturer over 8 °C og regn, er en god idé at få sået sommergulerødder. Men også frøene til persillerod, pastinak, skorzonerrod, havrerod, bladbede, julesalat og første hold rødbeder kan komme i jorden i denne uge. Det er en fordel at så, så snart vejr og jord er til det, for hvis maj bliver tør, kan det ødelægge spiringen. Når det er sagt, kan skorzonerrod, pastinak og persillerod godt vente med at blive sået til første halvdel af maj. Man kan i princippet også snart så vintergulerødder, men de holder sig bedre til vinteropbevaring, hvis de først sås i den sidste del af maj.

Læs også: Gulerødder året rundt

Det er vigtigt at finde det rigtige tidspunkt at så rodfrugter på. De skal have mindst 8 °C for at spire godt. Jorden skal være fugtig nedad, når der sås, og gerne med udsigt til nedbør, da frøene af især gulerod, persillerod og pastinak er længe om at spire. Det øger risikoen for, at sårillerne tørrer ud, inden at frøene når at spire og får sendt kimroden nedad, hvor der er vand nok. Desuden skal jorden være fint smuldrende til de fine frø. Et tyndt lag revet jord på overfladen vil samtidig medvirke til, at fordampningen fra jordoverfladen mindskes.

Rodfrugter har dybe rødder, og derfor skal jorden være løsnet godt i dybden, ikke mindst til pastinak og skorzonerrod. Sidstnævnte kan have rødder i en halv meters dybde – vel at mærke rødder, som vi også gerne vil have op og spise til vinter eller næste forår.

Køb kun tomatplanter til opvarmede drivhuse

Selv om vi kun er i april, er de første tomatplanter dukket op i butikkernes salgsstativer. Kun hvis du har et opvarmet drivhus, bør du købe og plante nu. Et uopvarmet drivhus er ikke varmt nok om natten før midt i maj, og der er masser af både tomatplanter og andre drivhusplanter til salg til den tid. Overvej altid, om planter i butikkerne kan have været udsat for kulde og blæst der, hvor de står til salg. Planter med knastør plantejord, bør man aldrig købe.

Drømme om asparges

Hvis man drømmer om et aspargesbed i haven, så er det i de kommende uger, at man skal købe planterne. Inden man køber dem, skal aspargesbedet være gjort klart. I hvert fald hvis det er såkaldte kroner, man køber og ikke aspargesplanter i potter. Kronerne er rødder med småbitte skud inde ved plantebasis. De må ikke tørre ud fra opgravning til plantning. Hvis de skal transporteres, skal de pakkes i fugtige aviser e.l.

Læs også: Anlæg et aspargesbed

Når man køber aspargesplanter, så sørg for at få gode store planter, så man måske kan høste nogle få skud næste år og næsten fuldt udbytte året efter. Når først planterne er etableret, kan der høstes asparges de næste 10–20 år i bedet. Hvis man synes, at det er for dyrt at købe aspargesplanter, så kan man selv så sine planter. Det kræver dog, at man har tålmodighed med høsten 1–2 år længere.

Ferskentræet skal bestøves

Ferskentræerne i drivhusene er begyndt at blomstre, og hvis man vil være sikker på, at de bestøves – og dermed sætter ferskner – kan det være nødvendigt at lege bi med en lille pensel eller en tot vat, som føres fra den ene blomst til den anden. Det er vigtigt, at luften er tør i drivhuset, når ferskenblomsterne bestøves.

På friland skulle der gerne være bier nok til at sørge for bestøvningen, men ellers må man selv hjælpe lidt til på samme måde som i drivhuset.

I haven blomstrer også jostabusken med sine små, men smukke rødlige blomster. Josta kendes også under navnet Solstik. Foto: Heidi Kirk Nissen

Del og plant i staudebedet

Stauderne er tæt på at komme i god vækst – lidt varme vil for alvor sætte skub i dem. De forårsblomstrende stauder bør man helst ikke dele og omplante nu, de omplantes bedst sidst i august og først i september. Derimod er de næste par uger, hvor jorden stadig er godt fugtig, den bedste tid til at dele og omplante de efterårsblomstrende stauder.

Man genplanter de yderste og mest vitale dele af en staude. På den måde kan man ud af en enkelt plante få mange ny planter. Selv om jorden er fugtig, skal man altid vande godt lige efter, at man har plantet, så rødderne får god jordkontakt. Og de skal passes godt med vand de næste måneder, til de har genetableret et god rodnet.

Skal der lidt nyt til i staudebedet, er de kommende uger også et godt tidspunkt at plante nye stauder. I år er der ikke meget synligt bladværk på de stauder, man køber, og det er godt nok, da de så har lettere ved at komme i gang. Det er bare meget sjovere at købe store, flotte planter, som ser ud af noget i bedet med det samme. De fås også, men er så enten importerede, eller er blevet drevet, inden de blev sat til salg. Der er med andre ord ingen grund til at gå i panik, hvis planter til salg ligner dine egne stauder ude i haven, hvor de først er ved at sætte nye skud nu.

Se forhandlerguiden for planteskoler og havecentre med spændende stauder

Græsplænen skal være langhåret

Græsset vokser nu, og det bliver dejligt igen at få en grøn, frodig og nyslået græsplæne. Men inden det sker, skal græsset have lov til at komme godt i gang med væksten. Selv om græstoppen vokser, så skal rødderne også være med udviklingsmæssigt. De henfalder delvist i vinterperioden, og græsset skal udvikle et nyt og stærkt rodsystem her i det tidlige forår.

Rodsystemet skal hente vand og næring, og derfor skal det være stort og godt tidligst muligt. Det får man kun ved at lade græsset vokse til 8–10 cm højde, inden man slår plænen første gang. Med andre ord skal man kunne holde ud at se på en alt for langhåret plæne, inden man slår den, og den første gang skal plæneklipperen stilles til at slå i højeste position.

Hvis man ikke allerede har været i gang, så er det vigtigt at få plænen revet igennem, så alle grene, sten og gammelt vissent græs i bunden fjernes. Måske er der også døde pletter, og her skal der eftersås. Fjerner man græsset, når man klipper græsplænen, skal der også gødes. Til gennemrivningen bruges en almindelig rive med jerntænder, som kan tage godt fat.