Havenyt uge 21

Af Heidi Kirk Nissen, redaktør af Havenyt.dk, Havenyt.dk

De blomstrende frugttræer og snedrivebuskenes blomsterpragt er ved at takke af for i år, og scenen er nu overtaget af bl.a. lysene på kastanjetræerne, de rosa knopper på dronningbuskene, og guldregnen og blåregnens kaskader af blomster.

Med solen og varmen er det oplagt også at nyde de mere skyggefulde dele af haven, hvor liljekonval og løjtnanthjerte begge hænger de fine blomster til udstilling på lange stængler, der duver blidt i vinden.

Løjtnantshjerte er god i et skyggefuldt bed sammen med f.eks. hosta, som vil skjule løjtnanthjertens blade, når de begynder at visne. Foto: Heidi Kirk Nissen

I køkkenhaven står sirlige grønne rækker af løg, kål, porrer, kartofler, hestebønner, salat og de første spæde gulerodsplanter. Snart kommer der også majs, selleri, squash og græskar til, hvis de ikke står der allerede.

Vand de mest sarte planter

Selvom haverne står smukke og frodige her sidst i maj, er jorden er ved at være rigtig tør mange steder, og der er desværre ikke regnskyer i horisonten den kommende uge. Det er ærgerligt at føle sig tvunget til at plante i tør jord, og mange holder også nervøst øje med rækkerne med sået persille, gulerødder, ærter og rødbeder, som skal have vand for at give en god fremspiring.

Det tørre vejr betyder også, at man er nødt til at vande nyplantede sommerblomster og grøntsager samt ikke mindst kartoffelplanterne, som skal bruge meget vand de kommende uger til at udvikle kartoflerne til en god størrelse.

Som tommelfingerregel siger man, at kartofler ikke må mangle vand fra de har en størrelse som hasselnødder, da vandmangel efter det tidspunkt går ud over udbyttet. Udviklingsmæssigt passer det med, at man kan se blomsterknopperne. Nogle kartoffelsorter sætter dog slet ikke blomster.

Jordbær, løg og salat har alle kun rødder i de øverste 15–25 cm af jorden. Hvis jorden er tør i den dybde, skal den vandes hurtigst muligt.

For at få jordbær som disse, skal jorden omkring jordbærplanterne holdes fugtig fra nu af og til bærhøst.

Giv skygge til nyudplantede planter

Er der slet ikke dage med overskyet vejr til at plante ud i, kan man skaffe de nyplantede planter lidt skygge på anden vis. Større områder sikres lettest ved at overdække med fiberdug eller andet let materiale, der kan give skygge. Det skal ikke gå helt ned til jorden. Luften skal kunne cirkulere frit, så det ikke bliver for varmt for de overdækkede planter.

Hvis man kun har et begrænset antal planter, kan man sætte en stor plastikpotte over hver udplantningsplante, når de er plantet ud. Det er især brugbart ved kålplanter og stauder. Bedst er potter med store og mange huller i bunden af potten, så der kommer lys til planten. Planten kan godt tåle at have en potte sat over i op til to døgn, uden at den tages af. Efter nogle døgn har plantens rødder etableret sig, så de kan forsyne den med tilstrækkelig vand til at holde saftspændingen.

Potterne kan eventuelt tages af fra sidst på eftermiddagen til sidst på morgenen. Hvis nætterne er kolde, kan potterne flyttes hen over eksempelvis nyudplantede selleri- og squashplanter om natten og tilbage over kålen om morgenen.

Få dobbelt høst fra samme bed

Det kan føles frustrerende, når pladsen i køkkenhaven slipper op, men med lidt planlægning og forberedelse kan man nå at høste to gange afgrøder på dele af køkkenhavens bede.

Der bliver plads til nye afgrøder, efterhånden som man graver kartofler op og høster salat, spinat og ærter. Sidst i juli tager man desuden alle løgene op og fjerner det ældste hold jordbærplanter. Man kan være på forkant og så nu og igen om 2–3 uger, så man har udplantningsplanter klar til de tømte bede. Det skal gøres nu, for efter Sankt Hans er det begrænset, hvad man kan nå at så og få en god høst ud af.

Til sommerudplantning er det især salat og kål med en kort udviklingstid som grønkål, sommerhvidkål, spidskål, tidlige broccoli, salatkål og fennikel, der kan nå at udvikles.

Til sommerudplantning er det bedst at så i potter, så man ikke er så afhængig af et optimalt plantevejr med overskyet, vindstille og regn. Når man har udplantningsplanter i potter i stedet for bakker eller lignende, beskadiger man ikke rødderne ved udplantningen. Planterne kan derfor vokse videre uden vækststandsning, hvis man bare vander dem i den første tid. Man kan også så i mistbænk eller på et såbed på friland, hvor det er lettere at holde jorden tilpas fugtig end i potter.

Plant de varmekrævende planter på friland

De flotte solskinsdage, som vi stadig oplever hver dag, følges af nattetemperaturer, der svinger mellem 8 og 13 grader de fleste steder i landet. Nattetemperaturerne stiger i løbet af ugen til 12 til 17 grader, og det er derfor snart tid til udplantning af de varmekrævende planter som majs, squash, selleri og frilandstomater. Hvis ellers planterne er store nok, og prognoserne for stigningen i jordtemperaturerne holder, så de kommer over 14 grader.

Se prognosen for jordtemperaturen i din kommune

Inden du sætter planterne i jorden, så tjek den lokale vejrudsigt. Først når nattetemperaturen holder sig på minimum 10 grader, er det for eksempel en god idé at begynde at afhærde de tomatplanter, som skal plantes ud på friland.

Men varme er ikke alt, man skal også sørge for, at der ikke er for meget vind de første dage efter udplantning. Det gælder især tomatplanter, men også squash og græskar kan tage skade af blæst. Det er derfor en god ide med vindafskærmning den første uges tid i form af den øverste del af overskårne potter eller anden form for læ.

Plant i drivhuset

I drivhuset er det udplantningstid for tomater, chili og peber. Nattetemperaturen er over 8 grader og ser ikke ud til at falde i den kommende tid, og jorden inde i det lune drivhus er også over de 14 grader.

Planterne kan plantes i drivhusets jord eller i plantesække. Plantesækkene har kun et begrænset mængde jord, så når planterne bliver store, er det et meget lille volumen jord til at hente næring og vand i. Planterne får mere naturlige forhold at vokse under, hvis de plantes direkte i drivhusjorden.

Hvis man planter i drivhusjorden, skal der gødes inden plantning. 5–10 liter god kompost pr. tomatplante er tilpas. Senere kan man tilføre mere næring ved at jorddække drivhusjorden.

Forskellig knibning alt efter tomattype

Når tomatplanterne for alvor begynder at vokse, skal de sorter, som er snoretomater have knebet sideskuddene. Busktomater skal man undlade at knibe. Gør man det alligevel, får man næsten ingen tomater.

Cherrytomater vil ofte give et væsentlig større udbytte, hvis man lader 1–2 sideskud vokse med op, så man får flerstammede cherrytomatplanter.

Læs mere i artiklen: Knibning af tomater

Fyld haven med sommerblomster

Har man forkultiveret sommerblomster, er de snart så store i potter og bakkerne, at de er nødt til at blive plantet ud. Det kræver ekstra vanding i den her tørre periode for at give dem en god start.

Sommerblomster sætter kulør på haven, og man kan enten svælge hæmningsløst i ét stort farveorgie, eller sammensætte gennemtænkte bede eller krukker med nøje afstemte farver. Blomster med grønne eller lime blomster er altid gode til at sætte ind blandt de mere farverige blomster.

Inden man køber og planter, så husk, at planter kun bliver store og flotte, hvis de får den vokseplads, som arten kræver. Planter til fuld sol bliver ynkelige i halvskygge, og skyggeplanter trives slet ikke i sol.

Hold løgene ukrudtsfri

Der skal hakke og luges overalt, men det er især vigtigt lige nu at fjerne ukrudtet i løgrækkerne, da løg dårligt tåler konkurrence fra andre planter. Løg har ikke særligt dybtgående rødder, så de har brug for alt det vand og næring, der er tilgængelig i de øverste jordlag.

Snart er løgene også så store, at det bliver svært at luge, uden at man får knækket noget af den skøbelige løgtop. Derfor er det vigtigt at få luget i bund i løgrækkerne på det her tidspunkt.

Hold øje med stikkelbærslarverne

Det er en god idé at holde øje med stikkelsbærbuskene de kommende måneder, da der er flere slags larver, som i løbet af kort tid kan æde stort set alle bladene af buskene. Larver af lille og stor stikkelsbærbladhveps er allerede på færde, mens stikkelsbærmålerlarver er fremme i juli og august, når bærrene er ved at være modne.

Fuglene tager selvfølgelig deres del, men det er en god ide at fjerne flest mulige larver hurtigst muligt. Man kan indsamle dem, spule dem af med vandslangen eller ryste buskene, så de falder ned på jorden, hvor man kan træde på dem.

Lug spirende træer væk

Hvis man selv eller naboen har store træer i haven, er der lige nu fremspirende små træer af blandt andet bøg og ahorn. Det er vigtigt at få luget dem op nu, mens deres rødder endnu er til at hive op. Senere på sommeren er jorden mere tør, og man får ikke roden helt med. Næste år har man så andenårs-træer, som er endnu sværere at få væk. Især i staudebede og inde i hækken er det vigtig at se ekstra godt efter. I hækken er det umuligt senere at komme til at grave ældre småtræer op uden at skade hækplanterne.

Anmeldelse af bogen »Vildnis«

Bogen »Vildnis« er skrevet af søskendeparret Lene og Søren Ejlersen. Det er to mennesker, som ved rigtig meget om planter, og her deler de ud af deres store viden på en måde, som er en gennemført fornøjelse at læse.

De fleste af os ved, at man kan spise vilde planter, og de fleste har også nippet til en skvalderkål eller et mælkebøtteblad. Men derfra er der lang vej til at begynde at spise de vilde planter og herunder også dele af det, vi i haverne kalder ukrudt, på en mere fast basis. Det gør bogen her op med, og den inspirerer med sit flotte layout og let tilgængelige opskrifter til at gøre de vilde planter til en naturlig del af den ugentlige madplan. Bogen gør det både nemt og indbydende, og fremover vil en del af havens ukrudt sandsynligvis ende på tallerkener fremfor i komposten.

Bogen beskriver 30 vilde planter og er udgivet i maj 2018 på forlaget PeoplesPress.

Naturmødet i Hirtshals

Den 24. – 26. maj afholdes der Naturmøde i Hirtshals. Det er et tre dages folkeligt arrangement om og i naturen. Landsforeningen Praktisk Økologi, der står bag Havenyt.dk, deltager i Naturmødet, og du er meget velkommen til at kigge forbi og få en god snak om brug af naturen, forskellige natursyn eller måske et tip til dyrkning af en have uden gift og kunstgødning.

Læs mere om Naturmødet

Her er du: Forsiden > 2018 > Havenyt uge 21

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider